Liverpools transfers i dette vindue - her er dommen
Den store stjernespiller kom ikke, men det er helt i Jürgen Klopps ånd. Og derfor er der en vis tro på, at Liverpool valgte den rette vej i en sæson, der er totalt uforudsigelig. Daniel Kawa gennemgår Liverpools indkøb
Af Daniel Kawa
Mats Hummels, Mario Götze, Marco Reus, Marc-Andre ter Stegen, Alexandre Lacazette og Gonzalo Higuain. Navne, der får en hver Liverpoolfan til at drømme og som har det til fælles, at de har været rygtet til klubben hen over sommeren, men ikke er kommet.
I stedet er Joel Matip, Sadio Mané, Loris Karius, Ragnar Klavan, Alex Manninger og Georginio Wijnaldum indkøbt. En noget mere broget skare af spillere, hvis navne ikke tilnærmelsesvis vækker samme genkendelse og begejstring.
Modtagelsen blandt supporterne har mildest talt været lunken, men der er alligevel tale om to grupperinger. Den ene skriger på etablerede stjerner og er rasende over klubbens manglende ambitionsniveau på transfermarkedet, imens den anden gruppe er mere pragmatiske og vælger at stole på, at Jürgen Klopp og hans stab ved, hvad de laver.
For begge gruppers vedkommende er der en underliggende frygt for, at Liverpool igen har fejlet på transfermarkedet og nu står foran endnu en middelsæson, alt imens konkurrenterne spiller med musklerne. Navnlig ærkerivalerne fra Manchester United har købt ind fra øverste hylde, hvilket kun har bidraget til bekymringerne.
Klopp har tidligere haft held med at købe mere eller mindre ukendte spillere og udvikle dem til verdensstjerner, men er det en strategi, der er brugbar i verdens hårdeste liga, hvor der bliver brugt penge som aldrig før? Har transferkomiteen atter en gang forpurret et transfervindue eller er der rent faktisk en mening med galskaben?
Det vil jeg kigge nærmere på i nedenstående artikel, hvor jeg først analyserer klubbens strategi og dernæst gennemgår nyindkøbene og sammenligner dem med de spillere de enten skal afløse eller konkurrere imod.
Strategien
Ved første øjekast, kan det virke som om at klubben ikke har lært at de tidligere sæsoners fejl og har benyttet den samme strategi til at købe nye spillere. Der er enten tale om spillere med et uforløst potentiale, talenter eller spillere fra lavere rangerende klubber. Strategien har været benyttet i hovedparten af FSGs ejerskab og har hidtil bragt begrænset succes.
Der er dog en væsentlig forskel på dette vindue og de tidligere. Denne gang har Jürgen Klopp bestemt, hvilke spillere der skulle til og ikke transferkomiteen, som det ofte var tilfældet under Brendan Rodgers. Rodgers havde i den første sæson stor indflydelse på transfers, men han mistede gradvist tilliden fra FSG og beslutningerne blev i højere grad overladt til komiteen, som præsenterede Rodgers for en række udvalgte spillere, hvorefter han var med til at vælge hvem klubben skulle købe. Det var, så vidt vides, kun Joe Allen, Fabio Borini og Daniel Sturrigde som Rodgers selv havde ønsket, hvorimod Klopps nyindkøb alle er spillere, han har fulgt i årevis.
- Medianos Liverpool-podcast:
Transferkomiteen har længe været udskældt blandt fans og medier, men Klopp har vist dem fuld tillid og lægger ikke skjul på, at han har brug for deres rådgivning. Det er desuden en udbredt misforståelse, at Klopp havde stillet krav om at transferkomiteen skulle nedlægges, for at han ville skrive under med Liverpool.
Klopp er meget bevist om, at succes skabes ved at have det rigtige setup omkring sig og her indgår transferkomiteen som en vigtig del. Den store forskel er at Klopp, i modsætning til Rodgers, nu er med i hele processen, og der bliver ikke indkøbt en spiller uden hans godkendelse.
Hvor det tidligere har virket noget tilfældigt, hvem der er endte med at komme til klubben, har der denne gang været lagt en klar strategi og indkøbene er kommet tidligt i transfervinduet. Umiddelbart har Klopp fået de spillere, han ønskede, lige med undtagelse af Mario Götze. De spillere der er kommet til, er tiltænkt hver deres rolle og skal dække de åbenlyse mangler, der var i truppen.
En af de ting der har været fokus på, er spillernes højde og generelle fysik. Liverpool havde sidste år en af de laveste trupper i Premier League og var logisk nok elendige på både offensive og defensive dødbolde. Et problem, der har stået på i mange sæsoner og som den glimrende Liverpool skribent Paul Tomkins pointerede i januar, så havde Liverpools spillere været lavere end deres modstandere i 20 ud af de hidtil 25 spillede kampe i sæsonen.
Det kan virke banalt, men i nogle tilfælde betyder størrelsen altså noget og navnlig i Premier League. Med de nye indkøb, der måler henholdsvis 1,91; 1,87; 1,89; 1,95; 1,89; 1,75 og 1,75 m., er det tydeligvis noget, der har været fokus på og i særdeleshed i defensiven.
Udover højde og fysik har der manglet mål fra midtbanen. Både Wijnaldum og Mané scorede sidste år et tocifret antal mål i Premier League, og de burde medvirke til, at Liverpool laver flere mål end de beskedne 63 scoringer, det blev til i 15/16. Det er desuden de 2 spillere, der kun måler 1.75 i ovenstående opremsning.
Indtægter og udgifter
Indtil videre har klubben handlet for 61,9 mio. pund og solgt spillere for 46,5 mio. pund. Det giver et nettoforbrug på blot 15,4 mio. pund. Det kan endda ende med, at der bliver solgt spillere for op mod 100 millioner pund, hvis Benteke (30 mio. pund), Luis Alberto (5 mio. pund), Markovic (15 mio. pund) og Balotelli (5 mio. pund), som forventeligt bliver solgt. Det vil i så fald være det højeste beløb i klubbens historie. Den hidtidige rekord er på 83 mio. pund og blev sat i 2014, i det transfervindue hvor Luis Suarez skiftede til Barcelona.
Liverpool er stadig på udkig efter en ny venstreback, som skal konkurrere med Alberto Moreno, men eftersom Klopp ikke var villig til at betale mere end 7 mio. pund for Ben Chilwell fra Leicester, bliver der nok ikke købt en dyr spiller. Det vil altså sige at Liverpool, med overvejende sandsynlighed, kommer til at modtage flere penge fra salg, end der bliver brugt på indkøb.
Med den nye tv-aftale in mente var det forventeligt, at Liverpool ville bruge mange penge på transfers, men da truppen i forvejen var for bred til den kommende sæson, der jo ikke byder på europæisk deltagelse, var det nødvendigt at sælge ud af spillerne i periferien af holdet. Klubben har udvist glimrende købmandskab ved salgene og at få samlet 21 mio. pund for Jordon Ibe og Brad Smith er imponerende. I særdeleshed når der er sikret tilbage- og videresalgsklausuler for begge.
Der, hvor kritikken i stedet kan placeres, er ved den manglende vilje til at købe etablerede stjerner. Spillere som Reus og Higuain koster hver især det samme, som klubben har brugt på indkøb i alt. Det har dog aldrig ligget i kortene, at Klopp vil betale den slags penge for en enkelt spiller og det var heller ikke forventningen, da han kom til klubben. Jovist, mange fans havde håbet at han ville gå på rov i Dortmund, men Klopp vil hellere finde nye talentfulde spillere, som han kan udvikle. Den strategi kan man være enig i eller ej, men det er nu engang den tilgang, han har benyttet i hele sin trænerkarriere og med stor succes.
Klopp har da også været meget klar i mælet omkring indkøbene, hvor han tidligt i vinduet udtalte, at fansene ville blive skuffede, da han ikke ville købe de spillere, som de håbede. Senest har han på et pressemøde forklaret, at klubben ikke forsøgte at hente Mkhitaryan, da han ikke var interesseret i at arbejde med spillere, han kendte i forvejen. Dette argumenterede han for med den begrundelse, at det er vanskeligt at sikre en progression, når man kender hinandens styrker og svagheder.
Hvis der er to, som er vilde med hinanden... Mario Götze og Jürgen Klopp bliver ikke genforenet i Liverpool.
Foto: Lennart Priess/Getty Images
Mario Götze er her undtagelsen, som bekræfter reglen, men man må antage, at Klopp ikke føler, at de var færdige med hinanden. I det hele taget er Götze et særtilfælde og Klopp har aldrig lagt skjul på, at noget af det værste, der er sket i hans karriere, var, da Götze valgte at skifte til Bayern München. Set i det lys er det måske meget godt, at han ikke kom til klubben alligevel, da det virker som om, at Klopps dømmekraft her er sat lidt ud af spillet og det kunne hurtigt blive et forstyrende element at have Götze i truppen.
Jeg vil nu gennemgå indkøbene og sammenligne dem med de spillere de er udset til at afløse eller konkurrere imod.
Målmanden
Loris Karius.
22 år, 96 kampe og 32 clean sheets for Mainz.
Foto: Dave Thompson/Getty Images
Pris: 5,2 mio. pund.
Karius var for mange et ubeskrevet blad, da han kom til klubben. Han har overtaget trøje nummer 1 og er udset til at konkurrere med Mignolet om at være førstevalg. Personligt regner jeg med, at han hurtigt vil henvise Mignolet til bænken, da han udover at være en ligeså god shotstopper, også er dominerende i feltet og kan dirigere et forsvar.
I sidste sæson blev han kåret til den næstbedste målmand i Bundesligaen, kun overgået af verdens bedste, Manuel Neuer. Tyskland er kendt for de mange klassekeepere, så det er lidt af en præstation.
Sammenlignet med Mignolet var der i sidste sæson flere ligheder i deres stats. Begge spillede 34 kampe og indkasserede 1.24 mål pr. 90 minutter. Mignolet havde en marginalt højere clean sheet rate, men her er det interessant, at Karius i gennemsnit har haft 2,53 redninger pr. kamp kontra 1,53 hos Mignolet.
Der, hvor det bliver helt tydeligt, hvorfor Liverpool har købt en ny målmand, er, at Karius havde 2,1 redning pr. indkasserede mål, i mens Mignolet blot havde 1,27. Det vil sige, at Mignolet næsten lukkede et mål ind på hver anden afslutning og det er langt fra godt nok, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at spille med i toppen af Premier League.
Et sted hvor Karius skal forbedre sig, er, når han afleverer bolden, hvor det kun er 60% af hans afleveringer, der rammer en modstander. Her er Mignolet faktisk bedre, men det hører med til historien, at Mainz oftere benyttede sig af lange udspark sammenlignet med Liverpool, hvilket naturligvis medfører en dårligere succesrate.
Derudover skal Karius arbejde med sin placeringsevne, da han har en tendens til at komme på mellemhånd. Han er dog lynhurtig og formår som regel at redde situationen efterfølgende - noget vi allerede så imod Wigan, hvor bolden løb under foden på ham, men alligevel nåede han tilbage og fik blokeret bolden fra angriberen.
Karius startede pre-season med clean sheets i de første 4 kampe, hvorefter han indkasserede et enkelt mål mod Chelsea, hvor han desværre også brækkede hånden i et sammenstød med Lovren. Han forventes ude i 8-10 uger og det bliver derfor Mignolet der starter sæsonen i buret for Liverpool.
Det skal desuden nævnes, at 39 årige Alex Manninger er hentet ind som 3. keeper og erstatter Danny Ward, som er blevet udlånt til Huddersfield. Hvor det for blot et par uger siden virkede usandsynligt at Manninger nogensinde kom til at spille en officiel kamp for Liverpool, er det nu rykket tættere på med Karius skade og Mignolets præstation imod Roma, hvor han endnu engang så tvivlsom ud ved en scoring og Liverpool tabte 2-1.
Mignolet var heldigvis væsentlig bedre i 4-0 sejren over Barcelona, hvor han holdt buret rent og havde flere gode redninger, mens Manninger havde en skidt kamp dagen efter mod Mainz, som blev tabt med tilsvarende cifre. Det vil derfor være en stor overraskelse hvis Mignolet ikke forbliver den foretrukne i målet, indtil Karius returnerer fra sin skade.
Forsvaret
Joel Matip.
24 år, 27 landskampe for Cameroun og 194 kampe for Schalke.
Fri Transfer.
Matip er udset til at erstatte Martin Skrtel, som efter 8 år i Liverpool nu er skiftet til Fenerbahce. Matip er, trods sin unge alder, uhyre rutineret og har allerede spillet flere europæiske kampe end både Skrtel, Sakho og Lovren.
Foto: Dave Thompson/Getty Images
I modsætning til Skrtel er Matip kendt for at være forudseende og rolig, hvilket smitter af på resten af forsvaret. Matip bringer desuden noget tiltrængt højde til Liverpools bagkæde og er med sine 1.95 cm yderst målfarlig på dødbolde. Sammenlignet med Skrtel er det da også tydeligt, at Matip er bedre på flere parametre. Han vinder både flere tacklinger, flere hovedstødsdueller og han laver flere interceptions pr. spillede 90 minutter.
Matip mangler fortsat lidt ekstra muskler på kroppen for at kunne begå sig optimalt i Premier League, men det er uden tvivl en dygtig spiller, der er kommet til klubben. Store dele af fanskaren havde drømt om at Klopp, via sine kontakter i Dortmund, kunne lokke Mats Hummels til klubben, men det har aldrig været tæt på, at han kom til Merseyside.
Jeg vurderer Matip til at være et niveau eller to under Hummels, men det er værd at huske på, at det var Klopp, der hjalp Hummels til at blive en international topspiller. Forhåbentlig kan han gøre det samme med Matip og det virker til at være lidt af et scoop Liverpool har gjort, ved at signe ham på en fri transfer - det er sjældent at få en 24 årig spiller med et så stort talent gratis.
Matip blev småskadet i starten af preseason og kom ikke i kamp på USA-turen, men han deltog i den sidste kamp mod Mainz. Her startede han glimrende, men som kampen skred frem og trætheden satte ind, faldt han markant i niveau og havde flere dårlige aktioner. Han så blandt andet meget skidt ud ved to af målene, hvor han i begge tilfælde var meget passiv og gav modstanderen for meget plads.
Matip bliver uden tvivl en vigtig spiller i fremtiden, men det ligner umiddelbart, at overraskelsen Ragnar Klavan starter sammen med Dejan Lovren i sæsonpræmieren mod Arsenal.
Ragnar Klavan
Foto: Andrew Powell/Getty Images
30 år, 108 landskampe for Estland og 140 kampe for Augsburg.
Pris: 4,2 mio. pund
Sommerens andet indkøb til forsvaret er, ligesom Karius, en spiller, som Klopp havde indgående kendskab til fra Bundesligaen, men som for de fleste andre var ukendt.
Nogle kan måske huske Klavan fra de to Europa League-kampe mod Augsburg sidste forår. Liverpool vandt 1-0 samlet på et straffespark sat ind af James Milner, men ellers var det to usandsynligt kedelige og chancefattige opgør. Det kan til dels tilskrives Klavan, som var med til at gøre livet surt for Liverpools offensiv og lukkede helt ned for Daniel Sturridge.
Efter afgangen af både Martin Skrtel og Kolo Toure var der delte meninger om, hvorvidt Liverpool skulle købe en ekstra centerforsvarer. Klopp virkede dog fint tilfreds med at have Joe Gomez som fjerdevalg, men da både Gomez og Sakho er blevet skadede i pre-season, vurderede han, at der alligevel var behov for en ekstra spiller.
Klavan har spillet mere end 30 kampe pr. sæson i samtlige af de fire år, han har været i Augsburg, så her er tale om en stabil spiller med en god fysik. Han er en boldsikker venstrebenet forsvarer, som vel bedst kan betegnes som solid, uden på nogen måde at være spektakulær.
Klavan havde sidste år en afleverings-succesrate på 85,3%, hvilket er fint for en forsvarsspiller og meget lig de spillere han enten skal konkurrere med eller har erstattet i Liverpools forsvar. I Bundesligaen blev han i sidste sæson noteret for fjerdeflest clearinger af samtlige spillere og det var det kun Joel Matip, der lavede ligeså mange blokeringer pr. 90 spillede minutter. Klavan kan desuden spille venstreback, hvilket kan vise sig at blive nyttigt i kampe, hvor der er behov for en mere defensiv back end Moreno.
Sammenlignet med Kolo Toure, som han på papiret har afløst som fjerdevalg, er han på de fleste punkter en forbedring og så er han fem år yngre. I sidste sæson lavede Toure flere interceptions, men Klavan er en opgradering på alle andre defensive parametre og i særdeleshed i hovedspillet, hvor forskellen er 63% vundne dueller mod 39% i Klavans favør.
Klavan var ikke spilleren, fansene havde håbet på, men Klopp har siden Dortmund-tiden haft et godt øje til ham og han har ikke lagt skjul på, at det var ham han ville have. Klavan medbringer en masse rutine og det kan vise sig at blive en afgørende forskel på et ellers ungt Liverpoolmandskab. Det er desuden værd at bemærke, at hverken Klopp eller Klavan selv regner med, at han er selvskrevet som fjerdevalg.
- Jeg har hørt, at folk taler om Klavan som vores fjerdevalg. Vent og se ham spille - og fortæl mig så, at han skal vente på at alle andre er skadede eller forhindrede, lød det fra Klopp i Liverpool Echo.
Det har været interessant at se Klavan i pre-season, hvor han startede lovende mod Chelsea og fortsatte takterne mod Milan og Barcelona. Klavan har været blandt banens bedste i alle tre opgør og har vist, at han både er forudseende, nærkampstærk og rolig på bolden. Der har været et enkelt udfald i kampen mod Roma, hvor Klavan, sammen med resten af holdet, havde en svær aften. Det overordnede billede har imidlertid været positivt og det kan vise sig at være en rigtig fin handel, Liverpool har gjort sig her.
Midtbanen
Georgionio Wijnaldum
25 år, 30 landskampe for Holland, 40 kampe for Newcastle.
Foto: Michael Regan/Getty Images
Pris: 25 mio. pund
Wijnaldum er en alsidig spiller, der kan dække samtlige pladser på midtbanen, og derfor har et stort potentiale. Han er dog bedst i en 8’er- eller 10’er-rolle, hvor han med sit drive og store overblik kan sætte sit præg på spillet. Derudover er Wijnaldum yderst målfarlig, hvilket 11 mål for et middelmådigt Newcastle mandskab i sidste sæson vidner om.
Desværre havde han i Newcastle ry for kun at levere i hjemmekampene, og fik derfor det tvivlsomme prædikat Mr. 50 % af Newcastles fans. Forhåbentlig vil den øgede konkurrence i Liverpool medvirke til, at han leverer på et mere stabilt niveau.
Wijnaldum er i udgangspunktet udset til at afløse Joe Allen, som ellers var begyndt at vise, hvorfor Rodgers i sin tid døbte ham “The Welsh Xavi”. Han virkede dog aldrig rigtig til at være blandt Klopps favoritter, trods et glimrende forår og et godt EM for Wales.
I preseason har Wijnaldum spillet tre kampe og har vist prøver på, hvorfor han er indkøbt med gode offensive løb og en fin spilforståelse. Mod Barcelona var han instrumental for Liverpools spil og dikterede kampen fra midtbanen. Han kom hverken på tavlen eller lavede oplæg, men han satte fart i spillet og bidrog med en masse dynamik.
Alt har dog ikke været positivt og han endnu ikke formået at overbevise om, at han vil gå direkte ind i start-11’eren. Placeringsmæssigt har han haft nogle udfordringer og i det førnævnte nederlag mod Roma, efterlod han store huller bag sig, når han gik med frem.
Jeg forventer, at Wijnaldum primært vil kæmpe med Henderson om pladsen, som den dynamiske boks-til-boks spiller ved siden af Emre Can i den kommende sæson. Jeg synes, at Wijnaldum besidder mange af de samme kvaliteter som Henderson, men han udgør en væsentlig større måltrussel og er bedre med bolden i fødderne.
Statistikkerne viser, at Wijnaldum scorer flere mål pr. 90 spillede minutter end både Allen og Henderson, ligesom han er markant mere udfordrende i sit spil. Forsvarsmæssigt er han dog et stykke bagefter og derfor skal han som udgangspunkt ligge ved siden af en mere defensivt orienteret partner på midten.
Wijnaldum er et produkt af den hollandske fodboldskole og har derfor en veludviklet teknik og spilforståelse. Der hvor han adskiller sig fra den klassiske hollænder, er, at han kan løbe solen sort og når Dirk Kuyt fortæller, at han har lunger som en hest, så er det altså ikke for sjov. Klopp har desuden udtalt, at han ser Wijnaldum som den komplette spiller og forhåbningen er, at han er den 8’er, Liverpool har manglet siden Gerrard mistede sit drive for tre-fire sæsoner siden.
Det er nok for meget at forlange, at han vil gå i legendens fodspor, men mindre kan også gøre det, og hvis han kan bidrage med bare nogle af de samme kvaliteter, vil det være en stor gevinst for holdet.
Angrebet
Sadio Mane
24 år, 36 landskampe for Senegal, 75 kampe for Southampton
Foto: Catherine Ivill/Getty Images
Pris: 30 mio pund
Mané er sommerens hidtil dyreste transfer, men hovedparten af supporterne har ikke været synderlig imponerede, og det er ikke så mærkeligt. Sadio Mané er utvivlsomt en dygtig spiller, men der er lang vej til, at han opnår samme stjernestatus som eksempelvis Marco Reus eller Mario Götze, som var den type spiller, fansene havde håbet på.
I stedet for en højt profileret spiller fra et af Europas førende mandskaber er endnu en Southampton-spiller indkøbt. Det er vel og mærke den femte, der bliver indkøbt fra sydkysten inden for de seneste to år. Mané kan sagtens vise sig at blive en succes, men hans navn klinger bare anderledes end Marco Reus, som i mange år har ligget øverst på mange Liverpool-tilhængeres ønskeliste.
Reus stats er da også imponerende, hvilket 85 mål og 59 assist i 205 Bundesligakampe for henholdsvis Gladbach og Dortmund vidner om. Kombineret med 12 mål og 10 assist i 26 Champions League-kampe, samt ni mål for Tyskland, er der ingen tvivl om at det er en af Europas absolut farligste offensivspillere, vi taler om. Når det så er sagt, så har Mané leveret flere imponerende aktioner gennem sine to år i Southampton. Han har slået rekorden for hurtigste hattrick i Premier Leagues historie (en rekord som selveste Robbie Fowler havde forinden), han har scoret mod Chelsea, Everton, Man United, lavet hattrick mod Man. City og han scorede fire mål mod Liverpool i den netop overståede sæson. I alt står han noteret for 75 kampe, 25 mål og 14 assist for Southampton.
Mané burde være en opgradering af Adam Lallana, som han ser ud til at slå af holdet. Lallana har i samme periode spillet 90 kampe, scoret 13 mål og lavet 12 assist og indkøbet vil sandsynligvis have en positiv effekt på den samlede målscore. Mané er ekstremt hurtigt og han vil tilføje holdet noget bredde, da hans udgangspunkt er helt ude på fløjen, hvorfra han trækker ind bag forsvaret. Han giver derfor Liverpools spil en ny dimension, og jeg vurderer ham til at være på niveau med Coutinho og Firmino. Der hersker ikke tvivl om, at Reus er en verdensklasse spiller og at han ville have været holdets absolut største stjerne, men Mané er 3 år yngre og kan stadig udvikle sig.
I pre-season har Mané været en af Liverpools største trusler, men det var først i kampen mod Barcelona, han fik slutproduktet med. Barcas forsvar havde store problemer med Mané, som både blev noteret for et mål og en assist. Liverpool har, siden Suarez blev solgt til netop Barcelona, manglet en spiller, der kan gøre forskellen i de store kampe. Coutinho har vist det i glimt, men hvis Mané fortsætter takterne fra Barcelona-kampen, kan han blive en afgørende brik i spillet om en top fire-placering.
Af de mange Southampton spillere Liverpool har købt de senere år, vurderer jeg klart Mané til at være den mest talentfulde. Det bliver uhyre interessant at se, om Klopp og den øvrige trænerstab kan udløse hans fulde potentiale.
Den samlede vurdering
Det samlede indtryk af transfervinduet giver en forsigtig optimisme, baseret på forvisningen om, at der denne gang har været lagt en klar strategi, som også er blevet fulgt. Indkøbene er foretaget i god tid og for første gang i årevis virker det som om, alle i klubben trækker i den samme retning.
Mange af truppens mangler er blevet adresseret, og der er tilført mere højde og fysik i defensiven samt et par målfarlige midtbanespillere. Der er kommet bedre balance i truppen, og der er skarp konkurrence på stort set alle pladser. Klubben har derudover været dygtig til at sælge ud af overskudslageret til fornuftige priser, og der er tilføjet videresalgs- og tilbagekøbsklausuler på de største talenter.
Optimismen er dog ikke ubetinget, og det kunne potentielt have løftet klubben med et indkøb af en stjernespiller. Det ville også have beroliget fansene, som alt for længe har været vidne til transfervinduer, hvor forventningerne var store og resultatet skuffende.
I pre-season har man desuden set, at Liverpool fortsat har svært ved at nedbryde velorganiserede hold, der står dybt i banen, på trods af de nye indkøb. Derudover er det atter engang blevet tydeligt, at der er milevidt fra top- til bundniveauet. Topniveauet hedder 4-0 over Barcelona. Bundniveauet hedder 0-4 til Mainz. Der skal derfor findes en balance mellem de to yderpunkter, men jeg vælger at tro på, at det reelle niveau ligger tættere på førstnævnte kamp, hvor der både var længere forberedelsestid og bedre spillere på banen.
Det kan i det hele taget være svært at forstå, hvorfor der skulle spilles en kamp i Tyskland, under 24 timer efter prestigekampen mod Barcelona på Wembley. Det havde været optimalt at slutte pre-season på toppen, men nu er det samlede billede noget mere mudret.
Den kommende sæson af Premier League bliver mere uforudsigelig end nogensinde før og den nye tv-aftale har medført, at nogle af verdens absolut bedste trænere har meldt deres ankomst. De mindre klubber har pludselig råd til spillere til 20-30 mio. pund og derfor er det umuligt at forudse, om Liverpools ageren på transfermarkedet er tilstrækkelig.
En top fire-placering må og skal være succeskriteriet, men det samme gør sig gældende for Chelsea, Spurs, City, Arsenal og United. Liverpool har en klar fordel af ikke at spille europæisk, samt det faktum at Klopp nu har haft det meste af en sæson til at implementere sine ideer, i modsætning til Mourinho, Guardiola og Conte. Men uanset hvad der sker i resten af transfervinduet, hersker der ingen tvivl om at den største signing denne sommer, var da Klopp forlængede sin kontrakt med yderligere 6 år.
En tidligere version af dette indlæg har været bragt på lfc-danmark.dk. Det finder du her
Foto: Getty Images
