MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet Støt Mediano - Karsten Krogh skriver om Il Grande Parma

Magasinet Støt Mediano - Karsten Krogh skriver om Il Grande Parma

Hvis du i 1987 havde sagt til en italiensk fodboldfan, at Parmas fodboldklub i løbet af de næste 15 år ville vinde tre europæiske trofæer og ikke slutte udenfor top 7 i verdens stærkeste liga i 12 år i træk, ville han have grinet højt og længe. Måske ville han have spurgt, om du talte om baseball eller volleyball. Men det mest sandsynlige er, at han bare ville tro, du enten var fuld eller småt begavet.

Kære Støtte,

Dette er en artikel lavet kun til jer, der betaler hver måned for, at vi kan lave et stærkt Mediano. I marts bringer vi mindst ti af denne slags artikler kun for medlemmerne i Støt Mediano.

Magasinet Støt Mediano Mediano handler 'kun' om, at vi laver noget ekstra journalistik, noget ekstra grundigt journalistik – og om at vi gerne vil have flere medlemmer i Støt, så vi kan lave mere uafhængig og grundig journalistik og betale vores folk for at gøre det.

Vi indlæser dog artiklen, så alle kan lytte til den, hvis man foretrækker det frem for at læse, eller hvis man ikke er medlem af Støt Mediano.

Faustino Asprilla fraParma Calcio fra Serie A 1998-99 - Getty Images

AF KARSTEN KROGH

Dette er første del af fortællingen om, hvordan Parma i 1990’erne fra ingenting blev en gigant i den italienske Serie A. Anden del bliver offentliggjort i løbet af næste uge.

Parma er hovedbyen i regionen Emilia-Romagna, der ligger i den centrale nordlige del af Italien lidt over 100 kilometer fra Milan. Det er ikke en fodboldby. På ingen måde. Parma er en relativt rig, venstreorienteret by fra bronzealderen med en stor kulturel historie og kendt for en stor klassisk musiktradition og, ligesom Bologna, et gammelt, højt respekteret universitet. Derudover er Parma et kulinarisk overflødighedshorn. Selv kræsne italienere fra Firenze, Rom og Milano indrømmer, at man spiser bedre i Parma end de fleste andre steder i Italien. Og dermed jo verden. Generelt kommer Parma gerne ind i top tre, når italienske magasiner og aviser måler livskvalitet i Italien. Med sine knap 200.000 indbyggere er det ikke en metropol eller bare en særlig stor by. Man klæder sig ikke som i Milano eller fører sig frem som i Rom, men man lever godt og kender sine naboer.

Parma er et romersk navn, som betyder et cirkulært skilt eller emblem. Byens mest berømte søn er Giuseppe Verdi, en af de største komponister i musikhistorien. Han blev født i 1813 i Busetto, der ligger i Parma-provinsen. Verdi er så stort et navn i byen, at man faktisk navngav den første fodboldklub i byen efter ham i 1913, hundrede år efter hans fødsel – Verdi Foot Ball Club.

Parma kom sent til fodbold. Fodbold blev betragtet som lavkultur – det gør det stadig i store dele af Italien, især i overklassen - en primitiv sport man spillede blandt sømænd og daglejere. Historisk set var de da også, indtil 1990, ganske middelmådige. Parma var med til at starte både Serie B og Serie C og havde aldrig frem til 1990 spillet i den bedste række, men udelukkende været i de tre laveste italienske rækker. Til gengæld har Parma et af de bedste baseball-hold i Europa med ti italienske mesterskaber og 14 europæiske titler.

Vi skal helt tilbage til 1961 for at finde en af de vigtigste årsager til Parmas senere så store fodboldmæssige succes. Det er nemlig i dette år, at Calisto Tanzi åbner den første Parmalat-butik. Det var et sted, man kunne købe mejerivarer. Tanzi er en dygtig forretningsmand, råvarerne er gode i Parma og omegn, og i løbet af nogle årtier er Parmalat blevet en blomstrende forretning. I 1985 er Parmalat blevet så store, at de bliver trøjesponsor for den største fodboldklub i verden, mægtige Real Madrid. Sponsoratet var en del af en målrettet strategi om at sælge Parmalat-produkter i Spanien. Denne version af Real Madrid er et hold, der skovler trofæer ind og scorer et væld af mål. Real Madrid vinder fire mesterskaber, to UEFA Cup-trofæer og to spanske Super Cup-titler i disse år med Parmalat på trøjen.

I 90’erne udvider Parmalat sit imperium til hele verden og især Sydamerika. Der står Parmalat på trøjerne af Boca Juniors, Estudiantes, Penarol, Universidad Catolica og flere andre sydamerikanske storhold. Det længstvarende sponsorat er med brasilianske Palmeiras fra 1992-2000 – en periode hvor Palmerias vinder Copa Libertadores, det brasilanske mesterskabe og flere andre titler. I Europa sponsorerer Parmalat også Benfica, Olimpique Marseilles og flere andre store klubber før konkursen i 2002.

Men tilbage til Parma og den lokale fodboldklub. Efter at den senere landstræner Cesare Maldini havde rykket Parma op i Serie B, og øjeblikkeligt var rykket ned igen, overtog Arrigo Sacchi posten som cheftræner. Sacchi var en underlig størrelse i italiensk fodbold. Han var aldrig selv god nok til at spille elitefodbold og arbejdede som skosælger, mens han startede karrieren som træner. I en tid da italienske hold var kendt for at spille defensivt med livrem og seler, havde Sacchis fodbold et langt mere offensivt udtryk.

Han var inspireret af Honved Budapest, Real Madrid og det hollandske landshold. I en tid da alle spillede med en sweeper bagved forsvaret, indførte Sacchi fire mand på linje i de bagerste rækker. Han fik sit gennembrud i Fiorentina som ungdomstræner, og det var på grundet de præstationer, at han fik chancen som cheftræner i en klub som Parma, der havde ry for at være konservativ og svær at arbejde i. Det hjalp ikke, at Sacchi kun var 39 år gammel. I 80’erne var han en endog meget ung træner. Man tog en chance i Parma.

Men mod alle odds tog det ikke lang tid for Arrigo Sacchi at overbevise Parmas spillere og ledelse om, at han var en dygtig træner. Han rykkede Parma op i Serie B i første forsøg og var ikke mange point fra at rykke klubben yderligere op i Serie A sæsonen efter. Det bedste var næsten, at Parma spillede underholdende. Det værste var, at Sacchi rykkede videre i systemet, da han fik et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Parma slog nemlig giganterne fra AC Milan ud i Coppa Italia i 1987, og Milans præsident Silvio Berlusconi var så imponeret af Parma, deres underholdende, men også velorganiserede spillestil og den revolutionerende ide med fire mand i et fladt forsvar, at han hentede Sacchi ind til posten som cheftræner i AC Milan.

Alle kender resten af den historie. Sacchi bliver en kæmpesucces i Milan og vinder Milans første mesterskab i ni år, før han også erobrer verden og vinder to Europa Cup-finaler for mesterhold med et hold, der inkluderer Franco Baresi, Paolo Maldini, Marco van Basten, Ruud Gullit, Frank Rijkaard og mange andre verdensstjerner. Uden den pokalkamp hvor lille Parma slog Milan, var Sacchi formentlig aldrig kommet til Milan.

Nu var Parma på fodboldkortet i Italien.

(…)

Hernan Crespo fra Parma Calciojubler med træner Alberto Malesani during i Serie A 1998-99

Hvis du vil læse mere, skal du være medlem af Støt Mediano. Det kan du blive her.

Magasinet Støt Mediano Mediano handler ’kun’ om, at vi laver noget ekstra journalistik, noget ekstra grundigt journalistik – og om at vi gerne vil have flere medlemmer i Støt, så vi kan lave mere uafhængig og grundig journalistik og betale vores folk for at gøre det.

Hvis du allerede er medlem af Støt Mediano, så finder du den fulde artikel her.

Medlemmer af Støt Mediano, kan også med fordel bruge linket til oversigten over de unikke artikler i Støt Mediano her - vi anbefaler, at man lægger linket ind som hjemmeskærm eller foretrukne.

Læs også de andre artikler i Magasinet Støt Mediano.

Foto: Getty Images

Mediano Breaking: Nagelsmann fyret i Bayern München - Tuchel tager over

Mediano Breaking: Nagelsmann fyret i Bayern München - Tuchel tager over

Landshold Special - En ny helt i Parken

Landshold Special - En ny helt i Parken