Feb 4

Feb 4 Mediano Story: Wass og den vilde karriere

Er han back eller midtbanespiller? Er han bedst defensivt eller offensivt? 34-årige Daniel Wass har gennem hele karrieren været svær at sætte i bås, men for ham har alsidigheden ikke været en forbandelse, der forhindrede det store gennembrud. Tværtimod føler han, at det har været med til at give ham et fremragende fodboldliv, der godt nok aldrig kom til at fylde så meget i det danske, men har givet ham 11 år på fremmed græs med store bedrifter i kamp mod blandt andre Zlatan Ibrahimovic, Luka Modric og Andrés Iniesta. Her kigger Brøndby-manden tilbage på de mange oplevelser i udlandet.

AF THOMAS PYNDT

Gør som 4.600 andre - kom med i Støt Mediano

Dette er en artikel i serien Mediano Story. Du kan også høre den indlæst i kanalen Støt Mediano. For at få adgang skal du være medlem af Støt Mediano.

Den onde og hårde vintertræning er ikke, hvad den har været. Fortidens umulige træning på frosthårde grusbaner er i dag blevet afløst af fodboldhaller med kunstgræs, når spillerne da ikke rejser ud under varmere himmelstrøg for at finde de perfekte rammer til at genfinde topformen så hurtigt som muligt.

Lige nu er Brøndby således i Portugal sammen med Superliga-kollegaerne fra FC Midtjylland, FC København og Silkeborg, og da vintervejret tidligt i januar pludselig blev for dårligt på Vestegnen, tog man med ultrakort varsel en uge i London for at optimere mulighederne.

Men da Mediano møder 34-årige Daniel Wass, er det vintertræning, som han kan huske den fra de unge år, da han var ved at bryde igennem i Brøndby tilbage i 2007/08-sæsonen. Det er koldt, det er blæsende, og det kan ikke være særlig sjovt at løbe rundt i – og da slet ikke når man endte med at tilbringe det meste af karrieren i det sydlige Europa, hvor det ikke var nødvendigt at rejse efter varmen for at få noget fodbold i kroppen, og hvor vinterpausen i øvrigt også er betydeligt kortere end de to en halv måned, det er blevet til i Superliga-regi i denne omgang.

Men selv om veteranen Wass kommer ind til interview direkte fra træning med vind i håret, rusten stemme og resterne af et blåt øje fra en duel i London, så har han ingen problemer med den del af opstarten. Tværtimod.

”Det føles da lidt hårdere end før tiden, men dengang var banerne til gengæld ikke lige så gode, som de er i dag. Så kroppen har det fint, selv om jeg godt kan mærke, at kunstgræs ikke er favoritten, og slet ikke når man er oppe i alderen.”

”Men det er fint. Jeg har det godt, og jeg sørger for at passe på min krop, som jo også er mit værktøj, selv om jeg ikke altid er så god til at sige fra, som jeg måske burde være, men det er fordi, jeg elsker at træne, elsker at spille fodbold.”

”Nogle gange har man ondt nogle steder og burde måske stå en træning over, men jeg elsker bare at være ude og være sammen med mine holdkammerater og spille noget fodbold. Jeg er jo så heldig, at jeg kan leve af min drøm, og så føler jeg også, at jeg har en forpligtelse til at leve den fuldt ud,” siger Daniel Wass.

Og så er vintertræningen også altid lettere, når den skal gennemføres på baggrund af et fint efterår, for Brøndby ligger godt til i den tætte topstrid mellem FC Midtjylland og FC København, og foråret åbner med et brag af en kamp hjemme mod Midtjylland, hvor en sejr kan sende Brøndby og Wass op på toppen af Superligaen.

”Vores fokus er på at komme i form og komme godt hen til den første kamp, der er en fed kamp at starte med. For jeg synes, at vi er et godt sted i forhold til strukturen. Folk kender deres roller og måden at spille på.”

”Men vi er ikke begyndt at snakke om forventninger til foråret, og det skal vi heller ikke. Vi skal ikke se længere frem end kampen mod Midtjylland. Det er en spændende kamp, men det er ikke en kamp, der kommer til at afgøre vores forår. Jeg føler ikke, at en eventuel taber vil blive hægtet af, for der vil være mange kampe efter den,” siger Daniel Wass, der vendte hjem til Brøndby i sensommeren 2022 som en stor forstærkning på et hold, der bare ikke kunne få tingene til at fungere i den fjerde sæson under Niels Frederiksen.

Og det blev ikke meget bedre, da Frederiksens tidligere assistent Jesper Sørensen kom til i januar 2023, og Wass formåede heller ikke at sætte sit præg på holdet, mens han vekslede mellem at spille midtbane og back. Det endte med en femteplads med 15 point op til mesterskabet, men i denne sæson er der nogen ting, der er faldet i hak, blandt andet Wass med en fast plads på midtbanen i fint samarbejde med Nicolai Vallys længere fremme.

”Det er jo altid svært at komme et nyt sted hen, og selv om det her måske ikke var et nyt sted for mig på den måde, fordi jeg er vokset op her, så havde jeg været ude i mere end 11 år, så det var et nyt sted med nye mennesker, jeg skulle lære at kende. Så der vil altid være en tilvænningsperiode, men det er ikke nogen undskyldning for, at selv om mange parametre var gode i sidste sæson, så var der også nogle ting, der skulle forbedres. Det var jeg godt klar over, for der var også store forventninger til mig, og det var fair nok.”

”Nu føler jeg, at det er endnu bedre, og jeg får vist mig bedre frem, fordi jeg kan koncentrere mig om én plads med de samme spillere omkring mig. Jeg har en position, hvor jeg føler, at jeg kan få en masse ro i holdet, og der er nogle andre, der begynder at blomstre op, men det er jo også, fordi holdet er begyndt at have en god struktur, som jeg føler passer alle spillere godt.”

”Der er jo en tilvænning i forhold til den position, man spiller, og de spillere man spiller med. Nu er der mere kontinuerlig proces i min spillestil og den måde, vi gør tingene på, og derfor er det også nemmere at spille, hvis det giver mening,” siger Daniel Wass med et grin og et kig tilbage på en knap så spektakulær sæson, hvor han spillede højre back, venstre back, defensiv midt, central midt og højre midt.

For sådan har Daniel Wass' karriere været. Han har kunnet spille mange pladser, hvilket kunne have været en forbandelse i forhold til at finde stabiliteten, men Wass har altid set det som en velsignelse.

”Jeg tror, at jeg er kommet så langt og har haft så fed en karriere, fordi jeg har kunnet spille så mange positioner. Jeg har måske været en god spiller for trænerne at have, fordi jeg altid har kunnet udfylde forskellige pladser, men man kan også komme til et punkt, hvor det ikke fungerer. Men lige nu føler jeg mig mega godt tilpas på den position, jeg har fået, med de medspillere jeg har omkring mig,” siger Daniel Wass og åbner døren for anledningen til, at vi sidder her på en grå og forblæst mandag i Brøndby – karrieren i udlandet.

En hektisk start i Benfica

Faktisk begyndte udlandseventyret i efteråret 2009, da den daværende Brøndby-træner Kent Nielsen gerne ville have, at den 20-årige Wass fik mere spilletid, end der var lagt op til på Superliga-holdet. Så han blev udlånt til norske Frederikstad, hvor det dog ikke blev mange minutter i løbet af efteråret. Men så vendte han i stedet tilbage til Brøndby og blev først fast mand i startopstillingen og så en profil, og i løbet af halvandet år var han blevet så god, at han blev hentet af mægtige Benfica på en fri transfer.

Han var kun lige blevet 22 år dengang i sommeren 2011, men han var mere end klar til at tage ned og tage kampen om spilletid op med profiler som Nemanja Matic, Axel Witsel og den uruguayanske landsholdsback Maxi Pereira under ledelse af cheftræner Jorge Jesus. Det var et stort skridt, og selv om det er længe siden, sidder det stadig i den nu 34-årige Wass.

”Jeg husker det, som var det i går. Der skete det, at vi mødte Sporting i Europa League-kvalifikationen sidst på sommeren 2010, og vi vandt dernede, men tabte så desværre 3-0 hjemme. Men jeg var inde i en rigtig god periode og var med inde omkring landsholdet i det efterår, og så blev jeg ringet op af min agent, da jeg havde et halvt år tilbage af min kontrakt.”

”På det tidspunkt var der noget rod med en manglede sportschef i Brøndby, men jeg følte ikke, at hverken jeg eller klubben havde nogen planer om, at jeg skulle til udlandet. Men så skrev min agent, at det var Benfica, der var interesseret, og så valgte jeg at tage skridtet, for jeg vidste, at det måske ikke var et tilbud, jeg ville få igen.”

”Det var selvfølgelig noget af et spring, jeg tog, og det blev ikke nemmere af, at vi spillede U/21 EM om sommeren, hvor jeg smadrede min ankel ved at vrikke rundt på den, så jeg kom faktisk skadet til Benfica, men nåede at træne med i nogle uger, før de så sagde, at jeg skulle lejes ud,” siger Daniel Wass, der dog nåede at spille fire træningskampe i Benfica-trøjen og også var en del af truppen til den første træningskamp hjemme på Estadio da Luz, efter sommerens træningslejre var blevet afviklet.

”Det var en lidt hektisk periode, for min kone havde født i marts, og lige inden havde vi fundet ud af, at jeg skulle til Benfica. Vi nåede faktisk også at vælge et hus ovre ved træningsanlægget, og vores møbler var på vej derned, da jeg fik at vide, at de syntes, det var bedst, hvis jeg blev lejet ud, så jeg måtte ringe hjem og sige, at flyttebilen nok ikke skulle til Lissabon alligevel. Vi skulle finde et andet sted, og så røg jeg så til Evian,” fortæller Daniel Wass om et hvad-nu-hvis-øjeblik i den spæde karriere, hvor tanken om Benfica blev byttet ud med et lejeophold hos en fransk oprykker.

Men det var nu ikke en udvikling, der satte ham tilbage.

”Jeg følte jo ikke, at det hele blev revet væk, som hvis de havde sagt, at de ikke gad at have mig alligevel. Det var også derfor, jeg blev lejet ud i et år, men det er da klart, at man kan tænke, hvad nu hvis jeg var blevet? Men så tænker jeg også, at det kunne være gået den anden vej, for havde jeg så haft den karriere, jeg fik?” spørger Wass med tanke på at skulle finde tidlig spilletid på et stærkt Benfica-hold, der blandt andet overvandt Manchester United i Champions League-gruppespillet og først blev slået ud af Chelsea i kvartfinalerne.

For det var i den grad et svært hold at skulle etablere sig på.

”Det var det. Det var jo med Pablo Aimar og Javier Saviola og sådan nogen. Det var fede spillere at træne med i hverdagen, men ja... Man kan altid tænke tilbage på 'hvad nu hvis?', men på den anden side er jeg også pivstolt over min udlandskarriere, og den vej, jeg har taget, ville jeg ikke være foruden,” siger Wass, der forlod Lissabon uden en officiel førsteholdskamp for Benfica og i stedet slog sig ned på den franske side af Geneve-søen.

Saksespark i Sochaux

Klubben hed Evian Thonon Gaillard FC og var fuldstændig ukendt af alle i Danmark, men sådan skulle det ikke fortsætte, for Ligue 1-debutanten Evian blev en danskerklub, og det var med Daniel Wass som foregangsmand.

”Det var en lille klub, og jeg vidste ikke så meget om den andet end, at man var rykket op, og at Ligue 1 var en fed liga. Og så var det et fantastisk sted, hvor der var dejligt at bo. Det sjove var så, at jeg kom først derned og startede lidt op, og så kom Stephan Andersen til fra Brøndby, hvor vi lige havde spillet sammen i fem år, og et par uger efter kom Christian Poulsen så også.”

”Mit første år var godt nok rigtig rodet, for det var sportsdirektøren, der hentede mig, og træneren havde slet ikke noget med det at gøre, så jeg spillede ikke i starten, og det var rigtigt svært. Men så var det fedt som ung spiller at have Stephan og Christian omkring mig, også på grund af det familiemæssige. Specielt Christian og hans familie med hans kone Julie.”

”De var utroligt dygtige til at tage imod os og var en stor hjælp og et godt startskud for os i forhold til, hvad det blev til. De var gode til at skabe en ro om os, fordi de havde været ude i mange år, og de havde også lige fået en nyfødt, så der var også nogle fælles ting der.”

”Men der gik altså et par måneder, før jeg kom til at spille. Ugen op til kom træneren hen og spurgte, om jeg kunne spille højre kant, så der vidste jeg godt, at han slet ikke havde noget med købet af mig at gøre. Og så sagde jeg så, at jeg kunne spille over det hele, og så gik det rigtig godt. Jeg tror faktisk, at jeg blev kampens spiller i den kamp og lavede en assist, og det var så startskuddet til, hvad det blev til dernede,” siger Daniel Wass om en hjemmekamp mod St. Etienne, der godt nok blev tabt med 2-1 foran knap 15.000 tilskuere på Parc des Sports d'Annecy, men hvor han ganske rigtigt leverede assisten til Yannick Sagbos reducering og siden blev fast mand under cheftræner Bernard Casoni, selv om han undervejs gik fra højre wing til venstre back med flere andre positioner undervejs.

”Og i januar kom Kahlenberg så også derned, så vi var fire danskere, og det var bare en fed tid. Jeg var 22 år gammel og sad der med Stephan, 'Kalle' og Christian i omklædningsrummet, og vi kunne hygge os sammen efter træning. Stort set hver uge spiste alle familierne sammen, og vi endte også med at komme til EM alle fire i 2012. Det var virkelig en fed tid og et fedt første år for mig, for derefter blev jeg bare ved med at spille,” fortæller Daniel Wass, der sad på bænken i alle tre EM-kampe i Ukraine, men til gengæld kom op på 29 ligakampe, fire mål og fire assists i sin første sæson i Evian.

Så mens Kahlenberg tog tilbage til Wolfsburg efter endt lejemål, og Christian Poulsen skiftede videre til Ajax, var Wass ikke i tvivl, da Evian gerne ville købe ham fri af Benfica.

”Nej, det var jeg ikke, men det var også, fordi det udviklede sig til, at jeg spillede fast, og det var vigtigt for mig. Så da de sagde, at de gerne ville købe mig, var det også nemt for os at sige ja, for vi havde fundet os til rette, og jeg spillede i en fed liga og udviklede mig. Så når jeg ser tilbage, har jeg aldrig fortrudt, at jeg ikke tog tilbage til Benfica,” siger den ene af to danskere, der blev i Evian til 2012/13-sæsonen.

Daniel Wass i kamp for Evian mod PSG’s Marco Verratti. Foto: John Berry/Getty Images

Debutsæsonens niendeplads blev fulgt op af en placering som nummer 16, der selvfølgelig var skuffende, men til gengæld gik det helt forrygende i den franske pokalturnering, hvor Evian hjemme i kvartfinalen besejrede PSG med blandt andre Thiago Silva, David Beckham og Zlatan Ibrahimovic 5-2 efter straffe, før man via Lorient endte i finalen mod Bordeaux på et udsolgt Stade de France med 77.000 tilskuere. Og mens landsholdsmålmand Stephan Andersen ikke var i truppen, spillede Daniel Wass fra start til slut som venstre back under sportschefen Pascal Dupraz, der i mellemtiden var blevet cheftræner.

”Det var vildt. At sådan en lille klub kunne komme så langt i vores andet år i den bedste række. Det var en stor oplevelse at være med til,” siger Wass om kampen, der dog ikke kastede en titel af sig, da Bordeaux vandt 3-2 på et mål til allersidst af topscorer Cheick Diabaté.

Så rykkede Andersen videre til Real Betis, men Wass blev ikke eneste dansker i klubben. Tværtimod kom Jesper Hansen til fra Champions League med FC Nordsjælland som afløser for Stephan Andersen og senere god ven til Daniel Wass, før Wass' fætter Nicki Bille kom ned fra Rosenborg, og Jesper Juelsgaard også stødte til, så der igen var en dansk kvartet i den franske klub.

Men det var svært at holde niveauet oppe, og Daniel Wass blev vigtigere og vigtigere for holdet, der i sidste runde skulle ud i en knald-eller-fald kamp ude mod Sochaux om at redde livet i den bedste række.

”Den kamp endte med at blive en stor oplevelse for mig, for de skulle vinde, mens vi kunne nøjes med uafgjort. Efter otte minutter scorede jeg så på saksespark, så lavede jeg en assist, og så scorede jeg igen, så vi vandt 3-0. Der var virkelig fest i bussen bagefter, fordi vi var blevet oppe, og jeg følte, at jeg havde haft en stor andel i det.”

”Det er en kamp, der betyder meget for mig, også fordi det var kulminationen på en virkelig god sæson med masser af mål,” siger Daniel Wass, der i sin tredje sæson med Evian blev noteret for 11 mål og tre assists i 42 kampe i alle turneringer, hvor han startede som højre back og sluttede som offensiv midt mod Sochaux.

Det var stærkt, og det var også det perfekte afsæt til det næste skridt ud i karrieren efter tre sæsoner. For Daniel Wass var blevet 25 år og var klar til noget mere, og det var også aftalen med Evian – troede den danske nøglespiller.

”Jeg var blevet lovet et skifte den sommer, fordi de godt vidste, at de kunne få en god pris for mig. Jeg havde gjort det godt, jeg havde været der i tre år, og jeg syntes også selv, at jeg havde gjort mig fortjent til det, men så stillede de sig på bagbenene og satte prisen op til noget, der ikke var realistisk. Men jeg elsker jo bare at spille fodbold, så jeg kørte videre og lavede masser af mål i de næste seks måneder og fortsatte bare mit gode spil,” siger Wass, der i løbet af efteråret 2014 scorede otte mål og lavede to assists i 17 kampe, uden det dog kunne løfte Evian væk fra bunden.

”Så kom julepausen, og så sagde jeg, at jeg nu syntes, at jeg havde gjort mit. Jeg havde halvandet år tilbage af min kontrakt, så kunne jeg ikke få lov til at skifte? Men det endte med noget ramasjang frem og tilbage, og jeg følte mig ikke helt fair behandlet i forhold til det, jeg havde præsteret for klubben. Og så kulminerede det så med, at de rykkede ned, og jeg fik lov til at skifte,” fortæller Daniel Wass, der faktisk ikke har været tilbage i Evian siden.

Ikke fordi den dårlige fornemmelse er blevet siddende, men fordi det bare ikke har passet ind.

”Vi snakker om det hvert år, men så ender man med at tage et andet sted hen. Men det kommer 100 procent til at ske, for vores ældste datter nåede at gå i børnehave dernede, og vores anden datter er født dernede, så vi har selvfølgelig et tilhørsforhold til området, og på et tidspunkt skal vi også derned igen,” siger Daniel Wass, der også blev flydende på fransk gennem de fire år i Evian.

Og selv om spansk blev hans hovedsprog, så holder han også det franske ved lige ved at snakke sproget med Brøndbys målmand Patrick Pentz, der kom til Vestegnen efter en sæson i Reims.

Så Daniel Wass endte med at blive et sprogmenneske som en sidegevinst af evnerne på fodboldbanen, hvilket ikke ligefrem var noget, han havde drømt om, da han stod som en af de første studenter fra Brøndby Gymnasium tilbage i 2008.

”Det sjove var jo, at jeg havde spansk dengang, men jeg var ikke på nogen måde en ørn i skolen, og da jeg gik ud, var jeg ikke i nærheden af at kunne tale spansk. Men med årene bliver man klogere og begynder at gøre tingene anderledes, så jeg lærte faktisk fransk rimelig hurtigt, og når jeg så kunne det, så lærte jeg også rigtigt hurtigt spansk. Så jeg fik et sprogøre, for det var der ikke før.”

”Og så er det jo sjovt, for når jeg så snakker fransk med Patrick, så tænker jeg spansk og vender det over i fransk oppe i hovedet. Og hvis jeg skal tale engelsk, så popper der spanske ord op, fordi der måske nogle gange er en bedre måde at sige tingene på på spansk end på fransk eller engelsk.”

”For mig er det en gave at kunne flere sprog, og jeg er glad for, at mine børn både kan engelsk og spansk,” siger Daniel Wass.

Guidetti og Wass i Vigo

Det spanske blev en del af hans liv fra sommeren 2015, og som så meget andet i fodboldverdenen bar skiftet til Celta Vigo for 22,5 millioner kroner også præg af tilfældigheder.

”Jeg troede faktisk, at jeg skulle blive i Frankrig, for jeg snakkede med St. Etienne og Marseille, men så var jeg på ferie med min gode ven Michael Krohn-Dehli, der jo spillede i Vigo, og da han så valgte at skifte til Sevilla, tror jeg, at han lagde et ret godt ord ind for mig hos sportsdirektøren. Samtidig havde jeg også hørt meget godt om klubben og dens fremdrift fra Krohn-Dehli, så da de kom på banen, var det en no-brainer for mig,” siger Wass, der sluttede som lettere udfrosset højre back i Evian, men i den grad kom ind i varmen igen i Vigo under den argentinske cheftræner Eduardo Berizzo, der så danskeren som en offensiv kreatør bag topscorer Iago Aspas, der var vendt tilbage til Galicien efter en kikset udflugt til Liverpool.

Og det gik langt over forventning.

”Jeg kom ned og skulle lære en helt ny kultur og spillestil at kende, men fra første dag kunne jeg mærke, at træneren virkelig troede på mig, og jeg røg også direkte i startopstillingen. Det gode var, at jeg også kom rimeligt tidligt derned, så jeg var med i hele opstarten, og det var vigtigt for mig i forhold til, at jeg fik det hele ind og lærte rigtig mange ting rigtig hurtigt på det tidspunkt.”

”Vi tabte ikke de første otte kampe i ligaen, og i den sjette kamp slog vi Barcelona 4-1. Spillestilen passede bare perfekt til mig, og når jeg kigger tilbage på min tid i udlandet, var jeg måske allerbedst i de første par sæsoner i Celta Vigo qua min rolle som offensiv midtbane i det system, vi spillede i,” siger Daniel Wass, mens det også er værd at bemærke, at sejren over Barelona altså var mod et mandskab med Messi, Neymar og Luis Suárez på toppen, Iniesta og Busquets på midtbanen og et forsvar med Gerard Piqué, Javier Mascerano og Dani Alves foran den tyske målmand Marc ter Stegen. Neymar sørgede for reduceringen til 3-1 med 10 minutter igen, mens Celtas mål blev scoret af Nolito, Iago Aspas med to og indskiftede John Guidetti til sidst foran 23.000 euforiske tilskuere på Balaídos.

Og selv om Celta Vigo også blev en danskerklub, da Pione Sisto og Andrew Hjulsager siden stødte til Daniel Wass, så er det svenske Guidetti, som Wass husker bedst.

”Ham fik jeg et rigtig nært forhold til, og jeg snakker stadig med ham den dag i dag. Han er et fantastisk menneske med en masse livserfaring; en glad dreng der bare elsker at spille fodbold. Vi havde et fantastisk første år sammen, mig og John, hvor vi blev nummer 6 i La Liga og kvalificerede os til Europa League, og vi spillede begge to. John lavede masser af mål, og jeg spillede hver kamp i en sæson, hvor vi også nåede pokalsemifinalen,” fortæller Wass om en hektisk debutsæson med 43 kampe, der klart blev overgået året efter, hvor han spillede mest af alle i truppen med hele 54 kampe og scorede syv mål på vejen mod semifinaler i både pokalturneringen og Europa League, hvor Manchester United var stopklods med samlet 2-1.

Daniel Wass i alternativ luftduel for Celta Vigo mod Real Madrids Casemiro. Foto: Octavio Passos/Getty Images

”Det kørte bare derudad, og der var nogen fede oplevelser undervejs. Pione kom ned og passede perfekt ind i den måde, vi spillede på, mens Andrew kom i januar og havde det lidt sværere med spilletid. Men det var et fedt år, fordi det gik, som det gjorde, og fordi vi spillede rigtig godt, og så var det også fedt at have danskere omkring sig igen,” siger Daniel Wass.

Kuldegysninger og corona

I den sidste sæson dykkede Celta Vigo en smule under en ny træner og måtte nøjes med en 13. plads, mens det heller ikke blev til nogen semifinaler. Men Wass var stadig en stor og vigtig profil med ni assists i løbet af sæsonen, og i sommeren 2018 var det tid til endnu et skridt frem med skiftet til Valencia for 45 millioner kroner.

”Valencia var jo en klub, jeg var vokset op med, for den var virkelig stor i starten i nullerne,” siger Daniel Wass med en tanke tilbage på Hector Cupers mandskab, der tabte to Champions League-finaler i starten af nullerne.

”Så jeg havde hørt om de store navne i Valencia, og jeg spillede mod dem med Celta Vigo og havde spillet på Mestalla, så jeg vidste, at det var en kæmpeklub, og byen er jo den tredjestørste i Spanien. Jeg vil ikke sige, at jeg havde et forhold til klubben på den måde, inden jeg skiftede, men jeg vidste i hvert fald, at det var et skridt opad,” siger Wass med rette, for med skiftet kom der også nye oplevelser på cv'et.

Cheftræneren var spanske Marcelino, og holdkammeraterne var nu opgraderet til profiler som Ezequiel Garay, som han kunne være blevet holdkammerat med i Benfica syv år tidligere, Carlos Soler, Dani Parejo, Denis Cheryshev, der kom fra et stærkt VM for Rusland på hjemmebane, Ferran Torres, Kevin Gameiro og den spanske landsholdsangriber Rodrigo. Men trods de store profiler rundede Wass igen de 50 kampe i sæsonen og fik undervejs sat et vigtigt flueben i karrieren.

For den 19. september debuterede han som 29-årig i Champions League, og det endda foran 46.000 tilskuere hjemme på Mestalla mod Juventus, der havde Cristiano Ronaldo som det store trækplaster, efter han den sommer var skiftet fra Real Madrid til de italienske mestre Og Ronaldo fik selvfølgelig også en hovedrolle, men på en anden måde end normalt, for han blev nemlig vist ud efter en lille halv time for at have rykket en Valencia-forsvarer i håret og forlod banen i tårer. Men Juventus vandt nu 2-0 alligevel.

”Ja, men for mig var det stadig en personlig sejr at nå det skridt med den klub. Alle spillere stræber jo efter at spille Champions League, og det var fedt at få lov til at gøre det i en stor klub som Valencia,” siger Daniel Wass, der trods debuten og udvisningen af Ronaldo ikke har kampen stående så klart. Men det blev også en vild første sæson i Valencia.

”Efteråret blev rigtig rodet, og vi kom slet ikke i gang. Træneren var virkelig tæt på at blive fyret lige før jul, hvor vi mødte Huesca hjemme. Der stod 1-1, og vi havde hørt, at hvis vi ikke vandt kampen, så blev træneren fyret, men så scorede vi så til 2-1 til allersidst.”

”Derefter gik vores anfører Parejo ud og skrev på Twitter, at her var der ikke nogen, der gav op, vi skulle nok nå vores mål, og så ramte vi så en fantastisk serie. Pilen gik op ad gennem hele foråret, vi blev ved med at vinde og få point, og til sidst nåede vi så pokalfinalen mod Barcelona.”

”Ugen før vandt vi i Valladolid og sikrede os Champions League sæsonen efter, og så var der så den her famøse pokalfinale, som klubben ikke havde vundet i 11 år, men vi vandt 2-1 og spillede fremragende. Det var fantastisk. Jeg får helt kuldegysninger af at tænke på den aften, for det var hvis ikke min største kamp i karrieren så i hvert fald en af dem,” siger Daniel Wass og smiler til spørgsmålet om, der stadig sidder en fornemmelse af en tæmning eller en god aflevering i kroppen, selv om det er mere end fire år siden, at Valencia slog Barcelona på Real Betis' hjemmebane Benito Villamarín i Sevilla.

”Jeg kan næsten huske hvert et moment i den kamp, også fordi det var en af de fede aftener, man altid vil huske,” siger Wass og glemmer, at Valencia også nåede en Europa League-semifinale mod Arsenal i løbet af en vanvittig sæson.

Daniel Wass yderst til venstre fejrer karrierens hidtil eneste trofæ efter pokalsejren med Valencia over Barcelona i 2019. Foto: David S. Bustamante/Soccrates/Getty Images

Men Wass vandt altså sin første titel i godt midtbanesamspil med anfører Parejo, og der kulminerede Valencia-tiden så også, for kort ind i 19/20-sæsonen blev cheftræner Marcelino fyret, og det var et hårdt slag for hele holdet.

”Klubben var et godt sted, holdet var et rigtig godt sted, men da Marcelino så blev fyret på grund af nogle uoverensstemmelser med ejeren, begyndte det at gå ned ad bakke. Jeg føler lidt, at det var den situation, der blev starten på nedturen.”

Og nogle måneder senere ramte coronaen så med Wass og Valencia som direkte øjenvidner i Champions League 1/8-finalerne mod italienske Atalanta.

”Vi spillede den første kamp i Milano, og der var en masse snak om corona, men man vidste jo ikke, hvad det var. Og skulle tilhængerne rejse med, eller skulle de ikke? Men den kamp i Milano blev jo startskuddet til det hele, og Valencia var et af de første områder i Spanien, hvor det var rigtig slemt, fordi der var en masse fans, der havde taget det med tilbage. Og så tog Atletico Madrid til Liverpool med deres tilhængere, og så lukkede det hele ned,” fortæller danskeren om en frygtelig tid, da verden var af lave.

Efter nogle måneder vendte fodbolden dog tilbage, men Valencia var ikke på samme niveau som før og sluttede som nummer 9 og 13 under skiftende cheftrænere. Wass spillede dog stadig fast, og i januar 2022 åbnede der sig pludselig en mulighed, for selv om han havde spillet central midt for Valencia hele efteråret, så vidste Diego Simeone godt, hvor alsidig han var. Og han manglede en højre back som afløser for Kieran Trippier, der rejste hjem til England for at blive en del af det nye saudiarabiske projekt i Newcastle.

Kort mellemspil i Madrid

Så på den måde tog Wass det sidste skridt helt op i toppen af La Liga, for Atletico Madrid var forsvarende mester, og den 6. februar 2022 debuterede han på udebane mod Barcelona, indskiftet efter pausen for Sime Vrsaljko ved stillingen 3-1 til hjemmeholdet.

”Jeg var jo lige kommet til klubben nogle dage før og kom så med til Barcelona uden nogen forventninger, men jeg blev skiftet ind efter pausen og glædede mig helt vildt, for det havde jeg slet ikke regnet med. Men til sidst var det så en af mine rigtig gode venner Ferran Torres, som jeg spillede med i Valencia, der kom ind i en tackling og så røg mit ledbånd i knæet,” husker Wass om en uheldig situation, hvor Atletico havde brugt alle deres udskiftninger, og Simeone ville have danskeren tilbage på banen igen.

Så det kom han, selv om det straks var klart, at der var sket mere end bare et slag.

”Men jeg bebrejder ham ikke noget. Jeg har jo den holdning, at fodbold er en sport, der gør ondt, og jeg er kun forbi fyssen, hvis der virkelig er noget, der generer mig. Så han tænkte nok, at jeg kunne spille videre, selv om det gjorde ondt, men jeg vidste bare, at der var noget galt. Det var faktisk min første rigtige skade i hele karrieren, så på den måde har jeg været heldig,” siger Daniel Wass og banker under bordet mellem os.

Til gengæld ramte den første skade så på det værst tænkelige tidspunkt, for det kostede ham en karriere i Atletico Madrid.

”Jeg var ude i otte uger og kom så tilbage uden at spille. Det var bare svært, for jeg havde jo aldrig været skadet før. Så på den ene side var det en svær tid, men samtidig var jeg pivglad for at være der. Det var et fedt sted at bo og leve, jeg havde gode holdkammerater, og jeg ville heller ikke have været det foruden, for det var virkelig lærerigt at være der.”

”Simeone er jo en megadygtig træner, der altid er med på træningsbanen, så jeg lærte meget. Jeg var også med i hele opstarten til den næste sæson, hvor jeg gjorde det godt og fik scoret et mål, og jeg havde også fundet en ny position som højre forsvarer i et tremandsforsvar, men ja – så røg jeg til Brøndby. Jeg tror bare, at det var hele situationen, uvisheden, det jeg lige var gået igennem. Og så var det også det nemme valg,” siger Daniel Wass og lyder lidt som om, han stadig har en snert af La Liga siddende i fodboldsjælen.

Selv om der første forår blev skadesplaget for Daniel Wass i Atletico Madrid, fik han faktisk plads på holdet i optakten til den næste sæson, hvor han her fejrer et mål i træningskampen mod Cadiz. Men så kaldte Brøndby. Foto: Jose Luis Contreras/Getty Images

Forskellen på Bernabeu og Camp Nou

For Spanien blev hans skæbne, hvilket også afspejler de modstandere, han har haft på sin vej. Hvem har han for eksempel spillet flest kampe imod? Ikke FC København som man ellers sagtens kunne tro, når man nu sidder i snak med en rutineret Brøndby-mand.

”Det ved jeg faktisk godt, når du nu siger det, for jeg har været inde at tjekke det på et tidspunkt. Jeg ved, at Luka Modric er den spiller, jeg har spillet mest imod, men klubberne... Er det Real Madrid?,” spørger Daniel Wass og har ret.

17 kampe mod Real Madrid og 16 mod Barcelona må siges at være meget godt gået af studenten ovre fra den anden side af stadion, der endda havde det svært i sin første tid i Brøndby-trøjen og senere i karrieren også tit måtte lægge ryg til kritik for sit backspil gennem 44 kampe for det danske landshold.

Men Daniel Wass har altså haft en fantastisk karriere gennem 11 sæsoner i udlandet, selv om det nok er de færreste, der er helt bevidst om, hvor stor den faktisk har været.

”Jeg tror altid, at jeg har haft et større navn i udlandet, end jeg har haft i Danmark. I Danmark har der været andre spillere, der har været større fokus på, og det har jeg aldrig været misundelig eller sur over. Tværtimod tror jeg, det har gavnet mig, men hvis man tænker karrieremæssigt, har jeg måske haft en af de største, og jeg har stadig et stort navn i Spanien i forhold til mit navn i Danmark, for i Spanien havde jeg en mere offensiv rolle, mens jeg i Danmark er kendt som højre back,” siger Daniel Wass.

Og hvordan er det så at have spillet så mange gange på Santiago Bernabeu, og hvad er forskellen i forhold til at møde Barcelona på Camp Nou?

”Der er en speciel atmosfære på Bernabeu. Man kan godt mærke, at det er en kongeklub, og det bliver det jo også betragtet som, mens man i Barcelona kommer for at se spillerne. Det var meget mere turistet. Tilskuerne kom ind for at se et show, mens de, der kom på Bernabeu, kom for at se Real Madrid,” siger Daniel Wass, der spillede syv La Liga-kampe på Santiago Bernabeu og tabte dem alle sammen med en målscore på 3-26.

”Men vi slog dem i pokalen,” skynder han sig at sige, og det har han ret i, men det er alligevel en mærkbar forskel til møderne med Camp Nou, hvor han nok tabte sin eneste kamp med Atletico Madrid, men også spillede uafgjort tre gange med Celta Vigo og Valencia.

”Ja, det er det, jeg mener med den vinderkultur, der var i Madrid. Ikke at den ikke var der i Barcelona, men der kom de for at se et show og en spiller, der forhåbentlig ville lave fire-fem mål og drible rundt med alle. Men samtidig var det også sværere at spille mod Barcelona, for når det kørte for dem, var det helt umuligt,” siger Daniel Wass og peger på Messi som den bedste spiller, han har været oppe imod, og Andrés Iniesta hvis det gælder spillere, han har stået direkte over for på banen.

Så et eller andet sted har han også en Iniesta-trøje eller to liggende.

”Ja, jeg har fire sække med trøjer, jeg har byttet. Jeg har aldrig løbet efter noget, men jeg har altid byttet med den, jeg stod overfor, så jeg har Sergio Ramos, Modric og Bale fra Real, Iniesta og Dani Alves fra Barcelona, Zlatan fra PSG. Der er mange... Jeg kan ikke huske dem alle sammen, men der er mange specielle – også Santi Cazorla i Villarreal,” siger Daniel Wass om et fysisk bevis på et fodboldliv på højeste niveau.

Og selv om det kun blev til kampe i Frankrig og Spanien, føler han ikke, at han mangler noget.

”Nej, det tænker jeg ikke. Jeg føler, at jeg har taget min egen vej, og jeg er både stolt og glad for den karriere, jeg har haft. Og hvis jeg begynder at tænke, at jeg skulle have gjort det og det, så føler jeg også, at jeg ikke er glad for det, jeg har gjort, og det er jeg. Så jeg føler ikke, at jeg mangler noget. Mange vil måske tænke, at jeg skulle have været i Premier League, men det var ikke det, jeg havde brug for,” siger Daniel Wass, der i stedet kom til at bo nogle fantastiske steder og spille fodbold mod nogle fremragende modstandere, mens han selv blev bedre og bedre på sin vej.

Og nu er han så hjemme på Vestegnen igen, hjemme hvor det hele begyndte, og hvor han måske kan supplere mængden af sølvtøj. For trods masser af store oplevelse og bedrifter undervejs blev det kun til pokalsejren med Valencia i 2019.

”Det er rigtigt, at jeg ikke har vundet så meget på den måde, og det vil selvfølgelig betyde rigtig meget at give noget tilbage til klubben, der har formet mig, men for mig er det ikke alfa og omega. Det er noget, jeg drømmer om, men hvis det ikke sker, vil jeg ikke være ked af at være taget tilbage til Brøndby,” siger Daniel Wass, der om fem kampe i øvrigt får Brøndby som den klub, han har spillet mest for i karrieren. Men det er et tæt løb med 152 kampe og ni mål for Valencia, 148 kampe og 12 mål for Brøndby, 147 kampe og 27 mål for Evian, og 136 kampe og 14 mål for Celta.

Og skulle det kikse med en titel med Brøndby, vil han jo altid have den magiske pokalaften mod Barcelona.

”Ja, det er jo det, og for mig handler det også lige så meget om at være med til at rykke klubben her videre i den rigtige retning, og det føler jeg allerede, vi er godt i gang med efter et par svære år. Kommer der en pokal eller et mesterskab ud af det, så er det fedt, men for mig er det lige så meget at give noget tilbage til klubben og de unge drenge. Det er lige så vigtigt for mig,” siger Daniel Wass med masser af energi og vilje, selv om det er en blæsende kold januardag langt væk fra Mestalla, og hvor han ellers har haft hjemme i en lang og flot karriere.