MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet: Vejen mod millionerne i Europa

Magasinet: Vejen mod millionerne i Europa

Magasinet: Mediano ser nærmere på de danske klubbers vej mod millionerne i de europæiske gruppespil, og hvem der potentielt kan blive de sværeste forhindringer. Både FC København og FC Midtjylland er seedet hele vejen mod et gruppespil i henholdsvis Champions League og Conference League. Sværere ser det ud for FC Nordsjælland og AGF, der skal forsøge at slå muren til Europa ind.

Dette er en artikel lavet til de af jer, der betaler hver måned for, at vi kan lave et stærkt Mediano.

Magasinet Støt Mediano handler 'kun' om, at vi laver noget ekstra journalistik, noget ekstra grundigt journalistik – og om at vi gerne vil have flere medlemmer i Støt, så vi kan lave mere uafhængig og grundig journalistik og betale vores folk for at gøre det.

Støt Mediano - kom med her.


Af Gisle Thorsen

Erik Skjærbæk interesserer sig ikke rigtig for fodbold. Det indrømmer FC København-storaktionæren gerne. Han har heller ikke meget forstand på det, men ved dog så meget, at der er mange penge at hente i europæisk fodbold. Også for ham.

Denne sommer kan gøre Erik Skjærbæk knap 30 millioner kroner rigere, hvis FCK udnytter den fine veje til Champions League, som de danske mestre har.

Den er lidt længere og en smule mere bøvlet end for et år siden, men københavnerne har gode muligheder for at nå kongeklassen, og så er der millioner i sigte for Skjærbæk.

Parken Sport & Entertainment har i forbindelse med FC Københavns to seneste Champions League-gruppespil udbetalt knap 100 millioner kroner i udbytte til aktionærerne.

Både i 2016 og sidste år besluttede man at udbetale et udbytte på ti kroner per aktier. Erik Skjærbæk ejer lige knap 30 procent af aktierne.

Gør Parken Sport & Entertainment som de øvrige år, kan han derfor se frem til 29.449.430 kroner ved en Champions League-kvalifikation.

Sidste år var der kun ét hold, som FCK skulle forbi. Danmarks fornemme placering på UEFA's rangliste betød, at den danske mester først trådte ind i playoff-runden til Champions Leagues gruppespil.

Her blev Trabzonspor besejret, og inden første kamp i gruppespillet var afviklet, var FC København allerede sikret omkring 175 millioner kroner fra UEFA. Dertil skal lægges den såkaldte market pool samt bonussen for de tre uafgjorte kampe.

Det giver en samlet indtægt på over en kvart milliard kroner, og det kom aktionærerne til gode med en samlet udbyttebetaling på knap 98,8 millioner kroner i 2022.

Vejen til Champions League og aktionærudbytte begynder denne gang allerede i 2. kvalifikationsrunde. Danmark er røget ud af det vigtige top-15-selskab, og det har fået stor betydning for de danske hold i Europa.

I denne sæson har dansk fodbold kun fire hold med mod fem for et år siden. Kun FC København er med i Champions League-kvalifikationen, hvor de ovenikøbet træder ind to runder tidligere end sidste år. De øvrige danske hold er med i kvalifikationen til Conference League.


Dette er et uddrag af den fulde artikel. Hvis du vil læse mere, skal du være medlem af Støt Mediano. Det kan du blive her.

  • Hvis du allerede er medlem af Støt Mediano, så finder du den fulde artikel her.

  • Vi har også lavet en guide til, hvordan man finder artiklerne og finder rundt.

Medlemmer af Støt Mediano, kan også med fordel bruge linket til oversigten over de unikke artikler i Støt Mediano her - vi anbefaler, at man lægger linket ind som hjemmeskærm eller foretrukne.

Læs også de andre artikler i Magasinet Støt Mediano

Foto: Getty Images

Premier League Update #1: Ny Tottenham-træner og nye ansigter hos Liverpool og Villa

Premier League Update #1: Ny Tottenham-træner og nye ansigter hos Liverpool og Villa

Mediano CL – Manchester City fik sin Treble

Mediano CL – Manchester City fik sin Treble