Super på Podimo: Power i provinsen – AGF distancerer AaB og OB
Podimo - Super #2: Her er anden udgave af det nye ambitiøse baggrundsmagasin om Superligaen, ‘Super’, der udkommer eksklusivt på Podimo. I denne udgave dykker Sebastian Stanbury og Gisle Thorsen ned i Superliga-klubbernes spillerbudgetter
Super udkommer på Podimo. Den laves i samarbejde med Mediano, men kræver abonnement på Podimo.
Gisle Thorsen og Sebastian Stanbury giver jer overblikket over, hvad Superliga-klubberne bruger på løn og transfers.
Over to episoder ser de to journalister nærmere på spillerbudgetterne i Superligaen.
I denne udsendelse handler det om budgetterne i de otte klubber, som har de mindste økonomier - Viborg FF, Silkeborg IF, Vejle Boldklub, SønderjyskE, Randers FC, FC Nordsjælland, OB og AaB.
Her er det især værd at bemærke, hvordan der lige nu lægges arm i de største provinsbyer.
AaB og OB er stolte og ambitiøse traditionsklubber, men aktuelt kan de ikke følge med AGF, som i højere grad end i Nordjylland og på Fyn har formået at skrue op for økonomien.
I tabellen kniber det for århusianerne at lægge afstand til provinsrivalerne, men rent økonomisk har de trukket fra og har et spillerbudget i omegnen af 55 mio. kr.
Til sammenligningen ligger OB og AaB begge i begyndelsen til midten af 40’erne. Det er blot en af de ting, som du kan høre i podcasten, der er tilgængelig på Podimos platform. Du kan også høre om:
Silkeborgs evne til at overpræstere - også økonomisk
Den svære størrelse FC Nordsjælland, der risikerer at måtte betale mere for de unge spillere
Vejles økonomiske slankekur
OB langt fra de glade år
Og meget mere
Der bliver i rækkefølge talt om:
Indledning og hvad er et spillerbudget (00:00)
Viborg FF (11:00)
Silkeborg IF (15:03)
Vejle Boldklub (27:09)
SønderjyskE (32:11)
Randers FC (36:06)
FC Nordsjælland (38:32)
OB (45:06)
AaB (51:00)
Anden del, der behandler FC København, FC Midtjylland, Brøndby og AGF, udkommer i næste uge.
Super er en ny podcast, der går bag om spillet på banen i Superligaen. Det handler om økonomi, og det handler om magt i dansk fodbold.
Gisle Thorsen og Sebastian Stanbury vil i Super tage dig med om bag kulissen og ind i Superligaens ledelseslokaler.
Du kan i løbet af året forvente at høre om Superligaens største lønninger, de sportslige budgetter og komme helt tæt på magten i de store klubber.
Kom gerne med forslag, hvis I som lyttere har input til, hvor vi skal bede Stanbury og Thorsen om at gå på jagt efter Superligaens hemmeligheder. Skriv til kontakt@mediano.nu - her er postkassen altid åben.
Det vil de kommende udgaver af ‘Super’ i høj grad bære præg af. Super udkommer eksklusivt på Podimo, hvor den første måned er gratis, hvis du endnu ikke har prøvet det.
Gå ind her, så kan Podimo se, at du kommer fra Mediano. Giv også gerne adressen videre: podimo.dk/mediano.
Du kan lytte til Super her, hvis du har eller tegner abonnement på Podimo.
Foto: Getty Images/Jan Christensen