Magasinet: Brüchmanns blog #3 - Superligaens sweet spot
Magasinet Støt Mediano: Her er den ugentlige Superliga-kommentar fra Peter Brüchmann. I dag handler den om, hvem der er præcist det sted i Superligaen, hvor rigtigt mange klubber og byer i Danmark gerne vil være.
Af Peter Brüchmann
Dette er en artikel lavet til de lyttere, der betaler hver måned for, at vi kan lave et stærkt Mediano. Medianos chefredaktør Peter Brüchmann skriver hver uge om primært Superligaen eksklusivt i Støt Mediano.
Der findes ikke en fodboldklub på hele planeten, der ikke vil være bedre i næste sæson end i denne. I hvert fald ikke mange.
Det er selve sportens essens. At blive bedre. At udvikle sig. At rykke forbi de normale rivaler, de klubber, man sammenligner sig med og at vinde anerkendelsen for at gøre det bedre, end det forventede.
Og dagens blog skal ikke ses som et forsvar for stilstand. Som en accept at det bestående. Men jeg vil i dag prøve at identificere Superligaens sweet spot. For den enkelte klub. Men især for den store masse af klubber, byer - også med drømme om Superligaen.
Lad os opbygge nogle forudsætninger først. Alle klubberspiller i et 'segment'. En liga i ligaen. FC København har skrevet i sin strategi, at man skal være mestre hvert år. Fodboldens økonomiske naturlov. "Vi har 200 mio. til rådighed og putter +30 mio. i vores akademi, så selvfølgelig indledes alle sæsoner lige nu med FC København som favoritter." Kunne man sige fra FCK.
FC Midtjylland er ifølge samme naturlov førsteudfordrer, mens Brøndby rykker sig og investerer i at kile sig ind som medfavorit/outsider i de kommende år. Ren økonomisk naturlov.
Og så har vi et lag af store byer, store traditioner, hvor vi også placerer en gruppe - og nu tillader jeg mig lige at kigge ud over AaBs år med elendig ledelse, truende nedrykning og ødelæggende kursændringer. AaB, OB og AGF vil alene i kraft af de medfødte og tilkæmpede potentialer (byerne, historierne, erhvervslivet og en vis national tiltrækningskraft) befinde i et andet segment - en liga i ligaen. Her er AGF i det aktuelle billede i den grad ved at rykke fra de andre, især økonomisk, men med tre slutspilsplaceringer ud af fire også som et sportsligt brud på årtiers jagt på eget potentiale.
Og så har vi jokeren FC Nordsjælland, der slet ikke passer ind i fodboldens kasser og de naturlove, jeg beskriver her. Men FC Nordsjælland er kommet til sin position - og her taler jeg ikke om en aktuel førsteplads (dette skrives før søndagen), men om at høre til og regnes med som et naturligt top 6-hold før de fleste sæsoner. FC Nordsjælland gør tingene på sin helt egen måde, og mere om dette senere.
Jeg håber, at det giver mening for læseren, at jeg lige nu kigger ud over den enkelte sæson og prøver at se disse segmenter i et lidt større billede.
For med disse klubber placeret som de seks-syv størrelser, der har de mest oplagte potentialer, kan vi begynde at kigge på resten af Danmark.
(…)
Hvis du vil læse mere, skal du være medlem af Støt Mediano. Det kan du blive her.
Hvis du allerede er medlem af Støt Mediano, så finder du den fulde artikel her.
Vi har også lavet en guide til, hvordan man finder artiklerne og finder rundt.
Medlemmer af Støt Mediano, kan også med fordel bruge linket til oversigten over de unikke artikler i Støt Mediano her - vi anbefaler, at man lægger linket ind som hjemmeskærm eller foretrukne.
Læs også de andre artikler i Magasinet Støt Mediano
Sebastian Stanbury om KB-B1909 fra 1964, den største klubkamp i Danmark nogensinde.
Gisle Thorsens store gennemgang af transfer-strømmene ud af Superligaen de seneste år.
Klaus Egelunds artikel om fremtiden i FC Midtjylland efter Ankersen, med Holch og før Mafra
Gisle Thorsen om regnskaberne i AaB, Brøndby og FC København.
Klaus Egelunds artikel om Esbjergs skæbnedag - truende konkurs, poker og ‘the american way’.
Sebastian Stanburys artikel om, hvorfor de egentlig ikke har VAR i Sverige
Jeppe Højberg Sørensen om FIFAs kongres, Infantino og den nye verdensorden.
Nicolai Lisbergs artikel om, hvorvidt Bundesligaen har brug for redning.
Morten Glinvads artikel om FC Barcelonas kamp mod eget spejlbillede.
Foto: Getty Images