MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Press Box - Om transfer, Superligaen og spillere, der selv bliver til medier

Mediano Press Box - Om transfer, Superligaen og spillere, der selv bliver til medier

Mediano Press Box #4: Efter fire års pause er Mediano Press Box tilbage. Med et panel med mere end 50 års erfaring fra Tipsbladet, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Discovery kigger vi her på, hvad man rent mediemæssigt skal holde øje med i et transfervindue, som det, der er ved at åbne - og vi kigger på klubber, spillere og fangrupper, der selv bliver medier. Hvordan påvirker det medierne i den traditionelle forstand?

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er overhovedet ikke sponsoreret, men det kunne den da godt blive. Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere

Pione Sisto har lavet sin egen podcast. Her taler han med Mathias Zanka Jørgensen og Mikael Andersson. Tilhængerne af Brøndby har minimum tre regelmæssige podcast-kanaler, et site og formentlig en række andre fora, hvor nyheder, analyser og kommentarer kører i et fint kredsløb. Klubberne kalder sig selv mediehuse og har egne Youtube-kanaler og andre platforme, de udkommer på.

Hvor efterlader det medier som Tipsbladet, Ekstra Bladet og andre traditionelt stærke fodbold- og sportsmedier, der skærer ned? Berlingske har slet ikke nogen sportsredaktion.

Det emne sætter vi lys på i Mediano Press Box, hvor vi også taler transfervinduet og transferjournalistik. Hvor skal læsere, seere og lyttere tage sig i agt for informationer, der måske er et led i en forhandling, hvor medier og rygter bliver brugt uhyre aktivt.

Hvornår bliver medierne brugt? Er det rigtigt, at branchen godt ved, hvilke klubber, der ‘bruger’ bestemte journalister, når nyheder skal formes? Hvordan bevarer man sin troværdighed i en byge af rygter og sladder?

Panelet består af:

  • Gisle Thorsen, der har arbejdet 18 år på Ekstra Bladet og især været tæt på klubber i Superligaen, transferjournalistik og den svære kunst at beskrive de sportslige budgetter, lønninger, kontraktforhold og lignende ting, som i virkeligheden ligger til grund for de vurderinger, der benyttes til at analysere klubberne.

  • Thomas Pyndt, der har skrevet 25 år på Tipsbladet, om Premier League, om Superligaen og om fodbold.

  • Og Troels Henriksen, årets sportsjournalist 2013, nomineret i 2016, Superligaredaktør på Discovery indtil for nylig og tidligere sportsredaktør på Jyllands-Posten.

Thomas Pyndt.

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også nogle af de gamle udgaver af Mediano Press Box fra de første Mediano-år:

Formatet med repræsentanter fra pressen blev i 2017 stillet i bero, fordi en række medier ikke ville medvirke på Mediano og forbød deres medarbejdere at medvirke i vores udsendelser.

Troels Henriksen.

—-

Husk også Støt Mediano, og hvordan du kan være med til at udvikle Mediano de kommende år. Og er du allerede blevet frivillig abonnent, så er der bare at sige tusind tak for dit bidrag til mediets udvikling. Her kan du læse om formålet med Støt Mediano.

Her er en status efter de første erfaringer med Støt Mediano.

Og her er den seneste redaktørens blog med lidt om nyheder på Mediano samt lidt om Støt Mediano.

Fotos: Ludvig Alexander Brüchmann

Pokal Special: Kvartfinalens returkampe

Pokal Special: Kvartfinalens returkampe

Mediano Special: Med kemo i kroppen - Thorsens skæbnesvanger år

Mediano Special: Med kemo i kroppen - Thorsens skæbnesvanger år