Her er fodboldens fremtid - Mere Saudi, Mere Qatar og mere Infantino
Vejen væk fra Qatar - Her afslutter vi vores serie ‘Vejen til Qatar’, der har sat lys på det, der førte til en slutrunde i december, hvor en af verdens største spillere endte med at stå med pokalen og en gennemsigtig sort kåbe over skuldrene. Regnestykket ser ikke særlig lyst ud for de kommende år og årtier, hvis man havde håbet på forandring. Hør hvorfor i denne udsendelse
Af Peter Brüchmann
VM er slut. Sportshistoriens største skandale sluttede både med en af historiens største kampe og nogle af de mest akavade øjeblikke, samme sport nogensinde har set.
Denne udsendelse handler om alt det udenfor banen og en udvikling, hvor blandt andet Mellemøsten går efter de store slutrunder og køber sig ind i flere og flere klubber.
Her gør Mediano regnestykket op:
Vil kritisk dialog flytte noget?
Vil Qatar træde på bremsen efter, at man har fået kritik eller vil man træde på speederen?
Har Saudi-Arabien fået mere eller mindre lyst til at søge om VM i 2030 - og hvor sandsynligt er det, at man får det?
Hvad skal der til for, at ændre noget i FIFA?
Og hvor kommer Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt ind i billedet?
Og meget andet
Panelet består af:
Seniorforsker ved Play the Game, Stanis Elsborg
Journalist Søren Førby, der har været Medianos korrespondent i Qatar og omegn op til og under VM
Kenneth Hansen, der er vært på Mediano, kommentator på TV 2 og har været i Doha under VM
Vært er Medianos chefredaktør Peter Brüchmann
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også vores sidste VM Morgen om finalen og afslutningen på VM
Medianos dækning af VM på to ben og reportagerne fra Qatar er finansieret af Støt Mediano, hvor lidt under en procent af Medianos lyttere betaler f.eks. 35 kroner hver måned for, at vi kan lave indhold som dette. Kom med, hvis du synes, at den slags indhold stadig skal kunne udkomme på Mediano - eller hvis du bare gerne vil hjælpe Mediano med at lave godt indhold. Her er Støt Mediano
Mediano vil gerne høre, hvad du mener om vores VM-dækning, så vi kan blive bedre. Derfor har vi oprettet et spørgeskema. Der er 13 spørgsmål - Det tager under fem minutter, og der er mulighed for gode præmier. Find spørgeskemaet her.
Foto: Getty Images