LGBT'ere lokkes i fælder i Qatar
I Qatar går betjente undercover på datingsider for homoseksuelle for at få dem arresteret. Andre LGBT-personer bliver anholdt på gaden, fordi de har make-up på. Rasha Younes er en af de personer, der har størst kendskab til det undertrykte LGBT-samfund i Qatar. Hun er researcher for menneskerettighedsorganisationen Human Right Watch og står bag en af de få rapporter om Qatars LGBT-samfund.
Af Søren Førby
Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.
Det var egentlig meningen, at det var en LGBT’er fra Qatar, der skulle medvirke i denne artikel, men det kunne ikke lade sig gøre. Af de 20 transpersoner og homoseksuelle, jeg havde mulighed for at komme i kontakt med, turde kun to at snakke med mig. De snakker begge kun arabisk. Det gør jeg ikke.
Alle i miljøet er bange for at snakke med udefrakommende, fordi de lever i et af verdens mest overvågede lande. Hvis man bliver opdaget i at være transkønnet eller homoseksuel, kommer man i fængsel, bliver banket eller dræbt.
I stedet pegede alle på Rasha Younes som deres talerør. Hun er en homoseksuel libaneser, der nok er den i verden, som har mest indblik i det undertrykte LGBT-samfund i Qatar.
Hun er LGBT-researcher for organisationen Human Right Watch og er en af de eneste i verden, som det undertrykte samfund tør snakke med, og nu har hun fået lov til at fortælle deres grusomme historier videre.
Hun har snakket med over 20 LGBT-personer i Qatar, som er blevet forfulgt, overvåget, arresteret, banket og smidt i isolation uden nogen egentlig grund.
For selvom det er ulovligt og kan straffes med døden at være homoseksuel i Qatar, er der stadig et LGBT-samfund. Et undergrundsmiljø, som gør alt for at gemme sig fra resten af befolkningen.
Der bliver holdt queer-venlige fester, holdt filmaftner, hvor LGBT-personer mødes på kryds og tværs. På den anden side af døren er et samfund, der gør alt for at lukke dem ned.
”De ved godt, at de løber en risiko ved at være sammen, men det er det eneste sted, de kan være sig selv,” siger Rasha Younes.
Myndighederne i Qatar går målrettet efter LGBT-personer med undercoverbetjente og overvågning. En homoseksuel mand blev anholdt tidligere på året, da han deltog i en undergrundsqueer-fest i et privat hjem.
Ugen op til festen havde han mødt en fyr på en datingapp for homoseksuelle. Online-flirten havde spurgt den homoseksuelle mand, om han kunne komme med til festen. Det fik han lov til.
Manden på profilbilledet dukkede dog aldrig op. Det gjorde to betjente i civilt tøj. De gik målrettet hen til den homoseksuelle mand og arresterede ham.
Det var med al sandsynlighed de to betjente, der stod bag datingprofilen.
Den homoseksuelle mand, der blev anholdt til festen, fik tæsk af betjentene, inden han blev smidt i fængsel.
Betjentene tog hans mobil og tvang ham til at låse den op. Her gik de på opdagelse i, hvilke andre homoseksuelle mænd han havde kontakt med. De tog nummeret på en mand, han havde skrevet med på datingappen.
Få timer efter var han også anholdt.
”De to mænd blev tvunget til ikke længere at være en del af LGBT-samfundet. De skulle i stedet have morale interesser,” siger Younes.
Det er ikke enestående. Mange homoseksuelle mænd har oplevet at blive fanget, når de troede, de skulle på date. De falske profiler med undercoverbetjente lokker homoseksuelle hjem i et hus og overrasker dem.
En homoseksuel mand blev sidste år inviteret hjem til en flirt fra onlinedating. Homoseksuelle skal mødes i privaten, fordi de ikke må blive set i offentligheden.
Men da han kom hjem til den mand, han troede, han havde skrevet med, blev han i stedet mødt af fem betjente. De trak ham indenfor, tæskede ham og kørte ham i fængsel.
Begge homoseksuelle skulle skrive under på, at de vil gå i omvendelsesterapi og samtidig stoppe med den amoralske adfærd.
”Anholdelserne bliver brugt som en måde at skræmme LGBT-personer til ikke at udtrykke sig selv i offentligheden,” vurderer Younes.
Det er ikke kun betjente, der kan gå undercover i miljøet.
En transkvinde fik en vej ud af fængslet, hvis hun vil blive en muldvarp for politiet. Hun skulle indtage fester og andre queer-venlige selskaber for bagefter at give navnene til politiet. Det sagde hun nej til. Også selvom det kostede nogle ekstra dage i fængsel med for lidt mad og en del tæsk.
Bliver man anholdt for at bruge Grindr eller make-up?
En anden metode, som betjentene bruger til at fange LGBT-personer, er at se på, om de bruger make-up. En transkvinde – der altså er født mand, men identificerer sig som kvinde – blev anholdt midt på gaden i Doha, fordi hun bar make-up.
Betjentene tog en vaskeklud og skrubbede hendes ansigt. Make-uppen smittede af på kluden. Betjentene tog billeder af det og brugte det senere som bevis for, at hun skulle anholdes.
En anden transkvinde var i fængsel i to måneder uden adgang til sin telefon. Hendes familie og advokat vidste ikke, hvor hun var. Hun fik tæsk hver dag, mens betjente tvang hendes tøj af, så de kunne tage billeder af hendes bryster.
Hun har efterfølgende fået en depression.
Jeg spurgte Rasha Younes, om jeg vil blive arresteret, hvis jeg tog make-up på og havde Grindr på min telefon. Hun kiggede på mig med et lille smil og lod mig forstå, at i Qatar er der forskel på, om du er en hvid vesterlænding eller en mørk muslim. Især i lovens forstand.
For i princippet, ja, så vil man blive smidt i fængsel, hvis man som mand havde Grindr og bar make-up, men det afhænger af ens position i samfundet.
”Som hvid vesterlænding vil du nok ikke blive arresteret, men kommer en muslimsk, homoseksuel migrantarbejder til landet med make-up og Grindr, vil de sandsynligvis ryge i fængsel,” fortæller Rasha Younes, der dog ikke vurderer, at det vil ske under VM, når verdenspressen er til stede.
Stikker-samfund
Det qatarske politi får også mange henvendelser fra lokale, der stikker folk med ”unormal adfærd” i byen. Det er blandt andet sket for en transkvinde, der bar make-up i offentligheden.
Det er nu ikke kun make-uppen, der kan blive rapporteret. En single, muslimsk kvinde havde i længere tid gået rundt i kvarteret for sig selv. Hun gik selv ned og handlede ind, gik ture i parken alene og gik nogle gange ud og spiste alene.
Naboerne – eller andre mennesker i området – stak hende til politiet, fordi det var uhørt, at en kvinde kunne gå rundt alene. De havde også bemærket, at der ikke var nogen mand i huset.
Hun er biseksuel og boede derfor ikke med en mand. Politiet arresterede hende på baggrund af stikkernes vidneudsagn. Da de gennemgik hendes telefon, fandt de ud af, at hun havde en seksuel relation til en anden kvinde. Hun blev senere også arresteret.
Kvindelige LGBT'ere har det generelt sværere end mænd i samfundet. I Qatar skal kvinder have en værge, der skal give dem lov til alverdens ting. Uden en mandlig værge kan de ikke leje et hotelværelse, rejse ud af landet eller køre bil.
De skal have en mand, der siger god for dem.
Rasha Younes understreger, at den lokale befolkning i Qatar er ekstremt homofobisk. Der er en fælles forståelse af, at hvis man vil opretholde det moralske samfund, som de mener, de bor i, så skal man havde sorteret alle de amoralske fra – altså blandt andet LGBT’erne.
Hvis man begår sig amoralsk i offentligheden – altså ter sig anderledes eller går med make-up som mand – så underminimerer det landets religion og image.
Det motiverer en stor del af den lokale befolkning til at rapportere LGBT’ere, mener Rasha Younes.
Men deres perspektiv er taget på et uoplyst grundlag, mener Younes. Internettet i Qatar er designet, så LGBT-oplysninger ikke dukket op på computerskærmen hos den lokale befolkning.
De har ikke adgang til noget á la Sex og Samfund eller alverdens regnbueforeninger, hvor de kan få viden om, at nogle mennesker er født i en forkert krop, eller at det er helt normalt, at nogle mennesker forelsker sig i en fra samme køn.
Hvis offentlige homoseksuelle mennesker skriver på de sociale medier, at de er på vej til Qatar, sker det, at politiet bliver tagget i opslaget. Nogen fra det qatarske, konservative samfund gør politiet opmærksomme på, at en homoseksuel indtager landet. Nogle gange opfordres politiet til at anholde dem, så snart de lander.
Hvorfor blive?
Men hvorfor flygter man ikke fra et land, som arresterer en og som potentielt kan slå en ihjel for at være den, man er? Pakker tasken og tager til Berlin, hvor man kan gå med make-up og palietter uden at blive tæsket og anholdt?
Dem, Rasha Younes har snakket med, fortæller om en stor kærlighed til fædrelandet. I opvæksten får man gentagne gange fortalt, hvor stolt man bør være af at være fra Qatar.
Qatar startede som et hul i sandet, men nu er det et af verdens rigeste lande, er fortællingen. Det bør man være stolt af, og det gør beslutningen om at flytte væk svær.
”De skal vælge mellem deres nationalitet eller deres queer-identitet i et land, hvor man bliver indoktrineret i, at hvis man taler mod landets ledere, er man en landsforræder,” siger Younes.
”Den form for victimblaiming er så stærk, at mange accepterer deres LGBT-liv i Qatar.”
Så selvom mange LGBT'ere lever i frygt og i skjul, så gemmer de sig for ikke at skuffe deres familie og deres land.
De frygter, at de vil blive betegnet som landsforrædere, der ødelægger Qatar, hvis de tager væk og springer ud som homoseksuel.
Det er den pris, LGBT-personer betaler, hvis de forlader landet. De mister deres liv, venner og familie. De siger farvel til det liv, de kender. For mange er det en uoverskuelig pris, og derfor accepterer de status quo og håber på bedre tider.
Der blev demonstreret foran Qatars ambassade i London dagen før VM-åbningskampen. Foto: Vuk Valcic/SOPA Images/LightRocket/Getty Images
