Podcast: Liverpool har fået ny selvforståelse takket være Jürgen Klopp
“Next year is our year”. En ganske velkendt sætning på Merseyside og i Liverpools globale fanmiljø, men har piben fået en anden lyd? Er selvforståelsen ændret efter Klopps ankomst? Det er vores ene gæst Christian Olsen ikke i tvivl om. Han mener, at Klopp valgte Liverpool som sit nye ‘projekt’ og at det skyldtes mulighederne for at kunne vække en sovende kæmpe.
Foruden Christian Olsen havde vi også fornemt besøg af Thomas Gravgaard, der er kommentator på Discovery og forfatter til bogen ‘Våbenbrødre’. Han fortalte om Liverpool som by - både historisk set, men også kulturelt. Hør blandt andet om glasskår i hovedet, indespærrede patienter og Peter Piils surprise i flyet mod England.
Derudover vender vi Liverpools forvandling fra Rodgers til Klopp, sidste års opbygningsfase og ser frem mod en sæson som Gravgaard sagtens kunne se være succesfuld for The Reds. Noget der vækker lige dele gru og chok hos både vært og Christian Olsen.
Det er Medianos The Big Six-udsendelse om Liverpool.
Læs eventuelt også Esben Suurballes artikel Hillborough - Da retfærdigheden lod vente på sig i 27 år.
Foto Getty Images/Shaun Botterill