Den ekstreme Cristiano Ronaldo i minimalisternes verden
Her skriver Morten Glinvad fra VM i Rusland, hvor han i dag har overværet Portugals kamp mod Marokko - og endnu en manifestation fra Cristiano Ronaldo.
Af Morten Glinvad, Moskva
Et lille forfinteløb forvirrede Manuel da Costa, rummet lå åbent, og Cristiano Ronaldo kunne kraftfuldt heade bolden i det marokkanske mål.
Det skete i kampens fjerde minut, det samme minut, hvor Cristiano fem dage tidligere havde åbnet scoringen mod Spanien. Efter lidt mere end én kamps VM-fodbold havde han nu scoret fire mål og lagt sig alene øverst på topscorerlisten. Var et nyt hattrick på vej? Var vi på vej mod Real Madrid-agtige scoringsmængder fra Cristiano Ronaldo ved dette VM?
”Play it again, Cris,” lød opfordringen på forsiden af den store sportsavis A Bola med Casablanca-reference, når nu modstanderen var Marokko. Et hattrick mere, tak.
Men det blev ikke til noget hattrick af Cristiano Ronaldo på Luzjniki. Faktisk var der ikke ret meget mere at hente for Cristiano-fans i den russiske hovedstød. Et elegant løft til Gonçalo Guedes i slutningen af 1. halvleg og et par frispark i muren. Det var det. Men i modsætning til kampen mod Spanien var mere heller ikke nødvendigt. Det ene mål var nok. Og som 33-årig vælger Cristiano Ronaldo i højere grad sine momenter, end fortidens altædende maskine gjorde det.
Her kan du høre Morten Glinvads klumme indlæst som podcast - vi kalder det 'blogcast'
Cristiano Ronaldo har aldrig haft noget fuldendt VM. I 2006 var han det unge talent, der stadig stod i skyggen af Luís Figo. I 2010 blev Portugal sendt ud i ottendedelsfinalen, og i 2014 var han skadesplaget, da Portugal floppede og blev sendt hjem allerede i gruppespillet.
Indtil denne slutrunde stod han kun noteret for tre VM-mål: 1 mod Iran i 2006, 1 mod Nordkorea i 2010 og 1 mod Ghana i 2014. Det var alt. Men den nedslående statistik gjorde han op med mod Spanien i VM-premieren i Sotji i fredags. Og nu var han matchvinder, da Portugal med 1-0-sejren eliminerede Marokko som det første hold ved VM og sendte europamestrene et godt stykke videre mod ottendedelsfinalen.
Allerede inden opgøret råbte de mange tusinde marokkanske tilskuere på Luzjniki hånligt ”Messi, Messi” ned mod Cristiano Ronaldo, og de gentog det flere gange undervejs i kampen. Men hvor Messi havde en svær VM-premiere med Argentina, har Cristiano Ronaldo levet op til forventningerne om at være en enmandshær for Portugal.
Det har også vist sig at være påkrævet, for mod Marokko fremstod Portugal nærmest som en træt karikatur af det hold, der vandt EM for to år siden. Dengang var Cristiano Ronaldos indflydelse reelt mindre, end den har været i starten af dette VM. Men da havde Portugal et ekstremt solidt og velorganiseret hold og nogle dødbringende omstillinger.
Ingen af delene var til stede på Luzjniki.
På sit pressemøde inden opgøret havde landstræner Fernando Santos efterlyst, at holdet løftede sit niveau mod 2016-højderne efter den svingende åbning mod Spanien. Og kender man Santos ret, handlede den opfordring nok om at forbedre det defensive niveau.
Han blev flere gange spurgt til Cristiano Ronaldo og påpegede blandt andet, hvordan det rent faktisk var ham, der omskolede ham til at være decideret angriber. Det var ikke noget, Real Madrid havde fundet på, lød det selvretfærdigt fra den portugisiske landstræner. Han blev også spurgt om, hvorvidt han troede, at Cristiano Ronaldo kunne overgå franskmanden Just Fontaines historiske VM-rekord for flest mål i en slutrunde på hele 13 mål fra slutrunden i 1958. Til sidst gad Santos ikke mere. Dette var ikke en tenniskamp eller en anden individuel sport. Det handlede om en fodboldkamp mod Marokko.
Men selvfølgelig vidste Fernando Santos godt, at Portugals VM-muligheder afhænger af Cristiano Ronaldo. Målet mod Marokko var nummer 85 på landsholdet af denne fænomenale fodboldspiller. Dermed lagde han sig nu alene på andenpladsen over spillere med flest landskampsmål i historien, og mon ikke han med sin ærgerrighed har planer om at indhente Irans Ali Daeis 109 mål, inden han på et eller andet tidspunkt stopper karrieren på landsholdet.
For ti år siden oplevede Cristiano Ronaldo et af karrierens værste øjeblikke, da han her i Moskva brændte sit spark i straffesparkskonkurrencen i Champions League-finalen mod Chelsea, som Manchester United alligevel endte med at vinde. Det var på det gamle Luzjniki inden ombygningen frem mod VM, der meget vel kan være karrierens sidste for Cristiano Ronaldo.
Selvom Portugal er regerende europamester, har ikke mange regnet portugiserne blandt VM-favoritterne denne gang, og ud over sejren gav kampen mod Marokko ingen løfter overhovedet. Nordafrikanerne var bedst gennem hele opgøret, og det var ikke et portugisisk hold, der sikkert kørte en sejr hjem gennem en gennemkontrolleret defensiv indsats, sådan som holdet var i stand til ved EM. Tværtimod. Marokkanerne kom til flere hele og halve muligheder, men var for uskarpe i afslutningerne.
Den portugisiske venstreback Raphaël Guerreiro havde store problemer over for Nordin Amrabat, og midterforsvarerne Pepe og José Fonte er nu 69 år tilsammen og endnu mere ængstelige for at efterlade et bagrum, end de var under EM i Frankrig. Det betød, at Portugal kom til at stå meget langt tilbage på banen og blev passive, men stadig uden at være i stand til at lukke de marokkanske angreb ned.
Samtidig var holdet påfaldende sårbart over for dødbolde, og på midtbanen var William Carvalho for tung til de marokkanske kombinationer med Ajax-spilleren Hakim Ziyech som den dominerende figur.
Oppe i angrebet havde Cristiano Ronaldo igen selskab af Gonçalo Guedes, der i denne sæson har haft stor succes i Valencia, hvor han har spillet som udlejet fra Paris Saint-Germain. Men i Valencia har Guedes spillet på kanten, og hverken mod Spanien eller mod Marokko har han fundet sig til rette i rollen som medangriber til Cristiano Ronaldo i Portugals vanlige 4-4-2-formationen.
I pausen reagerede Fernando Santos på det dårlige spil og ændrede formationen til 4-5-1. Guedes kom ud på venstrekanten, uden at det på nogen måde forbedrede hans spil. Lige så sløjt stod det til på den anden side, hvor intet lykkedes for Manchester Citys Bernardo Silva.
Enhver form for kreativitet var taget ud af dette portugisiske hold. Sådan lærte vi holdet at kende i 2016, hvor det gik hele vejen i EM. Dette er Fernando Santos’ stil og den måde, han tror, holdet får de bedst mulige resultater mod stærkere modstandere.
Men hvis et forsvarshold ikke forsvarer særlig godt, så er der ikke meget tilbage. Så må man sætte sin lid til uskarpe afslutninger fra modstanderen, en dygtig målmand i Rui Patrício og naturligvis Cristiano Ronaldo. VM-topscoreren har scoret alle fire mål for Portugal indtil videre. Og i hans ekstreme klasse ligger håbet for et ellers middelmådigt hold bygget på minimalisme.
Foto: Getty Images
