Historien om eventyret Huddersfield og Jürgen Klopps best man

En historie om et PlayStation-spil, Jürgen Klopps bryllup og en hypet engelsk fodboldklub i den smukkeste række - The Championship.

Medianos helt 'egen' Superliga-spiller, Viborgs Jeppe Grønning, fortæller historien om det nye tophold.
 

Af Jeppe Grønning

Huddersfield - vi kommer til det, men først en omvej.

Der er ikke meget, jeg hellere vil end at aflive myten om, at fodboldspillere bruger al deres fritid på at spille PlayStation. Min egen selvtilfredshed kan bedst lide, når jeg fremstår som en af de her nymoderne fodboldspillere med vigtigere ting at tage sig til, men jeg må alligevel indrømme, at jeg engang imellem brænder et par timer af foran tv’et med controller og headset.

Som mange andre fodboldnørder er jeg fan af FIFA og faldet pladask for Ultimate Team. Her gælder det om at samle kort med rigtige spillere, som så kan bruges på sit eget hold, og i sommerferien lykkedes det mig for første gang at anskaffe mig et af de sjældnere Team Of The Season-kort. Glæden og spændingen var stor, lige indtil det viste sig at være australske Aaron Mooy, en på det tidspunkt totalt ukendt midtbanespiller for mig, der gemte sig i pakken.

Alligevel gav jeg ham chancen på mit hold – man kan jo ikke have sit bedste kort siddende på bænken, tænkte jeg, og det var muligvis den bedste beslutning, jeg har truffet i min spæde FIFA-trænerkarriere. Mål, assists og tacklinger - han havde hele pakken. Mooy fik hurtigt anførerbindet og sammen tog vi turen op igennem divisionerne, indtil sæsonstarten nærmede sig igen, og jeg for en stund lagde FIFA-karrieren til side til fordel for den professionelle.

Knapt havde jeg dog fået lagt controlleren fra mig, før den virkelige verden havde fået øjnene op for Mooys exceptionelle præstationer på et 40’ Sony-tv i en stue i Viborg. Selveste Manchester City købte australieren fra søsterklubben Melbourne City for straks at udleje ham til Huddersfield Town FC fra The Championship. For dem, der ikke allerede ved det, kan jeg fortælle, at er jeg en sucker for den næstbedste række i England, hvor spillet på banen foregår i et vanvittigt tempo – kun overgået af farten på diverse ejer- og managerskifter udenfor stregerne.

The Wagner Revolution

Altså en perfekt kombination, der ikke blev værre af, at Huddersfield Town i øjeblikket formentlig er den mest hypede klub i hele England. Mere om det om lidt – først en lille historietime. Klubben fra West Yorkshire havde sin storhedstid i 1920’erne, hvor Huddersfield blev den første klub til at vinde tre mesterskaber i træk. Siden har man for det meste levet en tilværelse som elevatorhold mellem de lavere professionelle rækker med sidste optræden i det fineste selskab i 1972. Med andre ord en, for tiden, ganske ordinær fodboldklub fra et område med mange andre klubber, hvorfor fanbasen traditionelt set ikke har været den største.

Med økonomiske indsprøjtninger fra Dean Hoyle – en lokal livslang Terrier-supporter, der tiltrådte som formand i 2008, lykkedes det alligevel Huddersfield at vende tilbage til The Championship i 2012 efter at have været nede i fjerdebedste række mindre end ti år forinden.

Men selv med en anslået formue på tre milliarder kroner og et Huddersfield-hjerte større end de fleste var der en grænse for, hvor mange penge Hoyle kunne smide i et projekt, der allerede havde kostet ham mere end 300 millioner og formentlig havde fundet sin retmæssige position i fodbold-England i sit daværende koncept. Derfor valgte milliardæren i vinter at sadle om og gå utraditionelle veje i et forsøg på at tage klubben til næste niveau.

- Dean Hoyle ved, at der er en grænse for hvor mange tilskuere, der vil gå gennem tælleapparatet og har indset, at Huddersfield Town skal gøre det anderledes end andre, hvis de skal have succes. Han har smidt mange penge i klubben, men det er dyrt at spille i The Championship og under hans lederskab vil Huddersfield aldrig være i stand til at købe sig til succes. Flere succesrige trænere har været i stand til at holde Huddersfield i The Championship siden oprykningen i 2012, men fansene ønsker mere end bare overlevelse og Dean Hoyle er ikke bange for en udfordring, siger Doug Thomsom, der dækker Huddersfield Town FC for den lokale avis The Huddersfield Examiner.

David Wagner - man fornemmer Klopp-inspirationen.

Foto: Stu Forster/Getty Images

Derfor valgte Hoyle i vinters at erstatte manager Chris Powell med tyske David Wagner, der udover at have været reserveholdstræner i Dortmund måske bedst er kendt som Jürgen Klopps bedste ven - og best man i øvrigt.

- Ansættelsen af David Wagner var både anderledes og opfindsom. Efter hans tid med Klopp i Dortmund var han klar til at stå på egne ben og Huddersfield ønskede en træner, der kunne bringe en bestemt stil og identitet til klubben. Det gjorde Wagner med hans fuld-gas-spillestil og muligheden for at tiltrække spillere fra andre lande, forklarer Doug Thomson.

Wagner blev den første ikke-britiske manager nogensinde i spidsen for Huddersfield, og det var især ønsket om at trække flere tilskuere til John Smith’s Stadium, der fik Hoyle til at ændre stil. Godt nok havde 9.258 købt sæsonkort ved starten af sidste sæson – godt 300 mere end året forinden, men hele 20 procent af disse blev væk til kampene og derudover var  indtjeningen fra tilskuere uden sæsonkort faldet med hele 15 procent.

Derfor søsatte Huddersfield Town denne sommer en kampagne under navnet ”The Wagner Revolution” i håb om at øge salget af sæsonkort, men selv ikke Dean Hoyle kunne have drømt om udfaldet af denne. Ved starten af august havde klubben solgt mere end 15.000 sæsonkort, hvilket er en stigning på hele 60 procent fra sidste sæson. Dette resulterede i, at 18.500 tilskuere var på plads til sæsonpremieren på John Smith’s Stadium mod Brentford – det højeste tilskuertal til en åbningskamp i Huddersfield i 46 år!

Kultfænomenet Wagner

Det var nok de færreste i Yorkshire og omegn, der havde hørt om David Wagner, da han den 5. november blev præsenteret som ny Huddersfield-manager. De få, der alligevel havde hørt om tyskeren, kendte ham formentlig bedre for hans forbindelse til Klopp, end for hans eget trænerarbejde. Dean Hoyle tog derfor med andre ord en stor chance, da han ansatte en træner, der ikke engang i Tyskland var regnet for meget andet end en stilistisk klon af sin læremester med samme type kasket, skæg og briller.

- Når vi taler om store tyske trænertalenter, er Wagners navn ikke noget, der dukker op. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at han er ukendt, men var han et større navn eller mere kvalificeret, så var det heller ikke Huddersfield, der havde hentet ham. I Bundesligaen er de ikke bange for at give unge, tyske trænere chancen, så var han et større navn, var han også blevet i Tyskland. Af samme grund har man ham heller ikke på listen over kandidater som den næste, store træner. I hvert fald ikke endnu, siger journalist på Bulibold.dk Nicolai Lisberg, der alligevel mener, at Wagner skal have noget kredit for sit arbejde i Dortmund.

- Spillere som Erik Durm og Jonas Hofmann kom jo op fra reserverne, så dem skal han da tilskrives kredit for. Derudover er der en hel del, som er røget videre til diverse 2. Bundesligaklubber, så han har været god til at udvikle den slags spillere. Ellers leverede reserverne fornuftigt i hans tid i klubben, uden at det var voldsomt imponerende. Wagner er jo bedste venner med Klopp, og de kender hinanden helt fra dengang, de spillede sammen i Mainz. Klopp så også oftest reserverne træne, så Wagners ord har sikkert også vejet tungt i forhold til førsteholdet. Men hvor tungt ved vi selvfølgelig ikke noget om, fortæller Bundesligaeksperten.

You tactical genius

Det er ikke kun i udseende, at David Wagner ligner sin bedste ven. Han deler således også samme filosofiske tilgang til fodboldspillet og har ifølge Nicolai Lisberg et koncept, som han ikke går på kompromis med:

- Ligesom med Klopp er det gegenpressing og masser af fart. Spillerne skal løbe mange kilometer i løbet af en kamp.

Tyskeren minder altså i høj grad om sin læremester fra tiden i Mainz og Dortmund, men hvis Liverpool-manageren allerede er elsket på Anfield, har Wagner nærmest opnået kultstatus på rekordtid i West Yorkshire.

- Wagner har en meget genkendelig figur og er yderst karismatisk. Han har allerede fået skabt et godt forhold til tilhængerne, som elsker hans ærlighed og no-nonsense tilgang. Jeg fornemmer, at han allerede har fået skabt en fremragende stemning i truppen og spillerne ser ud til at nyde træningerne og spillestilen. Fodbolden under Wagner har indtil videre været meget underholdende at se på, og fansene elsker at se, hvor hårdt spillerne arbejder og hvordan de forsøger at angribe, hver gang chancen er til det, forklarer Doug Thomson.

Klopp og Wagner sammen i Dortmund. Foto: Getty Images/John Powell.

Sommerens positive vinde over John Smith’s Stadium har fået flere eksperter til at hoppe med på Huddersfield-bølgen op til denne sæson. Den norske Championship-ekspert Eirik Aase, der står bag siden ChampionshipNorge.com og i høj grad skal tilskrives æren for at have vækket min kærlighed for det, han kalder ”Englands vakreste liga” (og desuden lært mig at læse norsk), har tippet Huddersfield til en niendeplads efter sæsonen. Det vil i så fald vil være The Terriers bedste placering siden årtusindeskiftet, og nordmanden begrunder det med en hidtil uset optimisme i engelsk fodbold krydret med ligaens mest spændende manager.

Men akkurat som med sæsonkortene er Huddersfield Town igen allerede godt på vej til at overgå alle forventninger. Efter sæsonens fire første kampe er The Terriers nemlig på en klar førsteplads og stadig ubesejrede, selvom man allerede har mødt to nedrykkere fra Premier League. Specielt sejren i anden runde, hvor Huddersfield slog Newcastle på udebane for første gang siden 1953 var imponerende, og selvom Newcastle pressede på, præsenterede gæsternes spillere sig på så flot vis, at store dele af hjemmeholdets fans blev stående efter slutfløjtet og klappede dem fra banen. På sidelinjen gik der Klopp-lignende tilstande i David Wagners jubel ved Jack Paynes sene sejrsmål, alt imens The Huddersfield Examiner på sin liveblog hyldede manageren med ordene ”David Wagner you tactical genius”.

Mooys springbræt

Det er især flere af Huddersfields nytilkomne spillere, der har trukket de største overskrifter i sæsonstarten. I tråd med klubbens nye og alternative stil, har man på denne sommers transfermarked styret udenom de klassiske Championship-handler af spillere, der altid er at finde i ligaen, men aldrig rigtigt får sit store gennembrud trods forsøg i flere klubber. I stedet har man på grund af Wagners kendskab til det tyske marked i høj grad forstærket sig med sultne spillere fra mindre klubber i managerens eget land, såsom Michael Hefele (Dresden), Chris Löwe (Kaiserslautern), Elias Kachunga (Ingolstadt), Christopher Schindler, (1860 München) og Jan Gorenc Stankovic (Dortmund).

Aaron Mooy kan meget vel blive en af de store oplevelser i The Championship denne sæson.

Foto: Stu Forster/Getty Images

- Skal jeg sige noget fælles om dem, så må det være, at de alle er mindre kendte profiler, som formentlig er meget lydhøre over for en ny træners filosofier. Jeg tror, at det er meget bevidst, at Wagner har hentet spillere, som han selv kan forme. Hvis projektet i Huddersfield skal lykkes, så kan han ikke have spillere, der tvivler på konceptet, fortæller Nicolai Lisberg fra Bulibold.dk.

Indtil videre ligner ”The Wagner Revolution” en succes og ikke overraskende har Aaron Mooy akkurat som på min PlayStation 4 allerede indtaget rollen som holdets absolutte stjerne. Australieren er den spiller med flest tacklinger i ligaen så langt, og løb med hæderen som kampens spiller i sine to første kampe. Begge gange blev han i øvrigt udvalgt til rundens hold på tværs af de tre engelske divisioner under Premier League, og det har allerede fået flere af klubbens fans til at erklære Mooy alt for god til The Championship.

Spørger man Lean Thomsen, der følger australsk fodbold tæt, og trods mit virtuelle kærlighedsforhold til den skaldede midtbanespiller, må siges at have et mere realistisk billede af australierens virkelige kvaliteter, kan Mooy godt gøre sig gældende i Premier League på længere sigt.

- Aaron Mooy var en stor stjerne i A-League og efter min mening også den absolut største. Det skal siges, at niveauet i ligaen er ganske lavt, men der er dog enkelte spillere, der er langt over niveau, og her er Mooy en af dem. Jeg havde ikke forventet, at han ville ryge til Manchester City, men det skal nok også mest ses i lyset af, at Melbourne og Manchester-klubberne er "søstre" og en del af City-group. Det var derfor også naturligt at han med det samme blev udlejet. Jeg ser ham på ingen måde have niveau til Man. City, men jeg kunne snildt se ham i en mindre Premier League-klub, fortæller Lean Thomsen, der styrer Twitter-kontoen ALeagueDk.

Fortsætter Huddersfield Town, som de er begyndt sæsonen, kan muligheden for Premier League-fodbold måske allerede komme næste sæson for Aaron Mooy, hvis Dean Hoyle altså formår at overtale midtbanespilleren til at tage endnu en sæson i West Yorkshire. Det mest sandsynlige er dog, at The Terriers ikke kan følge med de allerstørste- og rigeste klubber på den lange bane. Ifølge Transfermarkt har Huddersfield-truppen blot den 17. højeste markedsværdi i The Championship og derfor vurderer Doug Thomson også, at en plads i top ti vil være mere end godkendt. Man skal dog ikke tage fejl. Med Dean Hoyle som klubformand er det overordnede mål oprykning til Premier League inden for en overskuelig fremtid.

- Der var tegn på fremgang i sidste sæson og holdet har selvfølgelig fået en god start på sæsonen, hvor sejren over Newcastle er et stort boost. Det ultimative mål er at opnå oprykning til Premier League, men dette er et langtidsprojekt på sit allerførste stadie. At slutte i top ti ville repræsentere et stort skridt fremad og lægge grundstenene til yderligere forbedringer, siger fodboldredaktøren fra The Huddersfield Examiner.

Man kan ikke sige andet, end at optimismen bobler i Huddersfield Town mere end nogensinde før, men folk der har fulgt med i engelsk fodbold gennem længere tid ved også, at det eneste, der er sikkert i The Championship er, at intet er sikkert. Det vil ikke overraske mig, hvis Huddersfield kan spille med om oprykning til det allersidste og Aaron Mooy bliver kåret til årets spiller i ligaen, men det vil samtidig heller ikke være det største chok i verden, hvis Huddersfield går helt i stå fra næste runde og David Wagner vil være fortid inden julen ringer ind. Det er netop denne uforudsigelighed, det gør The Championship til Englands vakreste liga.

Topfoto: Stu Forster/Getty Images