MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Spiller til Spiller: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar

Spiller til Spiller: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar

Hvad er Karriereskifteseminar? Hvad lavede Jeppe Grønning der? Og hvad tog han med derfra? Brug ni minutter med Viborg FF-anføreren og få svarene.

AF MICHAEL HEHR

- Man mærker, at man er samme sted, og at man jo er kollegaer, selvom man normalt er konkurrenter. Det, synes jeg, er en rigtig, rigtig god ting. Så mærker vi, at vi er samme sted i livet og går med de samme tanker.

Det er Jeppe Grønnings ord. Han bruger dem til at beskrive, hvad Karriereskifteseminar er for ham. Og her er det særligt rammerne – at mødes med andre fodboldspillere i en anderledes kontekst – der tilfører den helt store værdi for ham.

- Det bliver lidt sårbart. Og det er egentlig meget rart. At den her machoverden, vi nogle gange er i… maskerne, de falder lidt, og vi kan snakke åbent om, at vi har de samme følelser.

- Vi går alle sammen og forsøger at forberede os til det, der er uundgåeligt for os alle sammen. Det, synes jeg, er rigtig godt, forklarer han i den her udgave af vores podcast, ’Spiller til Spiller’.

Svarene ligger hos os selv

I år var anden gang, Jeppe deltog i Karriereskifteseminar. Han vidste altså, hvad han gik ind til. Hvad han kunne – og ikke kunne – forvente sig af dagen.

- Det er jo ikke, fordi der kommer nogle endegyldige svar. Det kan der heller ikke, for svarene ligger nok i sidste ende hos os selv. Men bare det, at vi får rammerne til at dykke lidt mere ned i det, der venter, og høre på nogle, der har været der, er enormt inspirerende.  

- Det gør, at man hele tiden bliver en lillebitte smule klogere på tingene, og så skulle man gerne i sidste ende nå til et sted, hvor man er så klar, som man kan være, siger den 31-årige viborgenser.

Jeppe sætter flere ord på i udsendelsen. Du finder ’Spiller til Spiller’, hvor du lytter til podcast.  

Er du interesseret i karrierestop og hvad der sker på den anden side, kan du med fordel lytte til en udsendelse som Spillerforeningen lavede med Rasmus Würtz om hans karrierestop, her:

Lyddesign: Magnus Mattsson

Foto: Jan Christensen via Getty Images

Det taktiske værksted - FCN med Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup

Det taktiske værksted - FCN med Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup

Fodboldens Kongerække - Tordenstøvlen fra slummet i São Paolo

Fodboldens Kongerække - Tordenstøvlen fra slummet i São Paolo