Troels Bech i en samtale med Thomas Gravesen
Thomas Gravesen fortæller i en stærkt personlig samtale om, hvordan fodbolden kan forme identiteten, og hvad der sker efter rampelyset slukkes
Af Troels Bech
Troels og Thomas taler om de dannende ungdomsår med VB-legenderne Poul Erik Bech og Ole Fritsen som trænere.
Lavet i samarbejde med Naturli’ & Randstad
Siden kom de store klubskifter til Hamburg, Everton og stjernebesatte Real Madrid, og det giver anledning til en diskussion om de forskellige aspekter af professionalisme: Nogle leverer varen af pli og pligt, andre med passion; Thomas hører afgjort til de sidste.
Hør Gravesen fortælle om ærgerrighed, vindervilje og om at håndtere ubehaget på grænsen af sin ydeevne udenfor komfortzonen.
Og hvis du vil høre, om Vejledrengen stoppede karrieren for tidligt - eller om han en dag bliver træner - så er dette episoden, du har ventet på.
Lyt med her:
Troels Bech har i snart to år udgivet Bech Bag Bolden. Samtalerne har været mange, og listen herunder er blot et udsnit af de mange spændende og dybe samtaler.
Troels Bech har blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær, Martin Jørgensen, Christian Eriksen, Stig Tøfting, Martin Laursen, Claus Bo Larsen, Carsten Werge, Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm, Alexander Zorniger og mange mange flere.
Bechs podcast udkommer cirka én gang om ugen. Hvis du er interesseret i at høre mere om den podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på formatet, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.
Her kan du høre alle de afsnit som Troels Bech har lavet indtil videre. Listen er lang, indholdet er godt.
God fornøjelse:
Foto: Privat / Troels Bech