Qatareren der sprang ud
VM i Qatar er velkommen for alle, også LGBT-personer, har FIFA og Qatar gentaget flere gange. Samtidig er der rapporteringer om, at LGBT-personer bliver overfaldet, arresteret og krænket af myndighederne i Qatar. Nas Mohamed, den eneste offentligt homoseksuelle qatarer, levede i et rollespil gennem sin opvækst i Qatar, men er nu fri fra regimet og kæmper for LGBT-rettigheder i sit hjemland.
Af Søren Førby
Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.
Nas Mohamed voksede op i et land, hvor han kunne blive dræbt, hvis folk opdagede hans sande jeg.
Han er homoseksuel. Den eneste offentligt homoseksuelle qatarer. En hemmelighed, han havde holdt på, siden han fandt ud af det i slutningen af teenageårene. Han var nødt til at holde det for sig selv, for i Qatar kan homoseksuelle få dødsstraf.
Homoseksualitet er blevet et stort tema op til det kommende VM i Qatar. Mest af alt på grund af værtslandets undertrykkelse af minoriteten.
Flere europæiske nationer – heriblandt Danmark – deltager i kampagnen ”One Love”, der skal sætte fokus på og hylde LGBT-rettigheder og inklusion. Nationerne vil blandt andet gerne spille med et anførerbind med et regnbue-farvet hjerte til VM for at tage afstand fra Qatars manglende rettigheder for LGBT-samfundet.
På trods af at der i Qatars lov er dødsstraf til homoseksuelle har FIFA-præsident Gianni Infantino og Qatars CEO for VM, Nasser Al-Khater, gentagne gange sagt, at LGBT-personer er i sikkerhed og er velkomne til VM.
Alt imens kan menneskerettighedsorganisationer fortælle, hvordan LGBT-personer bliver fængslet, slået og krænket i Dohas gader.
Denne artikel sætter fokus på LGBT-samfundet i Qatar og er fortalt gennem 35-årige Nas Mohamed. Han voksede op i diktaturstaten, men var senere nødt til at efterlade alt, han kendte.
Ingen Hollywood i Qatar
Som alle hans venner voksede han op i en religiøs familie i Qatar. Han snakkede kun arabisk, bad flere gange om dagen og kendte slet ikke den vestlige verden.
Intet Hollywood, porno eller hip-hop. Sådan var livet for alle unge qatarere i slut 90’erne.
I de unge teenageår kom de første tegn på, at Nas alligevel ikke var som de andre. Han fik boy-crushes, uden han overhovedet vidste, at det fandtes.
Han anede ikke, at det egentlig var hans første forelskelser, for i hans (og resten af landets) verden eksisterede kærlighed ikke mellem to mænd.
”Jeg havde ingen LGBT-personer omkring. Jeg havde aldrig set eller hørt om det før, så hvordan skulle jeg vide, at nogle mænd godt kan lide andre mænd?” spørger Nas Mohamed.
Han slog forelskelserne hen, men for hvert år der gik, kom han tættere på det bryllup, hans forældre havde arrangeret, når han blev 19 år. Det var forkert, kunne han mærke. Han skulle ikke giftes med en kvinde.
Han fortalte aldrig nogen om sine følelser. Det kunne han ikke. Han vidste ikke, hvilken straf han ville få, men han vidste, at den ville være hård.
Havde han dengang forsøgt at finde svar på, hvor mange homoseksuelle der egentlig var blevet anholdt i Qatar, kunne han det ikke.
Der er ingen officielle tal på, hvor mange homoseksuelle der er blevet anholdt i Qatar. Politistaten registrerer det ikke.
For nylig kunne menneskerettighedsorganisationen Human Right Watch dog fortælle, hvordan LGBT-personer i Qatar er blevet uretmæssig arresteret, verbalt krænket og slået, indtil de blødte.
Organisationen har interviewet seks qatar-boende LGBT’ere, heriblandt fire transkønnede kvinder, en biseksuel kvinde og en homoseksuel mand.
Den ene har været anholdt i to måneder uden at være sigtet og uden at have ret til en advokat. En anden transkvinde blev anholdt, da hun gik ned ad gaden i Doha. I politibilen slog betjentene hende så meget, at hendes næse og læber blødte.
”I bøsser er umoralske, så vi vil være det samme mod jer,” havde den ene af betjentene angiveligt sagt.
Hun var fængslet i tre uger, inden hun blev løsladt på en betingelse af, at hun skulle besøge en psykolog, der ”kunne gøre hende en mand igen”.
Dengang kendte Nas Mohamed ikke de historier, men han vidste alligevel, at det ville være livstruende, hvis hans tanker om andre mænd blev opdaget.
Så da han kom ind på universitetet for at læse medicin, kunne han købe sig noget tid. Han fik overbevist sine forældre om, at det var bedst at udskyde brylluppet, så han kunne have fuldt fokus på studiet.
Las Vegas ændrede hans liv
På universitet blev det tydeligere for Nas Mohamed, at han var til fyre, og på en studietur til Las Vegas blev døren for alvor sparket ind til hans seksualitet.
Forestil dig at vokse op i en religiøs og konservativ del af Qatar og så lande i Las Vegas, hovedstaden for Vestens vildskab. Kontrasten var til at få øje på for den dengang 20-årige Nas.
Han var i Las Vegas, fordi hans studieprojekt var blevet udtaget til en konkurrence. Han var der kun i få dage, men oplevelserne ændrede hans liv for altid.
I bedste Las Vegas-stil var der kasino i stueetagen af hans hotel. Spillemaskiner. Grønne borde. Det bimlede og bamlede, men alligevel var det kvinderne, der dansede på stripperstængerne, som fangede Nas.
Han kiggede på deres nøgne kroppe. Og så kiggede han rundt på en horde af glubske mænd, der så ud, som om de ville drømme om kvinderne den nat.
Nas følte intet. Ikke engang en lille begejstring eller tiltrækning.
Mens han stod i sine egne tanker og hans virkelige seksualitet definitivt var ved at gå op for ham, kom en mand til at puffe til ham.
De fik øjenkontakt, og udvekslede et hurtigt ”undskyld”.
”Og så følte jeg det hele,” husker Nas Mohamed, der stadig kommer til at se forelsket ud bare ved tanken.
”Han var virkelig, virkelig flot,” understreger han.
På et kasino langt væk fra Qatar var tingene ved at falde på plads. Den aften gennemsøgte han internettet for, hvad han lige havde oplevet. Han ville gå på opdagelse i sit nyfundne jeg. Så han besluttede sig for, at han dagen efter i al hemmelighed skulle besøg et diskotek for homoseksuelle.
Han var rædselsslagen, da han skulle derhen. Ingen måtte afsløre hans togt, for det kunne betyde, at han ville ende i fængsel og muligvis dø.
Det var risikoen, han var nødt til at tage for at kunne blive klogere på sig selv.
Men han havde aldrig været mere paranoid. Forståeligt nok. Han kunne blive dræbt, hvis han blev opdaget.
Han er vokset op i et land, som er et af verdens mest overvågede. Og det sad stadig i ham, at regimet derhjemme måske kunne følge med i hans færden, selvom han var på den anden side af jorden.
Det qatarske pas var hans eneste ID, og det skulle han bruge for at få adgang til den forbudte klub. Han frygtede, at politistaten derhjemme ville få besked, hvis passet blev brugt til at komme ind på et diskotek for homoseksuelle.
Med svedende håndflader gav han passet til dørmanden, og så blev han budt velkommen med et varmt smil.
Han pustede ud, gik ind på diskoteket og kom ind i et magisk univers, han aldrig havde oplevet. Der var mænd i farverigt tøj, dansende mænd og endda mænd, der kyssede.
Og for unge Nas, der aldrig havde drukket alkohol eller været i seng med nogen, var det ret vildt at stå midt i det hele.
”Det var virkelig overvældende, men jeg følte mig virkelig hjemme. Jeg var nu sikker på, at jeg var bøsse,” siger Nas Mohamed.
Selvom man skulle tro, at den nye åbenbaring ville skabe glæde i en ung, forvirret mand, var det stik modsat for Nas Mohamed.
Da han kom hjem fra diskoteket, lå han i sengen og græd. Bange for, hvordan hans fremtid nu så ud. Frygt for den straf hans seksualitet ville udløse i Qatar.
Rollespil
Han fortalte aldrig nogen om sin tur på den homoseksuelle klub. Det var en åbenbaring, han gik med selv, og som han på ingen måde kunne udforske videre, da han kom tilbage til Qatar.
I to år befandt han sig i et rollespil, hvor han aldrig helt spillede sig selv. Han var konstant bange for at blive opdaget. I to år levede han i dødsfrygt.
Der var ikke et LGBT-samfund i Qatar, som han kunne vende sig mod. Han troede, at han var den eneste homoseksuelle mand i landet, men det har han senere fundet ud af ikke var rigtigt. Der er bare ingen, der viser det offentligt i frygt for straffen.
Der er ingen officielle tal på, hvor mange LGBT-personer der findes i Qatar. Det tætteste, vi kommer, er med et lille regnestykke. Så hæng på: I USA tilhører syv procent af befolkningen LGBT ifølge en måling fra Gallup.
I Qatar bor omkring 320.000 qatarere (resten af Qatars tre millioner store befolkning er expats og migrantarbejdere). Hvis de syv procent også gør sig gældende i Qatar, er der godt 22.000 LGBT-personer i ørkenstaten.
Nas Mohamed ledte efter en udvej fra det liv, som var planlagt for ham. Et liv, hvor han skulle giftes med den kvinde, familien havde udvalgt, arbejde som læge og ellers gå i moské og passe sin familie. Han kunne ikke være homoseksuel og så leve det liv i Qatar.
”Jeg stod midt i et dilemma, hvor jeg enten kunne vælge et liv med min familie, venner og alt det, jeg kendte. Eller et liv, hvor jeg var mig selv.”
I 2011 valgte han at være sig selv. Med en god forklaring om, at han skulle have sin læge-turnus i USA, rejste han til mulighedernes land. Familien troede, han kom hjem igen, men Nas Mohamed rejste med drømmen om aldrig at vende tilbage.
Han ville finde en måde at blive væk fra hans hjemland. Koste det, hvad det vil.
Det var vanvittigt for ham at flytte til et land, der er modsat alt det, han er vokset op i. Mulighederne var pludselig endeløse.
Nas Mohamed havde en stor trang til at kaste sit gamle liv over bord. Han smed alt sit gamle tøj ud og stoppede med at tale arabisk fra den ene dag til den anden. Nu ville han bygge et liv op, som udelukkende var baseret på, hvem han virkelig var.
Derfor gjorde han også et stort nummer ud af at fortælle folk, at han var homoseksuel som noget af det første. Både fordi han hver gang var lykkelig over, at han endelig kunne sige det, men også fordi han vil sikre sig, at de nye venner var cool med det.
Han skulle ikke have nogen i sit liv, der så ned på homoseksuelle. Hvis han manglede det, vidste han godt, hvor han skulle tage hen.
Han fik fast arbejde i USA, så han kunne blive boende..
I 2022 søgte han politisk asyl for at sikre sig, at han for altid kan blive boende uden for Qatar.
Politisk asyl gives til en person, der har brug for beskyttelse, fordi der er begrundet frygt for, at hjemlandet vil forfølge personen på grund af politiske holdninger.
Det har været en kamp for Nas Mohamed at overbevise de amerikanske myndigheder om, at han havde brug for politisk asyl.
For selvom der er dødsstraf for at være homoseksuel i Qatar, er det aldrig registreret, om straffen er taget i brug. Ligesom det ikke står i nogen dokumenter, at homoseksuelle er blevet fængslet på grund af deres seksualitet, som Human Right Watch for nylig har beskrevet.
Derfor er Nas Mohamed blevet mødt med skeptiske blikke, når han har forklaret, at han ville dø, hvis han skulle tilbage til Qatar.
”Hvordan ved du det, når der ikke er andre homoseksuelle, der har fået dødsstraf i Qatar?” har han blandt andet skulle besvare.
Den kamp, håber han, bliver nemmere for fremtidige homoseksuelle qatarere.
Bliver væk fra VM
Det er blandt andet derfor, at Nas Mohamed gik offentligt ud og fortalte om sin seksualitet i maj 2022.
Samtidig var det et modtræk til den positive fortælling om homoseksualitet i Qatar, han så spredte sig. Eksempelvis havde FIFA’s præsident Gianni Infantino været ude at opfordre LGBT-folk til at deltage i VM, mens han understregede, at VM er for alle – også homoseksuelle og transpersoner.
Den samme fortælling kom fra Nasser Al-Khater, der er Qatars CEO for VM. Han pointerede, at Qatar ikke har problemer med LGBT-personer, og at alle kan være trygge til VM.
Nas Mohamed ville være et eksempel på, at det ikke var rigtigt.
Da han sprang ud, blev hans indbakke på WhatsApp og Instagram fyldt med hadebeskeder. Folk, der åbenbart ville slå ham ihjel, fordi han var til mænd. Andre, der var skuffede over ham. Flere, der håbede hans familie ville cutte kontakten.
Så sent som i midt oktober 2022 var Al-Khater ude og sige, at alle er velkomne. Han hævdede, at hvis to mænd gik i hånd-i-hånd gennem Qatars gader, vil der ikke ske dem noget.
Det giver Nas Mohamed ikke meget for. Han har konkrete dødstrusler hængende over sig. Hvis han nogensinde blev set i Qatar igen, ville de dræbe ham, står der blandt andet i en af dem.
Siden han sprang ud, er han blevet et anker for det forfulgte og undertrykte LGBT-samfund i Qatar. Flere LGBT-qatarere skriver til ham om deres oplevelser. Det var egentlig ikke meningen, at han skulle blive en aktivist, men når så mange undertrykte mennesker skriger på hans hjælp, har han ikke kunnet lade være.
Nas Mohamed hjalp også Human Rights Watch med deres LGBT-rapport, og selvom Mohamed har kontakt til mange LGBT’ere i Qatar, ville kun seks stå frem.
”Alle er så bange for at sige noget. Mange tror, at Qatars regering går undercover for at finde frem til homoseksuelle. Det er den panik, der er i samfundet,” siger Nas Mohamed.
Fodbold fangrupper for LGBT-personer verden over har været ude og tage afstand fra VM i Qatar. Mange af grupperne har valgt at boykotte slutrunden både for at sætte fokus på krænkelserne af LGBT-personer i landet, men også for deres egen sikkerheds skyld.
Nas Mohamed tager heller ikke til VM. Heller ikke selvom FIFA og Qatar forsikrer alle om, at LGBT-personer er sikre i landet. Den risiko tager han ikke.
”Det er fuldstændig udelukket. Jeg risikerer at dø.”
Denne artikel er kommet til verden takket være Støt Mediano.
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.
Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.
Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.
Mediano har gennem de seneste år dækket det kontroversielle VM 2022 i serien ‘Vejen til Qatar’. Her kan du finde erklæringen, da serien blev præsenteret for snart to år siden.
Og nedenunder kan du lytte til de første mange afsnit af ‘Vejen til Qatar’:
Foto: PR-foto
