MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Old Irish Special #3 - Skør eller genial? Et portræt af Marcelo Bielsa

Old Irish Special #3 - Skør eller genial? Et portræt af Marcelo Bielsa

Han er en af de mest mytiske trænere i historien. Han inspirerer trænere på alle niveauer. Og sammen med Johan Cruyff er han nok den træner, der har haft størst indflydelse på den taktiske udvikling de sidste 25 år. Her får du portrættet af “El Loco Bielsa” - den argentinske trænerlegende Marcelo Bielsa

AF RASMUS MONNERUP

Udsendelsen i denne artikel er præsenteret i samarbejde med The Old Irish Pub, som er partner på serien “Old Irish Special”

Han har vundet 5 titler på 31 år. I de fleste jobs er han væk igen efter kort tid. Alligevel anses Marcelo Bielsa af mange som den dygtigste træner i Verden. Pep Guardiola har ved flere lejligheder lovprist Bielsa, og hans mange “disciple” fører hans ekstreme og anderledes spillestil ud i livet rundt omring i Verden.

I denne episode af “Old Irish Special” får du historien om Marcelo Bielsa og et indblik i hans spillestil og metodik.

Historien starter i Rosario, Argentina i 1955 og slutter - indtil videre - i Leeds, England i dag.

Pro-licens træner - og stor Bielsa-beundrer - Rasmus Monnerup er vært på udsendelsen og sammen med Morten Glinvad, Frederik Gernigon og Jonathan Hartmann dykker han ned i myten Bielsa.

Morten Glinvad er journalist, forfatter og fodboldkommentator hos blandt andet TV2 og Mediano, og er ekspert på spansk og sydamerikansk fodbold.

Frederik Gernigon er journalist hos B.T. Sport og er vokset op i Paris - der stammer kærligheden og kendskabet til fransk fodbold fra.

Jonathan Hartmann er fodboldtræner og har tidligere været en del af podcasten “Viva La Liga”. Jonathan er i dag assistenttræner i Lyngby Boldklub.

Du finder udsendelsen lige her:

I dette samarbejde med The Old Irish Pub føler vi på Mediano, at vi kan lave et samarbejde, der skaber vindere hele vejen rundt. Her går det redaktionelle og kommercielle hånd i hånd.

Her passer lytternes ønsker, det kommercielle partnerskab og det, vi selv bare elsker at lave næsten perfekt sammen. The Old Irish Pub vil gerne vise, at der også er masser at komme efter på hverdagsaftener, når der er Champions League eller bare på dage med de største fodboldkampe. I lyttere plejer at elske det virkeligt nørdede taktiske stof, når vi går tæt på mest inspirerende trænere og klubber.

Vi har sat Old Irish-navnet som titel på serien, fordi vi gerne vil støtte koblingen. Lytterne må gerne vide, hvem der sikrer, at vi kan satse på det seriøse fodboldindhold, som de, lytterne, holder allermest af.

Vi glæder os til en række portrætter af de største klubber og de største trænere i dette format.

Skriv endelig til kontakt@mediano.nu, hvis du har feedback og/eller hvis du har input til, hvem du gerne vil høre os gå tæt på i de kommende afsnit.

Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.

Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.

Du finder alle episoder i serien “Old Irish Special” lige her:

Foto: Getty Images

Redaktørens blog: Tak for 2021 - og 2020

Redaktørens blog: Tak for 2021 - og 2020

Fredagsfrokosten - Julefrokost Special

Fredagsfrokosten - Julefrokost Special