MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Postkort fra migrantlejren: Sendt hjem på ‘obligatorisk ferie’

Postkort fra migrantlejren: Sendt hjem på ‘obligatorisk ferie’

Frem mod VM i Qatar i november sætter Mediano fokus på de stærkt kritisable forhold, der er fundamentet for den kontroversielle slutrunde. I en ny artikelserie vil vi ugentligt berette om livet for de migrantarbejdere, der har været med til at forberede Qatar til VM, og hvoraf tusinder har mistet livet undervejs.

AF SØREN FØRBY

Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.

Postkort fra migrantlejren

Verdens største sportsbegivenhed løber af stablen om mindre end to måneder, når VM bliver sparket i gang i Qatar. Slutrunden kommer til at tiltrække opmærksomhed fra hele verden, og landet glæder sig til at vise sine milliardinvesteringer frem.

Men for nogle er virkeligheden i Qatar langt fra det, landet viser frem til slutrunden. I små lejre ude i ørkenen bor millioner af migrantarbejdere langt væk fra VM, luksushoteller og eufori.

I denne artikelserie kommer vi tættere på livet i en migrantlejr. Phillip, en migrantarbejder, vil i ugerne op til VM fortælle, hvad der egentlig sker i en lejr og om de problemer og vilkår, migrantarbejdere lever under. Problemer, der sjældent bliver hørt uden for lejren.

Dette er det andet postkort fra Qatar - læs det første her.

Kære Danmark,

Så er vi forbi den 21. september. Den dag, hvor flere migrantarbejdere senest skulle smides ud af Qatar. Landet vil sikre, at gaderne ikke var fulde af migrantarbejdere, når hele verden kom for at have det sjovt til fodboldens fest.

Alle offentlige byggeprojekter, der ikke har relation til VM, er blevet sat på pause eller udskudt, mens der bliver spillet fodbold i Qatar.

De migrantarbejdere, der arbejdede på byggeprojekterne, er smidt på et fly og fløjet hjem.

Virksomhederne kalder det obligatorisk ferie, og det har sendt tusindvis af migrantarbejdere hjem uden løn indtil VM er færdig.

I efteråret 2021 udarbejdede Public Works Authority (PWA) i Qatar en strategisk plan, som dikterede, hvordan byggevirksomheder skulle forholde sig under VM 2022.

Her blev det blandt andet gjort klart, at alle virksomheder skulle minimere antallet af migrantarbejdere mellem 21. september 2022 og 17. januar 2023.

Tiltagene skulle sikre ”a smooth operation and delivery of the tournament” – altså en nem og gnidningsfri drift af slutrunden.

Phillip har ikke været i fare for at blive sendt hjem, for under VM er der stadig brug for sikkerhedsvagter på hotellerne.

Men inderen Rahul er nu sendt hjem til det land, han for flere år siden forlod, da han ikke kunne finde et arbejde.

Han søgte til nyrige Qatar med drømmen om at tjene penge til ham og hans familie. Hans sidste projekt i ørkenstaten blev at renovere poolen på det hotel, hvor Phillip har sin dagligdag.

Phillip har snakket med Rahul om hjemsendelsen. Han er glad for, at han kommer til at se sin familie igen, men det bliver overskygget af den usikkerhed, han nu er kastet ud i.

Ligesom størstedelen af migrantarbejderne er Rahul den største grund til, at familien kan få mad på bordet i Indien.

Nu er han på standby og vil ikke modtage løn de næste tre måneder, indtil han igen skal til Qatar.   

Migrantarbejdere i Qatar er før sendt på obligatorisk ferie tilbage i deres hjemland.

Da corona ramte, og virksomhederne ikke længere havde brug for arbejdskraft, blev tusindvis af migrantarbejdere sendt hjem uden løn med samme løfte om, at de kunne komme tilbage, når det var overstået.

Sådan blev det dog ikke, fortæller Phillip. Han har hørt om flere migrantarbejdere, der oplevede, at deres arbejdstilladelse var ophørt.

De vidste det ikke, før de stod i lufthavnen på vej tilbage til Qatar efter måneder uden arbejde.

Deres Qatar-ID var ophævet, selvom det egentlig bude være gyldigt i et år eller to endnu. Og uden et ID kunne de ikke rejse til Qatar.

Phillip tror, at mange af de migrantarbejdere, der nu er sendt hjem under VM, kommer til at opleve det samme.

Det vidste Rahul godt, da han pakkede sine ting og rejste hjem til Indien. Det var langt fra sikkert, at han kunne komme tilbage og tjene penge. Og selvom migrantarbejdernes forhold er grusomme, kan pengene give familien derhjemme et bedre liv.

Nogle af Rahuls kolleger protesterede over at blive sendt hjem. De fik at vide, at alternativet til den obligatoriske ferie var at få ophævet sin kontrakt helt.

Måske et arbejde til januar eller slet intet arbejde. Rahul valgte det første.

Siden ordren om at minimere antallet af migrantarbejdere under VM kom ud i efteråret 2021 har både migrantarbejdere og menneskerettighedsorganisationer desperat prøvet at finde ud af, hvad der egentlig skulle ske med arbejderne, når deres arbejde blev nedlagt.

Først i sommer blev det muligt at få at vide, at de skulle forlade landet.

Der var blevet spekuleret i, om der kunne blive tale om et udgangsforbud fra migrantlejren. Og selvom det ville have sparet virksomhederne en masse flybilletter, kunne det ikke komme på tale.

”Everybody should have the right to speak up but that is not how it is here in Qatar. That is why it is important that others speak about our problems.” – Phillip, migrantarbejder

Ifølge Phillip er beslutningen lavet ud fra en ren cost-benefit-analyse i et Excel-ark.

Hvis migrantarbejderne blev boende i lejren, skulle de have (eller ville på et tidspunkt kræve) madpenge, så de kunne få noget at spise. Og der har virksomheden vurderet, at tre måneders madpenge er dyrere end en flybillet.

Men hvorfor egentligt alt det bøvl med ufærdige byggerier og tvunget ferie til migrantarbejdere?

Phillip mener, at der er en simpel grund til det: Migrantarbejderne skal ikke være VM i Qatars ansigt udadtil for de tusindvis af fans, der kommer til landet.

Phillip spekulerer i, om byggeristoppets egentlige formål er, at bygningsarbejderne ikke må have kontakt til omverden.

De skal ikke have mulighed for at fortælle tyskere, amerikanere eller franskmænd om deres problemer. Den risiko vil Qatar ikke løbe, mener Phillip.

De udmattede migrantarbejdere står i 40 graders varme og arbejder op mod 12 timer om dagen. I middagstimerne er de blå kedeldragter de eneste mennesker på Dohas gader.

Alle andre sidder inde i airconditionen og venter på, at temperaturen falder til tålelige 30 grader hen ad eftermiddagen.

Varmen er ikke den eneste fjende, byggearbejderne kæmper med hver dag. De skal se langt efter løfteregler og faldsikringsseler på de qatarske byggepladser.

Går man rundt i Doha, støder man på arbejdere, der står og knokler fire-fem meter oppe i luften på et stillads, der ikke har nogen sikkerhedsproducere overhovedet.

Det har uden tvivl ført til problemer, men det umuligt at finde ud af, hvor mange ulykker, klager eller dødstal der har været i Qatar.

Migrantarbejdernes klager eller dødsfald bliver ikke kategoriseret i hverken arbejdssted eller beskæftigelse.

Engelske The Guardian kunne sidste år afsløre, at minimum 6500 migrantarbejdere har mistet livet i Qatar, siden de fik tildelt slutrunden i 2010. Mange af dem har tilsyneladende været i byggebranchen.

Nu er stilladser taget ned foran de ufærdige bygninger. Hjemsendelsen har spredt frygt i Phillips migrantlejr, som indtil for nylig husede flere byggearbejdere.

Og Phillip har for alvor indset, at han hurtigt kan miste sit arbejde uden nogen egentlig grund.

Vil han miste sit arbejde og blive sendt hjem, når VM er færdigt, og hotellerne ikke er fuldt booket længere?

På det hotel, hvor Phillip er sikkerhedsvagt, har receptionister, rengøringspersonale og tea-boys allerede fået at vide, at de bliver sendt hjem, når finalen er spillet.

Danmark i migrantlejren

Nyheden om den danske trøjeprotest har også taget hele vejen ud til migrantlejren i den qatarske ørken.

Phillip hilser protesten velkommen, selvom han har lidt svært ved helt at forstå den. Og det forstår man egentlig godt.

Den 19. september blev herrelandsholdets nye trøjer lanceret forud for Nations League-kampene mod Kroatien og Frankrig.

Hummel, der står bag trøjerne, lagde ved præsentationen stor vægt på trøjerne var inspireret 1992-trøjerne for at hylde 30-året for Danmarks EM-triumf.

Efter lanceringen blev det bemærket på sociale medier, at tredjetrøjen var sort, og det var en sjældenhed for danske landsholdstrøjer.

Den sorte trøje blev taget i brug allerede 22. september i kampen mod Kroatien.

Den 27. september fortalte Hummel så, at den sorte trøje skulle ses som et omvandrende sørgebind, der skulle vise respekt for de tusindvis af migrantarbejdere, der har mistet livet i Qatar i forbindelse med VM.

Dagen efter var DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, så ude at sige, at DBU ikke så det som et omvandrende sørgebind.

Det var et ordvalg, som Hummel havde valgt at bruge og måtte derfor stå for deres regning.

Phillip forstod det stadig ikke helt, efter jeg havde forklaret ham forløbet.

Han synes dog, at trøjerne har været med til at skabe større fokus på hans og andre migranters situation i Qatar, og det er både han og andre, han har snakket med, glade for.

I sidste uge var Danmarks kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i samråd i kulturudvalget angående VM i Qatar.

Her meldte hun ud, at regeringen endnu ikke havde besluttet sig for, hvorvidt den ville sende repræsentanter eller boykotte slutrunden.

På den ene side vil ministeren gerne fortsætte dialogen med Qatar, så hun fortsat kan udtrykke sine bekymringer.

Hun frygter, at dialogen vil stoppe, hvis Danmark melder ud, at de ikke kommer til Qatar.

På den anden side vil hun ikke bruges i Qatars PR-maskine. For kan hun tillade sig at sidde på tribunen og juble over et drømmemål af Christian Eriksen, når hun ved, hvilke vilkår selvsamme tribune er bygget under?

Phillip vil anbefale at boykotte slutrunden. I hans øjne er det en stærk måde at sende et signal om, at lande tager afstand fra de krænkelser af menneskerettigheder, der foregår i Qatar.

Jeg spurgte ham, om det virkelig ville ændre noget, om en minister fra Danmark kommer eller ikke kommer til Qatar.

Det var han overbevist om, men kun hvis det blev gjort på en højtråbende måde.

Hun skal gøre det offentligt, fortælle, at hun ikke rejser til Qatar af den grund, at landet ikke overholder menneskerettighederne.

Hvis politikere i verden fortæller historien om migrantarbejdernes forhold, er Phillip sikker på, at problemernes alvor vil gå op for folk.  

Migrantarbejdere har ingen kanal, hvor de kan tale om deres problemer, så derfor håber Phillip, at andre vil gøre det blandt andet ved at boykotte VM-slutrunden.

Phillip er ikke det rigtige navn på personen i denne artikel. Migrantarbejderen er anonym af hensyn til hans egen sikkerhed. Det har tidligere haft store konsekvenser for migrantarbejdere, der fortalte om deres problemer. Redaktionen har mødt ”Phillip” i migrantlejren og er bekendt med hans rigtige identitet.

Denne artikel er kommet til verden takket være Støt Mediano.

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.

Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.

Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.

Mediano har gennem de seneste år dækket det kontroversielle VM 2022 i serien ‘Vejen til Qatar’. Her kan du finde erklæringen, da serien blev præsenteret for snart to år siden.

Og nedenunder kan du lytte til afsnittene i ‘Vejen til Qatar’:

Foto: Søren Førby

Ugen - Om Lynge, Flemming Ps FCN, landsholdet og fans, der udelukkes fra stadions

Ugen - Om Lynge, Flemming Ps FCN, landsholdet og fans, der udelukkes fra stadions

Det taktiske værksted - AC Horsens med Jens Berthel Askou

Det taktiske værksted - AC Horsens med Jens Berthel Askou