Så er der bare to pladser tilbage på Medianos EM-hold - udsalg og slutspurt for partnere her
Euro 2024: Der er i dag præcis en måned til, at Danmark spiller sin første kamp ved EM i fodbold. Vi har langt det meste af vores EM på plads på Mediano - både hvad angår indholdet og vores partnere. Vi sælger nu de sidste to pladser på det, der kun kan betegnes som et sommerudsalg med gode tilbud på, hvordan man bliver partner på markedets bedste EM-dækning. Læs hvordan det foregår her.
af Peter brüchmann
EM-slutrunden i fodbold indledes fredag den 14. juni. Søndag den 16. juni træder Danmark ind i turneringen, når Kasper Hjulmands hold møder Slovenien i Stuttgart. Det er om præcis en måned i dag.
Vi har på Mediano planlagt de første 75 udsendelser og har planer om at lave den bedste slutrunde-dækning nogensinde. Vi har øvet os til fire slutrunder. Læs mere om de planer her.
Vi har skruet og drejet på vores EM-setup og kan garantere lytterne en dækning, der bliver mere ambitiøs end nogensinde. Vi har to ledige pladser i vores ‘trup’ til virksomheder, der gerne vil ramme en af mediemarkedets mest præcise målgrupper for et budget, der kan konkurrere med det meste på markedet.
I overskrifter:
Bliv partner på hele vores store og populære optakt til EM. Forventningens glæde med den store EM-optakt og portrætter af alle EMs store lande og Danmark. Minimum 10 udsendelser á minimum 20.000 lyttere. Pris: 100.000 kroner.
Bliv partner på Medianos klassiske store EM Morgenshow hver morgen under EM med analyser af kampene fra i går og optakt til kampene i dag. 30 udsendelser á minimum 15.000 lyttere. Pris: 200.000 kroner.
I det følgende kan du se, hvad det indebærer at være partner på Mediano under EM.
De virksomheder, der er helt centrale på Medianos EM-hold allerede nu, er:
LEGO Danmark - vores største og gennemgående følgesvend på samtlige 75 udsendelser (minimum). Læs om samarbejdet her.
BMW Danmark - partner på EM Roadshowet, der har Sebastian Stanbury og Thomas Pyndt som gennemgående fortællere i Tyskland. Læs om partnerne her (før vi offentliggjorde aftalen med LEGO Danmark)
Snickers - partner på EM Roadshowet.
Taffel - partner på dele af EM Morgenshow og aktiviteter på sociale medier.
Lidt om vores formater følger her.
Morgenshowet - Mediano Classic
Morgenshowet er den store klassiske EM-udsendelse, som alle hører. Når vi laver optakt til Superligaen eller Premier League før en sæson, er Medianos lyttertal på 50.000 lyttere. På EM-optakten til hele slutrunden ventes tallene på den store optakt at være tilsvarende.
På EM Morgenshowet lover vi minimum 15.000 lyttere. Det er udsendelser med en kort levetid i et tæt forløb, og derfor vil de mange udsendelser næppe ramme tal som selve optakten. Men det samlede reach på en EM-slutrunde, der indebærer mange nye lyttere, vil udgøres af følgende prognoser:
Samlet antal streams/downloads under EM: Minimum 1,5 mio.
Samlet antal kontakter på tværs af podcast, artikler og social media: 2,5 mio. kontakter.
Samlet antal unikke kontakter: 200.000 (sværere at gøre op, men dette er et meget konservativt estimat).
Hvad får man så som hovedpartner på EM Morgenshowet på Mediano. Her er et overblik:
Det kreative element bygget ind i udsendelsen, hvor værter og eksperter kobler virksomhedens kommunikation med fodbolddiskussionen.
Taktisk speak centralt og tidligt placeret i udsendelsen
Intro- og outrospeak
Links og eventuelle kampagnebudskaber i artikler, shownotes og via sociale medier
Det hele udarbejdet på en kreativ workshop med redaktionen, før samarbejdet går i gang. Vi sælger aldrig one-size-fits-all-hyldevarer.
Her kan du høre den speak, der kører op til EM og præsenterer LEGO Danmark som vores gennemgående følgesvend til EM. Det er Svend Gehrs, der speaker:
Værd at huske er også, at man som EM-partner sikrer sig eksklusivitet indenfor sig segment. Så BMW som eksempel kan være sikre på, at der ikke er andre bilbrands involveret noget sted i vores EM-dækning. Vi ønsker ikke kommercielle råbekonkurrencer.
Roadshowet - allerede udsolgt
Hver dag under EM udkommer vores reportere Sebastian Stanbury og Thomas Pyndt med det, vi kalder EM Roadshowet fra Mediano. Videoproducer Marcus Califano er med i bilen, der kører rundt til kampe, træninger, pressemøder, byer og fanzoner i Tyskland og sender de fleste dage. Det er mere reportage og personlige oplevelser, hvor EM Morgenshowet er de klassiske op- og nedtakter på kampene.
Roadshowet er allerede udsolgt med BMW og Snickers som formatpartnere.
Her er de mest overordnede tal og informationer på Mediano til hverdag, når det ikke er slutrunde:
Vores position på Podcastindex, som er de officielle IAB-certificerede tal. (De nyeste tal er lidt lavere, fordi nogle af vores udsendelser nu udkommer i kanelen Støt Mediano - kun for medlemmer - hvor tallene ikke regnes med på podcastindex).
Fordelingen af køn. Vi har en ret præcis målgruppe. Der bliver flere kvinder, men majoriteten er stadig mænd:
Lytterne er oftest lidt yngre. 81,5 procent er under 45 år. Så igen altså en af mediemarkedets mest præcise målgrupper:
Og så måske det mest centrale. Vores kommercielle model forsøger at gå imod en gængs medieudvikling med mere larm, mere hastighed og mere kommerciel støj. Vi forsøger at gøre det så eksklusivt som muligt, og derfor siger vi, at vores partnere bliver ikke traditionelt ‘eksponeret’ på vores platform. Jo, det gør de også. Men vi forsøger først og fremmest at skabe en relation mellem lyttere og partnere, og det er mere værdifuldt end gammeldags eksponeringer.
Mediano har fravalgt radioreklamer før og under udsendelser, selv om podcastmarkedet meget har bevæget sig den vej. Det ønsker vi ikke, fordi vi ønsker at skabe et så eksklusivt og unikt miljø for vores partnere som muligt - ikke en kommerciel råbekonkurrence, som man ser mange andre steder i mediebilledet. Mediano har som medie fravalgt at have reklamer for betting og alkohol.
Der kan være mange andre muligheder: Product placement, forløb på sociale medier eller kortere kampagne.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis I vil høre mere.
Mediano - altid med i finalen til de store slutrunder.
Foto: Getty Images