MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM-podcast: Tallene afslører - derfor vinder Spanien og England i dag

EM-podcast: Tallene afslører - derfor vinder Spanien og England i dag

EM-podcast dag 18: Vi var lige ved at dø af kedsomhed lørdag, men fik en genoplivning søndag - vi ser nærmere på, hvem af favoritterne der står bedst. Og så fortæller et særligt ratio, hvem der vinder i aften

 

Af Jacob Staehelin

10 mål fordelt på tre kampe - endda med en times mindre spilletid end lørdag. Jo, det var en forfriskende genoplivning, EM fik i går. Det er dagens eksperter, talnørd Claus Møller Henriksen og fodboldekspert Christian Wolny, enige om.

Du kan høre dagens podcast lige her:

Mest imponerende var Tysklands præstation mod Slovakiet, fordi der var så overvældende mange tyske chancer i kampens begyndelse.

- Efter 30 minutter havde tyskerne allerede haft 11 afslutninger. Det var udslagsgørende for mig, siger Claus Møller Henriksen, der også kunne glæde sig over, at Mediano-favoritten “Dangerzone” efterhånden er blevet en etableret term. Han kunne også glæde sig over, at otte af de 10 mål, der faldt søndag blev scoret fra netop “Dangerzone”.

Christian Wolny lod sig på ingen måde dupere af Belgiens storsejr over Ungarn og er fortsat efter Marc Wilmots manglende taktiske evner, der meget vel kan blive afgørende.

- Mod Ungarn fik man plads, fordi Ungarn som et af de eneste hold har satset. Og når man har klassespillere, så skal det nok gå. Men det bliver jo ikke tilfældet mod Wales, siger Christian Wolny.

I aften bør der ifølge tallene ikke være tvivl om, hvem de to sidste deltagere i kvartfinalerne bliver. For Claus Møller Henriksen lancerer et nyt ratio, der udtrykker forskellen mellem hvem, der skaber flest forsøg på mål fra “dangerzone” versus tillader flest i eget felt. Et hold, der skaber og tillader lige mange er på 0,5, mens et højere tal illustrerer, at man skaber flere end man tillader. Og her står det klart, at de seks hold, der er videre, har haft et højere ratio end modstanderen på baggrund af hele slutrunden.

- Derfor står det klart, at Spanien vinder over Italien og at England slår Island, siger Claus Møller Henriksen - og det er Christian Wolny enig i:

- Hvis dommerne begynder at dømme alle de straffespark, der reelt bliver begået, så kan jeg godt forestille mig, at Island kommer bagud på den måde, siger Christian Wolny.

Mediano EM Special laves i samarbejde med Oddset. Mediano er et site uden bannere og uden brugerbetaling. Til gengæld tager vi vores partnere ind i indholdet, hvor det er relevant.

Gå ind på oddset.dk/mediano så kan Oddset og Danske Spil se, at brugerne kommer fra Mediano og det øger chancerne for, at vi kan lave flere podcasts i fremtiden.

Podcasten er optaget på udstyr, der er venligt udlånt af Sweepr

Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images

Cry for me Argentina

Cry for me Argentina

Wolverhampton Wanderers: Steve Bull, Sir Jack og de mange spildte millioner

Wolverhampton Wanderers: Steve Bull, Sir Jack og de mange spildte millioner