Brevkasse Special - Her er den store bunke med spørgsmål fra lytterne om Hjulmand & Co.
Brevkasse Special: Så blev der trukket spørgsmål op af Stures gamle kasket. Lytterne var flittige med gode spørgsmål, der kunne udfordre Hebo, Monnerup og Brüchmann.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og hjulpet på vej af Støt Mediano
Hvor bekymrede skal vi være for Simon Kjærs skade og Andreas Christensens kontraktspil med Chelsea?
Hvem er jokeren, der laver en Damsgaard eller en Mæhle og pludselig går fra spændende trupspiller til afgørende profil til VM? Eller måske kommer helt udefra?
Hvor skal Hjulmand tage hen, når han forlader DBU? Og hvem skal afløse ham?
Der var masser af gode spørgsmål i bunken, da lytterne fik lov at åbne det nye format, Brevkasse Special. Medianos panel bestod som ofte før med landsholdet af:
Rasmus Monnerup, fodboldtræner
Jonas Hebo Rasmussen, fodboldspiller.
Du kan høre udsendelsen her:
Vi gør følgende med hensyn til spørgsmål: Det er vores frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano, der bliver inviteret til at stille spørgsmål. Det er de lyttere, der har valgt at betale 35, 50, 100 kr. eller mere hver eneste måned for at kunne være med til at udvikle Mediano. Dem vil vi gerne gøre noget særligt for, men alle får stadigt de samme udsendelser på samme tid.
Sådan var i hvert fald den oprindelige tanke. Men så var der én af Støt Mediano-abonnenterne, der kritiserede os for at gøre forskel. Vedkommende ønskede ikke at få fordele, som andre ikke fik. Det gjorde et vist indtryk. Så vi har inviteret de frivillige abonnenter til at skrive deres spørgsmål, men det bliver ikke kun et tiltag for dem. Så andre kan også sende spørgsmål til den normale mail-adresse: kontakt@mediano.nu.
Her kan du læse hele historien om Brevkasse Special fra Mediano.
Mediano-Støtterne får en mail, når vi inviterer til nye udsendelser, og der er flere på vej allerede i denne uge. Der kommer i løbet af december en række udsendelser mere i serien Brevkasse Special:
Serie A
La Liga
Superliga for Voksne
Bundesligaen
Fredagsfrokosten
Og måske en mere.
—-
Her kan du læse om formålet med Støt Mediano.
Her er en status efter de første erfaringer med Støt Mediano.
Og her er den seneste redaktørens blog med lidt om nyheder på Mediano samt lidt om Støt Mediano.
Vi glæder os til at trække jeres spørgsmål op af hat og sok.
Foto i toppen: Getty Images