Redaktørens blog: Undskyld

Blog: Her svarer Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på mange reaktioner efter denne uges Superliga-udsendelse. Især om hans egen rolle, og det er en uforbeholden undskyldning.

Af Peter Brüchmann

Der har været mange reaktioner på tirsdagens Mediano Superliga. Ikke flere end nogensinde, men mange. Og især mange, der temmelig entydigt går på undertegnedes rolle som vært.

Vi er altid glade for feedback. Og især for det positive, som når lytterne registrerer, påskønner og fortæller om analyserne fra tirsdagens to eksperter Rasmus Monnerup og Francis Dickoh. De to lavede i denne udsendelse præcis det, vi så gerne vil have: Grundige analyser, der løfter sig over det banale, som alle kan se. Unikhed kalder vi det på vores egen efterkritik.

Derfor har vi heller ikke mange journalister i vores formater, fordi vi ønsker maksimal faglighed fra trænere og spillere - der er dog undtagelser, folk som Morten Glinvad, Nicolai Lisberg, Oscar Rothstein og for den sags skyld Lars B. Jørgensen i Souplesse forener rollen som journalist med ekspert med unik indsigt.

En del reaktioner efter tirsdagens udsendelse gik dog på min rolle som vært og tovholder. Stikpiller, spydigheder og sarkasme til lyttere, der har brokket sig. Arrogance, nedladende tone overfor trofaste lyttere. Og så det ord, jeg måske selv uddrager: Selvretfærdighed.

Nogle af elementerne var:

• Skal vi bruge lige meget tid på alle hold eller ej, når vi analyserer
• Taler vi for meget om FC Nordsjælland
• Stikpiller til folk, der brokker sig, når vi fortæller, at nu har vi lavet noget andet end fodbold
• Vores kommercielle modeller
• - og en generel selvretfærdighed.

Hvis du ikke har hørt udsendelsen og er blevet rigtig nysgerrig, så kan den høres her:

Normalt lytter jeg til alt, læser (næsten) alle kommentarer på twitter, Facebook og i vores indbakker. Jeg plejer dog også at filtrere det, fordi der faktisk er meget brok - fodbold-fans kan være en-øjede fundamentalister, der kan finde rigtig mange hår i suppen, hvis rivalen får for meget ros. En del kan bruges som fremragende feedback - noget kasseres, som ok, der er 12.000 lyttere og hvis vi prøver at gøre alle glade hver gang, ender vi med noget ligegyldigt og harmløst.

Efterhånden kender man en del profiler på tonen. Hvem er de konstruktive? Hvem af jer er de spydige, altid tonet i kritiske nuancer? Og hvem skifter fra vilde roser den ene uge til endnu vildere lussinger den næste? I det filter kan man dog også godt se og høre, når de konstruktive hæver et øjenbryn eller rømmer sig. Og det gjorde mange her. Så tak til Grønne, Lisager, Lundgaard, Nørmark og alle jer andre, der tog jer tid til at skrive.

Jeg har hørt udsendelsen igennem på mange cykelture rundt i København og omegn i går. Og vil derfor gerne give en uforbeholden undskyldning for, at jeg gik for langt på en række områder. Jeg tog mange, mange trofaste lyttere som gidsler i nogle unødvendige stikpiller mod nogle få kritiske. Og I skal blive ved at være kritiske. Det gør os bedre.

For dig, der sidder og tænker, hvad snakker manden om, så her lidt om kritikken og baggrunden.

Lige meget tid til alle?

Vi har bakset meget med formatet med 14 hold. Skulle vi lave meget om alle, ville det blive meget lange udsendelser. Det samme gælder Premier League, La Liga, osv. Den balance har vi forsøgt at ramme. Men du kan heller ikke levere noget unik analyse, hvis du ikke går dybt i hvert fald et par steder, hold, trænere, kampe, system, fans, etc. Så vi er landet på, at nogle får væsentligt mere tid end andre. Og sådan skal det være. 

Nogle spiller om mesterskabet. Nogle trækker rigtigt mange tilskuere. Nogle ender som mindre både i den enkelte udsendelse og over en sæson. 

Men vi skal ikke varedeklarere hver gang og retfærdiggøre os selv. Og slet ikke være spydige eller grove.

Show it - don't tell it.

Findes der dengser i fodbold?

Der er meget omtale og mange roser til FC Nordsjælland. Også fordi Mediano bruger meget tid på talentudvikling, strategi og modeller. Det kommer der reaktioner på. Og vi skal bare lære at lytte og filtrere.

For mit eget vedkommende har jeg været journalist i 80'erne, 90'erne, 00'erne og nu i et fjerde årti. Jeg har været kommentator en del af tiden. I lange perioder har jeg rost FC København for deres model og været kritisk overfor Bjerregaards Brøndby. Folk troede, at jeg var hvid. I andre perioder kritiseret FCK for selvtilstrækkelighed og manglende moderne narrativ og rost Brøndbys tålmodige strategi. Nu tror nogle, at jeg er gul..

Og så er der periodevise roser til FCN og AKP og nu ny ledelse, FCMs akademi og sammenhængskraft, AaBs model, metoden med at bygge på i SønderjyskE og nu AC Horsens, etc.

Når man eksplicit prøver at undgå øjebliksbilleder, vil der være vedvarende kritik og vedvarende roser, og mange ord om 'strategi', 'retning', 'kontinuitet' og 'konsekvens'. Det vil altid være min stil. Kommentatorer bør også have retning og kontinuitet. Og ja, jeg skal nok vende den anden kind til, når lyttere får kvalme over de ord. Men de er vigtige.

Jeg har ingen dengser. Men en klub kan sagtens opleve en årrække med underliggende roser og respekt for linjen, selv når resultaterne svigter - fordi jeg prøver at sætte mig i ledelsernes sted, prøver at forstå præmisserne og at bedømme ud fra dette.

Ikke sagt som selvretfærdighed, men som baggrund for forståelse. Men igen: Er det relevant at tale om Marcondes, Hjulmand og Right to Dream. Så gør det. Don't tell it - show it.

Laver Mediano andet end fodbold?

Vi har eksisteret i halvandet år. Og ja, vi har fortalt for mange gange, at vi gør det uden mediestøtte og uden investorer. Mange af jer bruger adskillige, ja nogle vil sige mange, timer hver uge i selskab med os. Så I ved godt, at vores model er gratis indhold og integrationer af vores partnerskaber - som er dem, der betaler for, at vi kan lave indhold på den måde.

Men jo, det irriterer mig, når trofaste lyttere, der må formodes at konsumere masser af indhold, siger øv, hvis der kommer en ny podcast om Formel 1, e-Sport eller bliver nævnt noget om golf enten i en udsendelse eller i et fodbold-feed. Jeg har selv læst mange aviser i mange år, men bladrer gladeligt hen over det, der ikke interesserer mig. Jeg cherry-picker selv i udsendelser fra Fodbold Med Horup, Ripodsten og fanradioer og lyde.

Og det er en del af det er vores forretningsmodel. Vi hjælper C More med at lave en ny og i øvrigt glimrende golf-podcast, der hedder Chip In. Det er en lille nyt forretningsben, så vi kan få bedre udstyr, måske en dag få tid til at lave kontinuerlige formater om Serie A, 1. division og Championship. Osv. Forklar-mig-røv igen, beklager, men det er sådan, vi er skruet sammen, og sådan vi kan lave masser af indhold.

Men nej, den selvretfærdige tone, som jeg benyttede tirsdag, dur ikke. Gør det nu bare og lad være at udstille dine små sko. Dårlig stil.

Mediano og markedsføringsloven

Mange af jer hører op til 5-10 udsendelser pr. uge. Og så er det slemt at høre på, at vi ikke laver skjult reklame, at vi har et site uden bannere og at de her partnere er vi glade for. Hver gang.

Vi er faktisk begyndt at få klager over, at vi vare-deklarerer for meget. Normalt kommer medier i problemer, hvis der er skjult reklame eller at man ikke har varedeklareret nok. Tro mig, jeg har siddet i 20 år og taget stilling til ordet 'annonce' over noget, der skulle ligne noget redaktionelt, kigget på advertorials, sponsored content, osv.

Problemet her er, at vi er nødt til at lave vores introer, integrationer og varedeklarationer, så enhver ny lytter kan se sammenhængen tydeligt og ved, hvordan og hvorfor Oddset og Arbejdernes Landsbank som eksempler er med. Det er en svær balance, fordi vi skal tilgodese jura for nye lyttere og ikke give vores trofaste kvalme over at forklare for meget.

Den arbejder vi med. Og vi har lige nu dygtige jurister til at hjælpe os med, at vi rammer rigtigt - og måske kan være med til at sætte en standard for en helt ny genre i mediemarkedet. Men igen: Show, don't... - you get the picture.

Kammertonen

Og gennem det hele ligger så tonen fra min side. Jeg hører selv ved genhøret en selvretfærdighed, en arrogance og nedladende tone, som mange beskriver. Som jeg ikke har det godt med, og som jeg faktisk helst ikke vil stå for. Og mange har oplevet det som, at jeg taler ned til trofaste lyttere.

Og det er jeg dælme ked af.

Så tak for den efterkritik. Jeg har lært hver dag hele mit liv. I denne uge har jeg lært meget.

Og så er jeg hammerked af, at Francis og Rasmus spiller så stor en kamp, som jeg så ender med at trække ned. Det er 129 minutter, og det meste er faktisk rigtig godt.

Der er også den underliggende pegen fingre af andre modeller. 'Vi får ikke mediestøtte', 'vi har ikke bannere', 'vi forsøger at lave fremtidens mediearbejdspladser, mens andre skærer ned'. Det irriterer mine gamle kolleger i branchen helt vildt.

Selvretfærdige, selvfede, hellige gamle røvhul, kan jeg næsten høre fredagsbaren hvisle. 

Og vi har da søgt mediestøtte. Mere hellige er vi heller ikke..

Den del med mediemodeller forsvinder ikke helt. Vi er ikke en mediekritik, men i og med, at vi forsøger at levere et svar på mediernes udfordringer, risikerer vi også at pege fingre. Men det skal foregå i en ordentlig tone.

Show it. Don't tell it.