MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special: Messi tog pokalen - historiens bedste VM-finale og et tilbageblik på slutrunden i Qatar

VM Special: Messi tog pokalen - historiens bedste VM-finale og et tilbageblik på slutrunden i Qatar

Lionel Messi og Argentina er verdensmestre. Efter en vanvittig og meget målrig finale mod Frankrig kunne den argentinske 10’er lade sig hylde, mens Kylian Mbappé trods et hattrick og en topscorertitel endte med at trække nitten

AF GISLE THORSEN

VM-dækningen på Mediano er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0

Verdens værste VM fik verdens bedste VM-finale. Og årtusindets – ja, måske historiens – største fodboldspiller fik endelig og sidste forsøg lov at kysse VM-trofæet. Og det efter en VM-finale, hvor Kylian Mbappé scorede hattrick, men alligevel måtte nøjes med en topscorertitel og en sølvmedalje.

Tak til Argentina og til Frankrig for at give os alle en VM-finale, vi vil huske, selv hvis vi skulle ende på et plejehjem med demens. Og så tillykke. Til Messi og til Argentina i den rækkefølge. Mon ikke Diego Maradona har grædt, sunget og festet hele natten i himlen.

I denne VM Speciel ser vi tilbage på den dramatiske VM-finale på Lusail Stadium, som endte 3-3 efter 120 minutter og derfor skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.

Her var Argentina igen bedst. De scorede på alle fire, mens Coman og Tchouaméni brændte for Frankrig, og så kunne Argentina juble over landets tredje VM-triumf.

Foto: Julian Finney/Getty Images

Udover at tale om den mindeværdige, spektakulære finale ser vi også tilbage på VM-slutrunden i Qatar og diskuterer, hvad vi vil huske VM 2022 for.

Til at gøre det har vi et panel bestående af:

  • Rasmus Monnerup. Fodboldtræner og indehaver af UEFA’s Prolicens. Fast stemme her på kanalen i mere end en håndfuld år.

  • Arnela Muminovic. Journalist, men også i gang med at uddanne sig som træner. Har under VM været ekspert her og på Danmarks Radio.

  • Kasper Kurland. Fodboldtræner og er som Rasmus Monnerup indehaver af UEFA’s Prolicens. Har haft adskillige VM-spillere igennem fingrene og har i snart X år været i FC Nordsjælland, hvor han er cheftræner på U19-holdet.

  • Vært er Gisle Thorsen. Journalist og redaktør på Mediano.

Vi har delt denne VM Special op i to halvlege og taler i rækkefølge om:

  • Den bedste finale nogensinde? (00:00:45)

  • Frankrig-Argentina - analyse (00:17:25)

  • Tilbageblik på VM 2022 i Qatar (01:08:00)

Du kan høre udsendelsen her:

Du kan blandt meget andet høre om:

  • Lionels Messis kroning til VM-konge

  • Messi og den mørke kappe - hvad gik det ud på?

  • Storslået fransk comeback efter mareridtsstart

  • Deschamps’ terrorudskiftninger

  • En sublim dommerindsats

  • Afgørende udskiftninger

  • En taktisk genistreg - Ángel Di Marías placering

  • Emiliano Martinez og straffespark

  • Hvor VM 2022 indskriver sig i VM-historien

  • De bedste og værste øjeblikket i Qatar

  • VM-tendenser, der måske hænger ved

  • Overraskelser og skuffelser

  • VM’s all-star-hold

Hvordan synes ud i øvrigt vores VM-dækning har været? Vi har lavet et spørgeskema, hvor du kan hjælpe os til at blive bedre.

13 spørgsmål, under 5 minutter og med muligheden for at vinde præmier fra Miiego og vores egen shop. Du finder spørgeskemaet her.

Fredag i sidste uge optog vi en udsendelse, hvor vi debatterede det evige spørgsmål: Messi eller Maradona.

Du kan høre den her:

Og så laver vi faktisk også udsender om andet end VM. Lyt til vores Superliga Update her:

Relevante links

Foto: David Ramos/FIFA via Getty Images og Julian Finney/Getty Images

Her er fodboldens fremtid - Mere Saudi, Mere Qatar og mere Infantino

Her er fodboldens fremtid - Mere Saudi, Mere Qatar og mere Infantino

Hari blev smidt på gaden, da VM kom til byen

Hari blev smidt på gaden, da VM kom til byen