Forfatterspecial: Morten Pape - mit livs fodboldbaner
Der kan være langt fra en fodboldkamp i et frikvarter til verdens største stadions. Men nogle gange udspiller de største og vigtigste dramaer sig ikke på de største scener. Her fortæller Morten Pape om sit forhold til fodbold, der har haft en stor plads i hans liv og forfatterskab.
Af Sture Sandø
Fodbold er så meget mere end, det vi ser på stadion eller på tv i weekenden. Det er også meget mere end diskussioner om spilletidspunkter, videoteknologi og fankultur. En fodboldkamp i skolegården kan være definerende for resten af en dag. Og er du ikke en stjerne i klassen kan du blive det, når klokken ringer ud. "Drømmenes Teater" har ikke nødvendigvis tilskuerpladser eller kridtstreger.
I denne podcast taler Medianos Sture Sandø med Morten Pape, der er forfatter til bogen 'Planen', for hvilken han vandt Bogforums Debutantpris i 2015. Samtalen udfolder sig under en gåtur fra Urbanplanen via Dyvekeskolens skolegård og Sundbyidrætspark til Fremad Amagers klubhus - steder, der alle har været arenaer, hvor Morten Pape i sin barn- og ungdum har spillet eller set fodbold, der for ham var både skræmmende og dragende.
Derfor er det på mange måder også en anderledes podcast end, hvad vi ellers udgiver på Mediano. Det er et eksempel på, hvor bredt et begreb fodbold er, og et forsøg på et forstå, hvor fascinationen stammer fra.
Samtalen falder på alt fra den gamle klassekammerat, der formåede at tage springet fra skolegården til divisionerne for Fremad Amager, over reglerne for en kamp i skolegården til de kulturelle forskelle, der blev tydeliggjort, når Pape og hans venner spillede "kartoflerne mod perkerne" - fordi det var den nemmest måde at dele hold på.
Foto: Sture Sandø