Sommersalg - Den store finale: Hvem skal være vores EM-partner i 2024
EM 2024: Mediano har i den forløbne uge hver dag fortalt om vores partnerskaber og præsenteret gode tilbud for resten af 2023. I dag kan du læse om den begivenhed, der mere end noget andet kommer til at tegne 2024. En begivenhed, hvor vi allerede nu er i dialog med flere virksomheder om de få eksklusive pladser som EM partner hos os.
Af Peter Brüchmann
Vi nærmer os finalen på Medianos kampagne for at finde nye partnere. I dag kigger vi langt frem og ser på den begivenhed, som vi allerede nu kan se vil være det mest eftertragtede i hele Medianos levetid: EM i Tyskland.
I hele den forløbne uge har vi fortalt om vores tilbud. Alle priser er helt åbne, så både lyttere og virksomheder kan se, hvordan vi driver Mediano. Formålet er at skabe rammerne, så vi kan lave det indhold, som lytterne efterspørger og det, som er væsentligt at lave for en organisation som vores. På Mediano tjener vi penge for at kunne lave indhold - vi laver ikke indhold for at tjene penge.
Vi udgiver mere end 500 udsendelser på et år og kan registrere og dokumentere 12 millioner streams/downloads i samme periode. Så det er en voldsom manøvre, når alle vores udsendelser er gratis for lytterne og finansieret gennem vores partnerskaber, som vi hver eneste dag arbejder på at gøre mere og mere effektive, relevante og i synk med lytterne.
Foreløbig har du i vores andre tilbud kunnet læse om:
Mandag: Introduktionstilbud - Bliv partner på Mediano for 30.000.
Tirsdag: Bliv partner på Medianos dækning af kvindefodbolden i et år for 75.000 kr.
Onsdag: Bliv partner på Max Mediano til priser fra 25.000 kr.
Torsdag: Bliv partner på dækningen af landsholdet på Mediano i 2023 for 75.000 kr.
Fredag: Hvem skal være bilpartner på Mediano og følge os hele vejen til EM.
Lørdag: Bliv partner på Det taktiske værksted for 70.000 kr.
Her kommer så EM, som ikke er et sommersalg. Tværtimod kunne der her godt blive kamp om pladserne. Først kan du her se en oversigt over vores udsendelser og vores partnerskaber:
Lidt flere ord til beskrivelse af de forskellige muligheder:
Hovedpartner. Så er man gennemgående partner på hele EM og integreret i samtlige udsendelser. Her er det første partnerskab allerede solgt til Arbejdernes Landsbank, så der er én plads tilbage.
EM Morgenshow - hver dag under hele slutrunden laver vi det efterhånden ekstremt populære Morgenshow med vores bedste eksperter, der analyserer aftenens kampe og kigger frem mod dagens kommende kampe. Vil hver dag have mere end 15.000 lyttere.
Mediano on Tour (vi skal nok finde et bedre navn, måske også indrettet efter vores bilpartner). Det er journalisterne Sebastian Stanbury og Thomas Pyndt, der sammen med Video-Marcus kører rundt til kampe, træningslejre og pressekonferencer og hver aften laver deres fortællinger fra dagens oplevelser. 25 udsendelser med mere end 15.000 lyttere (når vi angiver forventede lyttertal er det et minimum).
Danmark - og her tillader vi os at forvente, at Danmark er med. Ellers bortfalder partnerskabet. Men det er vores analyser, optakter og taktiske værksteder om det danske landshold. Inklusive optakter garanterer vi 10 udsendelser, men er man partner er prisen den samme, selv hvis Danmark skulle komme langt og det skulle blive til langt flere udsendelser.
Så er der de mere specielle formater: Taktiske analyser i Det taktiske værksted, partner på vores lange reportager i tekst (som også blive indlæst) eller det specielle Mediano Fan med fokus på tysk og generel fankultur (forventet to-tre udsendelser).
Og endelig kan vi tilbyde partnerskaber på produktområder. Det kan være snacks, lydudstyr, tv-skærme, etc. Hvor vi bruger vores sociale medier, kan lave konkurrencer og integrere korte elementer og budskaber i vores udsendelser.
I forbindelse med de øvrige tilbud fra den forløbne uge har vi fortalt om de konkrete tilbud. De er ikke helt lige så firkantede her. Derfor er vi nødt til at bruge indikerende priser.
Hovedpartnerskab: Fra 300.000 kroner.
EM Morgenshow: Fra 200.000 kroner.
Mediano on Tour: Fra 175.000 kroner.
Landshold: Fra 150.000 kroner.
For prisen får du:
En unik kommerciel model, hvor du ikke bare får en eksponering i indledningen og afslutningen af en udsendelse, men hvor vi bygger en kreativ, naturlig integration, som er designet til jeres budskab(er). Se nogle af eksempler længere nede i artiklen.
En af mediemarkedets mest præcise målgrupper – 97 procent mænd, 25-45 år centreret omkring de store byer.
Et kommercielt miljø, hvor målgruppen ikke møder kommercielt støj. Vi har meget få partnere på en udsendelse for at gøre det så eksklusivt som muligt - omkring en gennemsnitlig Superliga-kamp på tv er der mere end 100 reklamer fordelt på optakt, pause (her er der 43-47 tv-reklamer på 12 minutter ud af de 15 minutter) og nedtakt.
Et miljø, der er renset for betting, casino og kviklån. Mediano har taget stilling på centrale områder. Fra 2023 kan man heller ikke annoncere for alkohol.
Masser af data og dokumentation. En fast projektleder, der sikrer, at værterne siger det rigtige og vi har de rigtige speaks i udsendelser og eventuelt links i artikler og shownotes. Brug af sociale medier på en tilpasset måde, som vi aftaler med jer.
Vores egen videoafdeling, der kan sikre, at vi også kan lave video-indhold af høj kvalitet i forbindelse med samarbejdet.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere.
Sådan arbejder Mediano
Hvis du ikke kender Mediano så godt, så følger her nogle basale informationer om Mediano og vores kommercielle model.
Vi integrerer vores partnere så relevant ind i indholdet som muligt. Vi har selvfølgelig intro- og outro-speak og partnere benævnt i artikler, på sociale medier og i podcastteksten. Mediano var en af de første podcast, der havde møder med Forbrugerombudsmanden og er ekstremt tydelige i at fortælle, hvordan tingene hænger sammen. Når vi så har gjort det, så gør vi også meget for at gøre det skræddersyet til den enkelte virksomhed. Nogle eksempler:
Når vi arbejder med Just Eat fortæller vi om ‘forventningens glæde’ og de kampe, vi glæder os til at se f.eks. i weekenden. Vi fortæller også, at Just Eat har overenskomst med deres bude.
Vi har bygget et helt nyt mødelokale med materialer fra Bauhaus og vist tilblivelsen i en video på sociale medier, så man følger Tømrer-Michael, mens han bygger lokalet. Vores køleanlæg i studiet er købt i Bauhaus efter personlig rådgivning i afdelingen i Valby.
Når vores værter anbefaler indhold hos Podimo i vores udsendelser om Premier League, så er det indhold, som værterne vælger helt subjektivt, så det er troværdigt. Det er ikke indhold, som Podimo synes, vi skal tale om.
Når jeg kører over til Claus Steinlein for at tale om FC Midtjyllands udvikling, så bruger vi bilen fra vores bilpartner til at fortælle om det, der sker. Fotografen laver f.eks. på passagersædet en video på Storebæltsbroen, poster på Facebook og twitter og spørger brugerne, hvilke spørgsmål, vi skal huske at stille, så bilmærket er helt integreret udover i selve udsendelsen.
Når vi optager en udsendelse med Jacob Nielsen eller Stig Inge Bjørnebye fra AGF, så optager vi hos AL2 (Arbejdernes Landsbank) på Strøget i Aarhus for at iscenesætte den filial. Arbejdernes Landsbank er vores hovedpartner gennem snart mange år. Arbejdernes Landsbank er også tilstede i vores logo/podcast-ikon, så det er sammenligneligt med en trøje på et fodboldhold:
Her kan du i øvrigt se et billede fra en optagelse med Jacob Nielsen hos AL2 - generelt arbejder vi meget med vores billeder gennem professionelle fotografer:
Data om vores lyttere
Her er et par slides om vores målgruppe. Vi har store mængder af data og laver et par gange om året store surveys med op til 3.000 besvarelser - dels for at kunne lave bedre udsendelser, dels for at vide, hvem vores lyttere er.
Om deres alder - 90 procent er under 50 år:
Om deres køn - 97 procent mænd, selv om der kommer flere og flere kvinder til:
Om vores lyttertal - Mediano er tilmeldt Podcastindex under Danske Medier og vores tal er certificerede hver uge - her tal fra kategorien sport:
Mere om vores tal - her fra udgiverlisten hvor alle kategorier er med:
Med i prisen får du Nicklas her. Han er vores partneransvarlige og den, der sikrer at broen mellem din virksomhed på den ene side og vores værter og sociale medier på den anden er helt stabil. Han vil være jeres direkte kontakt og sikrer jer en optimal kampagne, en maksimal aktualitet og den største effektivitet, så I får værdi for pengene.
Endelig et slide om, hvad forskellen er på at være partner på et podcastmedie eller blive eksponeret via banner, outdoor eller på tv. Det er forskellen mellem eksponering og relation. Det sidste er langt sværere og gøres helt særligt på podcast-platformen, som du kan se her - 65,4 procent får et mere positivt billede af en virksomhed, der markedsfører sig på Mediano.
Til sidst - og dette er måske mest til lytterne: Vi laver hvert år mere end 500 udsendelser på Mediano. Det kan vi lave på grund af vores partnere. Vi har aldrig haft mediestøtte eller investorer, men har bygget Mediano helt fra bunden takket være de partnere, der som f.eks. Arbejdernes Landsbank troede på os helt fra starten.
Vi prøver at balancere vores model:
Så partnere får værdi for pengene
Så det kommercielle ikke fylder for meget, og lytterne vender sig mod de kommercielle budskaber, som fylder for meget.
Og at gøre det så relevant og troværdigt som muligt, så det netop bliver en relation - som i følgende positive trekant:
Uden lyttere - ingen partnere
Uden partnere - intet indhold
Uden indhold - ingen lyttere
Her er den mest faste del af vores hold på Mediano. Vi glæder os til at lave indhold til lytterne sammen med nye partnere
Yderligere elementer, der kan være relevante:
Priserne pr. udsendelse falder, hvis I indgår en længere aftale
Ved aftaler på et vist beløb, arbejder Mediano med branche-eksklusivitet for vores partnere. Ved mindre aftaler tales om en delvis eksklusivitet, da hverken vi eller lytterne ønsker for meget kommerciel støj og forvirring
Vi kan producere og hjælpe i etablering og ideudvikling, hvis I som virksomhed selv vil arbejde med podcast
Du kan også blive hovedpartner på Mediano – vi har plads til to og Arbejdernes Landsbank har i flere år været den gennemgående hovedpartner. Du kan blive vores gennemgående partner på alt dansk fodbold eller alt international fodbold. Her ligger en lang række større kreative muligheder, en udvidet eksklusivitet og et ejerskab, som også kan rumme logo på udsendelser, navneformater og lignende.