Først var det England, så Italien, dernæst Spanien - nu er Medianos Brian Bødker nået til Tyskland, hvor han dykker ned i historien bag de største klubbers logoer. For et emblem er ikke bare en illustration - det er ophav, politik og historie

Af Brian Bødker

I denne artikel kigges der nærmere på emblemerne fra de store tyske klubber: Fußball-Club Bayern München e.V., Ballspielverein Borussia 09 e.V. (Dortmund), Fußball-Club Gelsenkirchen-Schalke 04 e.V., Hamburger Sport-Verein e.V. og Sport-Verein Werder 1899 e.V. (Bremen). De tyske klubemblemer afspejler landets historie, og fortæller derfor meget om klubbernes baggrund og udvikling. Som altid er historierne og emblemerne i denne artikel de officielle, som klubberne oplyser, hvor det har været muligt. Hvor det ikke er officielle historier fra klubberne, vil der blive gjort opmærksom på dette i teksten. Endvidere er det de officielle klubemblemer som bliver gennemgået, og disse er i visse perioder ikke de samme, som optræder på spilletrøjen.

Vi starter ud med at gennemgå 2 vigtige symboler i tysk fodbold. Det første vigtige symbol optræder ovenpå klubemblemet.

Det er en guldstjerne, som Verdiente Meistervereine må bære som et symbol på mesterskaber. Der er en anderledes tilgang til stjernerne end i flere andre ligaer. En klub må bære én stjerne, hvis klubben har vundet tre mesterskaber, to stjerner, hvis klubben har vundet fem mesterskaber, tre stjerner hvis klubben har vundet 10 mesterskaber og fire stjerner, hvis klubben har vundet 20 mesterskaber. Bayern München har fire stjerner for 25 bundesligamesterskaber, mens Borussia Dortmund har to stjerner for fem bundesligamesterskaber og Werder Bremen har én stjerne for fire bundesligamesterskaber. Schalke 04 har ingen stjerner, da klubbens syv mesterskaber er vundet i tiden før 1963, hvor Bundesligaen blev skabt. I 2014 kom en ny stjerne, som kan bruges af klubberne, når de spiller udenfor Bundesligaen. Der er kun én stjerne i guld, men den indeholder antallet af mesterskaber, både før og efter Bundesligaens start. Bayern München vil således kunne fremvis en guldstjerne med tallet 26, mens Schalke 04 vil kunne vise en guldstjerne med tallet syv. Denne sidste stjerne med mesterskabstal bliver dog meget sjældent brugt.

Det andet vigtige symbol optræder altid i klubnavnet, men ikke altid i emblemet. Det er dog meget vigtigt for den tyske organisering af fodbold. De tyske klubber er e.V., hvilket står eingetragener Verein, eller på dansk: registreret forening. Alle tyske klubber skal registreres i Vereinsregister, som er et register over klubber, som ikke har et forretningsformål, men som kun er amatørklub. Vereinsregister stammer tilbage fra omkring 1900-tallet, hvor Tyskland hyldede amatørismen og gymnastikforeninger. Der var derfor stor modvilje imod fodbold, som blev kaldt »Den engelske syge«. Dette skyldtes, at fodbolden i England blev organiseret professionelt, hvor klubberne var forretninger, der skulle skabe profit. De tyske klubber er amatørklubber, der er ejet af deres medlemmer og som ofte rummer flere sportsgrene. Fodboldafdelingen er dog professionel, som godt kan være et aktieselskab, der ejes og kontrolleres af amatørforeningen, altså eingetragener Verein. Det er således altid medlemmerne i klubben, der bestemmer, hvilket er sikret igennem den særlige tyske »50+1«-regel, der sikrer, at amatørforeningen altid skal eje minimum 50,1% af den professionelle afdeling, og dermed have kontrol over den. Den professionelle afdeling kan således ikke sælges helt, men der er to undtagelser, som har fået dispensation, hvor et firma har ejerskabet i stedet for medlemmerne: Bayer Leverkusen og VfL Wolfsburg.

Vi starter i Freistaat Bayern, hvor vi møder Fußball-Club Bayern München e.V. Det er den største medlemsklub i verden med 284.041 medlemmer (pr. november 2016).

Fußball-Club Bayern München e.V.

FC Bayern München e.V. blev grundlagt d. 27. februar 1900 af 11 mænd i den bohemiske bydel Schwabing. Disse 11 mænd spillede fodbold i gymnastikforeningen MTV 1879, men da MTV 1879 ikke ville tilslutte sig den sydtyske fodboldforening, som organiserede kampene, forlod de foreningen. Det skete dog først efter en forhandling, hvor de 11 mødtes med repræsentanter for MTV 1879 på restauranten Bäckerhöfl. De kunne ikke blive enige, så de 11 udvandrede og samlede sig på restaurant Gisela, hvor de dannede FC Bayern. Klubben blev navngivet i overensstemmelse med datidens trend i Tyskland, hvor klubberne fik navn efter regionen eller byen, hvor klubben hører til. Klubben er farve- og emblemmæssigt noget af en kamelæon. Den har spillet i mange forskellige farver og ændret emblem mange gange. FC Bayern startede med at spille i en blå trøje med hvide shorts. Disse farver holdt ét år, for i 1901 spillede klubben i en hvid trøje og sorte shorts.

1900

FC Bayerns første emblem var et blåt- og hvidstribet flag med en hvid cirkel i midten. I denne cirkel var klubbens initialer FCB forbundet med hinanden, hvor F og B står inde i C´et. Allerede året efter fik FC Bayern et nyt emblem, da bynavnet München kom med i klubnavnet.

1901

Emblemet er klubbens fire, blå initialer: F C B og M vævet ind i hinanden. Inde i C´et står (udefra og ind) M, så F og helt inderst B.

I 1906 blev FC Bayern München en del af Müncher Sport Club (MSC), da de havde et mindre stadion på Leopoldstraße. Klubbens navn blev ændret til: Bayern Müncher Sport Club, og emblemet ændres til et stort rødt B med C, M og S placeret ind i hinanden (ikke vist). Müncher Sport Clubs farver var rød og hvid, så spillertrøjen forblev hvid, men shortsene blev røde. Derfra stammer ét af klubben kælenavne: Die Roten, hvilket betyder de røde.

1908

I 1908 udelod klubben ”B”-et i emblemet, der så bestod af et stort C, som indeholdte et S og M i bordeauxrød-farve. Efter 1. Verdenskrig fik fodboldafdelingen sit eget navn og emblem: Fußball Abteilung Bayern im Müncher Sport Club, og det blev vist i et nyt emblem.

1919

Det nye emblem var en oktagon med guldlinjer og en grøn baggrund. Øverst står der BAYERN med store bogstaver, og nederst F og A på begge sider af den røde og hvide firkant. Dette emblem holdte kun ét år, da FC Bayern München forlod Müncher Sport Club i 1919. Müncher Sport Club valgte at satse på hockey og tennis, så FC Bayern München slog sig sammen med Turn- und Sportverein 1890 Jahn München og ændrede navnet til TuSpV Bayern.

1920

Den nye klub fik et nyt emblem, som blev rødt med BAYERN skrevet med store, hvide bogstaver øverst, som følger cirklens øvre runding. Nederst kom der for første gang de blå og hvide romber fra det bayriske statsvåben ind i emblemet. Bayern er en fristat i Forbundsreplikken Tyskland (med navnet: Freistaat Bayern), og var et kongedømme op til 1918. De blå og hvide romber har været Bayerns symbol siden 1835, men oprindelsen går tilbage til 800-tallet, hvor grevskabet von Bogen benyttede de blå og hvide romber.

1921

I 1921 fik TuSpV Bayern et nyt emblem. Det var en rød cirkel med en hvid kant. Inde i cirklen stod: F.C. BAYERN med store, hvide bogstaver.

TuSpV Bayern fik ikke lov til at eksistere i lang tid, da Deutscher Reichsausschuss für Leibesübungen, den tyske hovedorganisation for sport, gennemførte en Reinliche Scheidung i 1924. Dette indebar, at gymnastikforeninger blev skilt fra fodbold og andre moderne sportsgrene. Man hyldede amatørismen og den korrekte fysiske legemsudfoldelse, og ønskede derfor at holde gymnastikken ”ren” fra den »Den engelske syge«, som fodbolden blev kaldt i datidens Tyskland. Den nye klub tog igen navnet: Fußball-Club Bayern München, hvilket den har heddet lige siden. Klubben ændrede emblemet til ét, der lignede emblemet fra 1920, blot var 1924-udgaven i en ellipse, i stedet for en cirkel (ikke vist).

1931

I 1931 gik klubben tilbage til et tidligere emblem, denne gang blev emblemet fra 1901 genbrugt. Det nye emblem blev bordeaux-rød og mere rund, hvor initialerne FCBM danner en cirkel, med C´et yderst, efterfulgt af M, derefter F og helt inderst er B´et.

I 1933 overtog Adolf Hitler og hans Nationalsocialistiske Arbejder Parti (NSDAP) regeringsmagten i Tyskland. Dette fik store konsekvenser for Tyskland som helhed, og i særdeleshed for FC Bayern München. Klubbens daværende præsident Kurt Landauer og deres træner Richard Korn var begge jøder. Nazisterne ønskede at fjerne jøder fra magtpositioner, og de fik hurtigt øje på Landauer og Korn. Men i modsætning til andre tyske klubber, så stod FC Bayern München ved deres præsident og træner og skrev til Deutscher Reichsausschuss für Leibesübungen, at de ikke agtede at afsætte dem. Klubbens trodsige credo: Mia San Mia! (Vi er hvem Vi er!) var allerede tilstede i 1930´erne. Klubben kæmpede dog forgæves og presset blev for stort. Landauer blev tvunget til at træde tilbage i 1933 og Richard Korn forlod klubben samme år for at flytte til Schweiz. Kurt Landauer opholdt sig stadig i Tyskland, og blev arresteret i 1938, hvor han blev anbragt i koncentrationslejren Dachau. Heldigvis for ham fik han lov til at forlade lejren efter 33 dage, da han havde været dekoreret soldat i Første Verdenskrig. Han overlevede ved at flytte til Schweiz, i modsætning til fire af hans brødre og søstre, der døde i holocausten. På grund af klubbens loyalitet over for sine jødiske medlemmer og fordi det ikke var en arbejderklub, kom FC Bayern München i unåde hos NSDAP. Klubben blev chikaneret og betegnet som: »Juden-klub« – jødeklubben, mens flere af klubbens spillere havnede på østfronten.

I 1935 ændrede klubben emblemet til en aflang rød oktagon, der har en stor hvid cirkel indeholdende store, blå rombeformede firkanter. Neden under cirklen står der F.C. BAYERN med store hvide bogstaver (ikke afbildet).

Dette emblem holdt kun ét år for i 1936 fik klubben et nyt emblem.

1936 og 1945-1955

Det nye emblem blev en oval figur med en bordeauxrød baggrund og en hvid ydre linje. Øverst i emblemet står der BAYERN med store, hvide bogstaver som følger den øvre runding. Nederst er de karakteristiske bayerske blå og hvide romber i symmetrisk form og centreret lige. Men dette emblem fik i første omgang en kort levetid. I 1938 fik klubben et emblem, der ikke var til at tage fejl af.

1938

I 1938 fik FC Bayern München dikteret et emblem med de nazistiske symboler. Det var en bordeauxrød cirkel, hvor der stod BAYERN øverst og MÜNCHEN nederst med store guldfarvede bogstaver. I midten var der er stort, sort svastika-kors oven på et gråligt symbol af det 3. Riges ørn, som holder på en cirkel med svastikakorset. FC Bayern München er ikke stolt af denne epoke af klubben. I trøjeoversigten på Erlebneswelt på Allianz Arena mangler der en trøje i perioden 1938-1945, og klubben henviser ikke til dette emblem. Men på billeder af klubbens hold fra 1944 har spillerne dette emblem på trøjen. I 940erne havde nazisterne stadig problemer med at få klubben til at makke ret, så i 1943 indsatte det nazistiske regime Josef Sauter som formand for Bayern München for at sikre, at klubben levede op til korrekt nationalsocialistiske adfærd. Han sad der frem til Tysklands kapitulation og nazisternes undergang i 1945. Da dette skete, ændrede klubben promte sit emblem tilbage til emblemet fra 1936. I anden omgang fik dette emblem lov til at leve til 1955.

1955

I 1955 blev emblemet til en oval figur i en lysere, skarlagensrød farve. Øverst står der BAYERN med store guldbogstaver, som følger emblemets øvre runding. I midten var de blå romber på en hvid baggrund centreret lige og denne gang med en skyggeeffekt. Nederst står MÜNCHEN med store guldbogstaver, der følger emblemets nedre runding.

1966

I 1966 blev emblemet ændret til en cirkel med en skarlagensrød ydre ring med guldlinjer. I denne ydre ring, står der F.C. BAYERN øverst formet efter cirklens runding. Nederst står der MÜNCHEN E.V. ligeledes med store guldbogstaver. I midten er der en cirkel, hvor mindre og flere blå og hvide romber symboliserer Bayerns farver og våbenmærke. Dette emblem holdt ét år, for i 1967 indførte klubben et nyt emblem (ikke vist). Den var stadig en cirkel, hvor den ydre ring blev mere en klassisk rød farve og klubbens navn blev skrevet med store hvide bogstaver. I midten blev de blå og hvide romber skråtstillet, som er det heraldisk korrekte. I 1978 blev yderringen større og de blå romber fik en mere mørk blå farve (ikke vist).

2002

Det nuværende emblem er fra 2002. Det har en ydre linje som er mørkeblå, hvor FC BAYERN står stadig øverst og MÜNCHEN nederst, med store, fede hvide bogstaver. En lille detalje er, at umlaut-symbolet ¨ over U´et i München er erstattet af en apostrof.

Vi drager videre op igennem Tyskland, og stopper i Ruhr-området. Dette område rummer mine- og stålindustri, og er også hjemsted for Ball Verein Borussia 09. e.V. Borussia Dortmund er den 5. største medlemsklub i verden med 144.141 medlemmer (pr. oktober 2016).

Ball Verein Borussia 09. e.V

Borussia Dortmund blev grundlagt d. 19. december 1909 af 18 unge på værthuset Zum Wildschutz. Disse unge havde tidligere spillet fodbold i Treenighedskirken på Flurstraße i den nordøstlige del af Dortmund. Dortmunds minedrift og stålindustri tiltrak tusinder af arbejdere og deres familier til Ruhr-området. Mange indvandrere kom fra områder i Polen og var katolske, hvor Treenighedskirken tog sig af integrationen. Men kirken ville også frelse sjælene, herunder at få arbejderne til at gå til messe i stedet for på værtshus og drikke øl. I 1906 blev Kaplan Hubert Dewald formand for ungdomsarbejdet i Treenighedskirken og han vendte sig energisk imod både den ”rå og vilde” opførsel på fodboldbanen såvel som traditionerne med at drikke øl i forbindelse med sporten. Så han indførte en ekstra andagt før fodbolden og forlangte at fodboldspillerne ikke holdte deres møde i værtshuset Zum Wildschutz, men i stedet i Pius-forsamlingshuset.

Det blev efterhånden for meget for spillerne, så derfor mødtes ca. 40 personer på Zum Wildschutz for at danne en ny fodboldklub og dermed bryde med Treenighedskirken. Det fik Kaplan H. Dewald at vide, og han forsøgte at komme ind til mødet. Mødedeltagerne havde dog barrikaderet døren, så han ikke kunne komme ind, men hans indsats havde dog skræmt en del deltagere, så det var kun 18 deltagere, som havde modet til at stifte en ny fodboldklub. Dannelse af den nye klub foregik lettere kaotisk og uforberedt, så der var ikke tænkt på et navn til klubben. Så ifølge en anekdote blev navnet Borussia valgt, da der hang et reklameskilt for bryggeriet Borussia på væggen. Borussia er det latinske navn for Preussen, og skønt der i Tyskland er en lang tradition for at opkalde klubber efter byer eller områder, så er der ifølge anekdoterne ikke stolthed over området, som var det primære årsag til navnevalget Ball Verein Borussia (BVB)

Klubben spillede i de første år i farverne fra Treenighedskirken: en blå og hvidstribet trøje og sorte shorts samt et rødt skærf, for at illustrere tilknytning til arbejderne. Farverne blev ændret i 1913 til de kendte citrongule spillertrøjer og sorte shorts. Inden da, i sommeren 1912, tilsluttede klubberne Rhenania, Britannia og Deutsche Flagge sig BVB. På det tidspunkt havde BVB kun 13 medlemmer, men var medlem af Westdeutschen Spielverbandes, som havde lukket for optagelse af flere klubber. Da de tre andre klubber havde mange medlemmer, men ikke kunne optages i Westdeutschen Spielverbandes, slog de sig sammen med BVB.

1913

I 1913 foreslog den tidligere formand for Britannia, August Busse, at BVB ændrede farverne til en citrongul spillertrøje og sorte shorts. Hans begrundelse var, at nu var BVB ikke mere en katolsk klub med tilknytning til Treenighedskirken, og skulle derfor ikke spille i deres farver. Da Britannia havde flest medlemmer, var det derfor nærliggende at bruge denne klubs farver. En anekdote fortæller, at gul også blev valgt, da det var farven på arbejdstøjet, som stålværksarbejderne gik i, og sort var farven på minearbejdernes ansigt efter en lang dag i minen. Dette blev godkendt i 1913 med billigelse af Westdeutschen Spielverbandes. Den nye spillertrøje blev således citrongul, med et stort, sort B på brystkassen og sorte shorts. På grund af den citrongule farve blev klubbens første kælenavn også: die Zitronen – citronerne. I 1919 fik klubben sit første egentlige emblem, som i store træk også bruges i dag.

1919

Det var en cirkel med en sort, bred yderring og 2 smallere, gule ringe. Baggrunden i cirklen var citrongul, hvor på der stod bogstaverne BVB og 09 i sort. Klubbens initialer BVB står forskudt, hvor V´et i midten er placeret højere end de to B´er. Denne bogstavsplacering går også igen i klubbens efterfølgende emblemer. Dette emblem holdt indtil 1945.

Under nazisternes regime og 2. Verdenskrig nød BVB godt af nazisternes velvilje. Klubbens image som arbejderklub behagede nazisterne og præsident August Busse havde et meget tæt forhold til nazisterne. Klubmedlemmet Willi Röhr, som var medlem af SA, havde gode kontakter, der sikrede, at klubbens spillere blev fritaget for tjeneste i Wehrmacht eller arbejdstjeneste. Klubben blev dog også brugt til modstand imod det nazistiske styre, hvor klubbens trykkemaskiner og infrastruktur blev brugt til oplysning om nazisternes handlinger. Efter krigens afslutning i 1945 ændrede klubben sit emblem.

1945

Det nye emblem var en hel enkel cirkel i en lidt mørkere gul nuance. Klubbens initialer, BVB i sort, blev centrereret i midten, og klubbens grundlæggelsesår 09 stod nedenunder. For første gang kom byen Dortmund ind nederst i emblemet. I 1964 lavede klubben om på farverne i emblemet.

1964

I 1964 fik BVB et emblem med flere detaljer. Baggrundsfarven blev sort med det gule emblem fra 1945 (dog uden Dortmund) i midten omkranset af en gul stribe. Øverst i emblemet står der BORUSSIA og nederst står der DORTMUND med store, fede og gule bogstaver bøjet efter cirklens runding. Både Borussia og Dortmund blev dog droppet i det næste emblem.

1974-1976 og 1978-1993

I 1974 blev emblemet gjort mere enkelt og stilrent igen. Cirklen fik igen en mere skrap, citrongul farve, med en tyk ydre ring og to smalle, gule ydre ringe. Oven på den gule baggrund stod klubbens initialer BVB med store, sorte bogstaver. Dette emblem blev brugt i 2 perioder, fra 1974-1976 og igen fra 1978-1993. I den mellemliggende periode havde klubben et emblem som vakte meget opsigt.

1976

I 1976 fik BVB et sort emblem, som havde hovedet af en løve i en citrongul farve i midten. Løvehovedet var logoet fra sponsoren, den hollandske tobaksfabrikant Samson, som havde købt adgang til BVBs emblem. Samson har fået denne adgang, da de bidrog med ca. 500.000 DM om året, et meget stort beløb dengang, samt at BVB rykkede ned i 2. bundesliga i 1972 og havde store finansielle problemer. I 1974 blev Westfalen-stadionet indviet til VM i fodbold i Tyskland og i 1976 rykkede BVB op i 1. Bundesligaen igen. Klubben havde desperat brug for en økonomisk indsprøjtning for at blive ved med at holde den professionelle fodboldafdeling kørende. Da sponsoratet med Samson ophørte i 1978, ændrede BVB sit emblem tilbage til det enkle design fra 1974.

1993

BVBs nuværende emblem er fra 1993. Den tykke, sorte ydre ring er droppet, men det er stadig det samme enkle design med de sorte initialer og grundlæggelsesdatoen oven på en citrongul farve.

Vi bliver i Ruhr-området, men kører ca. 36 km mod vest, hvor den fjerdestørste medlemsklub i verden (144.761 medlemmer pr. december 2016) har hjemme. Det er: Fußball Club Gelsenkirchen-Schalke 04 e.V.

Fußball Club Gelsenkirchen-Schalke 04 e.V.

FC Gelsenkirchen-Schalke 04 e.V. har hjemme i bydelen Schalke, der ligger lidt nord for bymidten i Gelsenkirchen. Schalke er præget og formet af minedrift, og her mødtes i starten af 1900-tallet en række 14- og 15-årige drenge for at spille fodbold. De dannede en løs forening med navnet Westfalia Schalke d. 4. maj i 1904, hvorefter medlemstallet voksede flot og klubben spillede i de første år i røde og gule farver. I 1909 blev Westfalia Schalke officielt til en forening, eller klub, da den i dette år blev indført i Vereinsregister. Medlemmerne kom fra minemiljøet, hvilket har givet klubben ét af sine kælenavne: die Knappen. En ”Knappe” er en faglært minearbejder.

I 1912 ville Westfalia Schalke gerne optages i Westdeutschen Spiel-Verband (WDSV), men fik afslag. Derfor valgte klubben at slå sig sammen med Schalker Turnverein 1877, som allerede var optaget i WDSV. På grund af 1. verdenskrig blev sammenslutningen først gennemført d. 24. juli 1919, hvor den nye klub kom til at hedder: Turn- und Sportverein Schalke 1877.

1919

Turn- unde Sportverein Schalke 1877 holdt kun til 1924, da Deutscher Reichsausschuss für Leibesübungen, den tyske hovedorganisation for sport, gennemførte en Reinliche Scheidung i 1924, ligesom ved FC Bayern München. Så fodboldafdelingen måtte udskilles som en selvstændig klub.

1924

Den nye klub fil navnet: Fußball Club Schalke 04 e.V. og fik et nyt emblem. Det blev en cirkel med en mørkeblå ydre ring, og et stort, blåt S i midten på en hvid baggrund. På højre side af S´et stod der 0 og på venstre side stod der 4 for grundlæggelsesåret. Klubben valgte at spille i en blå trøje og hvide shorts. Den blå farve bliver undertiden benævnt som kongeblå, hvilket har givet klubben ét andet kælenavn: Die Königsblauen – de kongeblå. En anekdote siger, at denne farve blev valgt, da blå er en speciel glædelig farve for minearbejderne. Den blå himmel er det første som minearbejderne ser, når de efter en lang dag i jordens mørke vender tilbage til overfladen. Så siger de den klassiske minearbejderhilsen til næste skiftehold: ”Glück auf!”. Det er en forkortelse for:”Ich wünsche Dir Glück, tu einen neuen Gang auf“. Denne hilsen betyder både et ønske om held til at finde en ny åre i jordens indre for at få fortjeneste, men også at komme sikkert tilbage efter endt arbejde i minen. Denne minearbejderhilsen blev også navnet på Schalkes første stadion: Kampfbahn Glückauf, som blev indviet i 1928. For at takke byen Gelsenkirchen for opførelsen af dette stadion, kaldte klubben sig efterfølgende: Fußball Club Gelsenkirchen-Schalke 04 e.V.

1929

I 1929 ændrede klubben sit emblem. Det var fortsat en cirkel, men den ydre ring var gul-orange, mens baggrunden blev cremet beige. I midten var klubbens initialer FCS tegnet som store bogstaver oven på hinanden. Bogstaverne havde en gul-orange ydre linje og en mørkeblå udfyldning. Centrereret til venstre stod der 04, som symboliserer klubbens grundlæggelsesår i 1904.

Schalke 04 havde gode tider under nazisternes regime fra 1933-1945. Som rendyrket arbejderklub var Schalke 04 et stærkt symbol for nazisterne og klubbens 2 stjernespillere Ernst Kuzorra og hans svoger Fritz Szepan var erklærede medlemmer af NSDAP. Klubben nød godt af en række privileger og spillede opvisningskampe for tyske soldater i Paris, Bruxelles og Warszawa. Klubben tilpassede sig gnidningsfrit de nazistiske krav om, at der ikke måtte være jøder i klubben, hvilket indebar, at andenformand, den jødiske Dr. Paul Eichengrün, trådte tilbage i 1933.

Schalke 04 havde resultatmæssigt sin klart bedste periode fra 1934 og til 1942 og vandt seks tyske mesterskaber. Holdet spillede en fortryllende form for fodbold som blev kaldt Schalke Kreisel (på dansk betyder kreisel snurretop). Schalke Kreisel er en form for leg i fodbold med direkte, korte afleveringer, og spillere uden bold som løb meget til frie positioner for at give den boldførende spiller flere spilmuligheder. Schalke Kreisel minder lidt om FC Barcelonas tiki-taka-stil. Schalkes spil gjorde modstanderne rundtossede og fik derfor navnet Schalke Kreisel. Med denne attraktive spillestil blev Schalke 04 meget populær i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne.

1945

Efter 2. Verdenskrig ændrede klubben sit emblem. Det blev en cirkel med en mørkeblå ydre ring, og en hvid baggrund. Klubben indførte bogstavet G som stod for Gelsenkirchen, der omslutter bogstavet S og 04. Dette emblem holdt helt frem til 1958, hvor det nye emblem fik en fin detalje.

1958

I 1958 blev emblemet ændret til en mørkeblå cirkel med en hvid cirkulær linje. I midten er der to symboler i én form. Først er der et blåt G som symboliserer byen Gelsenkirchen. I midten af dette G, symboliserer det hvide en stiliseret Bergwerksschägel – på dansk en slaghammer. En bergwerksschägel er et vigtigt mineværktøj og er en hyldest til klubbens historiske baggrund i mineområdet. Inde i bergwerksschägel´en symboliserer det store, blå S udgangspunktet i Schalke og 04 symboliserer grundlæggelsesåret 1904.

1978

I 1978 fik emblemet en mere mat blå farve, og farvekompositionen blev spejlvendt. G´et blev hvidt, ligesom S´et og 04, mens bergwerksschägel´en blev mat mørkeblå. I 1978 kom der endvidere tre mørkeblå ydre ringe, som en hyldest til der Schalke Kreisel.

1995

Klubbens nuværende emblem er fra 1995 og er mere enkelt. Det er en mat, mørkeblå cirkel med et hvidt G, et større hvidt S og et tydeligere 04, samt bergwerksschägel´en blev en mat mørkeblå farve.

Vi forlader Ruhr-området og kører til Europas næststørste havneby, Hamburg. Her bor Hamburger Sport-Verein e.V., der med sine 76.977 medlemmer (pr. december 2016) er den 17. største medlemsklub i verden.

Hamburger Sport-Verein e.V.

Historien om HSVs emblem er meget kort. Dette skyldes, at klubben kun har brugt ét design. Hvor andre klubber løbende har skiftet og redesignet emblemet af forskellige årsager, så har HSV kun benyttet et emblem: den sorte og hvide rombe på en mørkeblå baggrund.

Hamburger Sport-Verein blev officielt grundlagt d. 29. september 1887. Det er dog ikke HSV, som blev grundlagt denne dag, men i stedet en af klubbens forgængere: SC Germania. Den 2. juni 1919 sluttede de 3 klubber SC Germania, Hamburger FC 1888 og FC Falke 1906, sig sammen til Hamburger Sport-Verein. HSV er én af de gamle tyske klubber, og Hamburg var også ét af de steder, hvor fodbolden kom først ind i Tyskland. Som havneby modtog Hamburg mange engelske handelsskibe, og de engelske sømænd og handelsfolk medbragte en fodbold, som vakte nysgerrighed blandt de lokale.

HSV valgte at spille i de røde og hvide hanseatiske farver, til ære for byen Hamburg. Hamburgs byvåben er et rødt flag med en hvid borg i midten.

Byvåben for Hansebyen Hamburg

Klubbens spilletrøje blev hvid og shortsene blev røde. Dette har givet klubben ét af sine kælenavne: die Rothosen – på dansk de røde shorts. Klubben har også et andet kælenavn: Der Dino, forkortelse for Dinosaur, som er en kærlig hentydning til, at HSV er den eneste klub, som aldrig har rykket ned, men som konstant har været i 1. Bundesliga siden dennes start i 1963.

Klubbens emblem blev derimod blå og sort. Disse farver blev valgt, da det var SC Germanias farver, og en anekdote siger, at de blå og sorte farver skulle udstråle respekt og agtværdighed.

SC Germania FC Falke 06 Hamburger FC von 1888

Hamburger Sport-Verein fik et meget enkelt emblem, som ikke er ændret betydeligt siden oprindelsen i 1919. Det er et flag på en mørkeblå baggrund, hvor der i midten er tre romber (på tysk Raute): en hvid, en lidt mindre sort og helt inderst en lille hvid rombe. Det var den tidligere HSV-spiller Otto Sommer, som designede emblemet for HSV.

1919

Udformningen af emblemet som et flag illustrerer tydeligt HSVs maritime baggrund i en havneby. I skibsfart er flag en gammel og holdbar metode til at signalere og give sig tilkende på. HSVs emblem har inspiration i det maritime signalflag Papa, som også hedder ”Blaue Peter” på tysk. Det er et mørkeblåt flag med en hvid firkant i midten.

Signalflaget: Papa eller ”Blaue Peter”

Flagets signal er: gør klar til udsejling, alle mand om bord! I stedet for en hvid firkant i midten fik HSVs emblem en sort og hvid rombe, da rombefiguren blev flittigt brugt af rederier fra Hamburg.

Hamburger Sport-Verein blev også underlagt nazisternes regime fra 1933-1945, men tilpassede sig gnidningsløst til de nye forhold. Klubbens præsident, Emil Martens, talrige embedsmænd og spillere blev medlemmer af NSDAP, SA og SS. Jødiske medlemmer blev systematisk udelukket, og klubbens præsident Emil Martens gik ikke fri for nazisternes regime. Han blev i 1936 fængslet for homoseksualitet og senere kastrereret for at undgå at komme i koncentrationslejr. I 1949 vendte Emil Martens tilbage til HSV, hvor han var aktiv i klubbens seniorråd.

I 1950 ændrede klubben en smule på emblemet. Det blev nu et kvadrat, i stedet for et rektangulær flag. Endvidere blev den sorte rombe smallere og den inderste hvide rombe større.

1950

I 1978 ændrede klubben emblemet tilbage til flag-formen, og har brugt dette emblem lige siden.

1978

Hamburger Sport-Verein er mig bekendt, den eneste klub i Bundesligaen, som har bibeholdt sit oprindelige emblem fra klubbens start.

Vi drager videre imod vest og når til floden Weser i Bremen. Her bor Sport Verein Werder Bremen von 1899 e.V. med 36.500 medlemmer (pr. juli 2016).

Sport Verein Werder Bremen von 1899 e.V.

Werder Bremen blev stiftet som Fußballverein Werder von 1899 den 4. februar 1899. Klubben blev stiftet af 16-årige skoleelever, som tidligere havde vundet en tovtrækningskonkurrence. Førstepræmien i denne konkurrence var meget eksotisk efter datidens forhold: en fodbold. De begyndte at spille på en ø, som ligger i floden Weser. Der fik de følgeskab af flere og flere, så de besluttede at danne en klub, som fik navnet Fußballverein Werder von 1899. Werder er et tysk ord, som betyder flodø. De stiftende fædre valgte således, at opkalde klubben efter flodøen Stadtwerder, eller kun Werder, hvor de begyndte at spille fodbold.

Klubben startede ud med at spille i grønne og røde farver, men skiftede til grøn og hvid. Der er ikke nogen særlig årsag eller anekdote knyttet til valget af disse farver, men Werders grønne farve har gjort dem nemme at adskille fra andre klubber.

1900

Det første emblem i 1900 blev klubbens initialer: F og W, som blev finurligt udformet i romantisk stil. Klubben fik sit næste emblem i 1911.

1911

Det var et skjold i tysk, heraldisk stil, som var nyre-formet med indhak. Selve skjoldet var sort med en mørkegrøn, tværgående stribe midt i emblemet. I den grønne stribe står klubben initialer: F. V. W. med store, sorte bogstaver. Over striben står grundlæggelsesåret 1899 med hvide bogstaver, og under striben står der BREMEN med store hvide bogstaver.

I 1919 fik kvinder også lov til at blive medlem af klubben, og i 1920 ændrede klubben navn til Sportverein Werder Bremen von 1899. Klubben fulgte datidens trend med at udvide klubben til også at indeholde andre sportsgrene end fodbold. I 1924 fik klubben sit karakteristiske W som emblem.

1924

Werder Bremen fik i 1924 et emblem, der i store træk benyttes af klubben i dag. Det var en enkel grøn ellipse med en hvid yderkant. Inden i ellipsen er der et stort, hvidt W, som symbol for Werder. Det ikoniske Werder-W blev designet af Günther Bruckmeyer i 1924. Günter Bruckmeyer var grafiker i annonceafdelingen hos bilproducenten Borg Ward. Med dette Werder-W ville Günter Bruckmeyer ramme tidsånden. Bruckmeyer var, som de fleste kunstnere fra denne tid, begejstret for alt, der stod for modernitet: dynamik, hurtighed, styrke. Dengang blev biler, skibe og endda damplokomotiver designet meget dynamisk og strømlinet. Det passede lige ind i Werder Bremen, som ønskede at frigøre sig fra forestillingen om en mandeklub i Kejserriget, og til at være en moderne forening med mange sportsgrene, også for kvinder.

I 1929 ændres emblemet til det som kendes i dag. I stedet for en ellipse, blev det nu en rombe, som det ikoniske Werder-W blev placeret i. Romben var stadig grøn med en hvid ydre linje, men W-et blev tegnet mere skarpt.

1929

I 1962 ændrede klubben emblemet, så det fik to hvide, ydre linjer, og Werder-W´et blev mindre (ikke vist).

I 1971 havde Werder Bremen store ambitioner om at vinde Bundesligaen. Klubben investerede kraftigt i stjernespillere med økonomisk støtte fra virksomheder i Bremen og Bremens bystyre. Klubben ændrede farver fra de grønne og hvide og til Bremens farver som er røde og hvide striber. Klubben ændrede også emblemet, til ét der symboliserede Bremen.

1971-1974

Det var et hvidt skjold i spansk heraldisk stil. Øverst stod der WERDER med store, sorte bogstaver og i midten var Bremen vartegn, der Bremer Schlüssel – på dansk bremernøglen. Det er en sølvnøgle i gotisk form med et 4-punkts nøglehoved og med 4 symmetriske udskæringer i koden. Denne nøgle bliver også kaldt Himmelnøglen, fordi det er den nøgle, som skytshelgen for Bremens domkirke, apostlen Peter (eller Sankt Peter) har til himmeriget. Klubbens satsning slog fejl, stjernespillerne fungerede ikke som hold, og efterlod klubben med en stor gæld, som den siden har arbejdet væk.

1974

I 1974 ændrede klubben farver tilbage til grøn og hvid og emblemet til den grønne rombe med det ikoniske Werder-W. Dette emblem benytter klubben den dag i dag.

Vi slutter gennemgang af de store tyske klubemblemer. Som gennemgangen har vist, så har emblemerne udviklet sig i takt med Tysklands og klubbernes udvikling. Meget tyder på at klubemblemer også vil ændre sig i fremtiden og være et tidsbillede af klubben og dennes omgivende samfund.

Læs også de andre artikler om klublogoer nedenfor:

Featured