Skal I være partner på Medianos store EM Morgenshow
Euro 2024: Der er 50 dage til, at Skotland og Tyskland spiller åbningskamp på Allianz Arena i München. Vi har meget af vores EM-hold på plads. BMW, Snickers og Taffel skal med Mediano til EM. Men hvem skal være vores sidste to partnere? Læs hvordan det foregår her.
af Nicklas Beran Bergström og Peter brüchmann
50 dage til Skotland-Tyskland.
52 dage til Danmark-Slovenien.
Ja, og taler vi Medianos første egentlige EM-optakt, så er vi nede på 40 dage, til det går løs med EM-indholdet.
Den laver vi mandag d. 3. juni, hvor den store EM-optakt bliver optaget med et seks mand stort panel.
Vi har planlagt de første 75 udsendelser og har planer om at lave den bedste slutrunde-dækning nogensinde. Vi har øvet os til fire slutrunder. Læs mere om de planer her.
I det følgende kan du se, hvad det indebærer at være partner på EM Morgenshowet på Mediano - og så kan du læse, hvordan vi kommer til at samarbejde med BMW, Snickers og Taffel.
De pladser, der er ledige nu, er:
Hovedpartner på hele vores EM-dækning - samtlige 75 udsendelser
Hovedpartner på EM Morgenshowet på Mediano - optaget hver morgen kl. 8.00 med analyser af gårsdagens kampe og optakter til dagens EM-kampe.
Morgenshowet - Mediano Classic
Morgenshowet er den store klassiske EM-udsendelse, som alle hører. Når vi laver optakt til Superligaen eller Premier League før en sæson, er Medianos lyttertal på 50.000 lyttere. På EM-optakten til hele slutrunden ventes tallene at være tilsvarende.
På EM Morgenshowet lover vi minimum 20.000 lyttere. Det er udsendelser med en kort levetid i et tæt forløb, og derfor vil de mange udsendelser næppe ramme tal, der er større end, hvor mange mennesker, der kan være i en fyldt Parken. Men det samlede reach på en EM-slutrunde, der indebærer mange nye lyttere, vil udgøres af følgende prognoser:
Samlet antal streams/downloads under EM: Minimum 1,5 mio.
Samlet antal kontakter på tværs af podcast, artikler og social media: 2,5 mio. kontakter.
Samlet antal unikke kontakter: 200.000 (sværere at gøre op, men dette er et meget konservativt estimat).
Hvad får man så som hovedpartner på EM Morgenshowet på Mediano. Her er et overblik:
Det kreative element bygget ind i udsendelsen, hvor værter og eksperter kobler virksomhedens kommunikation med fodbolddiskussionen.
Taktisk speak centralt og tidligt placeret i udsendelsen
Intro- og outrospeak
Links og eventuelle kampagnebudskaber i artikler, shownotes og via sociale medier
Det hele udarbejdet på en kreativ workshop med redaktionen, før samarbejdet går i gang. Vi sælger aldrig one-size-fits-all-hyldevarer.
Værd at huske er også, at man som EM-partner sikrer sig eksklusivitet indenfor sig segment. Så BMW som eksempel kan være sikre på, at der ikke er andre bilbrands involveret noget sted i vores EM-dækning. Vi ønsker ikke kommercielle råbekonkurrencer.
Roadshowet - allerede udsolgt
Hver dag under EM udkommer vores reportere Sebastian Stanbury og Thomas Pyndt med det, vi kalder EM Roadshowet fra Mediano. Videoproducer Marcus Califano er med i bilen, der kører rundt til kampe, træninger, pressemøder, byer og fanzoner i Tyskland og sender de fleste dage. Det er mere reportage og personlige oplevelser, hvor EM Morgenshowet er de klassiske op- og nedtakter på kampene.
Roadshowet er allerede udsolgt med BMW og Snickers som formatpartnere - læs mere om dem senere.
Her er de mest overordnede tal og informationer på Mediano til hverdag, når det ikke er slutrunde:
Vores position på Podcastindex, som er de officielle IAB-certificerede tal. (De nyeste tal er lidt lavere, fordi nogle af vores udsendelser nu udkommer i kanelen Støt Mediano - kun for medlemmer - hvor tallene ikke regnes med på podcastindex).
Fordelingen af køn. Vi har en ret præcis målgruppe. Der bliver flere kvinder, men majoriteten er stadig mænd:
Lytterne er oftest lidt yngre. 81,5 procent er under 45 år. Så igen altså en af mediemarkedets mest præcise målgrupper:
Og så måske det mest centrale. Vores kommercielle model forsøger at gå imod en gængs medieudvikling med mere larm, mere hastighed og mere kommerciel støj. Vi forsøger at gøre det så eksklusivt som muligt, og derfor siger vi, at vores partnere bliver ikke traditionelt ‘eksponeret’ på vores platform. Jo, det gør de også. Men vi forsøger først og fremmest at skabe en relation mellem lyttere og partnere, og det er mere værdifuldt end gammeldags eksponeringer.
Mediano har fravalgt radioreklamer før og under udsendelser, selv om podcastmarkedet meget har bevæget sig den vej. Det ønsker vi ikke, fordi vi ønsker at skabe et så eksklusivt og unikt miljø for vores partnere som muligt - ikke en kommerciel råbekonkurrence, som man ser mange andre steder i mediebilledet.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis I vil høre mere. Prisen på EM Morgenshowet er 250.000 kroner for at være med i hele forløbet.
Der kan være mange andre muligheder: Product placement, forløb på sociale medier, kortere kampagne eller måske et sponsorat af vores meget populære optaktsforløb med portrætter af de ti mest centrale lande.
Prisen på hovedsponsoratet for hele EM skriver vi ikke her. Det taler vi om på mødet.
De er allerede partnere på Medianos EM
Her kan du læse om de virksomheder, der allerede er med på Medianos EM-dækning:
EM Roadshowet - Snickers
Snickers prøver for første gang et podcastsamarbejde, og vi er superglade for, at de er med på EM Roadshowet. Nogle husker måske kampagnen ‘you’re not you, when you are hungry’. Den får nu et fodboldtwist, så der bliver talt om ‘selvmål’. Vi vil gerne høre, hvad lytternes selvmål har været. I fodboldkampe, hvor man dummede sig. Som tilskuer, hvor man missede en kamp eller som seer, hvor man missede favoritholdets nøglekamp af en særlig årsag.
Snickers har fået den engelske stjerne Bukayo Saka og legedariske Luka Modric som frontfigurer i et forsøg på at hjælpe fodboldfans med at undgå pinlige 'selvmål'.
Der bliver præmier til nogle af de lyttere, der fortæller deres historier, og de vil komme med i EM-Roadshowet, når Stanbury og Pyndt fortæller, hvis de da ikke selv laver et ‘selvmål’, når Pyndt drejer af ved den forkerte afkørsel og fører holdet til en kromutter i Tyrol i stedet for til den rigtige fodboldkamp.
Du kan se den første promo-video fra Snickers her:
EM Roadshowet - BMW
Den helt centrale ramme om EM Roadshowet bliver en BMW i5 Touring, der bliver lanceret i Danmark senere på foråret. Pyndt, Stanbury og Video-Marcus bliver altså særdeles godt kørende i en i5 med en rækkevidde på op til 560 km på en opladning.
Den helt nye BMW i5 Touring er BMW’s første fuldelektriske stationcar. Bilen har en sportslig personlighed over sig, men er samtidig skabt til langturskomfort i særklasse, der vil få dig til at føle, at du flyder hen over vejen. Plads er der rigeligt af. Så når Pyndt, Stanbury og Marcus skal afsted, kan de have parasoller, videolys, fodbolde og meget andet med i BMW’en.
Du kan læse mere om i5 Touring her.
Som en af verdens førende bilproducenter bringer BMW både stil, innovation og præstation til bordet - vi er derfor rigtig glade for at have BMW med, og så på et så oplagt format som et ‘Roadshow’.
BMW og Mediano har en fælles passion for innovation, kvalitet og præstation, hvilket skaber en naturlig synergi mellem vores to brands. Med BMW som partner kan vi skabe spændende indhold, mens vi er på farten, der samtidig engagerer vores lyttere og skaber værdi for begge parter.
EM Morgenshowet - Taffel
Til EM Morgenshowet har vi allerede lavet aftale med Taffel, der leverer de salte snacks til kampene. Der er Taffel på bordet, når vi ser kampe på Mediano. Der er Taffel i studiet, og der vil være konkurrencer, så de heldige lyttere kan smage.
Taffel vil være en del af vores Morgenshow, og selvom salte snacks måske ikke er det første, man tænker på at spise om morgenen, så er det fantastisk til fodboldkampene senere på dagen. Med over 49 forskellige varianter i deres sortiment (ja, du læste rigtigt - 49!), er der noget for enhver smag. Dem kan du se her.
Taffel ændrer deres slogan fra "Smagen af Fredag" til "Smagen af fodbold" under slutrunden, og dette partnerskab giver i den grad mening for os på Mediano.
Taffel kom til verden som det første danske chipsbrand på de danske spritfabrikker i 1959. De har en stolt historie og bestræber sig på at forblive den klassiske chip som danskerne tager med hjem, samtidig med, at de også flere gange årligt bringer nye snackprodukter til danskernes stuer.
De har de sidste år har stort fokus på madspild og begrebet “bedst før”. Derfor har de valgt at tage del i Too Good To Go’s datomærkningsinitiativ, hvor forbrugere (ved hjælp af et lille mærkat) opfordres til at bruge sanserne til at vurdere om maden stadig er god - i stedet for blindt at stole på ”bedst før”-datoen. Maden er nemlig ”bedst før”, men ”ofte god efter”
Velkommen til Taffel på EM hos Mediano.
Skal du med til EM?
Det var lidt om Mediano, EM og muligheden for at være partner. Skal vi tage en snak om EM Morgenshowet og det, der kan blive det mest centrale EM-format overhovedet på det danske marked, så skriv til kontakt@mediano.nu.
Mediano - altid med i finalen til de store slutrunder.
Foto: Getty Images