’Snart skiner Poseidon’ – fem nedslag i IFK Göteborgs sæson

2017-sæsonen blev en turbulent omgang for IFK Göteborg. Her ser Medianos Patrick Blåbjerg nærmere på op- og nedture

Af Patrick Blåbjerg

En lovende begyndelse

”Framåt Blåvitt Göteborg, Göteborg, Göteboooorg!” skreg IFK Göteborgs fanskare i de døende minutter af klubbens åbningskamp, der blev spillet mod Malmö FF på Nya Ullevi for øjnene af 32.129 (!) fodboldglade svenskere. IFK Göteborg havde i store dele af kampen domineret spillet på banen, hvilket efter otte minutter førte til et hovedstødsmål af høje Mikael Boman. Et mål af Malmös Pawel Cibicki efter 36 minutter lagde imidlertid en dæmper på de blåhvide supporteres gemytter. På trods af deres insisterende sange ned mod byens helte med krav om angreb, endte kampen 1-1. Et uafgjort resultat mod de forsvarende mestre og Allsvenskans på papirets bedste (og dyreste hold) lovede ganske godt for resten af sæsonen. Jo, humøret og forventningerne til den kommende sæson var lige så lyse som de solstråler, der den 1. april bragede ned over Nya Ullevi. 

Det forsømte forår

Referencen til Hans Scherfigs litterære klassiker fra 1940 indfanger i høj grad fornemmelsen, man som Blåvitt-fan sidder med i efterrationaliseringen af denne sæson. Meget gik galt i foråret. Rigtig meget. Og klubbens problemer skinnede igennem i kampene. Efter et par sløje resultater mod upåagtede modstandere, bliver et 0-4 nederlag til Göteborgs lillebror-klub, Häcken, begyndelsen til enden for IFK’s træner Jörgen Lennartsson. Kampen på Bravida Arena udstillede holdets mangler trupmæssigt og på det taktiske niveau. På grund af økonomiske kvaler kunne klubben ikke tiltrække kvalitetsspillere til truppen i det foregående transfervindue, hvor flere spillere op til sæsonstart blev hentet ind på kortsigtede lejekontrakter for en halv eller hel sæson. Jörgen Lennartssons spillestil læner sig i høj grad op af en anden Jürgens, nærmere betegnet Liverpools Klopp.

Jörgen Lennartsson med en passende grimasse.

Foto: Getty Images

Mod Häcken fremstod det dog med al ønskelig tydelighed, at truppen ikke evnede at udføre denne taktik på banen. Fire mål på fire omstillinger og et restforsvar, der kæmpede med at finde sine ben, fik fansene til at ytre deres udtalte utilfredshed med træneren. Den godmodige og sympatiske Lennartsson gik efter kampen ud til supporterne, talte med dem, tog skylden for klubbens dårlige resultater på sig og talte om at se fremad. Men under et truende uvejr kan det være svært at se fremad, som det senere skulle vise sig.      

Manden i kulissen

Manden, der hentydes til, er klubbens sportschef Mats Gren. At tale om ham som manden i kulissen er i virkeligheden en misforståelse, da han har en utrolig evne til altid at bringe sig selv i mediernes søgelys (som da han under den opsigtsvækkende sag om et matchfixing-forsøg i kampen mellem IFK og AIK i foråret afslørede, at det var AIK’s målmand, der var blevet kontaktet af matchfixere – et faktum, der var yderst fortroligt i forbindelse med efterforskningen af sagen). Denne Mats Gren var i live-TV efter Häcken-kampen forbeholden i forhold til at ytre sin tillid til Lennartsson, der fortsat besad stillingen som cheftræner. I det hele taget tydede det på, at ledelsen var splittet i, hvorvidt Lennartsson var den rette mand til opgaven. På den ene side stod Mats Gren, der helst så Lennartsson ude af klubben og på den anden side klubbens ordførende Frank Andersson. Internt var bestyrelsen også splittet om andre spørgsmål, og der florerede henover sommeren rygter om, hvordan Andersson ville presse Gren ud af klubben. Oven i dette opsnusede pressen, at spillerne var dybt utilfredse med Mats Gren. Dette bekræftede spillerne selv i Göteborgs Posten; utilfredsheden med Gren handlede om hans kommunikation, manglende nærvær, og at 11 spillere havde udgående kontrakter, altså ansatte som ikke havde hørt fra Mats Gren, hvorvidt de var ønskede i klubben eller ej. Efterfølgende forklarede Gren, at han ikke kunne indgå kontraktforhandlinger, da han simpelthen ikke var blevet orienteret fra bestyrelsens side om spiller- og lønningsbudgetter for de kommende sæsoner. Med andre ord sejlede den interne kommunikation også.

Da transfervinduet lukkede (i Sverige 11. august) havde klubben således sagt farvel til profiler som bl.a. Mads Albæk, Jakob Ankersen og anfører Mattias Bjärsmyr. Ind kom endnu et par lån  og en transferfri spiller – ikke typiske spillerprofiler for en klub, der ser sig selv som en fast del af ligatoppen. Men allerede før transfervinduet var lukket, havde klubben fyret Jörgen Lennartsson. Kampen mod Örebro, hvor Änglarna (endnu et af IFK Göteborgs mange tilnavne) var bagud 4-0 efter en halv times spil, blev hans sidste i spidsen for klubben (kampen endte 4-2). Hans efterfølger blev assistenttræner Alf Westerberg, der hev klubkoryfæet Torbjörn Nilsson ind som assistent. Endnu er der usikkerhed om trænersituationen for næste sæson. En omrokering i bestyrelsen har skabt midlertidig ro på organisationen.      

Lyset i mørket     

I en skuffende sæson, hvor resultaterne har svigtet og en haltende økonomi har skabt usikre forhold, må man som fodboldfan klynge sig til de ting, der faktisk peger fremad i ens hjerteklub. Den usikre økonomi i IFK Göteborg har som nævnt ført til salg af profiler for en slik: Mads Albæk til Kaiserslautern; ca. 1,25 mio, Jakob Ankersen til Zulte-Waregem; ca. 800.000, Mattias Bjärsmyr til Sivasspor; ca. 234.000 (priser omregnet til danske kroner). Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og den ringe økonomi betyder, at klubben tvinges til at satse på egne talenter – og det er her lyset for alvor brænder igennem. Jeg vil fremhæve særligt to talenter, der har gjort et positivt indtryk i denne sæson.

Først August Erlingmark. Han har allerede fra første boldberøring skrevet sig ind i hjertet på Blåvitt-fans – ikke mindst i kraft af sine gener som søn af Magnus Erlingmark, der vandt SM-guld med klubben i ´93, ´94, ´95 og ´96 (og ikke mindst VM-bronze med Sverige i ’94). Den unge Erlingmark er enormt interessant at betragte på en fodboldbane, hvor han besidder de dyder, som gør en god felt-til-felt midtbane. Han har fin boldteknik, kan tackle igennem, løber solen sort og har et Delaney-agtigt andenbølgeløb i feltet, der i denne sæson har ført til to Allsvenska-scoringer. En spiller mange ser frem til at følge i næste sæson.

Sæsonens helt store oplevelse har dog været at følge 18-årige Pontus Dahlberg på mål. HOLD NU KÆFT, hvor er han god! 9 ud af 10 Blåvitt-supporterere vil pege på Dahlberg, hvis man spørger om sæsonens højdepunkt. Allerede i kampen, der indleder denne artikel, har han point-reddende indgreb (bl.a. på en kæmpe hovedstødschance fra Cibicki, som han vipper til hjørne) og de kampafgørende redninger gennem sæsonen har været en stor faktor til, at IFK ikke er endt længere nede i tabellen end tilfældet er. Mit personlige højdepunkt med Dahlberg i denne sæson er i 2-2-kampen mod Malmö den 27. august på Swedbank arena. Straffe - Markus Rosenberg går til bolden og laver et Panenka-skud. Dahlberg står på stregen og griber ham ud. Magen til koldblodighed skal man lede længe efter hos en 18-årig fyr, der står over for en straffesparksskytte, der er næsten dobbelt så gammel som sig selv og med Rosenbergs meritter. Det gyser i mig af begejstring, mens jeg skriver disse linjer.

”Riktigt jävla dårligt!”

Sæsonafslutningen mod Sundsvall på hjemmebanen endte som en skamplet. 0-3-nederlaget til holdet, der med sejren reddede sig fra nedrykning, var som flere Blåvitt fans konkluderede ”riktigt jävla dårligt!”. Kampen illustrerede, hvorfor IFK Göteborg er endt som nummer ti i årets Allsvenskan, hvilket er den dårligste placering siden 2002 og den femte-dårligste siden Allsvenskan blev etableret i 1924. Sæsonens tre sidste kampe er endt i nederlag på stribe og fansene er begyndt at svigte. Konklusionen må være at klubben (sportsligt, organisatorisk og økonomisk) har gravet sig ned i et hul, det bliver meget svært at komme op fra. Mange gode kampe skal der gå, før Sundsvall-pletten vaskes bort.

Fremtiden

Efter at have set tilbage på 2017 er det svært ikke at begynde at se fremad mod 2018-sæsonen og gisne om, hvad den vil bringe af euforiske glædeshyl, panderynker og dybe suk. To spørgsmål melder sig straks: Vil den økonomiske situation blive stabiliseret? Hvilke spillere er i truppen, når sæsonen starter? Det første er afgørende for det andet, hvorfor det er svært at skille disse spørgsmål ad. Dahlberg, som mange göteborghjerter banker ekstra stærkt for, er af mange rygtet til FC København i vinterens transfervindue og med dirrende hage må jeg erkende, at han nok forlader klubben snart. Han er simpelthen for stort et talent til Allsvenskan. FC København vil imidlertid være en god destination for unge Dahlberg med tanke på svenske keeperes succes i den danske hovedstadsklub og den europæiske erfaring, han sandsynligvis ville få der. Jeg kan alligevel ikke lade være med at frygte, at IFK Göteborg vil sælge ham for billigt på grund af den dårlige økonomi, som tvinger dem til at sælge. Dog fremgår det i flere medier at hans pris er omkring de 20 mio. kr., hvilket ville lune i den slunkne klubkasse.

Når kalenderen viser 2018 og blomsterne i Trädgårdsföreningen ved siden af Gamla Ullevi atter springer ud og foråret melder sig, er alle trængsler imidlertid suspenderet. Når de Blåhvide spillere går på banen til ”Snart Skiner Poseidon” er al nervøsitet og alle betænkeligheder forsvundet: fodboldens magi udfolder sig og tiden står stille. Derfor står vi år efter år og med troen på at guldet kommer tilbage, mens vi synger ”Framåt Blåvitt Göteborg, Göteborg, Göteboooorg!”