MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Nyt på Mediano: Fodboldens Fredagsbar med alt om de store kampe denne weekend

Nyt på Mediano: Fodboldens Fredagsbar med alt om de store kampe denne weekend

Velkommen til Mediano Preview - Vi står foran en af årets rigtigt store fodbold-weekender: Chelsea mod Manchester United, Manchester City overfor Arsenal, Borussia Dortmund i topkamp mod Bayern München, Barcelona vs Sevilla og herhjemme FC København-Brøndby, Randers-AGF og mange flere store kampe.

Af Adam Møller Gomaa og Peter Brüchmann

Det program tager vores dygtige træner-analytikere Rasmus Monnerup og Jonathan Hartmann os igennem i det her nye program på Mediano, som vi kalder Mediano Preview, men som også er en slags 'Fodboldens Fredagsbar'.

Det er optaget ude i køkkenet. Der spises skyr med æblemos, emmenthaler og gulerødsstænger. Vi øver os stadig på det der med fadøl og flæskesvær..

Rasmus Monnerup er cheftræner i FC Roskilde i 1. division og går i dette program dybt ind i analyse og faglig fascination af Manchester City og Pep Guardiola, mens Jonathan Hartmann er scout for Lyngbys Superliga-hold og træner på Lyngby Boldklubs akademi - og i øvrigt fast analytiker af blandt andet La Liga på Mediano.

Mediano Preview er et forsøg på at lave et samlende optaktsformat om weekendens store kampe. Vi vælger benhårdt nogle enkelte kampe ud og vi forbigår helt bevidst en række kampe for ikke at ende med et overfladisk program, der skal nå det hele.

 Men vi hører rigtigt gerne jeres feedback. Hvad vil I gerne have mere af og hvad savner I - når vi nu ikke ønsker at lave en udsendelse, der er tre timer lang? Og smasker eksperterne for meget, mens de taler?

Du kan høre hele dagens udsendelse her:

Vi står foran en af årets rigtigt store fodbold-weekender: Chelsea mod Manchester United, Manchester City overfor Arsenal, Dortmund i topkamp mod Bayern München, Barcelona vs Sevilla og herhjemme FC København-Brøndby, Randers-AGF og mange flere store kampe. Det program tager vores dygtige træner-analytikere Rasmus Monnerup og Jonathan Hartmann os igennem i det her nye program på Mediano, som vi kalder Mediano Preview, men som også er en slags 'Fodboldens Fredagsbar'. Værter: Adam Møller Gomaa & Peter Brüchmann

Hør også emner som:

  • Er de andre klubber gået frem eller er Chelsea stagneret eller gået tilbage?
  • Er Manchester United blevet testet for alvor i denne sæson eller får holdet for lidt credit for sine præstationer?
  • Hvad er Rasmus Monnerup mest imponeret over ved Manchester City?
  • Hvorfor har La Liga måske en lille pil ned i forhold til nogle af de andre ligaer lige nu?
  • Hvor ligger nøglerne til sejr i FC København-Brøndby?
  • Og hvad er eksperternes bedste staldtips.
  • Og mildest talt mange andre emner og pointer.

Hør her vores Premier League udsendelse fra denne uge, hvor vi går endnu dybere i de enkelte klubber:

Hør eventuelt også vores udsendelse om Superligaen fra i mandags, hvor vi talte med manden, der har været med til at finde Alexander Sørloth og været med til at sende Emiliano Marcondes til Brentford:

Eller hør mandagens special-udsendelse om Brøndby-Randers og den nye bog om Brøndby og det første år under Alexander Zorniger:

Foto: Getty Images

Brüchmann: Hvad er den store fortælling om FC København? Ja undskyld, men jeg kan ikke se den

Brüchmann: Hvad er den store fortælling om FC København? Ja undskyld, men jeg kan ikke se den

Den amerikanske fiaskos mange fædre

Den amerikanske fiaskos mange fædre