MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kalejdoskopet #12: Politiperspektivet

Kalejdoskopet #12: Politiperspektivet

Podcast: Antallet af anholdelser i forbindelse med kampe i Superligaen har aldrig været lavere. Alligevel er ’ACAB’ og ’1312’ klistermærker og slagord mod politiet ikke unormalt. Og efter sidste års pokalfinale blev der sat spørgsmålstegn ved, om politiet er mere konfliktoptrappende end nedtrappende. Men hvordan ser det ud fra politiets side?

AF LASSE YDE HEGNET

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank

I 2012 indførte Rigspolitiet en national strategi for afvikling af fodboldkampe. Dennes kerne var en dialogbaseret tilgang til fans. Otte år senere har den sat sit præg på afviklingen af kampene, der nu er fredeligere end før. Alligevel er fjendebilledet mellem fans og politi vedblevet. Som regel hører man fansenes udlægninger gennem slagsange, klistermærker eller hærværk. Sjældent hører man om politiets tilgang. Hvad betyder det egentlig at have en dialogbaseret tilgang? Hvem er menneskene i de gule veste og de pladespiller store hatte?

Det vil denne udgave af Kalejdoskopet kaste lys over. Og ja, udsendelsen er ganske ensidet, da den udelukkende giver ordet til politiet og betjentene selv. Det kunne nuanceres, men denne udsendelse handler ikke om modsætningsforhold. Den handler derimod om at udfolde tankerne fra dem i uniformen.

I udsendelsen vil man udelukkende møde Morten’er og Peter’er. De kommer fra to forskellige politikredse – Københavns Politi og Nordjyllands Politi - og har alle været med i og omkring dialogkonceptet siden dets indførelse. Og ikke mindst i forbindelse med fodboldkampe fra før den dialogbaserede strategi blev indført.

Hør om de tanker, der bliver gjort i forbindelse med planlægningen af kampene, hvad der sker når dialog ikke er nok, om at få kanonslag kylet over sit hoved og hvorfor dialogen måske helt forsvinder fra derby-kampene mellem FC København og Brøndby.

Du kan høre udsendelsen her:



FOTO: Getty Images/Lars Rønbøg

Champions League er tilbage – Messi, Ronaldo, Mbappé og Haaland skal i aktion

Champions League er tilbage – Messi, Ronaldo, Mbappé og Haaland skal i aktion

Vejen til Qatar - Amnestys arbejde i forbindelse med slutrunden

Vejen til Qatar - Amnestys arbejde i forbindelse med slutrunden