Mediano Superliga - F.C. København og de 10 runder, der har afgjort mesterskabet
Mediano Superliga - 24. runde: Her er analysen af 2. runde af mesterskabs- og nedrykningsspillet i Superligaen. Der er otte runder tilbage af sæsonens Superliga, men mesterskabet synes afgjort med F.C. Københavns sejr i Parken over FC Midtjylland. Det taler vi om i denne udsendelse med Steffen Dam og Azad Corlu.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
F.C. København fører Superligaen med ni point, og med kun otte runder tilbage af Superligaen synes mesterskabet afgjort efter FCKs sejr på 1-0 på Parkens såkaldte græstæppe søndag aften.
Men i hvilket omfang er det F.C. København, der har vundet mesterskabet og i hvilket omfang er det noget, der ligner et FC Midtjylland-sammenbrud, der har betydet, at forskellen er så stor?
Det er et af de store emner i Mediano Superliga, når panelet træder sammen - et panel, der består af:
Azad Corlu, cheftræner i Lyngby Boldklub for talenterne på U17-holdet.
Steffen Dam, sportschef i FA 2000 og chefredaktør på Monetos
I udsendelsen taler vi i rækkefølge om:
Superligaen generelt (00:01:30)
Vejle-Viborg - optakt (00:10:15)
SønderjyskE-OB (00:22:25)
FC Nordsjælland-AGF (00:31:50)
AaB-Randers (oo:49:30)
Silkeborg-Brøndby (01.01:00)
F.C. København-FC Midtjylland (01:12:10)
Du kan høre udsendelsen her:
Her er nogle af de tal, der bliver bragt frem i udsendelsen:
FC Midtjylland har på de seneste 10 runder mistet 15 point i forhold til F.C. København. Efter 14 runder førte man Superligaen med seks point til FCK
F.C. København har ikke tabt i 11 kampe - sidst man tabte var til Brøndby den 24. oktober
FCK har vundet otte kampe i træk og søndag satte målmand Kamil Grabara rekord for flest minutter uden scoring imod.
Men hør også i udsendelsen om:
FC Nordsjællands nedrykningsfare
Vejles håb om netop at bringe FCN i denne fare
Fremskridt hos AGF eller ikke
Brøndby kvaler med stimer
AaBs fremgang under Lars Friis
Og meget andet
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg