Next stop Qatar - 2022 og fodbold-VM i november og december

Blogcast: Morten Glinvad har fulgt overgangen fra VM i Rusland 2018 til næste VM i Qatar i 2022. Midt under VM i Rusland holdt Qatar et pressemøde og gav de første indikationer på, hvad vi kan vente os om fire år, når VM skal afvikles om vinteren.

Af Morten Glinvad, Moskva

Lyset bliver slukket, og en stemme fra oven bryder stilheden: ”Qatar’s story begins with the sea… And the sand.”

På alle fire vægge omkring mig toner billeder frem fra Den Persiske Bugt og fra ørkenen på den lille halvø, der om fire år og fire måneder skal være vært for VM i fodbold. Jeg befinder mig i en cirka 15 meter høj kasse, der de seneste uger har været placeret i Moskva-floden ud for Gorkij Park.

Inde i parken puster moskovitterne ud i sommervarmen og er ved at vænne sig til, at VM snart er fortid. Brudepar får taget billeder i den berømte park, vandcykler flyder rundt i de små søer, og ude i floden driver turistbåde stille af sted med  passagerer, der kigger ind mod den lange kø på flodbredden.

Her står både moskovitter og VM-turister i kø for at få et lille glimt af fremtidens VM.

”See you in Qatar” står der på et skilt, som en af værterne holder op, mens gæster i skiftehold bliver lukket ind i
kassen, der har navnet Qatar Elements og ifølge de kommende VM-værter er intet mindre end verdens første flydende multimediemuseum.

Efter dørene er blevet lukket og lyset slukket, er gæsterne i nogle minutter udsat for et sansebombardement fra alle sider inde i kassen, hvor Qatars herligheder bliver præsenteret. Vi ser på daddelpalmer og mangroveskov og på kameler, falke og arabiske heste. Vi hører om traditionen for perledykning og lærer, at Qatar er et land, der både taler til sindet, kroppen og ånden. Vi forstår, at Qatar er landet med verdens højeste indkomster og berømt for de store visioner. Og vi ser billeder
af Khalifa International Stadium, hvor der i 2022 skal spilles VM-kampe.

Hør Morten Glinvads klumme indlæst som blogcast her:

På vej ind i sikkerhed på flodbredden møder vi flere store smil. ”See you in 2022” lyder det.

VM 2018 er overstået, og nu er virkeligheden, at det næste VM finder sted i Qatar. Både i Moskva og Sankt Petersborg var der i den sidste del af VM en række pr-fremstød fra de kommende VM-værter som det i Moskva-floden. Inde i det berømte GUM-shoppingcenter ved Den Røde Plads i Moskva havde Qatar arrangeret en udstilling med trøjer, støvler og andet godt fra hovedpersonerne i VM’s historie sammen med  miniatureudgaver af de imponerende stadioner, hvor næste kapitel skal skrives om lidt mere end fire år.

Xavi Hernendez på Stadion i Qatar. Foto: Getty Images

VM i Rusland blev afviklet med klare politiske dagsordener. Og den del bliver kun større, når VM for første gang i historien finder sted i Mellemøsten. Tiden op til det næste VM bliver derfor en svær balanceakt. På den ene side er der de mange problematiske og kritisable aspekter ved valget af Qatar som VM-vært. På den anden side er der den konkrete turnering, som i sig selv giver en række udfordringer og særpræg.

Det hele hænger naturligvis sammen, men det nu overståede VM viste også, at så snart bolden rullede, var det den, øjnene fulgte. Og når først vi er fremme ved åbningskampen en mandag i november i 2022, så vil vi sikkert igen blive suget ned mod begivenhederne på stadionerne og glemme, om VM finder sted i Rusland, Qatar, Tyskland eller USA.

Den seneste måned har de kommende arrangører sendt 180 repræsentanter til Rusland for at studere alt fra logistik til stadionsikkerhed. Og på luksushotellerne i Moskvas bymidte har magtens mænd forhandlet om det VM, der venter, og som bliver noget helt andet, end vi er vant til.

Vi kender alle historien om det groteske forløb, der tilbage i 2010 gav Qatar VM-værtskabet. Først senere blev det taget alvorligt, at det ville være vanvittigt at afvikle slutrunden på det normale tidspunkt i juni og juli, og til sidst blev turneringen rykket til november og december. Siden da har internationale medier fortalt om alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder for de fremmedarbejdere, der er i gang med at gøre Qatar klar til den store begivenhed.

For landets styre handler det om magt og prestige. I øjeblikket er arrangørerne i fuld gang med at bygge de nye stadioner og nærmest helt nye byer for at få plads til VM-invasionen. Alt fra
overnatning i kunstige beduinlejre i ørkenen til enorme krydstogtskibe fyldt med fodboldfans er i spil, når det hele går løs den 21. november 2022. Finalen skal spilles i Lusail, en halv time nord for hovedstaden Doha. I en by, som ikke rigtig eksisterer endnu. Det bliver et rigdommens og overflodens VM, og arrangørernes ord om at tænke på en arv er umiddelbart svært at se som andet end pr.

Hør også Morten Glinvads oplevelser af VM-finalen på Luzjniki Stadion i Moskva:

For den internationale fodboldkalender bliver det en stor udfordring med et VM midt i sæsonen. Presset fra klubberne gør, at VM i Qatar bliver fire dage kortere end i år. Det kan virke som en detalje, men vil få en reel betydning for turneringens helhed. Qatar-VM bliver dermed næsten en uge kortere end det VM med 48 hold, der venter i 2026 i Nordamerika.

Og så er der stadig det åbne spørgsmål, om de 48 hold allerede vil være med i 2022. Den endelige afgørelse blev udskudt, og selvom Qatar selv mener at kunne håndtere et endnu større VM på de blot otte stadioner, så handler udvidelsen i høj grad om presset fra nabolande som Saudi-Arabien og
De Forenede Arabiske Emirater, der ønsker at blive del af VM-værtskabet.

Under VM i Rusland så vi det generelle billede, at de europæiske tilskuere kun mødte frem i begrænset omfang, selvom kampene kun lå et par timers flyrejse væk.

Tilskuermæssigt var VM i høj grad en især latinamerikansk fest, og ofte mødte jeg spørgsmålet, hvorfor der dog ikke var flere
danskere i Rusland. Går I slet ikke op i fodbold?

En vesteuropæisk skepsis over for værtslandets politiske styre var naturligvis logisk. De færreste har lyst til at bruge deres sommerferie i et land, man dybest set ikke bryder sig om. Men skepsissen lod også til at skabe en mere lavpraktisk opfattelse af, at det slet ikke ville være muligt at have det godt under VM i Rusland. Nogle mente derfor, at medierne havde opbygget et fortegnet og alt for negativt billede af Rusland, som uden grund havde skræmt folk væk. Og omvendt pegede erfarne korrespondenter på, at det polerede VM ikke havde meget at gøre med Putins reelle Rusland.

Hassan Al Thawadi er generelsekretær for Qatars værtsskab i 2022. Foto: Getty Images

For medier i hele verden bliver balancegangen i de kommende år endnu sværere, end den har været i forhold til Rusland. Hvordan man rammer den balance, er et åbent spørgsmål. Hver eneste gang man som journalist bruger et positivt ladet ord om VM i Qatar, vil man gøre sig til skydeskive for kritikere, der hovedrystende vil angribe det som naiv propaganda for Qatar.
Det så man, da den amerikanske avis USA Today i sidste uge skrev en artikel med rubrikken ”Qatar er det VM, enhver fan bør tage til.” Journalisten bag den blev efterfølgende voldsomt kritiseret og beskyldt for at være i lommen på Qatar.

Artiklen beskrev nogle positive aspekter ved værtskabet og fremhævede det faktum, at VM i Qatar bliver den logistiske modsætning til VM i Rusland med de store rejseafstande. I det lille Qatar vil der højest være en times transport mellem de otte VM-stadioner, hvilket gør kampene lettere tilgængelige for tilskuerne. VM i 2022 kommer på den måde til at minde om et OL, og arrangørerne bryster sig af, at tilskuerne i 2022 får mulighed for at se flere VM-kampe på samme dag.

Om landet så rent praktisk kan håndtere, at alle tilrejsende tilskuere vil være samlet på så lille et område, er et åbent spørgsmål. Qatar er på størrelse med Sjælland, og der bor kun to en halv millioner mennesker i landet, hvor kun 300.000 er indfødte qatarier.

Fodbold er en global sport, og det er både logisk og rigtigt, når VM gennem historien har bevæget sig mod nye regioner, hvor fodbolden historisk ikke har haft den samme vægt som i Europa og Latinamerika. VM i USA i 1994 og i Japan og Sydkorea i 2002 var vigtige skridt i fodboldens historie.

Men som vi alle ved, er VM i 2022 ikke endt i Qatar for at fremme fodboldens udvikling i Mellemøsten – selvom arrangørerne og FIFA gerne vil fortælle den historie. Det er det måske mest markante af de mange eksempler på, hvordan fodbolden er blevet misbrugt i magtens og grådighedens tegn.

Vil det på den baggrund være moralsk rigtigt at rejse til Qatar som VM-tilskuer? Og kan man som journalist retfærdiggøre at rejse til Qatar udelukkende med formålet at dække de portslige aspekter af VM?

Jeg har i to omgange været i Rusland den seneste måned, og når jeg ser tilbage på mit journalistiske arbejde under slutrunden, må jeg konstatere, at jeg næppe har gjort mig upopulær inde på Kreml. Jeg har blandt andet berettet om Åge Hareides danske landshold, om Brasilien og Argentinas fald
og om finalisterne Kroatien og Frankrig. Og har nogen spurgt, hvordan det har været i Rusland, har jeg talt i positive vendinger om et yderst velfungerende VM og sagt, at danske tilskuere sagtens kunne tage af sted og få en skøn oplevelse. Det er ikke altid, jeg har husket at tilføje, at der selvfølgelig også har været mange problematiske sider ved det russiske VM-værtskab.

Vi må alle forsøge at finde en balance i det hele og kritisk forholde os til baggrunden. Skandalen er, at Qatar i første omgang er blevet tildelt et VM på et åbenlyst kritisabelt grundlag. At det har kunnet lade sig gøre, kræver at blive afdækket, og det samme gælder Qatars problematiske forhold til pressefriheden og menneskerettighederne.

Men det skal nok lykkes for Qatar at arrangere en velfungerende slutrunde med flotte stadioner og
overskuelig infrastruktur. Og når først det går løs, vil tilskuere fra hele verden sikkert få mange gode oplevelser på og uden for banen og stå tilbage med et langt mere positivt billede af Qatar, end de havde regnet med. Og mon ikke FIFA også om fire år med tandpastasmil vil konkludere, at VM har været historiens bedste.

Det er nemt at blive kyniker i nutidens fodboldverden. Men jeg vil stadig fastholde, at VM i Rusland også har mindet om, hvilken enorm værdi fodbolden besidder som samlende kraft for mennesker fra alle verdenshjørner. Og hvilke stærke følelser, VM-kampene bringer frem overalt på kloden.

Den værdi skal ikke underkendes, og slet ikke i nutidens polariserede verden. Den sportslige værdi kan ikke vejes op mod menneskeliv og magtmisbrug. Men den er stadig værd at dække og lade sig begejstre af også i 2022. Så længe vi gør det på et oplyst grundlag og sørger for, at ingen er i tvivl
om baggrunden for festen.

Foto: Getty Images