Bold & Bøger #68: Ulve, bonderøve og verdensmænd
Bold & Bøger ser i denne måned nærmere på FC Midtjyllands første 25 år i dansk fodbold. En ny bog beretter om succesen og magtkampene i det midtjyske.
AF Sebastian stanbury
Bold & Bøger er bragt i samarbejde med saxo.com
25 år er nogen lang levetid for en dansk fodboldklub. Men det er nok til, at man kan skrive en underholdende og interessant bog.
Det er i hvert fald tilfældet med FC Midtjylland. Klubben blev dannet som en fusion mellem Herning Fremad og Ikast fS i 1999, og her i 2024 har klubben så både vundet sit fjerde mesterskab og er blevet portrætteret i en ny bog.
“Ulvetider“ hedder den, og den er skrevet af Hans Krabbe og Dan Hirsch Sørensen. I dette afsnit af Bold & Bøger interviewer Martin Davidsen og Sebastian Stanbury de to forfattere.
Det bliver til en god times snak om bogen og om FC Midtjylland.
Hør blandt andet om:
Hvordan de to forfattere fandt hinanden på en parkeringsplads i Aarhus Nord
Hvorfor en Instagram-opdatering er Dan Sørensens bedste nylige læseoplevelse.
Hvorfor Claus Steinlein ønskede sig en anden bog end den, han fik
Hvordan man får Danmarks rigeste mand i tale
Hvad et padelcenter i Holstebro fortæller om FC Midtjyllands status
Og meget andet.
Hør også Dan Sørensen og Hans Krabbe fortælle om deres eget forhold til fodboldbøger, og hvad de har læst på det seneste.
Hør den nyeste episode af Bold & Bøger her
Relevante links
Foto: Lars Rønbøg