Ny Superliga-struktur - kobling mellem sport og business

Lad os give den nye Superliga-struktur en chance, skriver Kenneth Cortsen. Han er fodboldøkonom og ph.d-forsker i sportsmanagement ved UCN i Aalborg og derudover fodboldtræner for AaBs Danmarksseriehold.

 

Af Kenneth Cortsen, Forsker i Sportsmanagement

Alka Superligaen er skudt gang og starten på den nye sæson imødeses som altid med spænding, men særligt ændringen af turneringsformatet skinner igennem, som en ny faktor, der fylder i fodbolddiskussionerne i denne tid.

Hvorfor skal formatet nu ændres? Giver det mening? Denne type af spørgsmål opstår altid i forbindelse med forandringer, og i en konservativ fodboldverden, hvor passionerede deltagere alle har en mening om eller et forhold til DBU, ligaen eller specifikke enkeltstående klubber, står spørgsmålene i kø.

Forandring fryder er holdningen hos nogle, mens andre har modsatrettede synspunkter. Derfor er en vigtig bestanddel i en forandring at iscenesætte en forståelse for, hvorvidt forandringen er nødvendig. Eller hvorfor den er nødvendig.

I min optik er strukturændringen et relevant pust af liv til en Superliga, der i et holistisk fanperspektiv blandt andet skal leve af spændingsmomentet. Fans vil underholdes, og de drives blandt andet af uforudsigelighed omkring udfaldet af en kamp eller en turnering. Hobros første sæson i Superligaen tog alle med storm, men den manglende spænding omkring nedrykningen i den forgangne sæson var et negativt islæt.

Netop Superligaens fodboldfans er en vigtig interessentgruppe, og ud fra en socio-økonomisk vinkel på fodboldens udvikling og positionering i Danmark, virker det fornuftigt at implementere det nye turneringsformat med afsæt i at kunne forstærke ligaens brand-appeal og økonomiske udvikling.

Forretningen skal blive mere bæredygtig

Desuden er det i en anerkendelse  af, at Superligaen er en udviklingsliga, vigtigt, at ligaen (inklusive klubberne) proaktivt søger at optimere den sportslige kvalitet, så sandsynligheden for flere europæiske sejre og spillersalg med efterfølgende spilletid på højt internationalt niveau sikres. Det vil i sidste ende skabe en mere bæredygtig forretningsmodel i de danske klubber på den måde, at det vil påvirke efterspørgslen efter og dermed prisen på danske spillere positivt.

Får den danske fodboldkultur det prædikat, at danske klubber og den danske fodboldkultur (som det har været i nogle år) har svært ved at levere spillere, som kan agere på øverste internationale niveau, vil det være en væsentlig problemstilling med økonomiske konsekvenser.

Strukturændringen kan spille positivt med i den proces, selvom der for alvor først kan analyseres herpå, når den nye struktur har levet længe nok til at levere et datagrundlag, som vi kan bruge til at undersøge og præcisere effekten.

Brøndby har allerede positioneret sig godt i kapløbet om at slutte blandt de øverste seks hold efter de første 26 runder. Foto: Getty Images/Jan Christensen

Superligaen er et medie- og eventdrevet fodboldprodukt, hvori klubberne indgår som aktører, der har til opgave at bidrage til såvel styrkelsen af den sportslige kvalitet som de kommercielle vækstbetingelser. Forretningsmodellerne i den fodboldøkonomi, som kendetegner Superligaen, er på den måde afhængige af det udbuds- og efterspørgselsforhold, som skabes i kølvandet på disse forandringer vedrørende turneringsformatet.

Her har klubberne også et ansvar. To forskellige scenarier i en fodboldøkonomi under forandring går på, at en klub enten kan lade sig frustrere over strukturændringen eller vælge en anden retning, hvor klubben forsøger at udnytte det positive momentum, som skabes, hvori aktiveringsmulighederne styrkes. Mon ikke pilen peger i retning af sidstnævnte.

Grobunden for positiv promovering og en iscenesættelse af klubbernes aktiver i form af spillere og trænere er i hvert fald til stede, og det er på såvel lokalt, regionalt, nationalt som internationalt niveau. Markedskræfterne vil om ikke andet tale deres tydelige sprog. 

Hvorfor ændre turneringsstrukturen i Superligaen?

Som hovedansvarlige for fodboldproduktet Alka Superligaen, har Divisionsforeningen med garanti haft til hensigt at etablere en produktforbedring og herigennem en øget interesse for produktet. Forbedringen går udover at skærpe de danske klubbers konkurrenceevne (via bedre sportslig kvalitet) i international sammenhæng (UEFA-turneringer) på at finde veje, der kan booste indtægtspotentialet.

Hybercube har blandt andet hjulpet Belgien med Jupiler League. Her fejrer Brügge-spillerne sejren i Super Cup over Standard Liege. Foto: Getty Images/Christof Koepsel

’Money talks’ i dansk topfodbold, som vi også kender det fra udlandet. Penge er også hovedårsagen bag de strukturændringer, som vi har set i forhold til både landsholdsfodbolden og den nyligt afholdte EM-slutrunde i Frankrig, i den prestigefyldte UEFA Champions League klubturnering, og i diverse nationale klubturneringer i Europa som f.eks. Jupiler Ligaen i Belgien. Derfor skal det medtages, at topfodbold som anden professionel sport ud fra en økonomisk vinkel er afhængig af bland andet et skærpet internationalt konkurrenceperspektiv, ligesom det i årsagerne til den nye turneringsstruktur skal understreges, at det indbyrdes afhængighedsforhold mellem sport og økonomi spiller ind.

Bedre fodbold er lig med bedre økonomi. Eller omvendt. Sådan kan ligningen opstilles i simplificeret form, skønt virkeligheden er mere nuanceret og stiller krav om svar på, hvad der konstruerer bedre fodbold, og hvad denne konceptualisering rummer (er det bedre i resultatmæssig forstand, æstetisk, innovativt etc.).

Selve spillets udvikling er afgørende

For mig er det at vinde altafgørende i topfodbold, men kan det gøres på en måde, som tilgodeser udviklingen af bedre topspillere samt mere seværdig fodbold, vil det være et plus. Jeg har stor respekt for de resultater, som Wales og især Island har skabt i relation til EM-slutrunden, men jeg holder mere af den måde, som FC Barcelona vinder på eller for den sags skyld den facon, som kendetegnede det danske landsholds succes i 1980’erne.

Jeg er ikke i tvivl om, at den nye struktur i hvert fald indeholder potentialet til at optimere både ønsket om bedre fodbold og bedre økonomi, men det interessante og relevante i den sammenhæng bliver så, hvordan klubberne hver især vil angribe den nye struktur – bliver det med en tilbagetrukket preslinie eller bliver det med meget højt og aggressivt pres. Med bedre fysik, organisatorisk fokus og et professionelt set-up i fodbolden, er det blevet nemmere at få succes med ikke at tage initiativ med bolden, men lad os håbe at Superligaen ikke bliver ramt af den konsekvens, at for mange klubber fedter sig igennem i håbet om at komme i top 6.

Bolden er givet op, og banen er kridtet til en god kamp, så nu skal klubberne og deres artister i form af spillerne og trænerne forvalte muligheden efter bedste evne og skabe et ønskværdigt show til fordel for alle parter.

Hypercubes databaserede platform

Scenen er sat med det hollandske konsulentfirma Hypercube som bagmændene for den nye struktur. Med procesguide og som arkitekter i den struktur, som Divisionsforeningen nu har kørt fra byggemodning til indflytningsklartturneringskoncept. Klubberne får derved chancen for at bevise, at konceptet er et besøg værd.

Det er det hollandske konsulentfirma, Hybercube, der har stået bag den nye Superliga-struktur i Danmark.

Rammerne er tegnet med en kompetent og evidensbaseret pen, som i Hypercubes optik kan gøre en forskel. Hypercube har stor erfaring med ændring af turneringsstrukturer og –formater baseret på nøje planlagte kvantitative og kvalitative undersøgelser, og i Superligaens henseende blev en lang række vigtige interessenter draget ind i dataindsamlingsprocessen. Det hollandske firma har lavet arbejde for UEFA, ECA (sammenslutningen af topklubber i europæisk fodbold), forbund og individuelle klubber, som har givet dem en bred og dybdegående erfaringsbase at trække på.

Det er et faktabaseret og procesorienteret firma, der anvender kvantitative data og korrelation og ikke lader følelser styre beslutningsprocessen. Yderligere anvender de en transparent metode, hvor alle interessenter involveres, og hvor alle modeller diskuteres og fremlægges, hvorefter den bedste helhedsløsning vælges.

En postmoderne tilgang til sport

Den nye struktur er et perfekt eksempel på et fodboldprodukt, som på den ene side kan virke som ’et sammenstød’ med de konservative og romantiske forestillinger om, hvad professionel fodbold indeholder (fast turneringsstruktur, som det altid har været), men som på den anden side taler et postmoderne sprog, som tiltaler den individuelle frigørelse anno 2016.

Fans vil underholdes og er ikke bange for at udtrykke det i det sociale medielandskab, som Superligaen og klubberne er en nødvendig del af. De fans, som er vokset op med eller kan relatere til danske traditionsklubber som Esbjerg fB (stor succes i 1960’erne), Vejle Boldklub (1970’erne) eller Brøndby IF (1980’erne og -90’erne) ved, at gode tider ikke varer evigt, selvom tilbageblikket rent nostalgisk er en god emotionel ’walk down memory lane’. Det er tegn på, at der nogle gange er behov for et ’wake-up call’.

Superligaen anno 2016 med en ny struktur passer fint til den fragmentering, som samfundet har gennemgået, og som også kendetegner forbruget af sport, hvor der findes en sameksistens mellem selvstændighed og afhængighed.  

Vores egen fodboldside Mediano er jo et glimrende eksempel herpå. Man er både et uafhængigt medie, men også i høj grad afhængig af den fodboldfaglige kontekst, som man er en del af. På samme måde taler strukturændringen et sprog, hvor retorikken taler til de individuelle faninteresser, hvor den enkelte kamp kan få afgørende betydning og skabe en bedre iscenesættelse af den enkelte klub og den individuelle spiller.

Den nye struktur handler også om at positionere sig internationalt og præstere bedre på denne scene. Her er det AaB før kampen mod Brügge sidste år. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Ligeledes er klubbers samt spillernes udvikling afhængig af de rammebetingelser, som ligaen og dens ledende instanser fastsætter. I det perspektiv er det et skridt i den rigtige retning, at ligaen tør implementere en ny struktur, som for nogle er en konflikt.

Husk på at konflikter også kan være positive og skabe ny positiv dynamik og ikke mindst sportslig og økonomisk værdi og fremdrift. Det sker ved at finpudse fodboldproduktet, så det igen opnår en unikhed, som distancerer produktet fra at blive opfattet som en simpel forbrugsartikel på markedet.

Det understøttes bl.a. af den formidlede aktualitet, som omkranser produktet. Medianos digitale evne til at afdække fodbolden afspejler ligeledes denne fase af den postmoderne forbrugsproces, hvori forhåbentlig større spænding og flere afgørende kampe vil give dansk topfodbold ny ’hype’ og større italesættelse, som vigtigst af alt kan kaste flere tilskuere til live-kampene og større indtægtspotentiale til klubberne af sig, som så kan geninvesteres i det danske fodboldprodukt.   

Erkendelse er første step mod en ny virkelighed

Erkendelsen af, om noget er godt nok, er ofte første skridt til en ny virkelighed indenfor et konkurrencepræget miljø. Tænk på, at de korn, som løber igennem timeglasset, ikke kommer tilbage, så Superligaen og klubberne har som samlet enhed et ansvar for fodboldproduktet.

Præmissen i topsport er netop, at man altid skal stræbe efter at gøre det bedre end i går. Det essentielle ved den nye struktur er, at Superligaen forsøger at optimere alle dele af fodboldproduktet. Det vil sige, at man tager hensyn til sportslig kvalitet, ’competitive balance’, turneringens udviklingstrin (over tid fra turneringsstart til slutspil), turneringskalender, spillernes belastning (det vedrører sammen med turneringskalenderen antallet af kampe), tilskuerudvikling (liga-, klub- og kamp-niveau tages med i overvejelserne), TV- og medieudvikling (liga-, klub- og kamp-niveau tages med i overvejelserne), indtægtsgenerering (kampdags- samt TV-indtægter, kommercielle indtægter (bl.a. sponsorater), indtægter fra europæisk deltagelse og endelig tages opfattelsen af sportslig retfærdighed (fairness) med i processen.

Særligt det faktum, at der bliver flere betydningsfulde kampe, er et vitalt redskab til styrke ligaens sportslige kvalitet. Det er lærerigt at lære at flyve på en betydningsfuld scene centreret om at vinde. En optimal fodboldkultur skal også skabe vindere. Er der ikke nok betydning i kampene, kan der hurtigt opstå tomgangsfodbold, hvor spillere, der får tid også tager tid. Den del af spillet er ofte en problemstilling ud fra den præmis, at fodbold handler om fornemmelsen for tid og rum, og det bliver sværere at skabe offensive muligheder i kampene, hvis spillerne ikke er hurtige i såvel tanke som handling.

“Lad os give den nye struktur en chance og være åbne overfor forandring, og lad fodbolden danse positivt videre”

En anden nuance ved den nye struktur er, at fodboldproduktet også på et tidspunkt skal værdisættes i en forhandlingsproces omhandlende medierettigheder. Hidtil har løsningen været solidarisk, men det bliver en interessant nuance at se, hvordan seertallet til de respektive kampe og hold udvikler sig. Vil FC København f.eks. distancere sig, hvis de kan fastholde positionen som det absolutte tophold og kræve en større andel af TV-pengene? Den tid, den udfordring, men en spændende fremtidsbetragtning.

Lad os give den nye sturktur en chance og være åbne overfor forandring, og lad fodbolden danse positivt videre. Jeg ser med andre ord frem til at følge og evaluere på forandringen, og som med andet indenfor forandringsledelse i fodbolden, så skal det ændrede turneringsformat lige have tid til at manifestere sig og give investeringsmæssigt afkast, hvilket kan være svært at skabe rum til i topfodbold, hvor fokus for ofte er kortsigtet i jagten på det næste fix, som kan skabe den forløsende sejrsrus.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg