Mediano Superliga - Mesterskabet, hvor døren bliver ved at springe op
Mediano Superliga - 29. runde: FC Midtjylland har hentet hele otte point på F.C. København gennem de seneste fem runder, og dermed kan døren til mesterskabet i den grad ikke lukkes. Søndag var det Brøndby og Mathias Greve, der sparkede ny spænding ind i topstriden, mens Silkeborg ligner det overraskende bronzehold.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Podimo
Vi giver op. Hver uge prøver vi at lave en slags konklusion og sætte to streger under bare én af tingene. Så tror vi, at nedrykningen er afgjort. Så er vi sikre på, at AaB tager bronze. Og nu kan FC Midtjylland da næppe hente F.C. København. Det har været nogle de konklusioner, vi også her på Mediano har forsøgt at få vores eksperter til at analysere på. Men skal vi ikke bare blive enige om, at vi gemmer de to streger under noget som helst lidt endnu?
I 29. spillerunde mistede F.C. København igen point og har nu måttet se et forspring på hele ni point til FC Midtjylland skrumpe ind til sølle et point over blot fem runder. I disse fem runder har FCM hentet 13 point ud af 15 mulige, mens Jess Thorups mandskab blot har hentet fem og blot en sejr i fem kampe.
Dermed er der voldsom spænding op til de sidste tre runder, og vi imødeser nu en uhyre spændende midtugerunde.
På samme måde holdes spændingen i live i bunden af Superligaen - og den er i den grad også i live i 1. division, hvor der kæmpes om to pladser i Superligaen efter sommerferien. Alt dette taler vi om i denne udsendelse, hvor panelet består af sportschef Steffen Dam og fodboldtræner Azad Corlu fra Lyngby Boldklub.
Vi taler i rækkefølge om:
Superligaens kvalitet - minitema (00:02:40)
Superligaen generelt - (00:12:30)
1. division (00:24:25)
Viborg-Vejle - optakt (00:31:30)
Silkeborg-Randers (00:40:40)
FC Nordsjælland-OB (00:52:50)
Brøndby-FC København (00:59:00)
AaB-FC Midtjylland (01:20:25)
AGF-Sønderjyske (01:33:30)
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også den seneste udgave af Superliga for Voksne,hvor der tales om Superligaens kvalitet - husk, at de voksne nu udkommer i kanalen Mediano 2:
Hør også den seneste udgave af Audi Talks, hvor Simon Kratholm Ankjærgaard tager os igennem Brøndbys historie på en time i en e-tron:
I udsendelsen bliver der refereret til en debat i fodboldmagasinet, Allan, som udkommer på Podimo, hvor Troels Bech er vært for et panel bestående af Jan Michaelsen, Sebastian Stanbury og Gisle Thorsen.
Her kan du læse om, hvorfor Mediano nu skærer vores fodboldkanaler til, så det hele kan udkomme i kun to kanaler.
Og her er overblikket over, hvad der udkommer hvor:
Foto: Getty Images