Mediano PL: Topholdene leverede varen i en flot første spillerunde
Podcast: Endelig er Premier League tilbage! Det samme er Mediano PL her med gennemgang og analyse af første spillerunde, som leverede en masse seværdige kampe.
Af Adam Møller Gomaa
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset fra Danske Spil.
Premier League-bolden ruller igen, og i første udgave af Mediano PL i sæsonen 2018-2019 ser vi blandt andet nærmere på Citys suveræne mestre, som foldede sig ud på Emirates, på Manchester Uniteds sejr over Leicester, som måske ikke var så imponerende endda, og på Chelsea, som ligner et hold, der allerede er kommet langt under den nye træner, Maurizio Sarri.
Første spillerunde i det engelske kastede måske ikke de helt store overraskelser af sig, hvad angår resultaterne, for alle de store mandskaber, minus Arsenal, fik en god start på sæsonen med - mere eller mindre - sikre sejre.
Til gengæld var der mange af holdene, som allerede fra sæsonstart så knibskarpe ud, og der er masser at tage fat på,når første runde skal efterbehandles.
Dykker man lidt længere ned i materien på nogle af topholdene, så er det ikke alle steder, at alt er fryd og gammen, hverken i Tottenham, Manchester United eller Arsenal for den sags skyld. Det ser vi nærmere på her.
I PL-premierepanelet sidder debutant i Mediano PL, landstræner for Danmarks U17-kvinder, Kristian Mørch, og angriber i FC Roskilde, Morten Nielsen, som tidligere har været på kontrakt i Chelsea.
Du kan høre hele premiereudsendelsen her:
Husk også vores crowdfunding-kampagne om at skaffe midler til at lave fodboldens kanon - Superligaens Største Øjeblikke. Den kan du høre om her:
Læs mere om kampagnen her.
Eller se vores Q& A her - den udbygger vi løbende i takt med, at der kommer spørgsmål.
Foto: Getty Images /Shaun Botterill