Da Panenka ændrede fodbolden - kapitel om straffesparkets historie

Only a man who knows what it is like to be defeated

can reach down to the bottom of his soul

and come up with the extra ounce of power

it takes to win when the match is even.

Muhammad Ali, tidl. verdensmester i sværvægtsboksning                                     

Straffesparket bliver ved at fascinere i fodboldens forunderlige verden. Men et spark har skabt flere myter end nogle andre. Mere arrogant. Mere afgørende. Mere en indkapsling af hele straffesparkets dramaturgi end alle andre spark.

Her fortæller Henrik Busborg om dette spark fra 1976. Kapitlet er et uddrag fra bogen 'Straffe!' fra Turbineforlaget, der udkom denne sommer.

 

Af Henrik Busborg, forfatter

Bolden klistrer magnetisk til Antonin Panenkas fødder, mens den famlende forsvarsspiller i et forgæves forsøg på at bemægtige sig læderet gør klar til at stikke foden mellem benene på sin direkte modspiller. Et hurtigt træk til højre bringer den uheldige forsvarsspiller ud af balance, og han sætter sig i græsset. Først med hænderne, dernæst på bagenden. Herfra kan han se, hvordan bolden i en lige linje forlader Panenkas fod og lander mindre end en halv meter foran angriberen, der uden problemer kan skubbe bolden over linjen og i mål. Forsvarsspilleren sender en vinkende hilsen mod en storsmilende Panenka, der rækker sin faldne modspiller en hånd og hjælper ham på benene.

Det mest ikoniske straffespark i fodboldhistorien - udført af Antonin Panenka. Foto: Getty Images/Icon Sport

En tekniker løber ikke

I Antonín Panenkas poesibog står der ikke ”defensivt løbearbejde” under punktet ”Yndlingsbeskæftigelse”. Tacklinger er heller ikke noget, som den offensive midtbanespiller beskæftiger sig med. Men som tjekkoslovakken løber rundt der i den grøn- og hvidstribede Bohemians Prag-trøje er det klart for selv den tungest opfattende Plzen-modstander, at Antonín Panenka har en teknik, som de ikke har set før. Den 1,78 meter høje, svært byggede mand med det karakteristiske, sorte overskæg strør om sig med millimeterpræcise afleveringer, og han er omdrejningspunktet i alle offensive aktioner fra Prag-holdet. Samtlige hjørne- og frispark leveres af Panenka, og med det samme ryster samtlige forsvarsspillere. Det er altid fare på færde, når Antonín Panenka er på bolden.

Henrik Busborgs bog om de mange fine historier om straffesparkets udvikling. 

Panenka er en entertainer på banen. Han elsker at betage og underholde tilskuerne. Han nyder at være i centrum for begivenhederne. Det kommer derfor hverken bag på modstander eller publikum, at det er Antonín Panenka, der skal tage det straffespark, som Bohemians Prag netop er blevet tilkendt. Det virker som en formalitet for den elegante spiller med den sublime teknik. Med en sådan teknik kan man næppe brænde forsøget fra de 11 meter.

Men Antonín Panenka brænder straffesparket. Et suk går gennem publikum på stadion. Stemningen bliver dog noget bedre, da kampens dommer dekreterer omspark. Men så sker det utænkelige. Antonín Panenka brænder også omsparket!  Den eminente sparketeknik svigter ham hele to gange inden for få minutter. En undrende mumlen vandrer stille henover tribunerne. Enkelte tilskuere undertrykker en spontan fnisen. Panenka selv bander og svovler. Det var ikke på den måde, han ville stå for dagens underholdning.

Senere i kampen får Bohemians Prag og Antonín Panenka igen muligheden fra straffesparkspletten. Denne gang scorer Panenka sikkert. Efter kampen er Prag-spilleren dog alt andet end tilfreds. De to missede forsøg vil ikke forlade den indre rundkørsel i Panenkas hoved. Den pinlige følelse ved at misse den allerstørste chance to gange i samme kamp, publikums sukken, de bebrejdende blikke. Det nager den ærekære spiller helt ind i sjælen. Antonín Panenka lover sig selv, at han aldrig mere stå vil i sådan en situation.

En regulær besættelse

Panenka er ikke i tvivl om, hvordan han skal løse denne knude. Løsningen er træning, træning og endnu mere træning. Bohemians Prags målmand, Zdenek Hruska, bliver i de kommende to år Antonín Panenkas faste træningspartner udi straffesparkets ædle kunst.

Efter hver træningspas tilbringer de time efter time udelukkende med fokus på straffespark. Antonín Panenka har egentlig tillagt sig et spark, hvor han afventer målmandens udfald for derefter at sparke til modsatte side. Panenka er dog klar over, at der må noget revolutionerende til, hvis han for alvor vil have overtaget ved straffespark.

Sådan ser Antonin Panenka ud i dag - eller rettere da han i slutningen af sidste år trak lod til EM-slutrundens puljer. Herren til venstre hedder Ruud.. Foto: Getty Images/Laurence Griffiths

Både Hruska og Panenka er klar over, at der er nødt til at være noget på spil, hvis træningen skal have den ønskede effekt. Nogle dage er det penge, men oftest er der øl eller chokolade i klubbens cafeteria på højkant i væddemålene mellem de to Prag-spillere. I starten Zdenek Hruska er som oftest vinder, men det skal snart få en ende.

For Antonín Panenka er straffesparket nemlig blevet en regulær besættelse. Han ligger vågen til langt ud på natten, mens han igen og igen overvejer, hvordan han kan udplacere sin holdkammerat i deres interne dueller. Når han endelig falder i søvn, cirkler drømmene også hvileløst om straffesparket.

Målets midte

Antonín Panenkas tanker snævrer sig ind på det faktum, at keeperen som oftest vælger at kaste sig til den ene af siderne. I princippet er det 50/50, om han vælger den rigtige side. Taktikken med at vente på keeperens udfald er risikabel. Nogle gange er reaktionstiden så kort, at det ikke er muligt at korrigere sparket. Panenka er efterhånden blevet ret god til afkode målmandens udfald, men der må være en anden måde opnå mere fordelagtige odds.

Da Johan Neeskens fra Holland i 1974 scorer på straffespark i VM-finalen mod Vesttyskland, er det en åbenbaring for Panenka. Der åbner sig en tredje mulighed. Neeskens hårde og kontante spark midt i målet efterlader den vesttyske målmand, Sepp Maier, chanceløs. Han har, som så mange andre målmænd, valgt at tage chancen ved at kaste sig til den ene side. Ganske vist påstår mange, at årsagen til Neeskens skud i midten af målet er, at han rammer bolden forkert, og at den havner i målets midte ved en tilfældighed, men i Panenkas optik er målets midte den tredje mulighed, han har søgt efter. Det er den, Antonín Panenka vil benytte sig af.

Vesttyskland besejrede Jugoslavien i EMs semifinale. Her til stor tilfredshed for målmand Sepp Maier. Foto: Getty Images/Icon Sport

Antonín Panenka vil ikke kopiere Neeskens’ hårde version. Nej, den elegante tjekkoslovak er meget mere raffineret i sin tilgang. Han vil i stedet chippe bolden i mål; et velafbalanceret spark ind under bolden, lidt som et bunkerslag i golf, hvorpå kuglen daler ret fremad i en blød bue. Antonín Panenka er begejstret og kan ikke vente på at afprøve sparket til træning. Det må være løsningen på hans lange søgen.

Et teknisk svært spark

Første gang træningsmakker Zdenek Hustra bliver offer for Antonín Panenkas nye spark, er han målløs. Chanceløs krabber målmanden rundt i målets ene side, mens Antonín Panenka slår sig på maven af grin over det vellykkede spark – en mave, som hurtigt bliver tykkere, for øl og chokolade bliver nu langet den modsatte vej over disken i ekspresfart.

Antonín Panenkas spark er ikke uden risiko. Det hele skal være perfekt timet. Første krav er selvfølgelig, at målmanden rent faktisk dykker til siden efter skuddet. Derfor må tilløb og fodens stilling til forveksling ligne den, skytten normalt afvikler med. Først i allersidste øjeblik skal chippet sættes ind.

Den mindste tekniske fejl vil få Antonín Panenka til at ligne en komplet idiot. Derfor må chip-sparket øves igen og igen - og dernæst introduceres forsigtigt.

Antonín Panenka starter i træningskampe. Det mislykkes en af de allerførste gange. I en træningskamp mod Vodňany brænder Antonín Panenka sit nye spark. Målmanden bliver stående i målets midte og griber ubesværet chip-sparket. Det får dog ikke den dygtige tekniker på andre tanker. Panenka mener, at målmandens redning skyldes den ualmindeligt våde og smattede bane. Han blev udelukkende stående midt i målet, fordi han ikke ville kaste sig og blive beskidt.

Til perfektion

Efterhånden mestrer Antonín Panenka sparket til perfektion. Ambitionsniveauet er højt. Hvis det skal have sin berettigelse, må udnyttelsesprocenten være højere end det gamle spark. Panenka er ikke i tvivl. Han ved, at chip-sparket nu er en integreret del af hans i forvejen store tekniske repertoire.

Det ses tydeligst i en kamp mod lokalrivalerne fra Dukla Prag. Antonín Panenka står over for sin holdkammerat fra landsholdet, Ivo Viktor. Sammen har de to tilbragt utallige timer på træningsbanen og bor endda på samme værelse, når landsholdet er samlet. Alligevel lykkes det Antonín Panenka at snyde sin gode ven i målet med det nye straffespark. Snart er chip-sparket modent til introduktion for et meget større publikum.

Ivo Viktor havde vogtet målet for Tjekkosloaviet i mere end et årti. Her redder han fra Geoff Hurst på Wembley i en venskabskamp i 1966. Foto: Getty Images/Bob Thomas

Forude venter en helt særlig opgave. Ivo Viktor og Antonín Panenka er begge udtaget til Tjekkoslovakiets EM-trup. Holdet har kvalificeret sig til slutrunden 1976 i Jugoslavien.

Landstræner Vaclac Jezeks spillere har indledt kvalifikationen med en ordentlig ørenfigen på 0-3 til England på Wembley. Det slår dog ikke holdet ud. I puljens resterende kampe sætter Tjekkoslovakiet kun et enkelt point til - på udebane imod Portugal. En overraskende hjemmesejr over gruppens favorit, England, bliver i sidste ende udslagsgivende. Tjekkoslovakiets stabile kollektiv vinder kvalifikationsgruppe 1.

Svendestykket

Puljesejren kvalificerer ikke som i dag til en slutrunde. I stedet skal Tjekkoslovakiet spille en dobbelt kvartfinale mod Sovjetunionen. Vinderne af de fire kvartfinaler vil være slutrundens eneste deltagere.

På hjemmebane vinder tjekkoslovakkerne 2-0. Midtbanespilleren Jozef Móder fra Lokomotiva Kosice scorer det første mål. Selvfølgelig er det Antonín Panenka, der med sin scoring til 2-0 sikrer hjemmeholdet et fremragende udgangspunkt før returkampen i Kiev. Det er dog et skræmmende scenarie, der venter tjekkoslovakkerne. På hjemmebane har Sovjetunionen vundet alle kampe i kvalifikationspuljen.

Udekampen bliver Tjekkoslovakiets foreløbige svendestykke. 100.000 mennesker er bogstavlig talt klemt ind på det gigantiske Kiev Central Stadium. Presset bliver ikke større end her. Det ryster dog ikke Tjekkoslovakiets elleve udvalgte. De udviser heltemod og koldblodighed i den imponerende kulisse. Jozef Móder er igen i målhumør. I to omgange bringer han tjekkoslovakkerne foran, men begge gange udligner Sovjetunionen. Uafgjort 2-2 i ”Helvedet i Kiev” er dog mere end rigeligt.  Vaclac Jezeks tropper er klar til slutrunden i Jugoslavien.

Hård modstand

Der deltager kun fire hold i slutrunden. Foruden tjekkoslovakkerne er det Vesttysklands regerende Europa- og Verdensmestre, Hollands sølvvindere fra samme VM, samt de teknisk dygtige værter fra Jugoslavien. Det er stærkt selskab, som Tjekkoslovakiet er havnet i.

Turneringen i Jugoslavien består kun af fire kampe: to semifinaler, samt en guld- og bronzekamp. Panenka og co. levnes ikke mange chancer. Alt andet end en ærefuld fjerdeplads være en overraskelse af de større.

Johan Cruyff i den regnprægede kamp mod tjekkoslovakkerne i 1976. Foto: Getty Images/Icon Sport

Antonín Panenka og hans holdkammerater skal op mod vice-verdensmestrene fra Holland i semifinalen. Det virker som en aldeles umulig opgave. De teknisk fremragende hollændere har imponeret alt og alle ved VM 1974 i Vesttyskland. Efter manges mening var Holland den rigtige vinder – ikke værterne fra Vesttyskland. Hollands berømte totalfodbold har taget hele fodboldverdenen med storm. Samtidig har de orangeklædte en perlerække af topspillere med superstjernen Johan Cruyff i spidsen.

Kampen spilles i Zagreb, hvor et massivt regnvejr hurtigt gør hollændernes pasningsspil til en kompliceret øvelse. Samtidig har Tjekkoslovakiets cheftræner, Vaclav Jezek, indset, at det er bydende nødvendigt at neutralisere Hollands helt store dirigent, Johan Cruyff. Det vil ikke blive let, men det er Jezeks plan.

Landstrænerskifte

Endnu en nøgle kan være en udskiftning på Hollands bænk. Den succesfulde Rinus Michels er efter sin korte ansættelse ved VM i Vesttyskland stoppet som landstræner og er nu tilbage som træner i Ajax Amsterdam. Det er som om totalfodbolden og dens magi er forsvundet en lille smule med Michels. Den nye landstræner George Knobel kæmper samtidig en brav kamp for at holde de interne stridigheder i den hollandske trup i ave.

Rygterne vil vide, at det i stigende grad er Johan Cruyff, der bestemmer, hvordan tingene skal fungere. Det er blandt andet Johan Cruyff, der gennemtrumfer, at der må ryges i Hollands træningslejr før slutrunden. Kong Cruyffs magt er stor.

Underhunden bider fra sig

Og det hele synes at gå op i en højere enhed for tjekkoslovakkerne. Anfører, Anton Ondruš, header overraskende det undertippede mandskab i front efter 19 minutters spil. Indlægget er naturligvis skarpt leveret af Antonín Panenkas gyldne fod. Nu er manuskriptet til kampens forløb skrevet: Det vil være Holland på bolden, mens de fightende tjekkoslovakker må halse bagefter som sjaskvåde skødehunde. Tjekkoslovakerne vil skulle finde alle ressourcer frem. Der skal løbes mange kilometer, og alle kræfter skal sættes ind i de fysiske dueller.

Den store fysiske indsats lønner sig. Tjekkoslovakiet kæmper sig gennem resten af halvlegen, og kan gå til pause foran 1-0. Alle ved de, at det vil kræve en ekstraordinær indsats i anden halvleg, hvis hollænderne skal holdes fra at score.

Anton Ondrus (th) får en afgørende rolle i semifinalen mod Holland. Foto: Getty Images/Icon Sport.

Tjekkoslovakiets Jaroslav Pollák gør opgaven endnu sværere, da han efter en times spil ser rødt efter sit andet gule kort. Nu skal de tjekkoslovakiske spillere løbe endnu flere trættende meter på den tunge bane.

Alle venter på udligningen. Den falder efter 73 minutters spil på et nærmest grotesk flot selvmål af kampens første målscorer, Anton Ondruš. Et forsøg på en clearing bliver banket op i eget målhjørne uden nogen chance for målmand Viktor. Hollandsk udligning og en mand i undertal. Det må da knække tjekkoslovakkernes hårdt prøvede kollektiv.

Neeskens ser rødt

Bedst som det hele ser allermørkest ud, får Ondruš og hans holdkammerater en hollandsk håndsrækning. Blot tre minutter efter selvmålet mister Hollands Johan Neeskens besindelsen. Med en tåbelig glidende tackling fælder den dygtige midtbanespiller fuldstændig umotiveret og brutalt Tjekkoslovakiets angriber Zdeněk Nehoda.

Tacklingens unødvendige hårdhed er der ingen tvivl om, og den walisiske dommer, Clive Thomas, viser korrekt hollænderen det røde kort. Nu er det ti mod ti.

Mens himlens sluser åbner sig yderligere, må de to hold gennem en omgang sjaskende våd forlænget spilletid. De første femten minutter ender uden scoringer, men seks minutter før tid sker det utænkelige.  For femogtyvende gang udsættes Johan Cruyff for en hårdhændet tackling fra en kompromisløs tjekkoslovak. Dommer, Clive Thomas’ fløjte forbliver tavs.

Panenka anno 2014 signerer et biillede af sig selv anno 1976. Foto: Getty Images/Tullio M. Puglia

Thomas har kampen igennem tydeligt vist, at han er vant til en noget mere kontant spillestil i sin hverdag i det britiske. Spillet går trods hollandske protester videre, og sekunder senere er det Zdeněk Nehoda, der med hovedet kan bringe Tjekkoslovakiet foran 2-1.

Farvel til van Hanegem

Hollænderne er rasende. Frisparket mod Cruyff var åbenlyst. Nu er det nok. Utallige frispark, som ikke er blevet dømt. Glidende tacklinger og hårdhændede dueller, som dommeren har ladet passere. Hollands midtbanemand Wim van Hanegem skummer af raseri. Han spyer eder og forbandelser i retning af dommer Thomas. 

Det vil den walisiske ophavsmand ikke finde sig i, og han kalder van Hanegem til sig. Hollænderen har ikke til sinds at makke ret. Han meddeler dommer Clive Thomas, at han ikke er dommerens lille hund. Clive Thomas vil ikke finde sig i hollænderens brok og kvitterer prompte med et rødt kort. En gennemblødt van Hanegem må under højlydte protester forlade sit hold og banen i Zagreb. 

Hollændernes forhåbninger om at komme tilbage i kampen punkteres allerede før bolden er givet op. Den efterfølgende scoring af Tjekkoslovakiets František Veselý får endegyldigt det hollandske dige til at kollapse. Det er muligvis kun af kosmetisk karakter, men scoringen sender den lille fodboldnation i den syvende fodboldhimmel og endegyldigt i EM-finalen. 3-1 over mægtige Holland er en bedrift af de allerstørste.

Den største kamp

En endnu større oplevelse venter de tjekkoslovakiske spillere og fans. Finalen bliver nemlig en endnu større mundfuld. Modstanderen bliver Vesttyskland. Selv om de regerende Verdens- og Europamestre også har været i forlænget spilletid for at besejre Jugoslaviens værter, er der ingen tvivl om, hvor favoritværdigheden er placeret.

VM-topscorer Gerd Müller er stoppet på landholdet, men i hans sted virker 1. FC Köln-angriberen Dieter Müller usandsynlig skarp på helt rette tidspunkt. Med tre mål i semifinalesejren over Jugoslavien er det først og fremmest ham, som det tjekkoslovakiske forsvar skal passe på. Men Dieter Müller er ikke den eneste. Vesttyskland er et komplet mandskab med Bayern Münchens Franz Beckenbauer som den dominerende lederskikkelse. Landstræner Helmut Schöns verdensmestre er klar til at hapse endnu en titel til samlingen.

Men tjekkoslovakkerne opfatter også sig selv et komplet hold. De mener selv, at holdet har den perfekte balance mellem kreative og arbejdsomme spillere. De mener på alle måder, at de kan begå sig i finalen – selv mod et hold vesttyske verdensmestre.

Finalen kommer til at indeholde stort set alle fodboldens dramatiske elementer.

Chok på chok

Tjekkoslovakiet bringer sig foran allerede efter otte minutters spil. Ján Švehlík står som manden bag den overraskende føring. Jublen bryder løs i Tjekkoslovakiet. Helt amok går det, da Karol Dobiaš scorer til 2-0 efter 25 minutter. Jubelbrølet i Prag får Karlsbroen over Moldau til at ryste faretruende. Skal det virkelig lykkes at skabe det største mirakel?

Et øjeblik efter den anden scoring har tjekkoslovakkerne kampens afgørelse gribende nær. Efter scoringen giver vesttyskerne bolden op. Der går bare få sekunder, før de mister den. I et giftigt kontraløb står Tjekkoslovakiet med en enestående mulighed for at lukke kampen. Det er en gigantisk chance. Marián Masný afslutter flot. Den vesttyske keeper, Sepp Maier er uden chance og kan kun se til, mens dødsstødet passerer tæt forbi den ene opstander.

Vesttysk comeback

Som så mange gange før, skal vesttyskerne nu vise deres evne til et comeback. I VM-finalen 1974 på hjemmebane mod Holland var de bagud 1-0 allerede efter et minut, men vandt kampen 2-1. I EM-semifinalen mod Jugoslavien var de nede med 2-0 ved pausen og vandt 4-2. Den vesttyske kampgejst er legendarisk og må ikke undervurderes.

Få minutter efter sker det. Dieter Müller cementerer sin topscorertitel, da han i helt fri position reducerer til 2-1. Nu presser favoritterne for alvor på for en udligning. Det er ren overlevelse for de stakkels tjekkoslovakker.

Bernd Hölzenbein fuldendte det tyske comeback i kampens afslutning. Foto: Getty Images/Icon Sport

Den tjekkoslovakiske føring holder til kampens allersidste minutter. Vesttyskerne får et tvivlsomt hjørnespark. Syv mand kastes frem i feltet til Rainer Bonhofs hjørnespark. Nerver danser rundt uden på de tjekkoslovakiske spillertrøjer. Bonhof smider bolden tæt ind under mål, hvor keeper Ivo Viktor bliver den lille i duellen med Eintracht Frankfurts Bernd Hölzenbein, der med hovedet kan dirigere bolden i mål til 2-2. Endnu en gang har Vesttyskland vendt det hele på hovedet. Tjekkoslovakkerne er sønderknuste. Så tæt på – og alligevel så langt fra. De havde nærmest hænderne på EM-trofæet.

Dramatisk afslutning

Der falder ikke yderligere mål i kampens forlængede spilletid, og for første gang nogensinde skal en større turnering for landshold afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Den oprindelige plan var, at der skulle spilles en omkamp to dage senere, men det vesttyske fodboldforbund havde efter en snak med den vesttyske træner Helmuth Schön og holdets læge Erich Deuser henvendt sig til UEFA for at bede om en afgørelse på finaledagen. Spillerne var trætte og udbrændte efter den forlængede spilletid i semifinalen. Både UEFA og det tjekkoslovakiske fodboldforbund fandt, at det var en fornuftig løsning.

I kulissen var der uro. Den vesttyske ledelse havde nok en gang handlet uden at konsultere spillerne. Den vesttyske anfører, Franz Beckenbauer, var rasende over, at forbundet ikke har spurgt spillerne til råds. Den gamle konflikt om bonuspenge fra VM på hjemmebane i 1974 ulmede stadig i hukommelsen på mange af de vesttyske spillere. Det var endnu en gang dårligt lederskab af fodboldforbundets øverste.

Den tjekkiske anfører Jan Pivamik med pokalen for det sensationelle europamesterskab i 1976. Foto: Getty Images/Popperfoto

De tyske spillere er på ingen måde forberedt på den forestående straffesparkskonkurrence. I truppen har man ikke trænet særskilt med henblik på en sådan afgørelse, selv om forbundets egen ledelse har truffet beslutningen. Faktisk er det ikke engang aftalt, hvem der i givet fald skal sparke.

De tjekkoslovakiske spillere er derimod velforberedte. De har ikke alene trænet straffespark. Nej, ved en opvarmningskamp før slutrunden har cheftræner Vaclav Jezek efter kampen afviklet en straffesparkskonkurrence – blot for at træne spillerne i en situation så sæt på den pressede virkelighed som muligt. En mand med megafon fik skabt præcis den rette, stressede stemning hos de 10.000 tilskuere. Selv om det blot var en træningskamp, var spillerne nødt til at forholde sig til de nerver, som kommer i spil, når det er alvor. Tjekkoslovakiet er mere end klar.

Det svære valg

Det tager Helmut Schön ti lange minutter at finde sine fem skytter. Den femte kan han slet ikke udpege. Målmand Sepp Maier viser ansvar og byder sig til som sidste skytte. Det samme gør anfører Franz Beckenbauer. Hvem af de to skal landstræneren vælge? Bekymringerne om den femte skytte skal vise sig at blive Helmuth Schöns mindste denne aften i Beograd.

De første syv spark havner alle i nettet. 4-3 til Tjekkoslovakiet. Fjerde vesttyske skytte er Bayern Münchens Uli Hoeneβ. Den store angriber er totalt drænet for kræfter. 240 minutters benhård fodbold på fire dage har sat sine tydelige spor. Alligevel har han sagt ja til at sparke, når nu ingen andre meldte sig. Hoeneβ sparker hårdt, men langt over mål.

Dieter Müller hjælpes på benene i finalen. Foto: Getty Images.

Nu kan det hele afgøres med en scoring fra Tjekkoslovakiets femte og sidste skytte. Det kan blive Antonín Panenkas store øjeblik. For tjekkoslovakken passer den hidtidige udvikling i straffesparkskonkurrencen som flødeskum på varm kakao til hans nye chip-spark. Ikke alene kan han score. Han kan også vinde en EM-titel til sit land. Sepp Maier har indtil videre kastet sig efter alle forsøg. Han forlader endda mållinjen i et forsøg på at afkorte vinklen til skytten. Det er nu, to års straffesparkstræning skal udrulles til offentligt skue.

Tjekkoslovakiets målmand Ivo Viktor ved, hvad der er ved at ske. Han tager fat i Panenka og beder ham allernådigst om ikke at bruge det spark, som han har set hundredevis af gange til træning. Nu gælder det hverken chokolade eller kolde øl. Nu gælder det et europamesterskab. Det er ikke på denne scene, at der skal tages så voldsom en chance.

Men Panenka er stålsat. Dette er hans øjeblik. Dette er hans entré i følgespotten. Ingen skal fortælle artisten Panenka, hvordan slutscenen i dette eventyr skal skrives. Det er ikke bare for ham selv, men til ære og underholdning for alle, som elsker teknisk fodbold.

En Panenka fødes

Antonín Panenka vælger et langt tilløb – helt uden for buen til straffesparksfeltet. Det er helt bevidst. Han vil benytte enhver mulighed for at spotte Sepp Maiers eventuelle udfald. Samtidig skal den vesttyske keeper ikke have mulighed for at aflæse Panenkas kropssprog.

Allerede, da han er en meter fra bolden, ved Antonín Panenka, at Sepp Maier har gjort sit udfald. Resten er en formalitet. Resten er summen af timers målrettet træning. Resten er billedskøn fodboldhistorie med Panenka i hovedrollen.

Uli Hoeness forlader banen efter at have brændt det straffespark, der kunne have bragt Vesttyskland på 4-4. Foto: Getty Images/Rolls Press

Antonín Panenkas chip får elegant bolden til at svæve ind i målets midte, mens en fortvivlet Sepp Maier må erkende sit nederlag i liggende tilstand. Tjekkoslovakiet har fuldbragt miraklet på vanvittigste vis. Det er et øjeblik af uendelig undren, men også endeløs skønhed. Aldrig før har fodbolden set så kækt, så vovet, så eminent udført et straffespark – og så det afgørende spark i en EM-finales straffesparkskonkurrence. Ufatteligt.

Tjekkoslovakiet er sensationelt europamestre 1976, og Antonín Panenka har ikke alene skrevet sig ind i fodboldhistorien, men samtidig lagt navn til et helt nyt straffespark: en Panenka.

En farlig fristelse

Panenkas spark er siden blevet fast inventar i de dygtigste skytters repertoire. Prominente navne som Frankrigs Zinedine Zidane, Italiens Andrea Pirlo og Fransesco Totti og Spaniens Sergio Ramos har alle scoret på en Panenka i de største kampe og kan sende en tak og en varm tanke til Antonín Panenka og hans kreative opfindelse.

Chiles Alexis Sanchez har også vovet pelsen under maksimalt pres. Han afgjorde straffesparkskonkurrencen i Copa America-finalen 2015 mod Argentina til Chiles fordel med en Panenka.

At listen over spillere, som har forsøgt Panenka-sparket og fejlet, tæller verdensklassespillere som Brasiliens Neymar og Hollands Robin van Persie, fortæller med al tydelighed, at det ikke er det letteste spark i verden.

Tilbage står fristelsen. Det teknisk svære spark lokker med hæder og ære. At score på så spektakulær vis er en bedrift i sig selv. Panenka-sparket er vejen til berømmelse, men det er også den tynde is, hvor risikoen for at falde igennem er overhængende.

Antonin Panenka blev en legendarisk straffesparksskytte. Foto Getty Images/Bob Thomas

Antonín Panenka, Tjekoslovakiet

Født: 2. december 1948, Prag, Tjekkiet

Seniorkarriere:

1967-81 — Bohemians Prag

1981-85 — Rapid Wien

1985-87 — VSE St. Pölten

1987-89 — SK Slovan Wien

Titler: Europamester 1976 med Tjekkoslovakiet.

59 A-landskampe 17 mål (heraf 5 på straffespark)