MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Danmarks dyreste: 'De lovede guld og grønne skove'

Danmarks dyreste: 'De lovede guld og grønne skove'

Jonas Hebo Rasmussen har mødt Joachim Andersen i London til en snak om karrieren. Den 25-årige danske landsholdsspiller ser blandt andet tilbage på tiden i Lyon, der blev alt andet end lykkelig 

AF GISLE THORSEN

Udsendelsen er lavet i samarbejde med Headstrong Headguard & Arbejdernes Landsbank

Joachim Andersen blev i sommeren 2019 Danmarks dyreste fodboldspiller, da han for godt og vel 225 mio.kr. skiftede fra Sampdoria til Lyon.

Den pris er stadig ikke blevet overgået af nogen dansk spiller, men rekordindkøbet fik ikke succes i den franske storklub.

Joachim Andersen nåede blot en sæson i Lyon, inden han meddelte franskmændene, at han ville væk.

I Players Lounge fortæller den nuværende Crystal Palace-spiller om afskeden med Lyon, der i høj grad skyldtes træner Rudi Garcia.

Han afløste få måneder i Andersens franske ophold brasilianske Sylvinho på trænerbænken, og danskeren blev aldrig Garcias mand.

- Det første, han sagde, var, at han aldrig havde set mig spille før, fortæller Joachim Andersen, der vidste, at hans dage i Lyon var talte, da han i august 2020 var parkeret på bænken, da franskmændene mødte Manchester City og Bayern München i Champions League.

- Under coroanen havde jeg trænet så hårdt, fordi jeg gerne ville vise, at de ikke kunne komme uden om mig. Jeg kommer tilbage (efter coronapausen, red.) og gør det super godt.

- Jeg træner så godt og er klart en af de bedste til træning hver eneste dag. Vi begynder at spille nogle træningskampe, og jeg gør det godt, og så kommer de her Champions League-kampe, og så spiller jeg ikke, siger Joachim Andersen, der fra bænken kunne se en venstre back være en del af midterforsvaret.

- Det var jeg selvfølgelig super skuffet og irriteret over. Jeg havde en masse snakke med dem. De blev ved med sige, at ‘du er den bedste forsvarsspiller, vi har.’

- De lovede guld og grønne skove, men de beviste over lang tid, synes jeg, at de ikke var ærlige. Dér følte jeg, at den var cuttet for mig.

- Når mennesker ikke er ærlige over for mig, så mister jeg lidt for dem. Og så gik jeg hen og sagde, at jeg gerne ville prøve noget andet, siger den 25-årige midterforsvarer, der i udsendelsen kalder forholdet til træner Rudi Garcia for ‘ikke så godt’:

- Træneren ville ikke spille mig. Jeg følte bare, at jeg skulle væk. Jeg var ikke glad for at være der overhovedet. Jeg var ikke glad, når jeg kom til træning.

Det lykkedes Joachim Andersen at komme væk fra Garcia og Lyon. Han blev først lejet ud til Fulham, og i sommeren 2021 købte Crystal Palace danskeren.

- Jeg havde sagt til min agent, at jeg ikke ville tilbage til Lyon. Jeg var lige ved at skulle være tilbage faktisk, men så kom Palace.

- Jeg snakkede også med nogle andre klubber, men Palace var de mest konkrete, og jeg syntes, at det var et fedt projekt. En masse nye spillere, ny træner, ny spillestil.

- At kunne være med til at bygge noget op tiltalte mig super meget. Så jeg var solgt på det rimelig hurtigt, og det kom på plads nogle dage inden, at jeg skulle tilbage til Lyon, hvilket jeg var super glad for, siger Joachim Andersen, der har spillet en meget fin sæson i Crystal Palace.

London-klubben har taget fusen på de mange eksperter, der ellers havde dømt dem til nedrykning.

Crystal Palace har så godt som sikret sig en ny sæson i Premier League og nåede semifinalen i FA Cup’en.

Foto: Privat

Foto: Privat

Alt det kan du høre meget om i Players Lounge #33.

Jonas Hebo Rasmussen har besøgt Joachim Andersen i London, og den danske landsholdsforsvarer fortæller åbenhjertigt om karrieren, der hidtil har bragt ham forbi Twente, Sampdoria, Lyon, Fulham og Crystal Palace.

Du kan også høre Joachim Andersen fortælle om de fedeste stadioner, Andreas Bjellands betydning for ham og hans bedste med- og modspillere.

Her finder du en playliste med alle afsnit af Players Lounge:

Partner på vores format Players Lounge er udover vores hovedpartner Arbejdernes Landsbank beskyttelspandebåndet Headstrong Headguard.

Foto: Monika Majer/Getty Image

Mediano Special - på reportagetur i England

Mediano Special - på reportagetur i England

Mediano Superliga: Brøndby-FC Midtjylland Special

Mediano Superliga: Brøndby-FC Midtjylland Special