Glinvads La Liga-klumme: Agurkeavlerne fra forstaden og den 102-årige superfan
For første gang i historien har Madrid-forstaden Leganés fundet vej til Spaniens bedste fodboldrække, og debuten er indtil videre gået så godt, at Leganés inden lørdagens kamp mod Sevilla var den bedste debutant i La Liga i 26 år. Og så har klubben gjort sig særdeles populær gennem en humoristisk tilgang
Af Morten Glinvad
Det vil være forkert at sige, at Salustiano Toribio har været Leganés-tilhænger i hele sit liv. For da han blev født, var der slet ikke noget, der hed Club Deportivo Leganés. Godt nok er klubben oppe i årene efter stiftelsen i 1928. Men den er slet ikke så gammel som dens ældste fan.
”Han så ’Lega’ blive født,” skrev sportsavisen Marca fredag i en overskrift om manden, der skulle spille en hovedrolle dagen efter i en for ham ganske særlig weekend: Lørdag skulle Salustiano hyldes af klubben, han elsker. Søndag skulle han fejre sin 102 års fødselsdag.
”I hele mit liv har jeg fulgt fodbold. Jeg har holdt med dette hold, siden det blev grundlagt. Jeg kan ikke bede om mere,” sagde Salustiano om klubben, der blev dannet, da han var 14 år gammel.
Siden har han overværet Leganés’ kampe på flere forskellige hjemmebaner i flere forskellige divisioner. Men indtil denne sæson aldrig i Spaniens bedste række. For hvad i alverden skulle den upåagtede forstadsklub dog der, blandt de største klubber i landet.
Men nu er Leganés der. For første gang i historien rykkede Leganés i forsommeren op i Primera División, og lørdag var Salustiano Toribio æresgæst til sæsonens fjerde hjemmekamp, denne gang med Sevilla som modstander.
Det var en solbeskinnet dag i Leganés. Der var stadig nogle minutter til kickoff. Salustiano sad på et af sæderne i udskiftningsboksen og kiggede ud over stadion. Han var indhyllet i et halstørklæde i Leganés’ blå og hvide farver, øjnene var gemt bag solbriller, og han var ét stort smil. Efter at de to holds spillere var kommet på banen, blev den gamle mand ført ind. Han vinkede til de 11.000 tilskuere på det fyldte Butarque og kunne på en af tribunerne se et banner: ’Una vida dedicada al Leganés. Honor Salustiano!’ En hyldest af manden, der havde dedikeret sit liv til at følge Leganés. Han modtog trøjer fra både Leganés og Sevilla med nummer 102 på ryggen som en tidlig fødselsdagsgave. Og der var liv nok i de gamle ben til at gennemføre det officielle 'saque de honor', æressparket, der ses ovenfor, som den symbolske indledning til dagens opgør, hvor Leganés-spillerne var særdeles motiverede for at hente sæsonens første hjemmesejr.
”Vi har arbejdet godt på træningsbanen hele ugen. Det her er den perfekte anledning til at give vores fans sæsonens første sejr. Un, dos, tres. Leganés!” havde anfører Martín Mantovani opildnet sine holdkammerater inde i omklædningsrummet, inden han gav hver af dem en omfavnelse.
Imens bragede AC/DC’s Thunderstruck ud over højttaleranlægget på Butarque. En naturlig ingrediens til en fodboldkamp i den rockglade forstad, der i 2000 fik en gade opkaldt efter den australske rockgruppe: Calle de AC/DC, der fører ned til spillestedet La Cubierta et par kilometer fra Leganés’ hjemmebane.
Agurker i omklædningsrummet
Den hjemmebane hedder Estadio Municipal de Butarque – i daglig tale blot Butarque – og blev udvidet efter oprykningen, så der nu er plads til 11.000 tilskuere. Men i lørdags havde Leganés givet stadion nyt navn som det seneste påfund fra den opfindsomme kommunikationsafdeling i klubben. Her havde man noteret sig, at Sevillas præsident José Castro åbenbar ikke havde fået helt styr på, hvor hans klub skulle spille, og vrøvlende omtalt stadion som ’Albucarque,’ som var det den amerikanske by Albuquerque. Leganés greb den og fik hurtigt fabrikeret en digital plakat, der promoverede opgøret på bedste nordamerikanske vis. Det var angiveligt ”større end Superbowl” at overvære Leganés på ”Albucarque Stadium.” Tilføjet hashtagget #comeoncucumbers, så også klubbens kælenavn fik et amerikansk tvist.
Det kælenavn handler om traditionen for at dyrke pepinos, agurker, i Leganés, og den tradition er de stolte af. Leganés er Los Pepineros, agurkeavlerne, og det blev gjort helt bogstaveligt, da den tidligere Brøndby-spiller Alexander Szymanowski indtog hovedrollen i en reklamefilm for klubben inden sæsonstarten.
“Hej venner, nu er det tid til, at I skal smage vores agurker,” siger en storsmilende Szymanowski, mens han iført stråhat og Leganés-trøje går rundt og plukker agurker. ”Det er pepinos de primera,” tilføjer han dobbelttydigt. Agurker af første klasse. Og et Leganés i første division.
De lokale agurker er tilmed taget hele vejen med ind på Butarque, så de gæstende hold møder en flettet kurv fyldt med agurker i omklædningsrummet, når de gæster Leganés. Og når Valencia kommer på besøg for anden gang i sæsonen senere på efteråret som modstander i Copa del Rey, har Leganés lovet, at de denne gang vil diske op med fine drinks med agurkestykker i.
Humor har været et nøgleord for Leganés, hvor der næsten er større fokus på, hvad de fem lokale fyre i 30-årsalderen, der udgør klubbens marketing- og kommunikationsafdeling, finder på, end hvad der foregår på træningsbanen op til kampene.
”Det er sjovt at høre, hvordan andre klubbers fans taler om, hvordan de glæder sig til at se, hvilken plakat vi laver, når de skal møde Leganés,” sagde Alberto Pascual, en af de fem, til avisen El País i sidste uge.
Alberto og hans kolleger leger med ord, udtryk og dialekter og anvender humor og ironi. Efter den gode sæsonstart blev sæsonens anden hjemmekamp præsenteret som ”en farlig kamp, som Leganés ikke skulle tage for let på.” Modstanderen var i øvrigt Barcelona. Til Sevilla-kampen var spillerne på plakaten blevet maskeret bag solbriller, så de ikke var til at genkende for at sikre, at Sevillas sportsdirektør og transferguru Monchi ikke skulle finde ud af, hvem de var og tage dem med hjem.
”Jeg ved skam allerede, hvad de hedder, og hvor de bor,” svarede Monchi med et grin.
Den bedste debutant i 26 år
Nu er det naturligvis ikke en veloplagt markeringsafdeling, der kommer til at afgøre, om Leganés vil være i stand til at etablere sig i den bedste række, men faktisk er det ikke uvæsentligt, at det på den måde er lykkedes at sætte fokus på Leganés og brande klubben. For da Leganés rykkede op, tænkte mange, om vi nu ville se et nyt Getafe med hentydning til de problemer, naboerne fem kilometer væk oplevede i forhold til skabe interesse for det lokale hold.
For Leganés er udfordringen den samme, som Getafe oplevede. Mange af de omkring 185.000 indbyggere i forstaden holder nok med det lokale hold, men har samtidig støttet en af de store inde fra byen. I Getafe var der en vis eufori efter oprykningen i 2004 og de gode resultater i de første år i den bedste række. Men i de sidste sæsoner var tilskuertallene elendige, og Getafe blev et ligegyldigt hold.
I Leganés arbejder de hårdt på at undgå, at det samme skal ske for dem, og der er gjort en stor indsats for at mobilisere lokalsamfundet og få dem til at vælge Leganés frem for Real Madrid eller Atlético.
”Jeg håber ikke, folk kommer med to trøjer på. Det bliver varmt, så lad bare den rød-hvide trøje blive hjemme,” sagde træner Asier Garitano inden sæsonens første hjemmekamp mod netop Atlético.
“Leganés er lidt mere en fodboldby end Getafe, men kun lidt. Vi skal alle nyde sæsonen, og det vil ikke være retfærdigt, hvis tilhængerne med det samme mister gejsten, hvis holdet får problemer. Lige meget hvad skal vi alle bakke op,” sagde klubbens kvindelige præsident María Victoria Pavón i et interview med El País i sæsonstarten.
Pavón har været præsident, siden hendes mand overtog klubben i slutningen af 2008. Dengang befandt Leganés sig i Segunda División B, den tredjebedste række, og de økonomiske problemer var så store, at spillerne ikke fik løn til tiden.
”Vi kunne se, at Leganés i Segunda B ikke var rentabel. Og da vi var rykket op i Segunda División, betalte vi stadig kun de minimumslønninger, ligaen har fastsat,” har Pavón fortalt i et andet interview med avisen El Mundo.
Oprykningen til den næstbedste række blev sikret i 2014, og to år senere lykkedes det så højest overraskende at tage næste skridt op i den bedste række. 11 nye spillere blev hentet til i sommer, men alle er hentet på kontrakter, der tager højde for en eventuel nedrykning. Leganés har ikke i sinde at gamble for at etablere sig Primera División, men indtil nu har truppen været stærk nok til en midterplacering. Alle tre sejre er hentet på udebane, og præstationerne gjorde inden weekenden Leganés til den bedste debutant efter syv runder i den bedste række siden Burgos i 1990. Leganés lukkede slet ikke mål ind i de to første kampe, og målmand Jon Serantes blev som konsekvens deraf kåret som månedens spiller i hele La Liga i august.
I den seneste tid har den tidligere Brøndby-spiller Szymanowski været en nøglespiller, og mod Sevilla blev han målscorer for tredje kamp i træk. Argentineren er placeret på venstrekanten i Garitanos 4-2-3-1, som er bygget op omkring en god organisation. Forsvaret styres af Szymanowskis landsmand Martín Mantovani, der er en af bare to spillere i truppen, der er tilbage fra tiden i den tredjebedste række. Mantovani havde haft en diskret karriere i diverse småklubber, indtil han kom til Leganés i 2013. Tre år senere var han anføreren, der farvede sit hår blåt i glæde over oprykningen til bedste række.
På den centrale midtbane var Rubén Pérez og David Timor dominerende mod Sevilla, og Omar Ramos startede stærkt som en udfordrende dribler på højrekanten. Til gengæld fik brasilianske Gabriel ikke så meget ud af det på den offensive midtbane, efter at han ellers har været en stor profil hos Leganés i sæsonstarten. Gabriel var lejet i italienske Juventus i sidste sæson, og i sommer betalte Leganés en million euro for at sikre ham på en permanent kontrakt. Et stort beløb for en klub af Leganés’ størrelse.
I lørdags var Leganés som minimum Sevillas ligemænd, og i løbet af et par minutter i 2. halvleg blev Butarque bragt på kogepunktet, da Timor og Szymanowski fik udlignet Sevillas tomålsføring. Leganés havde gæsterne på krogen, men alligevel løb Sevilla med alle tre point og fik den første udesejr i ligaen i over 500 dage, da Pablo Sarabia flot sparkede bolden forbi Serantes med få minutter tilbage.
På tribunen kiggede den dagen efter 102-årige Salustiano Toribio på de hæsblæsende begivenheder og kunne konstatere, at han heller ikke denne gang fik lov til at opleve sit lange livs hjerteklub vinde en kamp på hjemmebane i Spaniens bedste række.
Til gengæld oplevede han så meget andet den lørdag i Leganés.
Rundt om runden:
- Han scorede i Champions League-finalen mod Real Madrid, men alt i alt var Yannick Ferreira-Carrascos første sæson i Atlético Madrid lidt for svingende. Noget kunne dog tyde på, at den 23-årige belgiske landsholdsspiller nu er i færd med at indfri sit store potentiale. For første gang i karrieren scorede Carrasco hattrick, da Atlético lørdag pulveriserede Granada 7-1 hjemme på Vicente Calderón. ”Det første af mange,” skrev holdkammeraten Tiago på den kampbold, Carrasco kunne tage med hjem. ”Det er en daglig kamp at få ham til at være den, han var i dag: En afgørende spiller. Han har et godt spark, han er udfordrende, han har målgivende afleveringer. Han er en meget komplet spiller, som vil udvikle sig enormt fremadrettet,” sagde træner Diego Simeone, der selv modtog en stor omfavnelse efter det sidste af Carrascos tre mål. I den anden lejr kunne Lucas Alcaraz næppe have fået en dårligere start på sin tredje periode som cheftræner for Granada, efter at han blev hyret som afløser for fyrede Paco Jémez.
- De siger, at han stadig indgår i planerne, men ingen tror længere på det. Aleix Vidal ligner en færdig mand i FC Barcelona. Selv ikke en muskelskade til Sergi Roberto var nok til at give Vidal en plads i truppen mod Deportivo, og det tolkes som dødsstødet efter et besynderligt forløb. Aleix Vidal blev købt i Sevilla sidste sommer, men måtte vente et halvt år på at debutere som konsekvens af Barcelonas transferkarantæne. I vinter fik han sine kampe som lejlighedsvis afløser for Daniel Alves, men i de sidste måneder af sæsonen forsvandt han fuldstændig fra holdkortet. I sommer var meldingerne, at Barcelona stadig troede på Aleix Vidal, og at man efter afskeden med Daniel Alves følte sig godt nok dækket ind på højrebacken med Vidal og den omskolede midtbanespiller Sergi Roberto. Men siden den dårlige kamp mod Alavés for en måned siden er Aleix Vidal igen forsvundet fra Barcelonas hold, og uden nogen højre back valgte Luis Enrique mod Deportivo at anvende den 3-4-3-formation, han også tog i brug i Leganés i september. Med Lucas Digne og Rafinha på kanterne, men udført på en fleksibel måde, så den højre midterforsvarer Javier Mascherano i defensiven lagde sig ud som højre back.
- Villarreal skiftede træner inden sæsonstarten, og både Valencia og Granada har gjort det efter ganske få spillerunder. Et godt bud på næste modtager af en fyreseddel kunne være Gustavo Poyet, der blev svinet til af Betis’ egne tilhængere efter 1-6-ydmygelsen mod Real Madrid. Ved sin ansættelse i maj blev Poyet karakteriseret som en stærk leder, som skulle videregive noget af den vindermentalitet, han selv besad som spiller. Det kan på ingen måde siges at være lykkedes. Betis er et skrøbeligt hold uden nogen tydelig plan, og de mange nye spillere er ikke blevet til et kollektiv. Betis har otte point efter otte kampe, det samme som i både 2008 og 2013. To sæsoner, der begge endte med nedrykning.
- Otte gange i træk var Real Sociedad gået fra et baskerderby uden at tabe, men søndag lykkedes det endelig for Athletic Bilbao at bryde den kedelige statistik. Historien så ellers ud til at gentage sig, da David Zurutuza bragte gæsterne foran på San Mamés, men denne gang fik Athletic vendt opgøret og hænger med sejren på i toppen. En af målscorerne var 23-årige Iker Muniain, der spillede sin bedste kamp længe. En tiltrængt opmuntring for kantspilleren, der debuterede som 16-årig, men som i de seneste sæsoner er gået i stå i sin udvikling.
Morten Glinvad er fodboldkommentator på Discovery Networks Danmarks kanaler.