Aug 25

Aug 25 Pyndtens Premier League #1: Historien er ikke med Moises Caicedo

Selv om det blev en frygtelig Chelsea-debut for Moises Caicedo mod West Ham, er det selvfølgelig alt for tidligt at begynde at konkludere noget som helst omkring den 21-årige midtbanemands muligheder i London-klubben. Men historien fortæller, at det sjældent går godt, når der bliver brugt rigtig mange penge af Premier League-klubberne.

AF THOMAS PYNDT

Hver uge vil Thomas Pyndt skrive en klumme om Premier League her på Mediano. Den vil blive udgivet ganske gratis her på mediano.nu

Husk Støt Mediano hvis du kan lide indhold som dette.

Efter 35 minutter på banen i sin nye Chelsea-trøje sank den 21-årige midtbanemand Moises Caicedo ned på knæ på grønsværen og forsøgte at finde den indre ro til en bøn til de højere magter midt i brølet fra 60.000 begejstrede tilskuere.

Og der var ikke noget at sige til, hvis den unge ecuadorianer havde brug for at samle sig lidt. For mandag den 14. august gik han fra at være en glimrende midtbanespiller med stort potentiale hos knap så overvågede Brighton til at være den dyreste spiller i Premier Leagues historie med transferen til 115 millioner pund (975 millioner kroner) til Chelsea. Og nu var det så blevet søndag, og Moises Caicedo havde lige leveret en rædselsfuld debut for sin nye klub, stik imod hans ellers normalt så høje bundniveau.

Otte minutter ind i 2. halvleg var hjemmeholdet fra West Ham kommet tilbage i kampen med et flot føringsmål til 2-1 efter ellers gode og dominerende 45 første minutter fra Chelsea, så den nye manager Mauricio Pochettino gjorde klar til en indskiftning for at sætte yderligere tryk på The Hammers. Og at det skulle være den rekordindkøbte Caicedo blev klart, da tv-kameraerne kort efter fangede ham i snak med sin tidligere holdkammerat fra Brighton, Marc Cucurella, mens han tog sin nye, blå trøje på med det fra Brighton så velkendte nummer 25 på ryggen.

Efter en times spil kom han så på banen oven på en lang sommer med transferrygter og en afsluttende budkrig, hvor Liverpool overbød Chelsea, men hvor Caicedo selv sagde nej tak til Jürgen Klopp, mens Chelsea fik en ny chance i budrunden. Det endte med en rekord, og nu var det nu – og det begyndte godt for den unge Caicedo.

Han blev straks involveret i et tryk mod West Ham-feltet og fik en tilfældig retur, som han sparkede både over og forbi hjemmeholdets mål, hvilket måske ikke var så mærkeligt for en defensiv midtbanemand, der på halvandet år for Brighton scorede to mål i 53 kampe, men det var nu ikke noget dårligt forsøg. Men Caicedos styrke ligger i spillet mellem felterne, i bolderobringerne og i den videre distribution, og derfor har Chelsea også købt ham som den i deres øjne perfekte midtbanemakker til den indtil i mandags hidtil dyreste spiller i Premier League, den 22-årige verdensmester Enzo Fernandez.

Det virker som en fornuftig tanke, omend den samlede pris på 221,7 millioner pund (knap 1,9 milliarder kroner) må siges at være mere end voldsom, men hvis de to over de næste mange sæsoner kan være med til at føre Chelsea tilbage på toppen af England og Europa, må det siges at være prisen værd uanset hvad. For der er store penge i at vinde titler, både i præmiepenge og rent kommercielt, og det er indtægter, som Chelsea sagtens kan få brug for efter deres enorme spillerudlæg i de seneste halvandet år.

Men den fine start fortsatte ikke for Moises Caicedo. Tværtimod. I stedet mistede han ukarakteristisk mange bolde, og flere af de otte boldtab, som det blev til i alt på de 35 minutter, skete endda på farlige steder på banen. Og til allersidst gik det så helt galt, da han blev snydt af den brasilianske duo Lucas Paqueta og Emerson nede i hjørnet af banen på Chelseas banehalvdel. Det lignede tidsudtræk, men med en godt set hælaflevering spillede Paqueta Emerson fri i feltet, og så gik Caicedo alt for voldsomt ind i tacklingen uden at få ram på bolden, hvorefter kampen lukkede med et straffespark til hjemmeholdet.

Det scorede Paqueta på, og selv om det altså ikke blev afgørende for pointfordelingen i kampen, var det stadig en ualmindelig dårlig start på de næste otte år, som Caicedo har skrevet kontrakt med Chelsea om. Men på den anden side havde den unge midtbanemand ikke trænet ret meget, og hans pre-season havde været præget af transfersnak, så på den måde var det ikke uforståeligt, at det gik så skidt, som det gjorde. Hans nye manager tog ham i hvert fald i forsvar efter kampen.

”Vi bestemte os for, at vi ville bruge ham i de sidste 30 minutter, for det er det, han er klar til. Han var nok ikke klar til at spille fra start, men 30 minutter, ja. Han gjorde det godt nok, der var nogle meget positive ting. Okay, til sidst fik vi et mål mere imod os, men vi kan ikke sige, at der var noget forkert. Det var positivt, men vi er alle skuffede, for vi fortjente at få mere ud af kampen. Men i sidste ende fik vi ikke det resultat, som vi ønskede,” sagde Pochettino med en gang spin, der selvfølgelig var yderst forståelig, når man tænker på, at Premier Leagues dyreste spiller også var en 21-årig ung mand fra Ecuador, der skal finde sig selv efter en hektisk sommer.

DE DYRE SKUFFELSER

Men jeg kom på den anden side også til at tænke på, hvor tungt det kan være at bære rundt på titlen som Englands dyreste spiller. I Premier League-tiden fra 1992 og frem har der selvfølgelig været gode eksempler – blandt andre Roy Keane fra Nottingham Forest til Manchester United i 1993, Dennis Bergkamp fra Inter til Arsenal i 1995, Alan Shearer fra Blackburn til Newcastle i 1996 og Ruud van Nistelrooy fra PSV til Manchester United i 2001 springer i øjnene – men de fleste af de seneste 10 rekordsættere, som man kan se på listen herunder, har ikke imponeret voldsomt.

Det er alt for tidligt at fælde nogen dom over de to Chelsea-folk på toppen af tabellen, omend Enzo Fernandez har gjort det ganske fornuftigt og ser ud til at kunne blive endnu bedre, mens Jack Grealish lige har fejret en Treble efter alle kunstens regler. Men hans pris står stadig ikke helt mål med hans status på Manchester City-holdet, hvor i hvert fald Erling Haaland, Kevin De Bruyne og Rodri var vigtigere for titlerne end den engang så driblende venstre kant. Og så bliver det småt med succeserne derfra.

Lukaku scorede godt nok 42 mål i 96 kampe for United over to sæsoner, men var ikke med til at vinde noget, og Paul Pogba nøjedes med at vise talentet i alt for korte glimt og var desuden også alt for meget på skadelisten. Fernando Torres var forbi sit topniveau, da han forlod Anfield til fordel for Stamford Bridge, og det samme gjaldt Andriy Shevchenko, der var en gave fra Roman Ambramovich, som den daværende succesmanager José Mourinho absolut ikke havde ønsket sig.

Robinho holdt kun halvanden sæson i Manchester City og kom også skidt fra start ved at rose Chelsea ved det pressemøde, hvor han blev præsenteret – han havde været tæt på London-klubben, før City overtrumfede dem på falderebet af transfervinduet – og Sir Alex Ferguson rasede over de journalister, der aldrig kunne forstå, hvor fantastisk en spiller Juan Sebastian Veron var.

Det havde Ferguson ret i, men argentineren fik aldrig rigtig vist det på Old Trafford modsat Rio Ferdinand, der blev den store forsvarsstyrmand gennem 12 sæsoner i Manchester med blandt andet seks mesterskaber til følge.

Så i nyere tid står succeserne ikke i kø, hvilket måske kan hænge sammen med det pres som en status som Premier Leagues dyreste fører med sig, og som bestemt ikke er blevet mindre i takt med, at opmærksomheden vokser og vokser via mange andre kanaler end de traditionelle medier. Og vurderingerne af den enkeltes indsats bliver også taget i et noget skarpere lys, når det skal måles op imod de gigantiske priser.

Det gælder også, hvis man kigger på de 10 dyreste spillere i Premier League-historien, der i sagens natur er kommet til i den seneste tid og gør det endnu sværere at lave nogen endelig vurdering. Men ukrainske Mudryk er i hvert fald kommet skidt fra start i Chelsea, som han stadig ikke har scoret for, mens Antony i Manchester United godt nok har scoret nogle mål, men laver alt for mange tricks og også virker en tand for uskarp. Og så er der stakkels Harry Maguire, der er gået helt i stå og vel efterhånden er degraderet til femtevalg i United-forsvaret.

Så det kræver i den grad sin mand at være blandt de allerdyreste, for man skal have den mentale styrke til at håndtere det og de spillemæssige kvaliteter til konstant at blive målt op imod den titel.

Og så kan man i øvrigt også undre sig over, at det lige nu er den centrale midtbanespiller, der i den grad bliver handlet for de helt store summer i det engelske. Fodbolden handler jo først og fremmest om at lave mål, hvilket tidligere har sendt spillere som Neymar, Kylian Mbappé og Cristiano Ronaldo højt til vejrs på transferlisterne med masser af mål til følge fra specielt de to sidste, der ikke havde problemer med hverken mentalitet eller kvalitet. Men i England er det altså midtbanespillere, der er meget mere end deres vægt værd i guld.

Det begyndte helt tilbage i 2003 med Real Madrids uovervejede salg af Claude Makelele til Chelsea og blev i nyere tid fulgt op af den suveræne N'Golo Kanté, der blev engelsk mester med først Leicester og siden Chelsea. Nu håber Arsenal, at Declan Rice kan flytte dem den sidste plads op i tabellen, mens Chelsea altså har satset stort på to unge midtbanefolk med et enormt potentiale. Og i Liverpool snakker man også om midtbanepositionerne, hvilket var med til at drive prisen på Moises Caicedo op til den nærmest uvirkelige lille milliard kroner.

Så må de kommende kampe vise, om den unge ecuadorianer kan leve op til den vanskelige titel som Premier Leagues dyreste. For det er han blevet kåret til, selv om prisen på bordet faktisk ”kun” var 100 millioner pund, mens de resterende 15 millioner pund først og eventuelt kommer til udbetaling ved et par fastsatte mål for antal kampe og en europæisk kvalifikation i denne sæson.

Måske var det en ide for Mauricio Pochettino at understrege for Moises Caicedo, mens han træner sig tilbage i topform – at han altså ikke er den dyreste spiller i Premier League endnu, selv om det er det, folket siger...

Alle artikler er gratis og tilgængelige for alle på Mediano. Vi har revet betalingsmurene ned. Vi vil gerne bevise, at vi kan finansiere kvalitet ved vores model uden at lægge det bag en mur.

Vores model er vores partnere og Støt Mediano. Vi har lige nu over 3.000 medlemmer, der betaler for noget, der gratis. Kom med i Støt Mediano, hvis du gerne vil bakke op om vores model.

Som medlem af Støt Mediano får du en række fordele. Men det vigtigste er, at vi har revet betalingsmurene ned – og det kan vi gøre på grund af Støt Mediano.