VM Morgen 9/12 – Sydamerikansk succes eller europæisk ekstase?
VM Morgen byder her på optakt til fredagens to kvartfinaler, Kroatien-Brasilien og Holland-Argentina. Bliver det sydamerikansk stormøde i semifinalen, eller kan Kroatien og Holland sætte en stopper for sambadansen?
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen rummer et sponsoreret element fra vores nye partner LeasePlan og er sponsoreret af vores faste VM-partnere Heineken 0.0 og Arbejdernes Landsbank
I dagens VM Morgen varmer vi godt og grundigt op til de to første kvartfinaler ved VM, som spilles denne fredag.
Den første kvartfinale, vi skal se, er de brasilianske favoritter mod Luka Modric og co. fra Kroatien, som har sneget sig med videre både fra puljen og fra ottendedelsfinalen mod Japan.
Kan kroaterne overraske og slukke den brasilianske drøm om det sjette VM-trofæ?
Og hvad med fredagens anden kvartfinale – et historisk slag imellem Holland og Argentina. Og et argentinsk mandskab, der har revanche til gode efter semifinalenederlaget på straffespark til Holland i 2014.
Bliver det Louis Van Gaals Oranje-mandskab, som igen sætter en stopper for Messis drøm om at vinde VM?
Vi vender og drejer begge kampe i stor stil i dagens, VM Morgen, som er Medianos gennemgående format, der kører under hele VM-slutrunden – også i weekender og på kampfrie dage.
Vi taler i dag om:
Kroatien-Brasilien (00:03:00)
Holland-Argentina (00:25:00)
Panelet består af:
Lars Friis, fodboldtræner, tidligere i FCM, AGF, Brentford, VFF og AaB
Lukas Babalola, fodboldtræner og analytiker i AaB
Vært er Adam Møller Gomaa
Du kan høre udsendelsen her:
VM Morgen er Medianos daglige morgenmagasin om slutrunden i Qatar. Det er her, at vi diskuterer på de store overskrifter og analyserer kampene fra dagen før.
Relevante links
Programerklæring - Sådan vil Mediano dække VM
Mediano store VM-magasin - det hele samlet her
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Foto: FIFA/Getty Images