Emblemet - klubben fortalt i én illustration: Italien
Brian Bødker fortsætter sin gennemgang af klubemblemer og er nu landet i Italien. For et emblem er ikke bare en illustration - det er en fortælling om, hvor klubben kommer fra og hvilke værdier, den er bygget på
Af Brian Bødker
I denne artikel kigger jeg nærmere på emblemerne fra de store italienske klubber: Juventus, AC Milan, FC Internazionale, AS Roma og SSC Napoli. Emblemet er interessant, da det ofte rummer klubben i én illustration. Det rummer eksempelvis hvor klubben kommer fra, hvad klubben står for, og hvad klubben har gået igennem. Intet klubmærke er uforandret fra klubbens stiftelse og til i dag. Derfor fortæller fodboldklubbernes emblemer en spændende historie, både om klubben selv og det samfund som klubberne er en del af.
Som altid er historierne og emblemerne i denne artikel de officielle, som klubberne oplyser, hvor det har været muligt. Hvor det ikke er officielle historier fra klubberne, vil der bliver gjort opmærksom på dette i teksten. Endvidere er det de officielle klubemblemer, som bliver gennemgået, og disse er i visse perioder ikke de samme, som optræder på spillertrøjen.
Vi starter ud med gennemgå nogle meget vigtige symboler i italiensk fodbold. Det er tre symboler, som enten kan optræde på spillertrøjen alene, eller sammen med klubemblemet.
Det første, og vigtigste symbol, er Scudetto. Det er symbolet på den regerende mester i Serie A. Scudetto betyder lille skjold, og i Italien omtales mesterskabet ofte som: ”at vinde Scudettoen”. Scudetto er et klassisk skjold med den italienske trikolore: en grøn, hvid og rød stribe. Denne tradition blev indført af Genoa CFC, som i 1924 placerede et skjold med det italienske flag på deres trøje, for at fejre deres niende mesterskab. De italienske farver går også igen i symbolet for pokalvinderen.
Den regerende italienske pokalvinder får lov til at pryde deres spilletrøje med en Coccarda. Dette symbol rummer en rød, hvid og grøn cirkel, og er for øvrigt også det italienske flyvevåbens kendetegn. Denne tradition blev først indført af Lazio i 1958 og er sidenhen ophævet til et officielt symbol for pokalvinderen.
Foruden Scudetto og Coccarda er der også en Stella. En Stella er en guldstjerne, som symboliserer 10 vundne Scudetti. Traditionen med Stella blev indført af Juventus i 1958, som placerede en guldstjerne over klubemblemet for at fejre deres 10. mesterskab. Juventus har pt. tre Stellas for 32 Scudetti. AC Milan og FC Internazionale har begge én Stella, da de begge har vundet 18 Scudetti hver.
Vi starter i Piemonte i det nordvestlige Italien, hvor Juventus har hjemme i Torino.
Juventus Football Club
Juventus Football Club blev stiftet i november 1897 af en gruppe af skoleelever fra den prestigefyldte Massimo D'Azeglio School i centrum af Torino. De stiftende medlemmer var meget unge -den ældste blandt dem var blot 17 år. De overvejede flere navne til deres klub, men valgte navnet Sport Club Juventus. Dette navn var meget passende, da Juventus betyder »ungdom« på latin. I starten rummede klubben flere sportsgrene, men i 1899 valgte klubben kun at være en fodboldklub og ændrede i dette år navnet til Football Club Juventus.
Klubben startede med at spille i en pink skjorte og et sort slips. En anekdote siger, at skjorten var mere mørkerød i starten, men mange vaske gjorde, at farven langsomt forsvandt. Særligt en spiller, englænderen John Savage, havde det svært med at spille i pink, så han blev bedt om at skaffe nye trøjer fra England. I 1903 kontaktede Savage en ven i Nottingham for at få ham til at sende rigtige spillertrøjer til ham. Vennen var fan af Notts County FC, så derfor sendte han de sort- og hvidstribede trøjer fra Notts County FC tilbage til John Savage i Torino. Dem valgte Juventus at spille i og sidenhen har hvide og sorte striber været Juventus´ farver. Dette har givet ét af klubbens kælenavne: Il Bianconeri, hvilket betyder de hvide og sorte.
1905
I 1905 fik Juventus sit første emblem. Det var et ovalt skjold omgivet af et heraldisk ornament, med et banner foroven. Inde i banneret er der et latinsk motto: ”Non coronabitur nisi qui legitime certaverit”. Det baserer sig på en sætning fra den kristne teolog Paulus fra Tarsus, og kan oversættes til: han krones ikke, ham som ikke kæmper efter reglerne. Det ovale skjold havde syv lodrette striber, fire hvide og tre sorte. Juventus har, med undtagelse af i 1929, benyttet fire hvide og tre sorte striber i alle efterfølgende ovale skjolde. I det bikonkave felt står der JUVENTUS med store sorte og buede bogstaver. Under klubbens navn er der en kongekrone og et hvidt skjold i fransk heraldisk stil med en oprejst, sort tyr. Den oprejste tyr er symbolet på Torino og indgår i Torinos våbenmærke. Torino betyder også lille tyr, og dette navn stammer fra Taurini, som var den første, keltiske stamme, der bosatte sig i Torino-området. Kronen over skjoldet stammer fra Huset Savoy, som var Italiens kongefamilie og bosiddende i Torino, da Italien blev samlet i 1860. På dette tidspunkt var Torino Italiens hovedstad, og var det frem til 1865 inden hovedstaden flyttede til Firenze for i 1870 at ende i Rom.
Læs også Brian Bødkers grundige gennemgang af de spanske og engelske storklubbers emblemer
Juventus voksede støt og i 1906 havde den daværende formand for Juventus, schweizeren Alfred Dick, planer om at flytte Juventus til Schweiz og ændre navnet til Jugend Fußballverein. Alfred Dick involverede ingen andre i klubben om hans planer, men blev dog stoppet i tide, hvilket medførte noget efterfølgende tumult i klubben. På grund af hans kupplaner blev Alfred Dick tvunget til at træde tilbage og blev erstattet af Carlo Vittorio Varetti. Alfred Dick forblev dog i Torino, hvor han grundlagde en anden klub ved navn Torino Football Club.
I 1921 fjernede klubben banneret ovenpå på emblemet og det heraldiske ornament bagved det ovale skjold (ikke vist). Det bikonkave felt og det franske skjold blev kongeblåt, hvor JUVENTUS blev skrevet med guldbogstaver. Kronen og tyren blev også guldfarvet. I 1923 købte Edoardo Agnelli, FIATs ejer, sig ind i klubben og overtog kontrollen med klubben. Juventus har været ejet af Agnelli-familien lige siden og har udviklet en symbiose, hvor klubben er blevet en magtfaktor i italiensk og international fodbold.
1929
I 1929 friskede klubben emblemet op. Det blev mere enkelt og holdt kun i sort og hvid. Bogstaverne JUVENTUS blev hvide på en sort baggrund i det bikonkave felt. Der var nu fem sorte og fire hvide striber, og der kom en oprejst zebra ind i emblemet, som kigger imod vest. Zebraen kom ind i emblemet, da et andet af klubbens kælenavne var Le Zebre, eller zebraerne, efter deres sorte og hvide striber. Zebraen er sidenhen også blevet klubbens mascot, som har navnet ”Jay” eller bare ”J”. Klubben har også i 1930erne spillet med en skjold på trøjen, der minder om Dannebrog, men som er våbenmærket for Piemonte-regionen, hvor Torino ligger i (ikke vist).
1931
I 1931 kom der igen farver på emblemet samtidig med, at tyren og kronen kom tilbage. Det var nu en murkrans-krone, der har tårne indarbejdet, og en kraftigere tyr. Det bikonkave felt og det franske skjold blev blåt, mens skjoldets ydre linje blev guldfarvet. Bogstaverne blev mere skarpe og i samme guldfarve, som kronen og tyren. Guldfarven skal repræsentere ære og den blå farve repræsenterer den royale Savoy-familie. Emblemet fik igen syv lodrette striber, fire hvide og tre sorte.
I slutningen af 1926 gennemførte Mussolinis fascistiske regime en nationalisering af udenlandske navne. Det var hovedsagligt slaviske navne, skulle omdøbes til italienske navne, men Mussolini og fascisterne havde et godt blik for symboler og fik hurtigt øje på symbolikken i fodboldklubberne. Som i Francos fascistiske Spanien skulle italienske klubber, som havde et udenlandsk navn ændre det til et italiensk. Der gik dog noget tid, før ordren kom til Juventus, for først i 1936 blev Juventus Football Club også tvunget til at ændre dens navn. Klubben droppede Football Club, og kaldte sig kun Juventus. Efter 2. Verdenskrig, i 1946, ændrede klubben navnet tilbage til Juventus Football Club og har holdt fast i dette navn lige siden.
Emblemet fra 1931 holdt i grundtræk indtil 1979, dog med mindre ændringer i 1940 og 1971. I 1940 ændrede klubben emblemet tilbage til et enkelt design i kun sort og hvidt, hvor kronen og tyren blev mindre, og bogstaverne JUVENTUS står mere fremtrædende i midten (ikke vist). I 1971 kom der igen farver på emblemet, hvor bogstaverne JUVENTUS, kronen og tyren blev guldfarvet, og felterne fik en blå baggrund (ikke vist). Dette emblem blev bevaret indtil 1979, hvor Juventus tog en modig beslutning vedrørende et nyt emblem.
1979
I 1979 ændrede Juventus emblemet meget radikalt til et silhuet af en oprejst zebra. Juventus fulgte trenden blandt de andre italienske klubber, som AS Roma startede i 1978 (se mere under AS Roma). Klubberne var inspirerede af amerikanske fodboldklubber, som havde store indtægter fra merchandise. Salget af merchandise kræver ”brand-recognition” og ”brand-protection”. Så derfor igangsatte klubben udviklingen af et nyt emblem, som skulle give Juventus ”brand-recognition” og som kunne registreres som varemærke. Juventus valgte at tage udgangspunkt i klubbens kælenavn, zebraerne, hvor det nye emblem blev et silhuet af en oprejst og kampklar zebra. Inderst er der et sort silhuet af hovedet og torsoen, mens benene og halen udgøres af sorte og hvide striber, som giver emblemet bevægelser og dynamik.
Den oprejste zebra holdt indtil 1990, hvor klubben gik tilbage til det ovale skjold med tyren, kronen og Juventus-navnet igen (ikke vist). Dette skjold fik blev mere klar og fik en gylden ydre kant og gylden baggrund bag tyren. Dette emblem holdt indtil 2004, hvor klubben redesignede emblemet.
2004
I 2004 blev emblemet redesignet med en 3d-effekt, som giver indtryk af, at emblemet buler lidt ud af. Bogstaverne JUVENTUS bøjer sig nu henover skjoldet og er placeret ovenover de tre sorte striber med en guldunderstregning for at tydeliggøre æren. Den sorte midterstribe er kun 2/3-del lang for at give plads til kronen og skjoldet med tyren. Kronen blev meget mindre og helt sort, mens tyren blev hvid i et sort, klassisk skjold.
Juventus har siden indvielsen af deres nye stadium i 2011 haft en branding strategi, der spiller på bogstavet ”J”. Stadionet hedder Juventus Stadium, men kaldes: ”J”-stadion, zebramaskotten hedder ”Jay”, men kaldes ”J”, og som denne gennemgang har vist, er Juventus ikke bange for at gå nye veje med deres emblem. Det gjorde de således også i 2017, hvor klubben ønskede at tage et nyt skridt for at styrke dets brand. Det resulterede i nyt banebrydende emblem, som er udformet som et ”J”.
2017
Det nye emblem består af tre striber, 2 sorte og 1 hvid, der er formet som bogstavet J. Stribernes kurver er formet, så de danner halvdelen af et skjold. Hoveddelene i det nye emblem kan vises således:
Det nye ”J”-emblem er både klubemblem og skal fremvises på trøjerne. Tanken bag strategien er, at når man ser bogstavet ”J”, skal man automatisk tænke: ”Juventus”. Klubben har fået kritik for, at det nye emblem ikke hylder klubbens ophav. Men Juventus har aldrig lagt meget vægt på at stamme fra Torino, men i stedet på at være hele Italiens klub. Med det nye emblem vil klubben gerne være hele verdens klub. Det er i øvrigt ikke førte gang, at klubben spiller med et J på trøjen, da klubben i 1940 spillede med et stort J på en hvid trøje.
Vi skal ikke tænke ”J” mere, men i stedet tænke ”A”. Vi tager fra Torino og videre til Milano, hvor AC Milan venter.
Associazione Calcio Milan
AC Milan blev grundlagt som Milan Cricket and Football Club (Milan C.F.C.) på Hotel du Nord, antageligvis d. 16. december 1899. Den eksakte dato for grundlæggelsen af klubben er ikke kendt, da der ikke blev skrevet et referat eller et charter for klubben. Men det er sikkert, at der blev afholdt et grundlæggende møde på Hotel du Nord, hvilket blev omtalt i avisen Gazzetta dello Sport d. 18. december 1899 med overskriften: ”Endelig”.
Initiativet til dannelsen kom fra englænderen Herbert Kilpin, the Godfather of AC Milan. Kilpin startede med at spille fodbold i Internazionale Football Club Torino og kom finalen i om det italienske mesterskab i 1897/98 og 1898/99. Begge gange mødte Torino datidens storhold fra Genoa Cricket and Football Club og tabte. Efter det sidste nederlag konfronterede Kilpin Genoas anfører, Edoardo Pasteur, med løftet: "Dette er din sidste lette sejr. Næste år flytter jeg til Milano for at arbejde, og der vil jeg danne et hold af rigtige djævle, som vil give dig en meget hård tid”. Denne udtalelse har brændt sig fast i Milans identitet, og givet anledning til et af klubbens kælenavne: Il Diavolo – djævelen.
I 1899 flyttede Herbert Kilpin til Milano og begyndte sin søgen efter djævle til sit hold. Ved hestevæddeløbsbanen Trotter, hvor engelske gentlemen ofte kom til hestevæddeløbene, fandt han ligesindede. De mødtes på Hotel du Nord og grundlagde Milan Cricket and Football Club (Milan C.F.C.), hvor Alfreds Edwards blev valgt som klubbens første præsident. Herbert Kilpin blev udnævnt til anfører for fodboldholdet, og i opløftet stemning rejste han sig op og udtalte det legendariske citat: "Vi vil være et hold af djævle og vores farver er rød som ild, og sort for at indgyde frygt i vores modstandere”. Dette har givet anledning til klubbens andet kælennavn: Il Rossoneri – de rød-sorte.
Det første emblem for Milan C.F.C. var en firkant med røde og sorte striber, som Kilpin havde proklameret, samt Skt. Ambrosius-korset, som stammer fra Milanos flag. Skt. Ambrosius er Milanos skytshelgen, biskop i byen fra år 374-397 og en vigtig figur i udbredelsen af kristendommen i den vestlige verden. Hvis du synes at have set det symbol før, er det sikkert korrekt. Det er identisk med Skt. George-korset i det engelske flag, og Skt. Jordi-korset, som er inkorporeret i FC Barcelonas emblem.
1899
Emblemet med de røde og hvide striber og Skt. Ambrosius-korset var klubbens officielle emblem, men på de røde og sort-stribede spillertrøjer var der kun flaget med Skt. Ambrosius-korset.
I 1908 brød en gruppe ud fra Milan C.F.C. og dannede FC Internazionale Milano. Baggrunden for denne splittelse var en uenighed om, hvorvidt klubben skulle stille op i en ny turnering med kun italienske spillere (Copa Boni), eller om klubben skulle stille op i en turnering, hvor også udenlandske spillere måtte deltage (Copa Spensley). Dengang gav de udenlandske spillere klubberne en kæmpe fordel, da de var meget bedre end de lokale på grund af deres spil- og træningserfaring. Det italienske fodboldforbund havde indført Copa Boni for at give de klubber, som ikke havde udenlandske spillere, en bedre chance for at udvikle sig. Milans præsident Alfreds Edwards ville deltage i Copa Spensley, det ville klubsekretæren Giorgio Muggiani også, men vicepræsident Giannino Camperio ville hellere deltage i Copa Boni. Imens præsident Alfreds Edwards var på forretningsrejse i England, tilmeldte vicepræsident Giannino Camperio Milan C.F.C til Copa Boni, som kun var for italienske spillere. Det stødte klubsekretær Giorgio Muggiani så meget, at han og 43 andre forlod Milan C.F.C og dannede FC Internazionale.
1919
I 1919 droppede klubben cricket og ændrede derfor navnet til kun Milan Football Club. Det markerede klubben med et nyt emblem, som i hovedtræk er identisk med det, som benyttes i dag. De røde og sorte striber og Skt. Ambrosius-korset kom ind i en cirkel, som igen er placeret inde i en ellipse. Øverst i ellipsen er klubbens initialer: M.F.C og nederst i ellipsen er klubbens grundlæggelsesår 1899.
I 1926 vedtog det fascistiske Mussolini-regime, som nævnt ovenfor, en lov, der betød, at Milan skulle ændre navn, hvis det bestod af engelske ord, men først i 1936 ændrede klubben sit navn fra det engelske Milan Football Club og til det italienske Milan Associazione Sportiva.
1936
Navneændringen fik også en visuel effekt, da klubben droppede ellipsen omkring cirklen med de røde og sorte striber og Skt. Ambrosius-korset. Både striberne og den ydre cirkel fik gyldne linjer. Mussolini-regimet var dog ikke tilfreds med, at klubben stadig brugte det engelske Milan, så klubben ændrede igen sit navn i 1939 til Associazione Calcio Milano.
1945
I 1945 mistede Mussolinis fascistiske regime endegyldig sit greb om Italien. Det benyttede klubben til at ændre sit navn til Associazione Calcio Milan. Klubben beholdt Associazione Calcio i respekt for klubbens italienske identitet, men også det engelske Milan, i respekt for klubbens engelske arv, personificeret ved Herbert Kilpin.
Ellipsen kom tilbage igen i emblemet og fik en gylden ydre kant, hvor navnet MILAN står med store gyldne bogstaver øverst i ellipsen, og følger cirklens øvre bue. Nederst i ellipsen står grundlæggelsesårstallet 1899, også med store gyldne bogstaver som følger cirklens nedre bue.
Dette emblem blev, med små variationer, brugt i lang tid. I 1975 blev cirklen mindre, og klubbens initialer ACM erstattede MILAN øverst i ellipsen. Initialerne blev udformet med et langt A og et langt M, der følger cirklens bue (ikke vist). Næste ændring i emblemet kom i 1983.
1983
Fire år forinden, i 1979, havde AC Milan vundet sin 10. Scudetti, og havde dermed gjort sig fortjent til at bære en Stella på trøjen. Det fejrede klubben også at placere et symbol af en flammende djævel på spilletrøjen. AC Milan ville også opnå ”brand-recognition”, og valgte at tage udgangspunkt i klubbens kælenavn: djævlene. Det nye emblem fik et silhuet af en flammende, men også venlig, djævel. Denne djævel står ovenpå et stort M i røde og sorte striber og er inde i en ellipse med en rød yderkant. Nederst i ellipsen var en Stella som symbolet på klubbens 10.Scudetti.
I 1986 begyndte en ny ære, da Silvio Berlusconi overtog et meget skrantende AC Milan og sidenhen førte klubben til Europas og verdens top. I 1987 gik klubben tilbage til emblemet fra 1945, men denne gang var de ydre og indre linjer sorte i stedet for gyldne (ikke vist). I 1997 fik emblemet en større opfriskning.
1997
De ydre linjer på ellipsen blev rød og sort, og klubbens initialer: ACM følger både ellipsen og cirklens bue. Nederst i ellipsen står grundlæggelsesårstallet 1899, også med store sorte bogstaver, som følger cirklens nedre bue. Dette emblem er stadig i brug den dag i dag.
I 2014 benyttede klubben igen Milanos våbenmærke, dog med klubbens emblem i silhuet i nederste højre felt.
Vi tager fra CASA Milan i Portello-kvarteret i det nordøstlige Milano og ind på Corso Vittorio Emanuele II. Det er en sidegade til Il Duomo i centrum af Milano, og der bor FC Internazionale Milano.
Football Club Internazionale Milano
Football Club Internazionale Milano blev grundlagt d. 9. marts 1908 af 44 fortrinsvis schweizere og italienere. Disse 44 personer var medlemmer af Milano Cricket and Football Club (Milan CFC), men de var utilfredse med, at Milan CFC ville ikke spille i en turnering, som tillod udlændinge på holdet. Derfor brød de ud af Milan CFC og dannede FC Internazionale. Som navnet antyder, var hensigten med den nye klub at acceptere spillere af alle nationaliteter. Der er flere anekdoter, som fortæller, hvorfor klubben valgte farverne blå og sort. Den ene er det smukke citat fra en af grundlæggerne, den tidligere klubsekretær i Milan CFC, Giorgi Muggiani:
"Klubben vil blive født her, på Orologgio restauranten, et mødested for kunstnere og det vil altid være et hold med stort talent. På denne vidunderlige aften vil den også få sine farver: Den sorte og den blå med den gyldne baggrund fra stjernerne. Den vil blive kaldt Internazionale, fordi vi er brødre med verden."
1908
Ovennævnte Giorgi Muggiani var kunstmaler, og tegnede Internazionales første klubemblem. Den anden anekdote (som er bekræftet af Muggianis søn) siger, at de blå og sorte farver blev valgt, fordi der ikke var så mange andre farver til rådighed. Dengang anvendtes blyanter, som var blå i den ene ende, og rød i den anden ende. Giorgi Muggiani ville under ingen omstændigheder bruge rød, da det kunne associeres med Milan CFC, så klubbens farver blev derfor sort og blå.
De sorte og blå farver har givet klubben ét af sine kælenavne: Il Nerazzurri – de sorte og blå. Med inspiration fra engelske klubbers emblemer tegnede Muggiani to cirkler, en mørkeblå og en sort, med en guldbaggrund i midten. Ovenpå på guldbaggrunden er klubbens initialer FCIM vinklet ind i hinanden med store hvide bogstaver. Grundtrækkene i dette emblem er stadig gældende den dag i dag. Grundlæggerne af Internazionale var særligt kunstnere og intellektuelle, som havde en længsel efter internationalisme og multikulturisme. Dette kolliderede voldsomt med Mussolinis fascist-regime, som hyldede italiensk nationalisme, og var meget imod indflydelsen fra fremmede kulturer. Endvidere var navnet Internazionale også en navnet på en række sammenslutninger af socialistiske og kommunistiske partier, som var fascisternes hovedfjender. Derfor blev FC Internazionale meget hurtigt et mål for fascist-regimet. Regimets lovgivning om at italianisere udenlandske navne i Italien i 1926 blev hurtigt taget i brug overfor Internazionale. Allerede i 1928 blev klubben tvunget til at fusionere med Unions Sportiva Milanese og den nye klub blev omdøbt til Società Sportiva Ambrosiana, efter Milanos skytshelgen Skt. Ambrosius.
1928
Den nye klub fik et emblem, som havde fuldt blus på symbolerne. Det var en blå cirkel med en fasces i midten. En fasces er et bundt af træstave med en økseklinge og var nationalsymbolet under Mussolinis fascistregime. I Italien symboliserer fasces traditionelt magt, retfærdighed samt styrke gennem sammenhold. I venstre side er der et hvidt skjold med Il Biscione. Det er en græsslange, som er ved at spise et menneske, ofte beskrevet som en maurer eller tyrker fra det ottomanske imperium. Denne slange var en del af våbenmærket for Huset Visconti, som havde hertugdømmet over Milano fra det 12. til det 15. århundrede. Våbenmærket med Il Biscione forbindes ofte med Milano og ses mange steder i byen. Kronen over Il Biscione er en murkrone fra Huset Visconti. På højre side af fasces er der et hvidt skjold med Skt. Ambrosius-korset. Dette emblem holdte kun et år, da Internazionale fik ny præsident i 1929. Den nye præsident ændrede klubbens navn til Associazione Sportiva Ambrosiana.
1929
Denne navneændring medførte også et nyt emblem. Det var en cirkel i en mørkebrun nuance. Der er en rombe i midten, der indeholder fem blå og fire brune striber. På hver side er der et hvidt felt, hvor der til venstre er et A og til højre er et S. Der er endvidere en tværbjælke med klubbens navn Ambrosiana.
Præsidenter og klubemblemer blev dog hurtigt udskiftet i Internazionale dengang. I 1931 fik Internazionale igen ny præsident, og han kom under et meget stort pres for at ændre klubbens navn tilbage til Internazionale. Klubbens fans var aldrig stoppet med at kalde klubben for Inter, og krævede, at dette navn blev officielt igen. Det blev det så delvist i 1931, da klubben igen ændrede navn til: Associazione Sportiva Ambrosiana-Inter.
1931
Det nye navn medførte igen et nyt emblem. Det blev en rombe med en blå kant og fire blå og fem sorte striber samt en fodbold i midten. I kanten omkring striberne står klubbens navn Associaz (forkortet) Sportiva Ambrosiana-Inter med store guldbogstaver. Dette emblem holdt helt indtil 1945, hvor fascist-regimet blev fravristet sit greb om Italien. Klubben ændrede prompte sit navn tilbage til FC Internazionale, samt ændrede sit emblem til ét, som minder meget og det oprindelige emblem fra 1908.
1945
Emblemet fra 1945 adskiller sig fra det oprindelige emblem ved at have en hvid baggrund i midten og guldfarvede bogstaver. Levetiden var 16 år, hvorefter FC Internazionale fik et nyt emblem i den særlige italienske ellipsestil.
1961
I 1961 blev emblemet til en ellipse med tre mørkeblå og to brune striber. I midten er der den menneskeædende Il Biscione i en lysebrun farve. Øverst er der et blåt felt, hvor der står F.C. med brune bogstaver, og nedenunder er der et brunt, bikonkavt felt, hvor der står INTER med en lysere brun farve. Denne ellipse fik ikke lang tid, da klubben ændrede sit emblem igen i 1963. Klubben vendte tilbage til det oprindelige design fra 1908, hvor baggrundsfarven i midten igen blev guldfarvet og klubbens initialer blev hvide (ikke vist).
1980
Den næste ændring i emblemet kom i 1980, hvor FC Internazionale ville med på trenden om at opnå ”brand-recognition”. Klubben tog udgangspunkt i kælenavnet Il Biscione, slangen, som dog blev tegnet mere afdæmpet uden menneske i munden. Det nye emblem blev et hvidt skjold med en tværgående blå og sort stribe. I øverste venstre hjørne var en Stella, for klubbens 10. vundne Scudetti (som dog blev opnået i 1966). Midt i skjoldet var en symbolsk illustration af en hvid slange med et blåt og sort halsbånd. Dette emblem blev brugt indtil 1990, hvor klubben igen gik tilbage til det oprindelige emblem fra 1908, dog var 1990-emblemet guldfarvet, med sorte cirkler og klubbens initialer i hvidt. Ovenover emblemet var en stor Stella (ikke vist).
1998
I 1998 kom der en igen en større ændring i emblemet. Den bestod af brede mørkeblå cirkler adskilt af smallere, sorte cirkler. Øverst i den brede blå cirkel, står der INTER med store, hvide bogstaver, og nederst står grundlæggelsesdatoen 1908. I midten på en sort baggrund, står klubbens initialer FCIM i gult viklet ind i hinanden. Der er endvidere en Stella i C-ets mellemrum. Dette emblem holdt indtil 2014.
2014
I 2014 gik klubben tilbage til det oprindelige design fra 1908 med de ydre blå og sorte cirkler. I midten står klubbens initialer med hvidt oven på en guld baggrund. Dette emblem bruges den dag i dag af FC Internazionale.
Vi tager afsked med Milano og drager sydpå imod den evige stad, Rom.
Associazione Sportiva Roma
AS Roma blev grundlag den 7. juni 1927. Klubben er en fusion af tre andre romerske klubber: Roman FC, SS Alba-Audace og SGS Fortitudo. Baggrunden for denne fusion var et ønske om at skabe en stærk klub i hovedstaden, som kunne bryde dominansen fra de norditalienske klubber. Primus motor i denne fusion var Italo Foschi, som både var sekretær i det Nationale Fascistiske Parti og præsident for fodboldklubben SGS Fortitudo. Med Mussolinis støtte planlagde Italo Foschi at fusionere fire romerske hold, men ét hold ville ikke være med. SS Lazio slap fri på grund af en ihærdig indsats fra en Lazio-fan, Giorgio Vaccaro, som var general og sekretær i den italienske Olympiske Komite. Klubbens første emblem byggede videre på SGS Fortitudos emblem, der så ud som vist nedenfor:
Det nye logo fik dette udseende:
1927
Lige som SGS Fortitudos emblem blev AS Romas emblem et skjold i schweizisk heraldisk stil. Det viste emblem er i sort-hvid, men det havde de romerske farver: guld og bordeauxrød. Disse farver har givet klubbet ét af dens kælenavne: Il Giallorossi, hvilket betyder de gule og røde. Disse farver er også i Roms våbenmærke og repræsenterer det romerske imperies værdighed. I det nederste bordeauxrøde felt er klubbens initialer ASR viklet ind i hinanden. I det øverste guldfarvede felt er skulpturen af den capitolinske ulvinde, som de to tvillinger Romulus og Remus dier hos. Tvillingernes bedstefar var kong Numitor, som blev forrådt af sin bror Amulius. Numitor datter, Rhea Silvia, blev gravid med guden Mars, og fødte Romulus og Remus. Amulius smed tvillingerne i floden Tiberen, men de blev reddet af ulvinden. Ulvinden sørgede for tvillingerne indtil en hyrde, Faustulus, fandt og opfostrede dem. Romulus og Remus voksede op og styrtede Amulius fra tronen. Sidenhen dræbte Romulus sin bror Remus i et skænderi over hvem, der var gudernes favorit og ifølge romersk mytologi var Romulus grundlæggeren af Rom og det romerske imperium. Ulvinden har givet AS Roma ét andet kælenavn: Il Lupi, hvilket betyder Ulvene.
Dette emblem holdt dog ikke så længe, for allerede i 1930 fik klubben et nyt emblem.
1930'erne
Emblemet i 1930'erne var mere enkelt. Det var en bordeauxrød cirkel, med en guldfarvet ydre linje og guldfarvede initialer: ASR. I 1940'erne var emblemet stadig en bordeauxfarvet cirkel med klubbens initialer i guld, som dog var viklet ind i hinanden (ikke vist).
1960'erne
Den næste større ændring i emblemet kom i starten af 1960erne, hvor klubben gik tilbage til det oprindelige design fra 1927. Klubbens initialer blev hvide, og igen viklet ind i hinanden på en blodrød baggrund. Den capitolinske ulvinde blev afbildet som en tegning, hvor ulven var brun og Romulus og Remus var gule silhuetter. Dette emblem holdt, med mindre variationer, indtil 1978, hvor Lupetto kom til verden.
1978
I 1978 spillede AS Roma en venskabskamp imod New York Cosmos i USA, og dér fik Romas præsident Anzalone øjnene op for mulighederne i merchandise. Anzalone igangsatte designet af et nyt, mere enkelt emblem, som kunne give AS Roma ”brand-recognition” og ”brand-protection” samt bruges til merchandise. Det blev designeren Piero Gratton, som fik opgaven, men han løb ind i problemer, da den capitolinske ulvinde ikke kunne registreres som et varemærke. I stedet tegnede han en cirkel, hvor der var to ydre linjer i hhv. bordeaux- og guldfarve. Baggrunden i midten var hvid, hvor der var et stilrent, animeret sort ulvehoved med bordeauxrøde øjne for at symbolisere vildskab. Dette emblem blev så populært, at det har fået sit eget navn, nemlig Lupetto, hvilket betyder lille ulv. Lupetto blev brugt indtil 1997, hvor klubben igen vendte tilbage til det oprindelige emblem.
1997
I 1997 fik AS Roma en særlig tilladelse af bystyret i Rom til at kunne benytte den capitolinske ulvinde i deres emblem. Klubben friskede det oprindelige emblem fra 1927 op, hvor den capitolinske ulvinde blev afbildet naturtro efter skulpturen. Under ulvinden blev klubbens initialer ASR skrevet med store guldbogstaver, hvor A og R er symmetriske og S overlapper dem. Dette emblem overlevede indtil 2013.
2013
Den 22. maj 2013 fik AS Roma sit nuværende emblem. Den capitolinske ulvinde blev afbildet i en grå tegning og det øverste felt fik en mere orange farve. Klubben droppede initialerne ASR og skrev ROMA med store orange bogstaver. Neden under ROMA står klubbens stiftelsesår, 1927, med grå bogstaver.
Vi forlader den evige stad og drager videre sydpå til Napoli.
Società Sportiva Calcio Napoli
SSC Napoli blev grundlagt i 1904 som Naples Football and Cricket Club (NFCC). Som så mange andre steder var det engelske sømænd, som introducerede neapolitanerne til fodbold. William Poths, en englænder som drev et shippingagentur i Napoli, arrangerede et møde på Via San Severino 43, med det formål at stifte en klub. Der mødte flere englændere og lokale op, og de stiftede Naples Football and Cricket Club. Cricket-delen overlevede kun til 1906, hvorefter klubben ændrede navn til Naples Football Club.
I 1921 fusionerede Naples Football Club med Unione Sportiva Internazionale Napoli til klubben Football Club Internazionale Napoli eller forkortet: Internaples. Den nye klub valgte at spille i de lyseblå trøjer og hvide shorts, som de gør i dag. Den blå farve repræsenterer det azurblå hav i Napoli-bugten, og har givet holdet ét af sine kælenavne: Azzuri, hvilket betyder de blå. Det navn deler klubben med det italienske landshold, der dog spiller i en mørkere Azurro Savoia-farve, som er Savoy-blå eller kongeblå.
I 1926 blev klubben tvunget til at ændre navn, da fascist-regimet ikke brød sig om navnet Internazionale. Det mindede for meget om de kommunistiske og socialistiske samlinger af partier, som var fascisternes ærkefjender. Klubben tog i stedet navnet: Associazione Calcio Napoli og fik sit første emblem.
1926
Det første emblem er en lyseblå ellipse med en hvid kant. I midten er der en stejlende hest oven på en fodbold. Hesten er taget fra Provinsen Napolis våbenmærke, hvor hesten dog er sort. Omkring hesten er klubbens initialer ACN. Hesten har interessant nok givet klubben dens andet kælenavn: I ciucciarelli, hvilket betyder lille æsel i neapolitansk dialekt. Dette kælenavn kom efter 1926/27-sæsonen, hvor Napoli spillede exceptionelt dårligt (tabte 17 ud af 18 kampe). Den stolte, stejlende hest blev nedladende omdøbt til æsel. Men hvor ordet æsel var ment som en fornærmelse, så tog klubben dette dyr til sig. Æslet blev til klubbens maskot, kaldet O Ciuccio, som betyder sut, og fremvises med stolthed.
SSC Napoli har også et tredje kælenavn: Partenopei. Det er både et kælenavn for Napolis indbyggere og for SSC Napoli. Navnet stammer fra den græske mytologi, hvor sirenen Parthenópē forsøgte at fortrylle Odysseus, da han sejlede til Capri. Odysseus fik sine mænd til at binde ham til skibets mast, så han kunne modstå sirens sang. Da Parthenópē ikke kunne leve med modståelsen af hendes sang og afvisningen af hendes kærlighed, kastede hun sig i Napoli-bugten, hvor hun drukende og skyllede op på stranden i Napoli. Derefter er indbyggerne i Napoli, og senere SSC Napoli, kaldet Partenopei.
Emblemet med den hvide hest blev brugt indtil 1928.
1928
I 1928 designede klubben et nyt emblem. Det var en lyseblå cirkel med en guldfarvet ydre kant og et stort guldfarvet N i midten. Dette emblem blev udformet med inspiration fra forgængerklubben Unione Sportiva Internazionale Napoli, som spillede med en cirkel, hvor der var et stort I og et stort N indeni.
AC Napoli ændrede emblemet igen i 1964. Klubben har indtil da levet en omtumlet tilværelse med op- og nedrykninger og i 1964 ændrede klubben navn til Società Sportiva Calcio Napoli.
1964
Navneændringen medførte et nyt emblem. Det fik en tyk, guldfarvet, ydre kant. Nederst i den ydre guldkant var der 3 rektangler: grøn, hvid og rød, som repræsenterer det italienske flag. Baggrunden i emblemet var lyseblåt, med et stort guldfarvet N i midten og klubbens navn i store guldbogstaver nedenunder. Dette emblem blev brugt indtil 1980.
1980
I 1980 kom de nuværende farver på emblemet. Cirklen fik en bred yderkant, som blev hvid. I denne ydre kant blev klubbens navn skrevet med store mørkeblå bogstaver. I midten var det store, karakteristiske, hvide N på en lyseblå baggrund, der dog fik en lidt mørkere nuance.
I 1982 brugte SSC Napoli et andet emblem på spillertrøjen end det officielle emblem. Det var et N med et æselhoved, enten i hvid eller sort.
1982 på trøjen
I 2002 blev yderkanten mørkeblå, hvor klubbens navn blev skrevet med store, hvide bogstaver (ikke vist). Klubbens navn fik en tilføjelse, nemlig S.p.A., hvilket står for Società per Azioni, og betyder aktieselskab.
I 2004 gik SSC Napoli bankrot, og blev reddet af den nuværende ejer, filmproduceren Aurelio De Laurentiis.
2004
Klubben blev reddet og restruktureret. Hvis et hold i Serie A går bankrot, så bliver det smidt ud af den professionelle liga. For at undgå dette, imens De Laurentiis arbejdede på at gøre klubben likvid igen, så blev klubbens titel og det professionel hold overført til et selskab kaldet Napoli Soccer. I 2006 var SSC Napoli restruktureret og finansiel sund igen, så klubben droppede navnet: Napoli Soccer, og vendte tilbage til SSC Napoli.
2006
Dette ses også på emblemet, hvor Napoli Soccer blev fjernt fra emblemet. Klubben har sidenhen brugt et enkelt og stilrent emblem. Den har en mørkeblå yderkant, med skygge og lyseffekter. I midten er det store, hvide, ikoniske N på en lyseblå baggrund, som bliver lysere fra venstre top og ned imod højre bund. Dette emblem bruger klubben i dag.
Som ovenstående gennemgang viser, at rummer klubbernes emblemer meget historie og udvikling. Dette er også gældende for de store tyske klubber, hvis farverige historie afspejles i deres emblemer.
Dette ser vi nærmere på i næste gennemgang af klubemblemer.
Læs også Brian Bødkers andre store gennemgange af engelske og spanske klubemblemer:
