Mediano USA-Special: Fodboldens nye markeder
Kan Kina og USA udfordre europæisk fodbold? Hvilken betydning har den kinesiske præsident for kinesisk fodbold? Kan Kina, Qatar og USA mere end at tiltrække slidte stjerner? Få svarene i denne Mediano Special om fodboldens nye markeder.
AF HENRIK LØNNE
I Medianos række af podcasts, der sætter fokus på fodbold the American Way, skal vi i denne omgang både til USA, men også på rejse rundt i verden til både Sydamerika, Mellemøsten og Kina.
Denne reportage sætter fokus på fodboldens nye markeder og sammen med Simon Chadwick, der er professor i Sport Enterprise på University of Salford og Kenneth Cortsen, der forsker og underviser i sports management på University College Nordjylland, kommer vi nærmere ind på hvor fodbolden i USA, Kina, men også Qatar, er i dag og hvilket udviklingspotentiale, der findes uden for toppen af det traditionelle fodboldhieraki.
I denne reportage får du blandt andet en vurdering af:
- Hvad der adskiller fodbolden i de nye markeder fra europæisk fodbold
- Hvilke ligaer, der bliver pustet i rykken af de nye spillere på det globale fodbold marked
- Hvad fodbolden i Qatar, USA og Kina har tilfælles og hvad der adskiller dem
Topfoto: Getty Images