Emblemet - klubben fortalt i én illustration: England
Fortæller en fodboldklubs emblem mere om følelser og historie end tilfældet er for logoet hos Apple og Coca Cola? Er klubbens emblem i virkeligheden selve fortællingen om klubben?
Her dykker Brian Bødker ned i klub-emblemets historie og fortæller hvad det siger om den enkelte klub. Dette er første afsnit og her er fokus primært på de engelske klubber.
Af Brian Bødker
Et af de tydeligste kendemærker på en fodboldklub, er dens klubemblem. Klubemblemer er meget mere end blot et brand, der skal sælge merchandise, selv om eks. Manchester United, Real Madrid eller FC Barcelona er nogle er verdens mest kendte brands.
I dag er de store fodboldklubber globale milliardvirksomheder, men deres klubemblem er stadig i høj grad bundet op på følelser. Der er meget mere følelse og historie tilknyttet en fodboldsklubs emblem, end der er til eks. Coca Colas eller Apples logo. Klubemblemer vækker spontant følelser hos dem, der betragter emblemet. Det kan være glæde og stolthed eller afsky og skuffelse. Klubemblemet er det, som repræsenterer klubben billedligt, og er sammen med klubtrøjen det artefakt, som samler klubbens tilhængere.
Klubemblemerne er mere end blot en køn illustration. Et klubemblem rummer ofte klubben i en illustration, eksempelvis hvad klubben står for og hvad klubben har gået igennem. Intet klubmærke er uforandret fra klubbens start og til i dag. Derfor fortæller fodboldklubbernes emblemer også en spændende historie.
I denne artikel-række vil hovedtrækkene i de mest kendte europæiske klubemblemer blive gennemgået. Hvor det har været muligt, er historierne og emblemerne i denne artikel de officielle som klubberne oplyser. Hvor det ikke er officielle historier fra klubberne, vil der bliver gjort opmærksom på dette i teksten. Endvidere er det de officielle klubemblemer, som bliver gennemgået, og disse er i visse perioder ikke de samme, som optræder på spilletrøjen.
Vi starter ud i fodboldens moderland: England, og starter gennemgangen i London.
Arsenal
Arsenal Football Club blev grundlagt i 1886 af arbejdere på våbenfabrikken Royal Arsenal i Woolwich. Klubben tog navn efter fabrikken og anvendte i starten et emblem, som var meget identisk med Royal Arsenals våbenmærke.
Dette våbenmærke har et skjold med 3 kanoner og med 3 løvehoveder. Klubben flyttede til Highbury i 1913 og ændrede derefter navn til kun Arsenal.
I 1922 introducerede klubben et nyt emblem med en kraftig kanon, der pegede imod øst med inskriptionen ”The Gunners”. I 1925 introducerede klubben et nyt emblem med en smallere kanon, som nu vendte imod vest. Dette design holdt indtil 1949, hvor emblemet blev ændret til et skjold, der foruden en kanon, også bar navnet Arsenal med gotisk skrift samt våbenmærket for Londonbydelen Islington, hvor Arsenal har hjemme.
Emblemet havde også et banner forneden med den latinske påskrift: ”Victoria Concordia Crescit”, hvilket betyder ”Sejren vokser ud af harmoni”.
Dette citat blev først set i det sidste Matchday-program i sæsonen 1947/48, hvor redaktøren Harry ”Marksman” Homer brugte sætningen i en lovprisning af denne sæson. To år efter blev sætningen kanoniseret i klubben med banneret som bevis.
Grunddesignet fra 1949 holdt indtil 2002, men den fik en rød baggrundsfarve og en gul kanon. Dette design indeholdte mange elementer, som gjorde det svært at copyrighte designet. Problemerne med at copyrighte emblemet samt udsigten til, at Arsenal stod foran at skulle flytte til Emirates Stadium i 2006, gav klubben en god anledning til at introducere et nyt emblem.
Emblemet fra 2002 er stadig gældende og har et mere enkelt udtryk. Det er stadig et skjold, hvor navnet Arsenal nu er i hvide bogstaver og kanonen er i guld. Kanonen vender dog imod øst, hvilket der ikke er en officiel begrundelse for. De uofficielle historier fortæller, at klubben ikke kunne få copyright på et emblem, hvor kanonen vendte imod vest.
Andre historier fortæller at klubben gerne vil signalere: Fremad med det nye emblem, og retningen til højre eller øst, er den almindelige forståelse for fremad. En anden kuriositet er, at Tottenham´s stadion: White Hart Lane, ligger øst for Arsenal, og er således i kanonens skudlinje. Lad os følge skuddet over til Tottenham Hotspur.
Tottenham Hotspur
Tottenham Hotspur Football Club startede som Hotspur Football Club i 1882. Det var elever fra en lokal skole og cricket-klubben: Hotspur Cricket Club som den d. 5. september 1882 dannede klubben.
De tilføjede stednavnet: Tottenham til klubnavnet i 1884, da der allerede fandtes en klub med navnet Hotspur FC. Der er ikke en officiel oprindelse af navnet ”Hotspur”, men det menes at stamme fra en figur i Shakespeares skuespil ”Henry IV, del 1”. I dette skuespil ledte figuren Henry Percy, med tilnavnet ”Hotspur” et oprør imod Kong Henry IV.
Der levede en rigtig person ved navn Sir Henry Percy i 1400-tallet og hans efterkommere ejede land i nærheden af Tottenham Marshes, hvor Tottenham Hotspur spillede deres første kampe. Han var også kendt som Sir Harry Hotspur, og gik med sporer på sine støvler og udstyrede hans kamphaner med sporer.
Kamphanen fik plads i emblemet og blev klubbens mytiske dyr. Tottenham Hotspur fik sit første emblem i 1921, som blev brugt i FA Cup-finalen samme år.
Emblemet var en blå hane i et skjold med en blå kant og hvid baggrund. Dette emblem blev anvendt indtil 1951, hvor skjoldet og farverne blev bibeholdt, men hanen blev slankere og udstyret med metalsporer (ikke illustreret).
I 1967 introducerede klubben et nyt emblem i blåt, hvor kamphanen blev placeret på en fodbold. Både kamphanen og bolden var mørkeblå med hvide streger. Kamphanen har tydelige spidse sporer for at understrege aggressiviteten.
Dette design holdte indtil 1983, hvor hanen blev delvis hvid og blå, og bolden erstattet af en cirkel med de store bogstaver: THFC, viklet ind i hinanden. På begge sider af cirklen er der to røde løver, som stammer fra Northumberland-familiens våbenmærke som Sir Harry Hotspur var en del af.
Under cirklen er der et gult banner med det latinske motto: ”Audere Est Facere”, hvilket betyder: At turde er at gøre. I mellem 1995-1997 anvendte klubben et skjold med mørkeblå kant og hvid baggrund. I midten af skjoldet var den blå og hvide kamphane oven på cirklen med bogstaverne THFC viklet ind i hinanden (ikke illustrereret).
I mellem 1997 og 1999 anvendte klubben et skjold med gul kant på en blå baggrund og med et banner med tilsvarende farver forneden. I skjoldet var den blå og hvide kamphane oven på et skjold med bogstaverne THFC, og de to røde Northumberland-løver på hver side.
Øverst er der afbildet to lokale kendemærker: i venstre hjørne er Bruce Castle afbildet, som ligger tæt på White Hart Lane. Til højre er der syv træer som repræsenterer området Seven Sisters, som Tottenham er beliggende i. Historien bag Seven Sisters er, at i 1830 plantede syv søstre syv træer.
Fra 1999 og til 2006 gik klubben tilbage til emblemet med den blå og hvide kamphane oven på cirklen med bogstaverne THFC og de 2 røde løver.
Fra 2006 ønskede klubben at rebrande sig og modernisere emblemet. Resultatet blev et mere enkelt og stilrent emblem, hvor kamphanen blev gjort større og fodbolden mindre. Kamphanen fik et hvidt hoved og en blå krop, mens fodbolden blev designet i blåt som en gammeldags fodbold med snøre. Under fodbolden står bogstaverne: TOTTENHAM HOTSPUR i blåt. Hanen har alle dage været vendt imod vest, måske for at kigge efter kanonkugler eller en blå løve fra sydvest?
Chelsea FC
Chelsea Football Club blev officielt grundlagt af Henry ”Gus” Mears d. 10. marts 1905 på pubben: ”The Rising Sun” i London-bydelen Fulham. Klubben blev navngivet efter en anden London-bydel, nemlig Chelsea. Dette skyldes, at der allerede var en klub med navnet Fulham, samt at navnene: London FC, Kensington FC og Stamford Bridge FC blev afvist.
Klubbens første emblem var en blå cirkel med en Chelsea pensioner inden i. En Chelsea pensioner er en militær veteran, som opholder sig på Royal Hospital Chelsea. Royal Hospital Chelsea er et militært hospital og alderdomshjem for veteraner fra den britiske hær.
Klubben havde dette emblem fra 1905 til 1952, men emblemet kom aldrig på spilletrøjen.
I 1952 blev Ted Drake manager i Chelsea, og han mente at emblemet med The Chelsea pensioner var gammeldags og gav klubben et pensionistomdømme. Han igangsatte udarbejdelsen af et nyt emblem, hvor resultatet blev et blåt skjold med hvid kant og de hvide bogstaver CFC viklet ind i hinanden.
Dette emblem holdt kun et år, men afløseren holdt i 33 år. I 1953 introducerede klubben et cirkulær emblem formet af 2 bannere med gul kant og blå baggrund.
I midten, på hvid baggrund, er en blå heraldisk løve, som holder en stav. Løven, der kigger imod øst, stammer fra Earl Cadogans våbenmærke. Han var præsident for Chelsea og havde også titel af Viscount Chelsea. Staven er Abbeden af Westministers stav, da Chelsea hører under Westminister Abbeys område.
I det øverste banner er der tre roser, som symboliserer England og to fodbolde, som repræsenterer fodboldspillet. I det nederste banner er klubbens navn: CHELSEA FOOTBALL CLUB skrevet med gul skrift. Dette emblem var det første emblem, som kom på Chelseas spillertrøje i 1960.
I 1982 købte Ken Bates klubben, og han ønskede at modernisere klubben herunder klubbens emblem. Klubben kunne endvidere ikke copyrighte emblemet fra 1953, så i 1986 introducerede klubben et nyt emblem.
Det bestod af tre store, blå bogstaver: CFC, med en naturalistisk gul-blå løve springende ud fra det øverste C, og kiggende imod vest.
I 2003 overtog Roman Abramovich Chelsea, og klubben så henimod klubbens kommende 100 års fødselsdag. I anledningen af 100 år fødselsdagen kombineret med at mange fans ønskede emblemet fra 1953 tilbage, blev et nyt emblem designet. Dette emblem bygger videre på designet fra 1953, men er mere enkelt og stilrent.
Emblemet er nu en blå ydercirkel med bogstaverne: CHELSEA skrevet gul skrift og hvidt fyld øverst og FOOTBALL CLUB skrevet i lignende, men mindre bogstaver nederst. Der er nu kun to roser og to fodbolde, placeret på hver side af den heraldiske blå løve med abbedstaven fra Westminister. Løven kigger igen imod øst, men nu skal vi imod nordvest. Nærmere bestemt skal vi til Liverpool, hvor en trane har udviklet sig til et mytisk væsen.
Liverpool FC
Liverpool Football Club blev dannet i 1892 af John Houlding. Han ejede Anfield-stadion, som Everton benyttede sig af. Men i 1892 blev Everton utilfreds over en stigning i lejeudgift til Anfield, så de forlod Anfield.
Houlding stod så tilbage med et tomt stadion, men dannede så en ny fodboldklub: Liverpool Football Club, som kunne spille på Anfield. Liverpool FC har altid benyttet det mytiske væsen: The Liver Bird, i sit emblem.
The Liver Bird har igennem tiden ændret udseende fra uskadelig trane til mytisk rovfugl med skarpt næb og kløer. Den har altid været vendt imod vest og ud imod havet.
Den mytiske Liver Bird har sin oprindelse fra de to statuer, som står højt på toppen af Liver Building, hvor den ene Liver Bird kigger mod vest (mod havet) og den anden Liver Bird kigger mod øst (mod byen). Der har de stået siden 1911, og givet anledning til en del myter, hvor én siger, at de var skabt til at passe på byen og på indbyggerne, når de var på havet. De to Liver Birds er inspireret af tranerne i Liverpools byvåben.
Omkring 1900-tallet brugte Liverpool FC byvåbenet fra Liverpool som klubemblem i forskellige designmæssige udgaver. I 1930erne benyttede Liverpool FC en rød, simplificeret udgave af byen Liverpools byvåben, hvor der var tilføjet et hvidt banner hvor der med rød skrift stod: LIVERPOOL FOOTBALL CLUB nedenunder.
Til venstre står Neptun (den romerske havgud) med treforken og til højre står Triton (Havets budbringer i den græske mytologi) med hans konkylie. I midten er der to traner med tang i næbbet, hvor den ene er inde i et skjold. Øverst oppe er et hvidt banner hvor det latinske ordsprog: ”Deus Nobis haec otia fecit”, står med rød skrift. Ordsproget betyder oversat: ”Gud gav os denne fred”, hvilket ses som en lovprisning af det idylliske landliv.
Liverpool FC ville gerne fortsætte med at anvende byen Liverpools byvåben i klubbens emblem, og søgte Liverpools Byråd om lov til dette. Men den 13. december 1961 afviste Liverpools Byråd denne anmodning. Klubbens ledere var skuffede over ikke at kunne gøre som eks. Newcastle, og promovere byen ved kampe rundt om i England og Europa, men påbegyndte udformningen af et emblem, som var anderledes end byens våbenmærke.
Det resulterede i et emblem, hvor en rød trane var i et hvidt skjold med et banner foroven og forneden. Det øverste banner var rødt med bogstaverne: LIVERPOOL i hvide bogstaver. Banneret nedenunder var hvidt med bogstaverne: FOOTBALL CLUB i røde bogstaver. I mellem bannerne er der en fodbold i hver side. Bag ved skjoldet og bannerne er der 2 røde og 1 hvid stribe.
I starten af 1970erne blev emblemet ændret til et mere enkelt design, hvor klubben påbegyndte transformeringen af Liverpools trane til Liverpool FC´s mytiske Liver Bird. Det var et stort hvidt skjold med rød kant og en rød Liver Bird i midten. Fuglen har fået mere rovfugle-profil med skarpere klør og næb.
Under skjoldet er der 2 røde bannere med klubbens navn skrevet i hvidt. Dette emblem blev benyttet i flere variationer op til 1992, hvor klubben udformede et nyt emblem i forbindelse med klubbens 100 års jubilæum. Dette jubilæums-emblem er ikke illustreret her, men er meget identisk med emblemet fra 1993, dog havde 1992-emblemet en rød bjælke, hvor der stod 100 YEARS, midt i skjoldet, men havde ikke to flammer på hver side af skjoldet.
Emblemet fra 1993 var et stort skjold med rød kant og hvid baggrund. Inde i skjoldet står bogstaverne: ”LIVERPOOL FOOTBALL CLUB” med rød skrift ovenpå et mindre skjold med en Liver Bird. Ovenover det store skjold er overbygningen på Shankly-lågen ind til Anfield gengivet med klubbens legendariske: ”You´ll never walk alone” indarbejdet i rød skrift på en gul baggrund.
På begge sider af skjoldet er der to flammer til minde om de 96 der døde i Hillborough-ulykken. Under skjoldet er der et gult banner, med de røde bogstaver: Est. 1892.
Dette emblem holdte indtil 1999, hvor designet blev frisket op. Overbygningen på Shankly-lågen og banneret under skjoldet fik en mintgrøn baggrundsfarve. Inde i skjoldet er der en Liver Bird uden skjold. Ovenover Liver Bird står klubbens navn, hvor Liverpool nu er skrevet med hvid skrift på en rød baggrund.
Liverpool FC har igennem tiderne haft klubemblemer, som var forskellige fra de emblemer, som var på spillertrøjen. Ofte har Liverpool FC kun haft en Liver Bird og klubbens navn på spillertrøjen.'
I slutningen af 1950erne og i 1960 var der er en rød Liver Bird og bogstaverne L.F.C. i en hvid ellipse.
I slutningen 1980erne var der et stort hvidt skjold med rød kant og en rød Liver Bird i midten. Under skjoldet er der to røde bannere med klubbens navn skrevet med store bogstaver i hvidt. I andre perioder har en Liver Bird stået alene oven på bogstaverne L.F.C., både i hvid og i gult.
Manchester United
Vi rejser videre til nabobyen Manchester og hopper nu fra et rødt, mytisk væsen til en andet rødt, mytisk væsen.
Manchester United Football Club startede sit liv som Newton Heath LYR Football Club i 1878. Klubben levede en meget omtumlet tilværelse indtil John Henry Davies investerede i klubben og i 1902 ændrede klubbens navn til Manchester United Football Club.
Klubben levede dog stadig et omtumlet liv og havde ikke noget emblem i de første mange år. Klubben brugte i stedet Manchesters byvåben som emblem på trøjen til større kampe såsom FA-Cup finalen i 1957.
I midten af 1960erne fik klubben sit første emblem. Klubben brugte skjoldet fra Manchesters byvåben og gav det et banner foroven og forneden. Midt i emblemet er der et rødt og hvidt skjold. Skjoldet har et skib for fuld sejl øverst.
Skibet skal symbolisere byens handel og foretagsomhed, men også Manchester Ship Canal, som har været vigtig for byens udvikling. Skibet har altid været vendt imod vest, da Manchester Ship Canal løber ud i Merseyfloden, og tillader skibe fra Manchester at sejle forbi Liverpool og videre ud i Atlanterhavet.
Under skibet er der et rødt felt med tre sorte, diagonale striber. Dette felt er Grelley-familiens våbenmærke, og de var de første Baroner i Manchester. De tre striber siges også at repræsentere de tre floder ved Manchester: the Medlock, the Irwell og the Irk. Det øverste banner var rødt med: MANCHESTER UNITED skrevet med sorte bogstaver. Banneret forneden var hvidt med: FOOTBALL CLUB ligeledes skrevet med sorte bogstaver. Imellem bannerne, på hver side af skjoldet, var der to Lancashire roser, da Manchester var en del af området Lancashire. Roserne på emblemet havde ingen farver, og da roser fra Lancashire er røde, blev roserne i emblemet ofte forvekslet med den hvide Yorkshire rose.
I 1970 kom der mere kulør på emblemet. Skibet blev gult og Grelley-familiens våbenmærke blev autentisk ved, at de diagonale striber blev gule. De to Lancashire-roser blev erstattet af to fodbolde, så der ikke blev grundlag for mere territorial roseforvirring.
De to bannere blev begge røde med MANCHESTER UNITED og FOOTBALL CLUB skrevet med gule bogstaver.
I 1973 kom der en stor betydningsfuld ændring til dette design. Grelley-familiens våbenmærke blev erstattet af en rød djævel på en gul baggrund. Djævlen i skjoldet fører tilbage til klubbens tilnavn: ”The Red Devils”
Der er flere versioner af, hvordan Manchester United fik tilnavnet ”The Red Devils”. Den mest omtalte anekdote siger, at Sir Matt Busby ikke syntes om tilnavnet ”The Busby Babes”, og ville have noget mere skræmmende.
Busby kunne godt lide navnet ”Red Devils”, som rugbyholdet Salford City Reds fik af franske medier under deres Frankrig tur i 1934. Han syntes så godt om navnet at han deklarerede, at fremover skulle Manchester United også blive kendt som ”The Red Devils”. I 1973 blev dette kælenavn så institutionaliseret ved, at en rød heraldisk djævel med en trefork fik centerpladsen i klubbens emblem.
Designet fra 1973 holdt indtil 1998, hvor det gule skib fik en rød baggrund. Farverne blev klarere og bogstaverne blev større, hvor der nu kun står MANCHESTER øverst og UNITED nederst. Klubben droppede de to ord: Football Club, hvilket var i tråd med at udvikle Manchester United til et brand.
Som de ovenstående fem engelske klubber viser, afspejler emblemer disse klubbers bagrund og udvikling. Dette gælder i særdeleshed også for de store spanske klubber, hvis farverige historie afspejles i deres emblemer. Dette ser vi nærmere på i næste gennemgang af klubemblemer.
Topfoto: Getty Images/Tony Latham