Relegationsspiel Special: Oliver Christensen foran ilddåb i kæmpe kamp i Berlin
Den tidligere OB-målmand Oliver Christensen får muligvis sin Hertha-debut, når klubben fra Berlin torsdag møder Hamburger SV i den første af to kæmpe kampe om en plads i Bundesligaen. Vi varmer op til opgørerne i denne ‘Relegationsspiel Special’
AF GISLE THORSEN
Det er formentlig den største Relegationsspiel i Bundesligaens historie.
Hertha BSC og Hamburger SV mødes torsdag og mandag i to kampe, der afgør, hvem af de to storklubber det får en plads i næste sæsons Bundesliga.
Hertha BSC har misbrugt flere matchbolde, og hovedstadsklubben så lørdag deres Bundesliga-plads forsvinde i de døende minutter i sidste spillerunde, da Stuttgart i tillægstiden gjorde det til 2-1 mod Köln.
Omvendt kommer Hamburger SV med masser af vind i ryggen efter fem sejre på stribe i 2. Bundesliga.
Nordtyskerne plejer at gå kolde sidst på sæsonen og ødelægge det for dem selv, men denne gang bliver det måske anderledes.
Vores faste Bundesliga-ekspert Nicolai Lisberg klæder sammen med vært Gisle Thorsen dig på til torsdagens første Relegationsspiel på Olympiastadion, hvor det muligvis bliver med danskere i overraskende hovedroller…
Du kan blandt høre:
Hvorfor Oliver Christensen kan få ilddåb i Hertha-målet
Hvorfor Mikkel Kaufmann pludselig scorer mål for Hamburger SV
Om en nordtysk invasion i Berlin efter billetkaos
Om brandslukkeren Felix Magaths kvaler i den tyske hovedstad
Og Tim Walthers ’Jungen Wilden’ i Hamborg
Du kan høre udsendelsen her:
Mediano Bundesliga har fortsat ingen partner, men skulle det være noget for dig at blive partner på et af vores mest populære magasiner, så skriv til kontakt@mediano.nu.
Foto: Nico Paetzel/DeFodi Images via Getty Images