Superliga for Voksne: Om identitet - hvem har den mest tydelige og hvem mangler den
Superliga for Voksne #43: I denne uge vakte komikeren Thomas Warberg opsigt med en opsang til Superligaen om identitet. Alle ender med at ligne hinanden, og det handler lige så meget om at fortælle historier som om at vinde, mener Warberg i en opsang til favoritholdet SønderjyskE, men som kunne have rettet mod mange klubber. Det blev afsæt til dagens udgave af Superliga for Voksne.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe
Brøndby 'vandt' sæsonen 2017/18, fordi det var dem, man talte om.
Danmark 'vandt' EM 2020, fordi det var holdet, man talte om til den slutrunde.
Og mange har misforstået fodbold, fordi de tror, at det kun handler om at vinde. Det handler om at 'fortælle en historie'.
Komikeren Thomas Warberg vakte i den forløbne uge en del opmærksomhed med sin opsang til først og fremmest SønderjyskE, men også til en udvikling, hvor flere og flere klubber ligner hinanden fremfor at finde og dyrke sin egen identitet.
Blandt andet kom Warberg med ovenstående udsagn og sagde, at han stadig holdt med Sønderjylland, men ikke var sikker på, at SønderjyskE stadig gjorde det (i udsendelsen taler vi også om den nye strategi frem mod 2025/26, som SønderjyskE torsdag har meldt ud).
Det diskuterer Superliga for Voksne i denne udsendelse, hvor tidligere sportsdirektør, træner og spiller, Troels Bech, kommunikations- og brandingdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund og journalist Sebastian Stanbury diskuterer emnet identitet i Superligaen.
Hør blandt andet om:
Hvem har den mest tydelige identitet?
Hvem har den MINDST tydelige?
Og hvem har mistet sin identitet undervejs?
Vi kommer godt rundt i Superligaen, men kigger også på mekanismerne, når man skriver en strategi, involverer fans og leder efter kernen i en klubs historie.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de øvrige udgaver af Superliga for Voksne, som vi har samlet i denne playliste:
(Udsendelsen, hvor Warberg kom med sit debatoplæg var i Superliga-magasinet, Allan, der udkommer eksklusivt på Podimo og er produceret af Mediano).
Husk også, at Peter Larsen Kaffe har et særligt tilbud til Medianos lyttere med op til 44 procent rabat på de lækre espresso-maskiner. Det kan du finde her.
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Og her kan du læse vores status på projektet med frivillige abonnementer efter den første måned.
Foto: Getty Images