Outsiderne i rød-hvid-rød
Nogen siger, at Østrig har opfundet totalfodbolden. Der er også nogen, der siger, at grøn-hvide striber på et par fodboldstrømper er pænt. Og så er der nogen, der siger, at Østrig kommer langt til EM - rigtig langt
Af Søren Højlund Carlsen
Strømperne var stribede. Grønne og hvide striber rundt om de stærke ankler. Det havde jeg aldrig set før. Det hold måtte være noget særligt som de rendte rundt derinde i fjernsynet i stribede strømper. Holdet var SK Rapid Wien fra Østrig, året var 1985, og jeg elskede de strømper med de grønne og hvide striber.
Jeg var 11 år og forlængst fanget af fodboldens magi. Det var årene, hvor det danske landshold tryllebandt nationens børn og vores fædre. Da jeg så de stribede strømper havde vi endnu ikke set landsholdet vinde over Sovjetunionen i Idrætsparken hin grundlovsdag 1985 i, hvad der senere er blevet beskrevet som den bedste fodboldkamp på dansk grund nogensinde. Men EM i Frankrig fra året før stod stadig klart i vores erindring, når vi rendte rundt på de lokale græsplæner og var Morten Olsen, Preben Elkjær og Frank Arnesen. Og samlemapperne med ansigterne af Europas landsholdsspillere lå stadig på natbordet ved siden af vores senge, hvor vi lå og drømte om Michel Platini, Kenneth Brylle og Jan Ceulemans.
Søren Højlund Carlsens yndlingsstrømper til venstre. FOTO: Mark Leech/Getty Images)
Det var dengang, jeg første gang så de grønne og hvide stribede strømper. I finalen i Pokalvindernes Europa Cup den 15. maj 1985. Rapid Wien mødte Everton på De Kuip i Rotterdam i Holland. Jeg erindrer ikke, om vi derhjemme så hele kampen eller fjernsynet blot sendte et uddrag. Men jeg husker stadig synet af de stribede strømper, jeg syntes var så pæne. Og i årene efter var jeg ofte målmanden for Rapid Wien.
Jeg vidste intet om ham - endsige hans navn. Men jeg vidste, at han spillede på et hold med de fineste strømper, jeg nogensinde havde set på et fodboldhold. Og når mine venner spurgte, hvem jeg holdt med, når jeg ikke holdt med det danske landshold, sagde jeg højt og stolt ”Rapid Wien”, selv om jeg intet anede om klubben fra den østrigske hovedstad - andet end, at de altså spillede i grønne og hvide farver.
Der skulle gå 11 år før SK Rapid Wien igen var i en europæisk finale. Og igen var det i pokalvindernes turnering. Denne gang mod Paris Saint-Germain på King Baudoiun Stadion i Bruxelles. Tidligere hed det stadion Heysel, der i 1985 - 14 dage efter Everton vandt over Rapid Wien - oplevede en ubeskrivelig tragedie, da 39 mennesker døde efter frygtelige tilskueruroligheder. En katastrofe, der i øvrigt betød, at Rapid Wiens sejrsmænd - Everton - aldrig kom til at forsvare deres titel, da engelsk fodbold efter katastrofen blev udelukket fra at deltage i de europæiske turneringer og først kom tilbage på den internationale scene fem år efter.
Det vidunderlige hold
Som i 1985 tabte Rapid Wien i 1996 igen i finalen - strømperne var stadig grøn- og hvid stribede - dog lidt mere underspillet end i 1985. Siden har Rapid ikke gjort noget stort væsen ud af sig - hverken i mit sind eller i europæisk fodbold. På en eller anden måde symboliserer de derfor deres land - Østrigs landshold, der før i tiden var en stor fodboldnation på den internationale scene. Faktisk så stor, at landsholdet i gamle dage blev kendt som det vidunderlige hold - eller ’Wunderteam’. I 1930’erne blev der talt om ’Wunderteam’ på samme måde som man senere talte om 1950’ernes Ungarn, 70’ernes brasilianske landshold eller Barcelonas Tiki-taka. Østrig var et begreb i international fodbold - noget at stræbe efter.
Østrigs nationalmandskab anno 1932.
FOTO: Imagno/Getty Images
Bag succesen, der blandt andet indebar en stime på 14 ubesejrede kampe mellem april 1931 til december 1932 - hvilken var mange dengang - stod en mand ved Hugo Meisl. Han havde været landstræner i flere år frem til 1930’erne, hvor hans indflydelse for alvor begyndte at gøre sig gældende. Holdets stil baserede sig på datidens skotske fodboldskole, der fokuserede på hurtige afleveringer og et dynamisk spil. Med et hold med hurtige og ivrige kanter, og en centerforward, der gerne lå dybt, introducerede ’Wunderteam’ en helt ny positiv form for fodbold. Et organisk spil, hvor holdet let og elegant bevægede sig fra forsvar til angreb - og omvendt. En slags tidlig udgave af den hollandske totalfodbold verden lærte at kende 40 år senere. Hugo Meisl og hans vidunderhold kaldes da også totalfodboldens gudfædre, og der er mange, der mener, at ’Wunderteam’ er det bedste hold i historien, der aldrig har vundet VM. Det danske landshold fra dengang i 1985 er i øvrigt et andet.
Skulle trække sig fra EM
I de senere mange år har der dog ikke været meget wunderbart over Østrigs landshold. Siden 1982 har de ikke formået at spillet sig videre fra et gruppespil i VM, og EM har landet aldrig kvalificeret sig til. Op gennem 00’erne blev det virkelig slemt for Østrig, og forsmædelige nederlag på 0-9 til Spanien og 0-5 til Israel gjorde mismodet på størrelse med chokket som landet fik, da de tilbage i 1990 led et sensationelt nederlag til Færøerne.
Rent faktisk troede østrigerne så lidt på deres landshold, at, da de i 2008 endelig deltog i EM - som arrangørland sammen med Schweiz - forlangte 10.000 østrigere, at landsholdet trak sig fra turneringen.
De mange desillusionerede østrigere havde skrevet under på en underskriftsindsamling, der opfordrede det østrigske fodboldforbund til at fraskrive sig retten til at deltage i turneringen - selvom man altså var selvskreven deltager som medarrangør. Et fuldstændigt uhørt initiativ, men tilhængerne frygtede simpelthen endnu en stor ydmygelse. Og selv om de var vant til meget, så kunne de ikke mere - tålmodigheden var væk.
Holdet lå da også på det tidspunkt helt nede som nummer 102 på FIFA’s verdensrangliste. Så man kunne mene, at initiativtagerne bag underskriftsindsamlingen havde lidt at have deres bekymring i.
- Østrig er et lille land, men vi var bedre før i tiden. Jeg er vant til nederlag og ydmygelser, men nu er vi på det laveste punkt nogensinde i vores nedtur. Det går ikke, og vi må se sandheden i øjnene, sagde en af initiativtagerne bag indsamlingen, Michael Kriess til BBC.
“Jeg er vant til nederlag og ydmygelser, men nu er vi på det laveste punkt nogensinde i vores nedtur”
Men Kriess og hans pessimistiske meningsfæller fik som bekendt ikke held med deres noget usædvanlige forehavende og Østrig gjorde rent faktisk en fin figur ved EM på hjemmebane. Med uafgjort mod Polen og smalle nederlag til Kroatien og Tyskland faldt Østrig på ingen måde igennem, og EM-turneringen i 2008 markerede måske endda en form for vendepunkt for de hårdt plagede østrigere.
- Østrigerne er et meget kvalitetsbevidst folk. De har en stolt tradition for klassisk musik, for den finere kultur, for god vin, for gode lokale råvarer. Der er en ånd over nationen, at det man laver - det skal være i orden og af en god kvalitet. Det tror jeg også, mange danskere oplever, hvis de rejser til Wien for at nyde klassisk musik eller bo på et af de mange femstjernet hoteller i Alperne. Selv skilifterne bliver mange steder tegnet af store internationale arkitekter. Så østrigerne går meget op i kvalitet og sætter en stor ære i det. Men sådan har fodbolden jo ikke været i mange år - det har været lige modsat og det har naget mange i Østrig, og det begyndte nok at blive pinligt, fortæller Bo Lauridsen, der af flere omgange har boet i Østrig.
Han er nu chef for det tyske turistbureau i Danmark, men har gennem 17 år været turistchef for Østrig i Danmark. Herfra oplever han et land, der ikke længere helst vil undgå at deltage i EM, men som nu har genfundet stoltheden over deres landshold.
“Østrigerne går meget op i kvalitet og sætter en stor ære i det. Men sådan har fodbolden jo ikke været i mange år.
”
- Det kom nok bag på mange, at Østrig ikke faldt igennem i 2008, men jeg tror, at man faktisk blev lidt stolt over præstationen ved det EM og ikke mindst det fine arrangement, som det også var. Men Østrig spillede godt den sommer og det satte noget i gang. Der kom mere struktur på ungdoms- og talentarbejdet, som man gav flere midler, og klubberne og fodboldforbundet lavede i samarbejde nogen større reformer, der satte skub i talentarbejdet, fortæller Bo Lauridsen.
Optimister igen
Det større fokus på ungdomsarbejdet på nationalt plan kulminerede første gang, da landets U/20 landshold kom på en flot fjerdeplads ved deres VM. Mange af spillerne fra den årgang er nu centrale og bærende spillere på landsholdet med David Alaba fra Bayern München som den mest lysende stjerne. Alaba spiller back til dagligt hos Bayern, men når han er hjemme på landsholdet, er han en ustoppelig og nødvendig kraft på midtbanen. Sammen med spillere som Martin Harnik, Zlatko Junozovic og Sebastian Prodl er han en af de unge østrigere, der nu er blevet voksne og som skal genskabe troen på egen formåen i landet med den høje kvalitetssans og de lige så høje bjerge.
Den proces startede med kvalifikationen til EM, hvor Østrig gennemførte en kampagne, der nu i manges øjne gør dem til lidt af en outsider til EM i Frankrig. Østrig var i gruppe med Rusland, Sverige, Montenegro, Liechtenstein og Moldova. Måske ikke den sværeste gruppe af dem alle, men det er alligevel imponerende, at Østrig gik igennem kvalifikationen uden nederlag, kun en uafgjort og med ni sejre. Efter en flot 4-1 sejr over Sverige i Stockholm kvalificerede Østrig sig da også til EM allerede i september sidste år. Og det vel og mærke også på grund af en solid defensiv, der kun tillod modstanderne at score fem mål. Et snit alene overgået af England og Spanien.
- Dem jeg snakker med i Østrig er meget optimistiske og selvforståelsen er høj igen. Nu har de endelig et hold de kan regne med. Og som i hvert fald ikke falder igennem. Jeg håber og tror, at de som minimum går videre fra deres gruppe og måske endnu længere, siger Bo Lauridsen.
Fodboldeufori
I Aalborg går der også en mand rundt og er optimistisk på Østrigs vegne. Det er AaB’s superliga-træner, Lars Søndergaard. Rent faktisk går han ikke rundt i Aalborg, men i Østrig, hvor han holder sommerferie. Efter ni år som træner i Østrig i store klubber som Red Bull Salzburg, Austria Wien og Grazer AK er kærligheden til landet blevet permanent. Så Søndergaard tager ofte familien med tilbage til Østrig, hvor han stadig ejer en lejlighed lidt uden for Salzburg. Så her er han kort tid inden EM, hvor han også oplever, at stoltheden og euforien over landsholdet er tilbage hos den menige østriger.
“Nu er det ved at koge helt over i fodboldfeber
”
- Lige siden de kvalificerede sig, har der været stor begejstring og nu er det ved at koge helt over i fodboldfeber. Aviserne er fulde af fodbold hver eneste dag og folk snakker meget om det. Selv om østrigerne også er glade for skisport, så er det også et fodboldland - især når det går godt. Folk kan ellers godt være lidt negative over landsholdet, men nu glæder alle sig til EM. Butikkerne er fulde af de rød-hvide trøjer - eller ’rot-weiss-rot’ som det hedder hernede - og spillernes billeder er overalt. Det er i reklamer og i medierne med avistillæg og ekstraudsendelser - det er nærmest en folkebevægelse, fortæller Lars Søndergaard, der som træner selv har været tæt på nogle af de navne, vi nu skal lære at kende til EM.
Zlatko Junuzovic -
FOTO: Martin Rose/Bongarts/Getty Images
Blandt andre midtbanespilleren Zlatko Junuzovic, der nu spiller i Werder Bremen i Bundesligaen. I samme liga optræder 15 andre spillere fra landsholdet, samt en del i Premier League. Kun to spillere fra den hjemlige østrigske liga er med. Det er målmanden Robert Almer fra Austria Wien og Valentino Lazaro, der er midtbanespiller for Lars Søndergaards tidligere klub Red Bull Salzburg - og i øvrigt en af overraskelserne i truppen al den stund, at han ikke har spillet en landskamp siden oktober 2014.
Holdet
Resten af det østrigske hold - der har forberedt sig på turneringen i Frankrig med en træningslejr i Schweiz - består af Heinz Lindner fra Eintracht Frankfurt, Heinz Lindner fra Bayern-klubben Ingolstadt, Aleksandar Dragovic, Dynamo Kiev, den engelske mester og Hobrotræner Ove Pedersens våde drøm, Christian Fuchs fra Leicester, Gyoergy Garics Darmstadt, Martin Hinteregger, der til daglig spiller i Borussia Monchengladbach, Florian Klein fra den faldne kæmpe Stuttgart, Sebastian Proedl, som blev Watfords første nye spiller, da klubben sidste år rykkede op i Premier League, Markus Suttner også fra Ingolstadt, Kevin Wimmer, der er forsvarsreserve i Tottenham. Og så den nok bedste og mest kendte af de østrigske spillere, David Alaba fra Bayern München. Her spiller han normalt venstre back, mens han på landsholdet primært bruges på den defensive midtbane. Og selv ikke et komisk selvmål i en af Østrigs opvarmningskampe til EM har kunne dæmpe forventningerne til ham.
FOTO: Christian Hofer/Getty Images
På midtbanen får Alaba selskab af den uberegnelige Marko Arnautovic fra Stoke, Julian Baumgartlinger fra Mainz, Martin Harnik, endnu en Stuttgart-spiller, Stefan Ilsanker fra RB Leipzig, Jakob Jantscher fra Luzern, Zlatko Junuzovic, Lars Søndergaaards gamle spiller fra hans tid i Grazer AK, men nu i Werder Bremen, Marcel Sabitzer, RB Leipzig, Alessandro Schoepf, en debutant fra Schalke 04.
I angrebet skal Lukas Hinterseer fra Ingolstadt, landsholdets topscorer Marc Janko fra FC Basel og Rubin Okotie sørge for målene. Hvis sidstnævnte klinger bekendt, er det fordi, det er selvsamme Rubin Okotie, der som lejesvend i SønderjyskE i 2014 scorede 11 mål i 15 kampe og tog Alka-Superligaen med storm. Okotie er ikke helt fortsat den stime han ramte i Haderslev, men alligevel er det blevet til ni scoringer for 1860 München i denne sæson, samt to mål på landsholdet.
- Jeg synes den eneste svaghed er på målmandsposten i skikkelse af Robert Almer fra Austria Wien. Og så er der et par spillere, der ikke spiller fast på deres klub. Blandt andre Wimmer fra Tottenham. Men overordnet er det en rigtig god trup, som Østrig stiller med. Det er spillere i deres bedste alder. De er ikke for unge, men heller ikke så gamle, at de er blevet slidte og mætte. Samtidig har flere af dem spillet sammen længe - både på det her landshold og fra diverse ungdomslandshold. Så de kender hinanden rigtig godt og har store ambitioner på egne og holdets vegne - jeg synes det er et virkelig godt hold, siger Lars Søndergaard, der spår, at spillerne vil overraske de danske fodboldseere.
“Overordnet er det en rigtig god trup, som Østrig stiller med. Det er spillere i deres bedste alder”
- Det her EM er timet rigtig godt for Østrig, hvor landet nu virkelig kan høste frugterne af sit gode ungdomsarbejde. Deres A-landshold har spillet sammen længe, man har fået udviklet en rigtig god stamme med spillere, der er stamspillere i deres klubber og med stor rutine uden de er ved at blive for gamle. Mange er omkring de 27-28 år, og dermed i den bedste alder for en fodboldspiller. Så de kan nå deres zenit ved det her EM, siger Lars Søndergaard.
Træneren er gud
Holdet, som Østrig altså har så stor forventninger til, trænes af Marcel Koller - en 55 årig træner, der kort inden EM har forlænget sin aftale med det østrigske fodboldforbund. ”For at få ro på, så fokus kommer på holdet”, som han udtalte i forbindelse med sin forlængelse. Koller har trænet Østrig siden 2011 og har bygget holdet langsomt op. På trods af en misset kvalifikation til VM i 2014 afviste han et tilbud fra sit hjemland Schweiz, og fornyede i stedet sin kontrakt med Østrig. I Østrig er han uhyre populær, og mange giver ham æren for den flotte kvalifikation, der har bragt Østrig op på en 10. plads på FIFA’s rangliste over landshold. Men som Lars Søndergaard tror Marcel Koller på, at der er mere i hans hold.
Landstræner Marcel Koller - FOTO: Christian Hofer/Getty Images
- Jeg er stolt af, hvad vi har opnået, men vi har slet ikke nået toppen af vores formåen endnu, sagde han i forbindelse med sin kontraktforlængelse. Her blev han bakket op af Østrigs måske største fodboldspiller i moderne tider, Toni Polster, der sagde, at Østrig ikke længere gemmer sig for nogen. ”Lad os se, hvad der sker i Frankrig”, tilføjede han, som om Toni Polster forudså noget særlig.
“Jeg er stolt af, hvad vi har opnået, men vi har slet ikke nået toppen af vores formåen endnu”
- Marcel Koller kom på det rette tidspunkt, hvor Østrig havde brug for en mand udefra i stedet for de gamle spillere og nationale koryfæer, der traditionelt tidligere har været landstrænere i Østrig. Der trængte til noget frisk luft, og det er Koller kommet med. Han er også kommet med en friskere og mere direkte spillestil med et højt pres, og det er bekommet spillerne rigtig godt. De har haft stor glæde af en nyere spillestil, der måske i endnu højere grad end før har passer til deres kompetencer og styrker. Så lige siden han er kommet til, er det faktisk gået rigtig godt, så nu forguder østrigerne ham nærmest, fortæller Lars Søndergaard fra sit feriested.
Måske det er den gode udsigt, måske den kendte gode østrigske vin. I hvert fald vover AaB-træneren - ukarakteristisk for sit forsigtige nordjyske væsen - gerne pelsen og spår succes for Østrig ved EM, hvor holdet er i gruppe med Portugal, Island og Ungarn.
“Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke de ryger videre fra gruppen - endda som nummer et”
- Jeg har været en af de første, der har sagt, at vi alle sammen skal holde øje med dem, og jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke de ryger videre fra gruppen - endda som nummer et. De har spillet rigtig godt i hele kvalifikationen i en ikke helt nem gruppe - det viser klasse. Og når man først er kommet videre ved en slutrunde, kan alt jo ske. Så vil euforien hjemme i Østrig og blandt spillerne også bare blive endnu større - og så kan de altså godt overraske endnu mere, siger Lars Søndergaard med en overbevisning, så man er tilbøjelig til at give manden ret. Det nye og moderne østrigske ’Wunderteam’ kan godt nå langt i Frankrig denne sommer - rigtig langt. Desværre spiller de ikke i grønne og hvide stribede strømper.
