MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Story: Ulriks ånd

Mediano Story: Ulriks ånd

I februar døde Ulrik le Fevre, 77 år gammel. Le Fevre er et stort navn i vejlensisk, dansk og sågar europæisk fodboldhistorie. Han levede et langt liv og oplevede mangt og meget – for eksempel at blive solgt til en storklub på en stripklub og at være inspirationen til en dansk sangklassiker. Og aldrig glemte han, hvor han kom fra. Nu er Ulrik le Fevre død, men historien om ham lever videre. Hør den her i Mediano Story.

AF SEBASTIAN STANBURY

Mediano Story ligger eksklusivt i kanalen Støt Mediano.

Det er en legende om en legende.

I Vejle, hvor Ulrik le Fevre er fra, er historien om hans debutkamp blevet fortalt igen og igen og igen. Den er utvivlsomt ikke blevet dårligere med årene. Le Fevre selv beskriver det i sin selvbiografi som den dag, hvor den gode fe for alvor trådte ind i eventyret.

I april 1965 var Le Fevre 18 år gammel og spillede på Vejle Boldklubs andethold i Jyllandsserien. Han var begyndt at spille fodbold i Vejle FC i vestbyen, men som 10-årig skiftede han til byens store klub. Det kunne ikke være anderledes. Både hans far Svend Aage og hans bedstefar Jacob havde spillet på førsteholdet i Vejle Boldklub. Og det kom Ulrik le Fevre også til – ganske pludseligt.

Førsteholdsspilleren Palle Brinch blev syg natten før en kamp mod KB. Klubsekretæren Ejgil Jensen – kendt som Mr. VB og desuden en vigtig person i historien om Ulrik le Fevre – kontaktede familien Le Fevre og sagde, at unge Ulrik skulle afløse Brinch. Teenageren sov endnu, da beskeden kom, for han havde spillet kamp for Jyllandsserie-holdet dagen forinden og havde efterfølgende været i byen, men kort før middag blev han vækket og drog mod Vejle Stadion og sin første førsteholdskamp.

Hans direkte modstander den eftermiddag var KB'eren Henning Hellbrandt, en stærk, og frygtet back. Han havde været på landsholdet, og den berømte Real Madrid-fløj Paco Gento, der med sine seks Europa Cup-titler stadig er den mest vindende spiller i europæisk fodbolds fineste klubturnering, havde engang storrost Hellbrandt efter en opvisningskamp.

Hvordan skulle det dog ikke gå for unge Le Fevre, der for første gang spillede foran tusindvis af tilskuere, og som havde en af dansk fodbolds bedste forsvarere foran sig? Det gik strålende. Første gang Henning Hellbrandt kom buldrende imod ham, lavede debutanten en husmandsfinte og var straks forbi sin oppasser. Det var ikke sidste gang den eftermiddag.

Hør historien om Ulrik le Fevre og de andre episoder af Mediano Story i kanalen Støt Mediano.

Du skal være medlem i Støt Mediano for at kunne høre disse udsendelser. Klik her for at melde dig ind - du bestemmer selv beløbet.

Her er en guide til, hvordan du finder kanalen - både for nye medlemmer og for dig, der ikke er medlem endnu.

Om kanalen Støt Mediano

Der kommer flere og flere udsendelser til i kanalen Støt Mediano. Her er de episoder af Mediano Story, du kan finde i kanalen Støt Mediano.

I Støt Mediano vil du møde:

  • Mediano Breaking

  • Mediano Story

  • Mediano Special

  • Superliga Specials

  • Mediano Socrates

  • Fodbold var bedre i 90’erne

  • Superliga for Voksne

  • Mediano Marketing

  • Det taktiske værksted - Special

Relevante links

Foto: Christian Verheyen/Borussia Moenchengladbach/Getty Images

Mediano Talks: Med Asger Sørensen, Lukas Engel og Rasmus Nissen Kristensen

Mediano Talks: Med Asger Sørensen, Lukas Engel og Rasmus Nissen Kristensen

Fodbold var bedre i 90'erne #83: DBU tog burgerbarregningen

Fodbold var bedre i 90'erne #83: DBU tog burgerbarregningen