Mediano Superliga - Sparkede Randers lige døren til mesterskabet op igen?
Mediano Superliga - runde 27: Her er Mediano Superliga med en gennemgang af kampene i runde 27 og især et par uventede udfald, der betyder, at der måske igen er spænding om mesterskabet og i et vist omfang også, om Vejle kan nå at skabe spænding i bunden af Superligaen.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
F.C. København har i løbet af foråret besejret FC Midtjylland to gange, og efterhånden var der ikke meget tvivl om, hvor mesterskabspokalen skulle hen. I et derby mod Brøndby var FCK overbevisende, men nu har først Silkeborg og siden Randers lagt forhindringer ud på vejen i en grad, så FC Midtjylland har mulighed for i den grad at skabe spænding om mesterskabet.
Efter at Randers FC søndag besejrede F.C. København i Parken har FC Midtjylland mandag aften mulighed for at spille sig indenfor rækkevidde af FCK. En FCM-sejr mandag vil betyde, at Bo Henriksens mandskab kan spille sig a point med FCK i hjemmekampen mod netop FCK på søndag. De scenarier kigger vi selvfølgelig på i denne udsendelse, hvor panelet består af fodboldtræner i Lyngby Boldklub, Azad Corlu, og sportschef i FA 2000, Steffen Dam.
Men du kan også høre en blok om spændingen i toppen af 1. division og vurderinger af de aktuelle udviklinger i AGF, FC Nordsjælland, og ja, alle klubber i Superligaen. Panelet taler i rækkefølge om:
Superligaen generelt (00:01:30)
Brøndby-FC Midtjylland - optakt (00:10.30)
1. division (00:27:15)
SønderjyskE-Vejle (00:38:50)
FC Nordsjælland-Viborg (00:47:00)
AaB-Silkeborg (00:55:20)
F.C. København Randers (01:09:20)
AGF-OB (01:23:00)
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også vores AGF Special af Superliga for Voksne fra sidste uge:
Eller hør snakken med ejeren af Helsingør, Jordan Gardner, som led i vores fokus på 1. division:
Foto: Getty Images