Da lyset blev slukket i FC Vestsjælland

Spiller til Spiller - podcast: Dette er historien om FC Vestsjælland - eller i hvert fald slutningen på historien. Lønnen udeblev, og arbejdspladsen forsvandt. Det var virkeligheden for de ansatte i FC Vestsjælland, da klubben blev erklæret konkurs. Anders Due, Anders Kure og Marc Rochester fortæller her, hvordan de oplevede det, da lyset blev slukket i FC Vestsjælland.

Af Michael Hehr

Udsendelsen er produceret af Spillerforeningen og er bragt som et led i Medianos samarbejde med podcasten Spiller til Spiller.

De havde set tegnene.

Den smalle trup, den løbende afskedigelse af staben og de vedvarende rygter. Den 9. december 2015 – for præcis tre år siden – stod det så klart:

FC Vestsjælland var erklæret konkurs. Lyset blev definitivt slukket i den ellers så visionære fodboldklub fra Slagelse.

I denne episode af ’Spiller til Spiller’ fortæller Anders Due, Anders Kure og Marc Rochester, der alle var ansat i klubben, da det skete, hvordan de oplevede forløbet op til konkursen, selve konkursen, og hvordan de hver især kom videre.

 Du kan høre hele udsendelsen her:

Timeglasset løb ud

Historien om FC Vestsjælland er historien om en storsatsende fodboldklub. Det er også historien om, hvor hurtigt det går op og ned i fodboldbranchen. Torsdag den 14. maj 2015 spillede Anders Kure, Anders Due og Marc Rochester pokalfinale i Parken. Godt et halvt år og en nedrykning senere blev de fritstillet og måtte både vinke farvel til arbejdspladsen og ikke mindst den løn, der ellers var stillet garanti for.

- Vi klarede den ikke i Superligaen, og det var så dét. Så skulle der hives nogle penge hjem, kunne man se, inden de valgte at lukke det helt ned. Det var selvfølgelig ikke en sjov proces at være en del af. Man følte lidt, man kunne komme ind og kæmpe nok så meget til træning og til kamp og sådan noget, men alligevel var det bare et timeglas, der rendte ud på en eller anden måde, fortæller Anders Kure.

For Kures vedkommende var det en god kontrakt, han havde forhandlet sig frem til. Faktisk ”karrierens bedste”, fortæller han. Han havde forladt barndomsklubben AGF og flyttet familien til København. Og nu stod han altså dér. Uden kontrakt i karrierens efterår. Det gav anledning til en masse overvejelser.

- Skal man fortsætte med at spille? Skal man i gang med noget andet? Skal man drosle ned og spille lidt, mens man laver noget andet? Skal man lige give det et skud et sidste sted og se, om man kunne få vendt det igen?

Familien skulle ikke flytte igen

Samme overvejelser gjorde Anders Due sig. Efter at have vundet ’The Double’ med AaB skiftede han til FC Vestsjælland. Han var motiveret af at skulle være med til at opbygge en stærk kultur i en ambitiøs fodboldklub. I stedet stod han halvandet år senere – efter at have rykket hele familien med sig – uden kontrakt og skulle finde en ny arbejdsgiver i et svært marked.   

- Jeg var glad for det valg, jeg havde truffet. Jeg havde skrevet en tre-årig kontrakt – jeg vidste godt, jeg var i min karrieres efterår.

- Det var jo en underlig tid. Man gik jo hen over julen og starten af januar og havde ikke noget job. Og vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske. For mit vedkommende var familien flyttet fra Aalborg efter knap otte fantastiske år. Så jeg var sådan lidt; ”det kan også være, det er et kapitel, der er slut”. For jeg syntes ikke, de skulle flytte igen. Det kunne jeg godt have valgt, men det syntes jeg ikke, de skulle. Så det var specielt, fortæller Anders Due, der – efter mange overvejelser – valgte at fortsætte karrieren på en deltidskontrakt i Nykøbing FC.

En motiverende periode

Anderledes var det for Marc Rochester. Som den yngste af de tre spillere var han aldrig i tvivl om, at han skulle fortsætte karrieren.

 - Hvad sker der nu med mit liv? Det er jo fodbolden, der fylder mest i mit liv. Det var dét, jeg skulle fortsætte med at lave, så det var ikke fordi, jeg begyndte at tænke, at jeg skulle lave alt muligt andet. Det var bare; ”hvor skal jeg hen nu?”, fortæller Marc Rochester, der sammen med sin bror, Lee Rochester, som også spillede i FC Vestsjælland, skiftede til HB Køge.

 For Marc Rochester fyldte det, at lønnen udeblev, at han kom ud i et svært marked, og at tiden til at finde en ny arbejdsgiver var knap. Omvendt var det en periode, hvor spillerne alligevel ville have haft ferie, og det forsøgte Marc Rochester at vende til noget positivt.

 - Det var en motiverende periode, kan jeg huske. Jeg trænede mere, end jeg havde været vant til, i den vinteropstart. Fordi jeg ville være rigtig, rigtig skarp, hvis jeg skulle komme et nyt sted hen, forklarer han.

Satsede hele butikken og tabte

I dag – tre år senere – bærer ingen af spillerne nag. Men når de skal beskrive afslutningen i FC Vestsjælland, er ordet ”uprofessionelt” svært at komme uden om. Også selvom alle i og omkring klubben kæmpede for at undgå konkursen. 

 - Der er ikke nogen, der har gjort det her med vilje. Der er selvfølgelig nogen, der har sendt en konkursbegæring, og det må selvfølgelig have været med fuldt overlæg, men alle kæmpede jo på hver deres fronter med tingene. Spillere, trænere, direktion og bestyrelse kæmpede for at få tingene til at gå i den rigtige retning, fastslår Anders Due.

 Anders Kure havde gerne set, at klubben i det mindste havde haft en plan for, hvad der skulle, hvis klubben – som den jo endte med at gøre – skulle rykke ned. Det havde de ikke. 

 - Jeg spurgte decideret til kontraktforhandlingerne, om der var nogen klausuler, hvis vi skulle rykke ned. Om det var samme vilkår. De sagde, at der kørte de med samme setup. Om det hed 1. division eller Superliga var ligegyldigt for dem. De havde kun øjnene på Superligaen. Så gik man ud fra, at så havde de selvfølgelig en plan for, hvad der skulle ske, hvis det hed 1. division. Det havde de så ikke, fortæller Kure og fortsætter:

 - Det var nærmest som om, at de satsede hele butikken på, at det hed Superliga, og hvis det ikke hed Superligaen, så hed det ikke noget. Det, synes jeg, er en lidt uprofessionel tilgang til at lede en fodboldklub.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg