Nye partnere på Mediano - Her er vores efterår
Gode nyheder – stærkt indhold på vej: For nyligt bebudede Mediano ’en kontrolleret offensiv’ for efteråret. Vi manglede en Premier League-partner og vi drømte om at lave et nyt stærkt format, Max Mediano. Nu er efteråret reddet, og vi kan diktere offensiv fodbold i Casa Mediano. Her lidt om, hvad det indebærer for vores lyttere.
Af Peter Brüchmann, chefredaktør Mediano
Mediano kan i dag med stor glæde præsentere vores nye partner for Premier League. Byd velkommen til Business Danmark – fagforeningen for jer, der beskæftiger jer med salg og marketing. De gode folk fra Business Danmark har reddet Premier League-dækningen for resten af sæsonen, og samlet set kan vi nu præsentere en dækning, som gerne skulle kunne give lytterne det bedste, vi kan levere.
Business Danmark er den eneste fagforening i Danmark med speciale i salg og marketing. De repræsenterer i dag cirka 29.000 medlemmer bestående af både ledere, medarbejdere og selvstændige forretningsdrivende. Business Danmark arbejder for at løfte det kommercielle Danmark.
Inden vi præsenterer den samlede dækning af Premier League skal vi også byde velkommen til to andre stærke og nye partnere på Mediano. Vi kan nemlig i næste uge byde velkommen til G4S, der sammen med Heineken 0.0 bliver partner på Max Mediano. Det er magasinet, der fra den 10. september skal udkomme hver fredag og give lytterne følgende cocktail:
Analyser fra Champions League, Europa League og Conference League
Preview på de største kampe i La Liga, Premier League, Serie A, Bundesligaen og nok også lidt kig mod Frankrig og danskere i store kampe. Sådan lidt Champions League Review + den internationale del af det gamle Mediano Preview.
I første udgave stiller Mediano op i en 1-2-2 opstilling med Peter Brüchmann – Jonas Hebo, Rasmus Monnerup – Benjamin Leander, Morten Glinvad.
Og så skal vi præsentere et partnerskab, vi indgik så sent som i går. Sig velkommen til Old Irish Pub, der i disse dage fejrer genåbningen af nattelivet og dit ’home away from home’. Sammen med Old Irish Pub kommer vi på Mediano til at kunne gå endnu dybere i det mest fodboldfaglige indhold om klubberne i Superligaen samt de mest aktuelle historier fra den internationale fodbold. Her lidt om, hvad samarbejdet indebærer:
Klub Specials, hvor Mediano tager på besøg i en Superliga-klub og taler med spillere i Players Lounge, træneren i Det Taktiske Værksted og direktører eller sportsdirektører i Bossword. Ligesom vi gjorde med AaB og AGF i sidste sæson.
Fokus på de største kampe i det internationale Max Mediano, hvor lytterne på Facebook vil kunne vinde fri bar/gavekort til 500 kroner hver uge på en Old Irish efter eget valg.
Og så etablerer vi Old Irish Specials, som bliver en slags taktiske portrætter af den klub eller træner, der lige nu fascinerer vores eksperter allermest. Som f.eks., hvis Rasmus Monnerup skulle tegne et portræt af Thomas Tuchel gennem Bo Svensson, Kasper Hjulmand og andre, der har arbejdet med, kender og været tæt på Tuchel.
Og så skylder vi Old Irish Pub at fortælle, at der er ’grand opening’ på selveste Damhuskroen i Rødovre, som er blevet en Old Irish og bare har ventet i mere end et år på at kunne byde rigtigt velkommen. Det sker fredag med fri fadøl mellem 20 og 21 og masser af livemusik med Stephen Cooper og We Are the 90s. Nogle af Los Medianos kigger også forbi.
Samlet set betyder det, at vi nu kan realisere mange af de drømme, vi har med henblik på at kunne dække Superligaen, Premier League, Champions League og de store ligaer. Vi kan dykke ned i de mest inspirerende taktiske tendenser og analyser, og vi kan knytte vores eksperter endnu tættere til os.
Jeg håber, at alle forstår, hvorfor partnerne er vigtige i vores model. Vi har stadig masser af planer, gode skitser i skufferne og Mediano er aldrig bygget færdigt. Vi er født i constant beta, og vi ønsker at være i evig beta. Altid på vej.
Men med disse aftaler lægger vi nu en bund for sådan, som vi drømmer om, at 2021-udgaven af Mediano skal se ud. Vi er på plads i nye studier. Vi har spillet et EM på en måde, som vi gerne ville. Og nye partnere er kommet til og gør, at 2021 nu kan gennemføres med den spillestil, som vi gerne vil praktisere.
Så velkommen til Business Danmark, G4S og Old Irish Pub.
Vi høres ved
Fotos: Getty Images/Business Danmark/Old Irish Pub